FORKASTET: ligedeling af pensions-indbetalinger

Folketinget har FORKASTET et beslutningsforslag om, at pensionsindbetalinger som udgangspunkt skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Sólbjørg Jakobsen (Liberal Alliance), Lisbeth Bech-Nielsen (Socialistisk Folkeparti), Carl Valentin (Socialistisk Folkeparti) og Rosa Lund (Enhedslisten).

Beslutningsforslaget, der knyttes til Socialudvalget og minister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet), kan læses her.

Andenbehandling i Folketinget (18. marts 2025):

I dag blev beslutningsforslaget forkastet af Folketinget.

For forslaget stemte 31 (Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet samt Mike Villa Fonseca (uden for grupperne).

Imod forslaget stemte 78 (Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti samt Jon Stephensen og Jeppe Søe (uden for grupperne).

Hverken for eller imod forslaget stemte 0. 

Førstebehandling i Folketinget (8. januar 2025):

I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Der var umiddelbart opbakning til forslaget fra Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Alternativet.

Der var umiddelbart ikke opbakning til forslaget fra Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Debatten blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Socialudvalget, der nu vil lave en betænkning.

Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler:

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet):

”Det er sådan i dag, at det ved skilsmisse jo er udgangspunktet, at ægtefællerne ligeledes ligedeler deres formue, medmindre de har aftalt særeje ved en ægtepagt. Siden 2007 har det for pensionsordninger dog været sådan, at rimelige pensionsordninger ikke ligedeles. Hver ægtefælle udtager derfor som udgangspunkt sin egen pensionsopsparing, hvis den afspejler en rimelig pension baseret på ægtefællens uddannelse, job og lønningsforløb. Der er forskellige undtagelser, som sikrer, at en ægtefælle, som er dårligt stillet rent pensionsmæssigt, kan få en økonomisk kompensation fra den anden ægtefælle. Så hvis en ægtefælle har foretaget pensionsopsparinger, ud over hvad der er rimeligt, skal værdien af denne opsparing som udgangspunkt deles med den anden ægtefælle”.

”Her til sidst vil jeg gerne bemærke, at jeg er meget optaget af, at vi har velfungerende og hensigtsmæssige regler om deling af pensioner, hvis man går hen og bliver skilt, og det mener jeg også vi har. Men som jeg har talt om, har vi jo regler, der er udtryk for, at man bliver nødt til at have en balance omkring pensionsopsparinger og ægtefællers indretning af deres økonomi under ægteskabet. Vi bliver også nødt til at huske på, at man som ægtefæller allerede i dag kan indgå aftaler ved en ægtepagt – aftaler, som passer lige netop til ens konkrete økonomiske forhold. Efter min opfattelse vil det fremsatte beslutningsforslag ikke være hensigtsmæssigt, fordi vi allerede har et afbalanceret regelsæt på området, og som jeg redegør for, vil det kunne medføre nogle uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser for nogle ægtepar i tilfælde af skilsmisse. Derfor er vi også nødt til at kigge på det”.

Gunvor Wibroe (Socialdemokratiet):

”For de fleste er pensionen afgørende, fordi den giver en økonomisk sikkerhed. Den skal gerne kunne opretholde vores levestandard og dække udgifter til bolig, mad og andre livsnødvendigheder, når vi ikke længere er på arbejdsmarkedet. Jeg er også enig med forslagsstillerne i, at der skal være rimelighed og retfærdighed til, når det kommer til mænd og kvinders pensionsordninger. Kvinder har lavere pensionsordninger, og det bør ikke være sådan, at kvinder skal være mere utrygge og usikre på deres pensionisttilværelse end mænd. Vi mener dog ikke, at de løsninger, som det her beslutningsforslag lægger op til, er det, der er behov for lige nu”.

”I Socialdemokratiet mener vi derfor, at vi skal fortsætte med at skubbe på i forhold til at ændre de strukturelle forhold, som kan stå i vejen for en økonomisk ligestilling, herunder i forhold til pensioner, herunder det kønsopdelte arbejdsmarked. Det er f.eks. en faktor, og lønninger, arbejdstid og barsel har en stor betydning”.

Christian Friis Bach (Venstre):

”Der er masser af juridiske og tekniske ting, der skal afklares. Som ministeren og fru Gunvor Wibroe har sagt det, tog det 8 år, sidst man dykkede ned i det her; det er stærkt indviklet, og derfor tager det tid at kigge på. Så når vi har et beslutningsforslag, der siger, at det her fikser vi lige nu, her i den her folketingssamling, så er det jo ikke realistisk, og derfor kan vi jo ikke stemme for. Men vi ønsker da og med den åbenhed, ministeren har udtrykt, at få set på, om de her rimelighedsgrænser er rigtige. Lad os kigge på det – det vil tage lidt tid – og lad os så komme tilbage her i salen og se, om vi skal lave noget om”.

Marlene Harpsøe (Danmarksdemokraterne):

”Danmarksdemokraterne kan ikke støtte beslutningsforslaget. Vi stemmer imod, fordi vi ikke mener, at vi fra Folketingets side skal bestemme, hvordan ægtefæller vil dele deres pensioner mellem sig ved en eventuel skilsmisse. Der er, for at sige det rent ud, grænser for, hvad Folketinget skal blande sig i. Det her er et spørgsmål, som den enkelte familie må forholde sig til, og man må tage et personligt ansvar for at sikre pensionsforholdene i de her situationer. Pensionsopsparinger er individuelle og personlige, og de er modsat opsparinger ofte ikke delt mellem ægtefæller.

Danmarksdemokraterne anerkender dog, at nogle familier, hvor den ene ægtefælle arbejder mere end den anden, fordi den anden har taget flere opgaver i familielivet og på den måde ikke optjener den samme pension, kan have et ønske om at dele pensionen med hinanden. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor den ene ægtefælle betaler noget af egen pension til den anden i den periode, hvor den anden ægtefælle er væk fra arbejdsmarkedet. Det synes vi der skal være mulighed for, og derfor så vi også gerne, at det gøres nemmere for de her ægtefæller at dele pensioner mellem sig, når de er gift, så de kan indrette familielivet, som de har lyst til”.

Carl Valentin (Socialistisk Folkeparti):

”Siden 2007 har pensionsformuen været personligt særeje i ægteskabet i Danmark, og det betyder, at man altså ikke antager, at folk vil dele deres pension ved skilsmisse, selv om man antager, at folk vil dele stort set alt andet. For mig at se er det helt absurd, og det er det af tre grunde: For det første deler vi i dag allerede værdipapirer og fast ejendom ved skilsmisse. Vi ved, at mænds pensionsformuer i gennemsnit er 19 pct. højere end kvinders”.

”For det andet afspejler de ulige pensionsopsparinger i høj grad det løngab, som findes mellem mænd og kvinder”.

”For det tredje bliver 40 pct. af alle ægtepar i Danmark altså skilt. Vi lever simpelt hen bare i en anden virkelighed, end vi tidligere har gjort, og det betyder, at rigtig mange mennesker, oftest kvinder, står til at miste en større del af parrets samlede pensionsopsparing ved skilsmisse”.

Sólbjørg Jakobsen (Liberal Alliance):

”Indgåelse af ægteskab er typisk en meget romantisk og positiv begivenhed, men med forslaget i dag behandler vi det, som sjældent er lige så lyserødt og romantisk. Det er desværre en situation, som en del af os, som er blevet gift, havner i, nemlig skilsmisse og dermed reglerne om deling af den formue, ægtefællerne har inden skilsmissen”.

”Alle disse nævnte eksempler, herunder skæve pensionsformuer ved ægteskabsindgåelse, eller måske arvemæssige forhold, gør, at det kan være en rigtig god idé at forholde sig til, om udgangspunktet om formuefællesskab er det rigtige for præcis dig og din kommende ægtefælle. Men det er jo noget, parret selv skal bestemme og ikke Christiansborg. Det er netop det, vi foreslår. Så at begrunde, at man ikke bakker det her forslag op, med, at det bestemmer Christiansborg ikke, giver absolut ingen mening, hvis man mener, at vi skal have formuefællesskab. Det er en helt anden sag, hvis man mener, at vi ikke skal have formuefællesskab. Men at mene, at vi fra Christiansborg side skal bestemme en enkelt undtagelse, og at alt andet skal gælde, har jeg meget svært ved at se logikken i”.

Rosa Eriksen (Moderaterne):

”Jeg anerkender de intentioner, som LA, SF og Enhedslisten giver udtryk for med forslaget. For det kan synes uretfærdigt, at pensionen ikke deles ved skilsmisse, hvis man har haft ulige mulighed for at spare op. Det kan netop skyldes prisværdige formål, hvor den ene ægtefælle har brugt tid på at understøtte familiens hverdag, tid, som man ellers kunne have brugt på arbejdsmarkedet”.

”Det her er et vanskeligt teknisk område, som kræver, at vi finder balancen mellem de forskellige hensyn. Vi tror nu på, at balancen rammes fornuftigt gennem den eksisterende regulering. Vi ser ikke behov for at ændre standardindstillingen til automatisk deling af pension. Regeringen er dog åben over for at inddrage eksperterne på området og undersøge, hvorvidt de eksisterende kompensationsordninger kan justeres, så vi sikrer bedre økonomisk tryghed i urimelige situationer ved skilsmisse”.

Birgitte Bergman (Det Konservative Folkeparti):

”Vi støtter sådan set intentionen bag forslaget om at skabe større ligestilling mellem mænd og kvinder ved skilsmisse, men Det Konservative Folkeparti mener ikke, at den foreslåede løsning er den rette vej at gå for at opnå dette formål”.

”Uligheden i pensionsformuen kan allerede i dag løses, hvis ægteparret indgår en ægtepagt om ligelig deling af pensionsformuen ved skilsmisse. Politisk kan man også åbne op for nye muligheder for, at parterne kan indgå på hinandens pensionsordninger, så nedsat tid ikke koster på pensionsordning.

Ifølge Forsikring & Pension er der en række problemer i forbindelse med livrente, både teknisk og aftaleretligt, men de anbefaler også forskellige løsninger, f.eks. hvordan man kan udbrede ægtepagter, der sikrer ligelig deling og større tilskyndelse til, at ægtepar kan indbetale på en hinandens pensionsordninger, og det synes jeg er klogt. I Det Konservative Folkeparti kan vi ikke støtte forslaget, men vi bakker op om de anbefalinger fra Forsikring & Pension”.

Lotte Rod (Radikale Venstre):

”Jeg er for det her forslag. Imens jeg har siddet og lyttet til debatten, har jeg været lige ved at gå ud af mit gode skind. Regeringen er simpelt hen så gammeldags på det her spørgsmål. Altså, det er jo ikke et spørgsmål om teknik. Det her er ikke mere kompliceret end de mange andre ting, der er komplicerede, når man skal dele. Det her er ikke et spørgsmål om at tvinge. Det er heller ikke et spørgsmål om at være liberal. Det er jo et spørgsmål om at have en samlet lovgivning om, at som udgangspunkt deler man. Hvis der så er noget, der gør, at det ikke giver mening at dele, så aftaler man det. Men udgangspunktet er, at man deler.

Derfor synes jeg, at det kommer an på det helt principielle i, om man enten går ind for ligestilling, eller man ligesom regeringen fastholder en gammeldags tanke om, at hvis manden tjener flest penge, er det også rimeligt, at han skal have en større pension. Altså, det er det, det her handler om.

Jeg synes, det er et levn fra gamle dage. Jeg er glad for, der er partier, der har rejst det her forslag. Det mest ærgerlige, jeg kan sige om forslaget, er i virkeligheden, at jeg ikke selv har fremsat det. I Radikale Venstre ville vi gerne have været med, og vi kan som sagt varmt støtte forslaget”.

Mikkel Bjørn (Dansk Folkeparti):

”Hvis jeg har forstået det her forslag korrekt, betyder det jo i praksis, at lad os sige en 60- eller 70-årig mand finder en 10-15 år yngre kone og de måske er gift i 1 års tid og bliver skilt, så skal den person, der har sparet pension op i mange, mange flere år, måske årtier, end den anden partner, dele sin pension halvt-halvt med den anden. Det synes jeg ærlig talt er, ja, skørt og meget mærkværdigt. Det synes jeg, og jeg synes ikke, det er i tråd med det, Liberal Alliance tidligere har givet udtryk for at de mener på det her område, nemlig at du kan godt, at der er personligt ansvar, og at det her er noget, man kan aftale internt i familierne. Altså, en hustru og en ægtemand kan jo indbyrdes lave en aftale om, hvordan de vil fordele pensionen, og der er derfor ikke brug for at lave en ny regel, der handler om, at det skal være 50-50 i en eventuel skilsmisse”.

Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (Alternativet):

”I Alternativet støtter vi også forslaget om, at pensionsopsparinger skal indgå i formuefællesskabet i ægteskaber. Jeg har lyst til at snakke lidt om alt det usynlige arbejde, som foregår i vores samfund. Det er noget, der har været helt vildt meget til debat de sidste par år, og det er jeg glad for, for jeg mener, at det usynlige arbejde har en kæmpe værdiskabelse i vores samfund, om end den ikke følges af en stor økonomisk gevinst”.

Skriftlig fremsættelse (12. november 2024):

Overordnet fremgår det:

”Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, som fremadrettet ændrer formuefællesskabet i ægteskaber, således at pensionsformue indgår. I den forbindelse skal regeringen iværksætte et arbejde, som skal sikre juridisk klarhed for en retfærdig deling af forskellige typer af pensionsformuer”.

Herefter følger bemærkninger til forslaget, her bragt i sin helhed:

”I danske familier er der ofte forskel på størrelsen af ægtefællernes pensionsopsparing. Det skyldes typisk beslutninger, som er truffet for at understøtte familien som helhed, såsom at den ene ægtefælle eksempelvis holder mere barsel eller går på deltid for at få enderne til at mødes i en tilværelse med børn. Hertil kommer, at lønforskelle mellem mænd og kvinder stadig eksisterer, hvilket forværrer forskellene i pensionsopsparingen mellem ægtefæller.

Siden de nye regler trådte i kraft i 2007 (lov nr. 483 af 7. juni 2006), har pensionsopsparinger været undtaget for det formuefællesskab, der normalt gør sig gældende i et ægteskab. Det er efter forslagsstillernes opfattelse ikke hensigtsmæssigt, da det i tilfælde af skilsmisse stiller den ægtefælle, som bidrager til familien på anden vis end gennem lønindkomst, dårligere end den ægtefælle, der får mulighed for at betale mere til sin pension. Derfor bør pensionsopsparinger i udgangspunktet deles ved skilsmisse for de ægteskaber, der indgås i fremtiden, da pension på lige fod med fri opsparing, værdipapirer eller friværdi også bør indgå i ægteskabets formuefællesskab.

Når man ændrer på dette, skal det naturligvis ikke gøres med tilbagevirkende kraft. Denne ændring skal kun gælde for ægteskaber indgået, efter at dette forslag er vedtaget, medmindre et ægtepar selv vælger, at ændringen også skal gælde for dem.

Hertil kommer, at man i fremtidige ægteskaber fortsat skal kunne aftale andre omstændigheder for, hvorvidt pensionen skal indgå i formuefællesskabet gennem en ægtepagt. For visse pensionsopsparinger kan der desuden være udfordringer ved at fastslå, hvordan værdien skal deles ved en skilsmisse. Det kan eksempelvis være tilfældet for tjenestemandspensioner og livrenteordninger. Lovforslaget vil dermed kræve, at der iværksættes et arbejde, som skal sikre juridisk klarhed for en retfærdig deling af forskellige typer af pensionsformuer”.

FORKASTET: bredere forbud mod polygami

Folketinget har FORKASTET et beslutningsforslag om et bredere forbud mod polygami.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Mikkel Bjørn, Alex Ahrendtsen, Pia Kjærsgaard, Peter Kofod,

Morten Messerschmidt, Mette Thiesen og Nick Zimmermann (alle Dansk Folkeparti).

Beslutningsforslaget, der knyttes til Udlændinge- og Integrationsudvalget og minister Kaare Dybvad Bek (Socialdemokratiet), kan læses her.

Andenbehandling (13. marts 2025):

I dag blev beslutningsforslaget forkastet af Folketinget.

For beslutningsforslaget stemte 30 (Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti samt Jeppe Søe (uden for grupperne).

Imod beslutningsforslaget stemte 80 (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet samt Steffen Larsen (Liberal Alliance), Jon Stephensen (uden for grupperne og Mike Villa Fonseca (uden for grupperne.

Hverken for eller imod beslutningsforslaget stemte 0.

At beslutningsforslaget blev forkastet, skal ses i forhold til allerede igangsatte initiativer. Regeringen har således tidligere nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som bl.a. skal afdække muligheden for, hvordan man kan forbyde religiøse polygame ægteskaber.

Dette arbejde angiver flere af de politiske ordførere at afvente eller tage del i, for der er bred politisk modstand mod polygami.

Førstebehandling i Folketinget (9. januar 2025):

I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Der var umiddelbart opbakning til forslaget fra Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Der var umiddelbart ikke opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Moderaterne.

Det skal dog understreges, at den ”manglende opbakning” fra flere partier handlede om, at de pågældende partier vil afvente arbejdsgruppens anbefalinger og lignende.

Desuden var det uklart, hvorvidt Det Radikale Venstre støttede forslaget eller ej.

Debatten blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Udlændinge- og Integrationsudvalget, der nu vil lave en betænkning.

Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler:

Mikkel Bjørn (Dansk Folkeparti):

”Dansk Folkepartis forslag her handler om at tage et afgørende opgør med en uacceptabel praksis, som stadig finder sted, særlig i visse islamiske miljøer, nemlig polygami. Vi ønsker at forbyde ikke blot juridisk polygami, men også religiøst og kulturelt polygami, så vi en gang for alle kan sikre, at dansk lov gælder for alle og beskytte kvinder mod social kontrol og afpresning.

I Danmark er polygami formelt forbudt, men det her forbud har store huller, for det omfatter nemlig ikke ægteskaber, der indgås uden om de danske myndigheder, eksempelvis islamiske vielser. Det hul i lovgivning betyder, at mænd i visse miljøer kan praktisere polygami ved at indgå flere religiøse ægteskaber, uden at det får juridiske konsekvenser. Det underminerer ikke bare vores retssamfund, men også kvinders rettigheder og frihed”.

Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek (Socialdemokratiet):

”Til at starte med vil jeg gerne slå fast, at religiøst polygami, altså at man går og gifter sig med mange forskellige, herunder islamisk polygami, ikke er noget, som hører hjemme her i landet. Det er uacceptabelt. Det er ægteskaber, som ikke har nogen borgerlig gyldighed, men alligevel finder de sted og bliver brugt af mænd til at fastholde kvinder i uønskede ægteskaber, samtidig med at man gifter sig med en ny”.

”Det er alt sammen vigtige skridt for at gøre op med negativ social kontrol, og religiøs polygami er jo et af de områder, hvor der er flere redskaber, som skal i brug. Derfor vil jeg også sige, at arbejdet ikke er slut. Vi har i regeringen besluttet os for at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som bl.a. skal afdække muligheden for, hvordan man kan forbyde religiøse polygame ægteskaber. Det er for mig at se et vigtigt skridt på vejen mod at gøre op med islamiske polygame ægteskaber, fordi de undertrykker kvinder og fastholder folk i et middelalderligt køns- og verdenssyn.

Dermed vil jeg også sige, at vi jo ikke kan støtte beslutningsforslaget, og det er mere på grund af ting af teknisk karakter, fordi vi ikke forestiller os, at vi kan nå at have et lovforslag klar i den her samling, men vi er sådan set enige i, at det skal konkretiseres, hvordan man kan forbyde de her ægteskaber. Det er det, som vi har samlet en række ministerier for at kunne gøre”.

Frederik Vad (Socialdemokratiet):

”En af grundene til, at det her er værd at undersøge, er sådan set både det, ministeren var inde på, med, at det skal gøres på en måde, så det faktisk bliver en eventuel lovgivning, som har en reel virkning, og som betyder noget. Noget andet er også, at vi på en eller anden måde skal finde ud af, hvor vi lægger grænsen, i forhold til hvor meget vi vil inkorporere, hvad skal man sige, andre religiøse praksisser i vores lovgivning. F.eks. var der en debat omkring skilsmissekontrakter, hvor der var flere, der var ude at sige: Pas nu på med at forholde jer til skilsmissekontrakter i lovgivningen og lave de her semireligiøse shariaråd, for så ender man jo bare med at erkende, at der er parallelle retspraksisser, som vi så får ind i dansk lovgivning.

Men der er et hul her i forhold til religiøst polygami, og det er relevant at kigge på det. Socialdemokratiet bakker op om, at vi prøver at lande en beretningstekst på det her område. Vi synes, det er godt, at det bliver undersøgt, og vi får en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan vi skal kunne håndtere religiøst polygami. Så jeg vil slutte af med at sige, at vi ikke kan stemme for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, men vi synes, det er et godt beslutningsforslag, og det her beslutningsforslag må forhåbentlig gerne føre til, at vi sætter ind mod det her religiøse polygami så hurtigt som muligt”.

Hans Andersen (Venstre):

”I Danmark bygger vi vores samfund på ligestilling, frihed og respekt for individets rettigheder. Det er værdier, vi værner om, og som vi ikke vil gå på kompromis med. Derfor ser vi også med alvor på de parallelsamfund, hvor social kontrol stadig trives, og hvor kvinder nægtes muligheden for at leve frit og bestemme over deres eget liv”.

”Venstre mener, at vi må tage fat om roden på problemet med, at kvinder i visse miljøer fortsat undertrykkes og fratages muligheden for at leve et frit liv. Vi har derfor et ansvar for at sikre, at disse kvinder får den støtte og de redskaber, de har brug for til at blive fri. Og der skal slås hårdt ned på dem, der udøver negativ social kontrol og fastholder kvinder i ægteskaber mod deres vilje”.

”Vi skal beskytte kvinder mod undertrykkelse og sikre, at danske værdier om frihed og ligestilling gælder for alle, og vi skal bekæmpe negativ social kontrol. Derfor er min og Venstres holdning også, at skulle det være muligt inden for grundloven og konventionen, bl.a. i forhold til religionsfrihed, skal vi også forbyde religiøst flerkoneri.

Derfor kan Venstre ikke støtte op om det konkrete beslutningsforslag på nuværende tidspunkt, men vi ser frem til arbejdsgruppens anbefalinger”.

Peter Skaarup (Danmarksdemokraterne):

”Der kan simpelt hen ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi i Danmark har store problemer med negativ social kontrol i islamistiske miljøer. Her lever flere piger og kvinder i, man kan kalde det et socialt og kulturelt fængsel. Deres omgivelser forhindrer dem i at være en del af det danske samfund. De kommer ikke ud på arbejdsmarkedet, og de nyder reelt ikke de samme rettigheder som etnisk danske kvinder og piger. Det er selvfølgelig gift for integrationen, og det er den direkte forkerte vej, der er tale om her. Derfor er det også afgørende, at vores lovgivning beskytter de kvinder – beskytter og sikrer, at de både kan træde ud af et ægteskab, og at de også kan undgå at leve i et flerkoneri, og det er jo reelt situationen, desværre, i nogle af de her miljøer”.

”Så opsummerende kan jeg sige, at vi er store tilhængere af det her, og vi er også store tilhængere af, at regeringen udviser rettidig omhu og gemmer det der væk med, at det er sjusk, og det er dårlig stil, eller hvad det er, man siger fra hr. Frederik Vads side som ordfører i dag. Altså, regeringen afskaffede store bededag i løbet af, jeg ved ikke, 1 måned eller 2, og det gik måske nærmest for langsomt for nogle. Men her kan man ikke i det her folketingsår lave lovgivning, der forbyder flerkoneri. Altså, det hænger jo ikke sammen. Det hænger jo ikke sammen for SVM-regeringen her. Kom nu i gang. Kom ind i kampen. Kom med et forslag nu, der duer”.

Mads Olsen (Socialistisk Folkeparti):

”Se, problemet med flerkoneri uden om danske myndigheder tror jeg er helt reelt, om end jeg nok er mindre sikker på, hvor udbredt det er. Men uanset hvor stort problemet er, er det utvivlsomt en meget lille del af et meget større problem, som er ulovlige og fordækte vielser og ægteskaber indgået uden om de danske myndigheder generelt”.

”Vi deler intentionen et stykke hen ad vejen, men jeg mener ikke, at beslutningsforslaget vil have den nødvendige effekt. Den effekt skal findes ved, at kirkeministeren og By-, Land- og Kirkeministeriet laver en ordentlig opdatering af ikke bare trossamfundsloven, men også af håndhævelsen i forbindelse dermed. Derfor kan SF ikke støtte forslaget”.

Sandra Elisabeth Skalvig (Liberal Alliance):

”Vores holdning i Liberal Alliance er, at polygami på ingen måde hører hjemme i Danmark, og det bør medføre straf at have indgået mere end ét ægteskab på samme tid, uagtet om vielserne er indgået uden om de almene, offentlige myndigheder. Det havde jeg egentlig også en forventning om var regeringen og nok i særdeleshed Socialdemokratiets holdning. Nu kan jeg så forstå på ministeren, regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe, men jeg kan så være bekymret for, om dette blot bliver endnu et eksempel på noget, der minder om en syltekrukke, ligesom vi har set det med statsborgerskaber til antidemokrater og udpegning af en konventionsambassadør”.

Mohammad Rona (Moderaterne):

”Det her er et komplekst område, og man kan ikke ved snuptagsløsninger løse det her, det kan man ikke. For én ting er religion, men en anden ting er kulturer, og det ligger så dybt i nogle mennesker, at det faktisk er ret vigtigt, at vi gør det her ordentligt, og vi har jo kun ét skud i bøssen, så det nytter ikke noget, at vi så om et år kommer tilbage og faktisk finder ud af, at det faktisk er lavet forkert, eller at der var et hul her alligevel osv. osv., som vi nogle gange ser på noget lovgivning på det her område”.

Brigitte Klintskov Jerkel (Det Konservative Folkeparti):

”Vi lever i Danmark med danske værdier og dansk kultur, og her skal vi ikke tillade den slags kvindeundertrykkende forhold og social kontrol, som der ligger i flerkoneri. Det er udansk, det er uværdigt, og det er uacceptabelt, og det skal stoppes, og hvis lovgivningen ikke er tydelig nok, skal der rettes op på det. Derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget”.

Zenia Stampe (Radikale Venstre):

”Den gode nyhed i dag er jo, at vi alle sammen er enige i, at det ikke skal være lovligt at bedrive flerkoneri i Danmark. Den dårlige nyhed er, at vi spilder hinandens tid, og nu vil jeg gerne tage regeringen i forsvar, for vi spilder jo ikke bare hinandens tid i Folketinget, vi spilder jo faktisk også regeringens tid.

Jeg har været her længe nok til, at jeg er træt af at høre på os selv, skulle jeg til at sige, som Folketing klynke. Altså, hvad har ministeren brugt den her uge på? Ministeren har brugt rigtig mange timer i Folketingssalen sammen med os. Ministeren har måske også været kaldt i samråd eller skal det måske. Det plejer også at være sådan i en normal uge. Dengang jeg startede i Folketinget, var samråd stadig væk så specielt, at det ikke var sådan, at man nærmest havde en fast booking af en minister om ugen. Men det er jo efterhånden blevet sådan, at man altid ved, at det er i det her tidsrum, at der bliver samråd med udlændinge- og integrationsministeren, fordi der kommer så mange, at man lige så godt kan lave en fast praksis”.

Skriftlig fremsættelse (7. november 2024):

Overordnet fremgår det:

”Folketinget pålægger regeringen i dette folketingsår at fremsætte et lovforslag, der forbyder polygami, også hvor en person indgår i et islamisk eller andet religiøst ægteskab uden om de danske myndigheder”.

Herefter følger bemærkninger til forslaget, her bragt i sin helhed:

”Islamisk indflydelse på samfundet har mange negative konsekvenser, såsom parallelsamfund, kriminalitet og social kontrol. Den sociale kontrol er dybt forankret i det islamiske ægteskab, hvor der i visse islamiske miljøer praktiseres islamisk polygami. Straffeloven forbyder polygami i den almindelige forståelse af begrebet, men lovens indhold er desværre ikke fyldestgørende og præcist nok, hvorfor det alligevel kan praktiseres i islamiske miljøer.

Af straffelovens § 208 fremgår det nemlig, at man ikke må lade et partnerskab registrere – altså indgå i et nyt ægteskab – hvis man i forvejen er gift eller har indgået et registreret partnerskab. Men lever man i et ægteskab indgået uden om de danske myndigheder, kan man sagtens omgå lovens intention om ikke at indgå i flere ægteskaber.

I islamisk kultur og religion er det sædvane, at man som mand kan være gift med flere kvinder, og at et ophør af et ægteskab ikke udelukkende er et anlæggende mellem to personer, men kan involvere familien, trossamfundet og den lokale imam. Ønsker man at lade sig skille, kan der være religiøse, kulturelle, finansielle og sociale årsager, der besværliggør det ægteskabelige brud (»Opråb til regeringen: Forbyd islamisk polygami og kvindeafpresning«, B. T., den 28. marts 2024).

Ved en islamisk vielse (nikah) behøver der ikke at være en imam tilstede for at give sin velsignelse, da den islamiske vielse er en civil kontrakt, der indgås mellem brud og gom og i visse tilfælde ligeledes med en eller begge parters værger. En islamisk vielse kan både udfærdiges skriftligt og indgås mundtligt.

Nogle islamiske mænd nægter at lade sig islamisk skille fra en kvinde, og i visse islamiske miljøer accepteres en skilsmisse kun, hvis manden godkender skilsmissen. Manden kan ved hjælp af trusler, direkte som indirekte, nægte kvinden sin frihed eller forlange, at hun skal betale ham et stort beløb, før de kan blive skilt, eller kun acceptere skilsmissen, hvis hun frasiger sig retten til at se sine børn.

Det er muligt for visse mænd at fastholde en kvinde i ægteskabet eller i et ægteskabslignede forhold, hvor han uproblematisk kan indgå i nye islamiske ægteskaber, til trods for han fastholder hende i en status, hvor hun ikke kan indgå i nye.

Forslagsstillerne ønsker på den baggrund at kriminalisere indgåelse i flere ægteskabelige forhold, uanset om et eller flere ægteskabsforhold er indgået uden om de danske myndigheder. Forslagsstillerne ønsker derfor, at loven bliver præciseret således, at alle ægteskaber bliver en del af straffelovens ordlyd om polygami i straffelovens § 208, også selv om de er indgået gennem religiøse vielser uden om de almene offentlige myndigheder”.

Aktuel sag: behandlingsdomme til voldelige partnere

Folketinget behandler et beslutningsforslag om, at det på forsøgsbasis skal være nemmere at idømme voldelige partnere en straf med vilkår om behandling.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Karina Lorentzen Dehnhardt og Theresa Berg Andersen (begge fra Socialistisk Folkeparti).

Beslutningsforslaget, der knyttes til Retsudvalget og minister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet), kan læses her.

Førstebehandling i Folketinget (11. marts 2025):

I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Der var umiddelbart opbakning til forslaget fra Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.

Der var umiddelbart ikke opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Debatten blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Retsudvalget, der nu vil lave en betænkning.

Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler:

Justitsminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet):

”Lad mig starte med at understrege, at regeringen tager bekæmpelse af partnervold meget alvorligt, og at regeringen er enig med forslagsstillerne fra SF i, at antallet af ofre for partnervold skal nedbringes. Derfor har jeg også stor sympati for intentionen bag beslutningsforslaget – en intention, som jeg er overbevist om at langt de fleste i Folketinget deler. Men regeringen kan dog ikke støtte beslutningsforslaget, som det foreligger, og det skal altså på ingen måde tages som et udtryk for, at regeringen ikke ønsker at bekæmpe partnervold, for det gør vi”.

Bjørn Brandenborg (Socialdemokratiet):

”Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at det her er et vigtigt emne. Partnervold ødelægger for mange liv. Det gør det for rigtig mange voksne, men det gør det også for rigtig mange børn”.

”Når det er sagt, kan vi ikke støtte det her forslag, og det er, som jeg sagde, ikke, fordi vi ikke synes, det er vigtigt, men fordi, som ministeren har sagt, at der allerede er andre initiativer”.

Preben Bang Henriksen (Venstre):

”Det forslag, som vi drøfter i dag, er et forslag, der, og jeg citerer, skal gøre det nemmere at idømme voldelige partnere, uanset om det er fysisk eller psykisk vold, en straf med vilkår om behandling. Det skal altså være nemmere at idømme en straf med vilkår om behandling. Nu kan det være lidt svært at rubricere diskussionen, men jeg læser det sådan, at det her er et vilkår efter straffelovens § 57 for en betinget dom – du skal ikke i fængsel i, Jensen, hvis du underkaster dig den og den behandlingsform. Det er der sådan set hjemmel til i dag, og jeg forstår forslaget – det er muligt, at jeg misforstår det – på den måde, at der skal være flere, der dømmes til at deltage i den her behandling. Det kan man jo mene om, hvad man vil. Jeg lægger bare til grund, at der allerede i dag er rigtig mange forslag og rigtig mange muligheder for behandling af de personer, som gør sig skyldige i familielovbrud på den her måde”.

Betina Kastbjerg (Danmarksdemokraterne):

”Partnervold er et alvorligt samfundsproblem, som vi må tage hånd om med de bedst mulige løsninger. Vi er helt enige i, at der skal gøres mere for at forhindre vold i nære relationer, og at behandling kan være en vigtig del af løsningen. Men jeg vil samtidig understrege, at vi i Danmarksdemokraterne ikke kan støtte beslutningsforslaget i dets nuværende form”.

Steffen Larsen (Liberal Alliance):

”Der skal ikke herske nogen tvivl om, at partnervold er noget af det mest modbydelige, man kan udsætte andre for, og det er det, fordi den kærlighed, tryghed og sikkerhed, der skal være i et hjem, bliver forrådt. Det værste fængsel, man kan være i, er et hjem uden fred. Længere er den sådan set ikke”.

”Det er en alvorlig sag, og derfor tager vi også det her beslutningsforslag meget alvorligt. Men jeg vil derfor også sige med det samme, så det er på bordet, at vi ikke kan støtte forslaget. Årsagerne til det er flere”.

Nanna W. Gotfredsen (Moderaterne):

”Vold er komplet uacceptabelt. Det gælder alle former for vold, og jeg er helt sikker på, at beslutningsforslaget her kommer fra et rigtig godt sted. Vi tager det også alvorligt i SVM-regeringen”.

”Der er taget en række initiativer, og der er mere i pipelinen. At gøre behandling til en del af vilkårene for en dom er Moderaterne ikke med på i den her sammenhæng, altså med fraværet af frivillighed og engagementet. Så Moderaterne støtter ikke beslutningsforslaget, men vi er med på intentionen”.

Mai Mercado (Det Konservative Folkeparti):

”Som konservative er vi imod at give en strafrabat. Argumenterne er grundlæggende de samme som dengang, for hvis vi laver en forsøgsordning, hvor man kan slippe for straf og slippe for fængsel og blot modtage en behandlingsdom i stedet for, så ville det være en strafrabat, uanset hvordan man vender og drejer det. Man får behandling i stedet for fængsel. Det er Det Konservative Folkeparti dybt imod”.

Mette Thiesen (Dansk Folkeparti):

”Men for netop at tage det her emne helt ekstremt alvorligt er vi nødt til at have langt højere straffe. For vi er også som samfund nødt til at sætte foden ned og sige, sådan som det i øvrigt glimrende blev sagt af en tidligere ordfører: Hjemmet er det tryggeste, man har. Det er ens base. Det er her, man skal kunne føle sig allermest tryg. Hvis der sker vold inden for hjemmets fire vægge, er det også meget, meget alvorligt. Og desværre har vi jo set førhen, at det har givet rabat, at man simpelt hen har udsat en person, som man i virkeligheden skulle passe på, for grov vold osv. Det er heldigvis blevet fjernet, men der udestår i den grad stadig væk noget oprydning på området i forhold til at sikre, at dem, der udsættes for partnervold og desværre også partnerdrab, og deres familier bliver tilgodeset i langt højere grad”.

Zenia Stampe (Radikale Venstre):

”I det hele taget vil jeg sige, at når vi nu sender folk længere og længere tid i fængsel – det skal ikke være nogen hemmelighed, at det jo ikke er os, der hele tiden kræver højere og længere straffe; nogle gange gør vi, men ikke som udgangspunkt; vi har det så også omvendt sådan, at vi godt kan se, at der er et flertal for det – desto vigtigere er det jo så at snakke om, hvad der så skal ske i fængslet. Altså, der er utrolig mange her, der bare er optaget af, at folk skal i fængsel, og at de skal i fængsel i lang tid, men hvad bruger vi så den tid til? Jeg synes jo, det er helt hen i vejret, hvis vi egentlig ender der, hvor vi sender folk længere og længere tid i fængsel, men så ikke bruger den tid til noget som helst. De kommer ud og begår kriminalitet igen. Nogen bliver måske endda endnu mere forhærdede og endnu mere kriminelle af at sidde lang tid i fængsel”.

Helene Brydensholt (Alternativet):

”I Alternativet støtter vi forslaget her fra SF, og det gør vi, fordi det, der betyder allermest for Alternativet, er, at vi laver lovgivning, som virker. Rigtig meget tyder jo på, at SF's forslag faktisk vil have den virkning, som vi alle sammen er interesseret i, og det er selvfølgelig at forebygge, at dem, der begår partnervold, går ud og gør det igen. Så det kan vi jo kun varmt støtte op om”.

Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti):

”For et par uger siden foreslog vi jo at gøre det til en skærpende omstændighed at begå partnervold, og i 2023 foreslog vi den her omvendte fodlænke til voldsudøvere, som jo kan give oplevelsen af frihed lidt tilbage for de berørte, som er meget truede. Så vi arbejder hele tiden i SF også med det her område. Men jeg synes bare, problemet stadig væk er stort, og der skal meget mere til”.

”Så vil jeg sige, at der jo desværre også er nogen, vi ikke rigtig får fat i, når det er frivilligt, og det er måske dem, vi har allermest brug for at få i tale. Der er også nogle, som vi heller ikke kan fastholde i programmerne, selv om vi har virkelig meget brug for at få dem i tale, for at kunne undgå de næste ofre. Og det mål synes jeg jo også man ville kunne nå ved at sige: Det er faktisk noget, du er dømt til, det er noget, du skal, og der vil være en sanktion forbundet med det, hvis du ikke gennemfører det her”.

Skriftlig fremsættelse (19. december 2024):

 

Den indledende beskrivende tekst lyder i sin helhed:

”Folketinget pålægger regeringen i løbet af 2025 at udarbejde et beslutningsgrundlag til på forsøgsbasis at gøre det nemmere at idømme voldelige partnere, uanset om det er for fysisk eller psykisk vold, en straf med vilkår om behandling og igangsætte et udviklingsprojekt for at gøre tilbuddet tilgængeligt på landsplan”.

Herunder følger uddrag fra bemærkningerne til forslaget:

”Et estimat fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) baseret på tal fra 2020 peger på, at ca. 82.000 kvinder og 43.000 mænd udsættes for partnervold årligt”.

”Formålet med forslaget er at reducere dette tal og at undgå, at familier går i opløsning på grund af vold, eller at børn vokser op med vold med risiko for siden at gentage volden”.

”Formålet med at idømme behandling på forsøgsbasis og med projektudvikling af behandlingsforløb er at indsamle information om de forskellige behandlingstilbuds succesrate og er med henblik på eventuelt at indføre en permanent mulighed for at idømme behandling, hvis det kan dokumenteres, at det er virkningsfuldt”.

”I dag er det frivilligt for voldsudøveren at tage imod behandlingstilbud”.

”Indføres behandlingsdomme, vil det kunne betyde, at flere dømte gerningsmænd kommer i behandling, bl.a. fordi relativt få i dag vælger at deltage frivilligt, ligesom det vil kunne fastholde gerningsmænd i behandlingen, hvis den er idømt ved dom, idet en del ellers falder fra. Mange anmelder i dag ikke vold begået af en samlever eller tidligere samlever, fordi de ikke ønsker at miste den pågældende eller på grund af frygt, men i mange tilfælde også, fordi den pågældende er forælder til fælles børn. Hvis voldsudøveren kommer i behandling, vil flere ofre måske være tilskyndet til at anmelde vold – og fastholde anmeldelsen”.

”For at sikre kvaliteten af behandling bør der udarbejdes et udviklingsprojekt, hvor »anger management«-forløbene samt PREDOV-programmet fra danske fængsler overføres til også at tilbydes generelt, hvor erfaringer fra civilsamfundsorganisationer samtidig udbredes”.

”Forslaget kan eventuelt indgå i regeringens kommende strafreform og finansieres derigennem, men der opfordres til, at der udarbejdes et beslutningsgrundlag, som også forholder sig til det økonomiske i ordningen”.