Ministeren lover igen et møde

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil har igen fastsat et tidspunkt for et møde om forældrefremmedgørelse.

Det har længe været meningen, at Folketinget skulle drøfte indskrivningen af forældrefremmedgørelse i lovgivningen – uden, at det er sket. Men nu har Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) på ny fastsat en cirka-dato, nemlig om en måned.

Dét gav hun udtryk for i et skriftligt svar i går - dog uden selv at nævne "forældrefremmedgørelse".

Gav tilsagn i februar sidste år

Forældrefremmedgørelse handler om dén proces, hvor en forælder forsøger at påvirke et barn til at vende sig mod (og evt. bryde kontakten med) den anden forælder.

Begrebet har været forholdsvis omdiskuteret internationalt og har ikke været udbredt i Danmark. Der har dog været anerkendelse af, at de konkrete tiltag ses i skilsmissesagerne; for eksempel ved, at en forælder (uretmæssigt) nægter at udlevere barnet eller bryder kontakten mellem barnet og den anden forælder.

Alligevel var det lidt overraskende, at socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil i februar sidste år sagde fra Folketingets talerstol, at hun ville være åben for at drøfte, om forældrefremmedgørelse skal indskrives direkte i lovgivningen.

Ministeren sagde bl.a.: ”Som jeg sagde, har vi lavet en stribe ting for at imødegå lige præcis den problematik (red.: de fremmedgørende tiltag fra den ene forælder). Jeg mener ikke, at vi er nået til vejs ende på den rejse, i forhold til at vi ved, at det stadig væk foregår, og derfor er jeg selvfølgelig åben over for at gå videre ad det spor, herunder også at tale om, om vi skal bruge det begreb, forældrefremmedgørelse, direkte i lovgivningen. Så jeg vil gerne give tilsagn om, at vi, inden vi rammer sommerferien, altså i det her semester, indkalder Folketingets partier for at kigge på, hvordan vi kan gribe det an”.

Der blev imidlertid ikke indkaldt til et møde som annonceret.

Men så, i slutningen af november måned, indgik regeringen og alle Folketingets partier en aftale om at ”styrke indsatsen til børn i brudte familier”. I alt blev der afsat knap 130 millioner kroner til bl.a. at ”styrke barnets ret til begge forældre” – og også, at der ”med konsekvens og forebyggelse sættes ind over for chikane og forældrefremmedgørelse i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær”.

Du kan læse mere om aftalen og også selve aftaleteksten via dette eksterne link.

Derefter faldt der igen ro over området – indtil slutningen af april måned i år, hvor Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne) stillede dette skriftlige spørgsmål til ministeren:

”Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren agter at leve op til aftalen om forældrefremmedgørelse, der blev indgået den 30. november 2023, herunder hvornår ministeren agter at indkalde aftalepartierne til en gennemgang af lovforslaget vedrørende forældrefremmedgørelse? Der henvises til den politiske aftale om et forbedret familieretligt system af den 30. november 2023”.

En ”teknisk gennemgang”

I går kom svaret fra ministeren, og det var ganske kort:

”Initiativerne i aftalen om et forbedret familieretligt system iværksættes og implementeres i perioden 2024-2027 i overensstemmelse med aftaleteksten. Jeg agter at indkalde aftalepartierne til en teknisk gennemgang af lovforslaget om ændring af forældreansvarsloven medio juni 2024”.

Aftaleteksten fra 30. november 2023 er forholdsvis overordnet og kræver også en vis uddybning – og det er netop dét, Karina Adsbøl efterspørger.

Den ”tekniske gennemgang” kommer således givetvis til at indeholde nogle præciseringer, så især Familieretshuset og Familieretten (og evt. også kommunerne) kan træffe de ”rigtige” vurderinger, afgørelser og domme.

Og det kan hurtigt vise sig at være kompliceret at indskrive forældrefremmedgørelse i lovgivningen.

Dels er der den grundlæggende udfordring ved, om man kan beskrive, hvad forældrefremmedgørelse overhovedet er; især i lyset af, at flere internationale organisationer har kritiseret brugen af begrebet. Her kunne det tænkes, at man mere fokuserer på konkrete handlinger i stedet, f.eks. ved at gribe ind, hvis en forælder fortsat nægter at udlevere barnet til den anden forælder, selv om en dommer netop har fældet dom herom.

Desuden kan der være den samme udfordring i at ansvarliggøre en forælder for at bryde kontakten mellem barnet og den anden forælder, fordi det faktisk er barnets egen beslutning. Det bliver dermed ikke i sig selv afgørende, at kontakten er brudt, men at det faktisk er forælderen, der påvirker barnet til selv at bryde kontakten.

Og så bør man i øvrigt hæfte sig ved, at ministeren i sit svar ikke nævner forældrefremmedgørelse, men taler om ”en teknisk gennemgang af lovforslaget om ændring af forældreansvarsloven”.

Nu kender vi i hvert fald den umiddelbare tidshorisont for, hvornår ministeren agter at indkalde aftalepartierne. Og ”Skilsmissefamilien” vil selvfølgelig følge sagen nøje fremadrettet.

Forskning i "rede-ordninger"

En undersøgelse fra 2022 fokuserer på ”rede-ordninger”, hvor det ikke er barnet, der skiftevis flytter mellem forældrene – men omvendt forældrene, der roterer.

Normalt indretter skilsmissefamilier sig på dén måde, at forældrene flytter fra hinanden og ind i egne boliger – og hvor barnet så skiftevis opholder sig hos den ene forælder.

Undersøgelsen fra 2022, der blev lavet af Rafaela Lehtme fra Tallinn Universitet, fokuserede på en anden løsning: nemlig den såkaldte ”rede-ordning”, hvor barnet opholder sig permanent i ét hjem, og hvor det er forældrene, der roterer og således flytter ind og ud af huset i overensstemmelse med samværsordningen.

”Skilsmissefamilien” har tidligere beskrevet ordningen i denne artikel.

Undersøgelsen, som du kan læse på denne eksterne side, bestod af semistrukturerede interviews med syv børn fra fire rede-familier.

Rede-ordninger et alternativ til kendte ordninger

Rafaela Lehtma henviser indledningsvis til adskillige undersøgelser, der har påvist udfordringer ved ordninger, hvor barnet skal rotere mellem hjemmene. Dette kan ”være udfordrende for børn og føre til et samlet fald i deres velvære sammen med helbredsproblemer” – og at de har ”oplevet hyppig flytning mellem husstande frustrerende og indrømmet længsel efter et permanent hjem med en stabil livsstil”.

Dette har ført til en søgen efter alternativer, og rede-ordningen er sådan et alternativ. Ordningen er dog ”understuderet og relativt ukendt blandt forskere”, skriver Lehtme, ligesom kritikere ser den som ”stressende og endda uacceptabel for forældre, uegnet til langsigtet praksis og nye forhold – og også forvirrende og ufordelagtig for børn”.

Hendes egne tidligere undersøgelser konkluderede imidlertid, at rede-ordningen er ”en børnecentreret løsning, der under passende forhold kan være gavnlig for alle familiemedlemmer og levedygtig som enten kort- eller langsigtet praksis”.

Flere påvisninger

Gennem denne forholdsvis nye og forholdsvis lille undersøgelse nåede Rafaela Lahtme frem til flere ting:

• Rede-ordningen lettede overgangen til et adskilt familieliv ved at bevare dén livsstil, som børnene var vant til

• Børnene understregede både de følelsesmæssige og praktiske fordele ved rede-ordningen og forbandt fysisk stabilitet med følelsesmæssigt velvære

• Børnene følte sig uafhængige og selvstændige, fordi de kunne styre deres tid efter egne behov

• Det blev værdsat, at de havde mulighed for at vokse op som familie med søskende i den faste bolig

• Et positivt forhold mellem forældrene blev betragtet som ”nyttigt”, og resultaterne tydede samtidig på, at rede-ordningen kunne lade sig gøre selv ved en vis spænding mellem forældrene

• Børnenes erfaring på, at deres forældres generelle tilfredshed med arrangementet var mere afgørende for en vellykket rede-bygning

Højesteret april 2024: forældremyndighed (dom)

I sidste uge afsagde Højesteret dom i en sag om forældremyndighed.

Torsdag faldt dommen i Højesteret i en sag om forældremyndighed

Både Familieretten og Landsretten havde tidligere truffet afgørelse om, at forældremyndigheden over barnet (en dreng født i 2014) skulle overføres til faderen.

Desuden havde begge instanser truffet afgørelse om, at barnet skulle have seks overvågede samvær med moderen. Mor og barn havde ikke set hinanden siden midten af 2022.

Højesteret traf samme afgørelse som Familieretten og Landsretten, at det var bedst for barnet, at forældremyndigheden blev overført til faderen.

Der blev blandt andet lagt vægt på, at barnet utvetydigt havde givet udtryk for, at han ønskede at bo hos sin far.

Desuden havde faderen ikke modsat sig de samvær, som var forsøgt gennemført både før og efter Landsrettens dom. Faderen havde også forsøgt at overtale at overtale barnet til at deltage i disse samvær.

Det fremgår også af sagen, at en socialrådgiver havde mødtes med barnet. Her havde barnet sagt, at han ikke havde lyst til det fastsatte samvær med moderen, fordi ”han er bange for, at hans mor tager ham med og slår ham igen”.

Moderen var repræsenteret ved advokat Thomas Puggaard Ghiladi, mens faderen var repræsenteret ved advokat Britt Reinwald.

Indblik i en svær situation

Højesteret har offentliggjort dommen, som kan læses på denne eksterne side. Og den er blandt andet interessant, fordi den giver et indblik i håndteringen af de samvær, som blev forsøgt.

Her fremgår blandt andet en situation, hvor der er fastsat et samværsmøde mellem moderen og barnet. Situationen er beskrevet af en sagsbehandler – her gengivet i sin helhed:

”Jeg er kørt med til (byen), da (barnet) skal til overvåget samvær med mor, og far vil gerne have mig med som støtte til (barnet).

(Barnet) har sagt til (far) at han ikke vil, men (far) holder fast i at han skal derover.

Vi mødes i (byen) ved Familieretshuset, på én af sidevejene. (Barnet) er nervøs, da vi mødes derovre. (Barnet) er i bilen og er usikker på at komme ud. Han siger, at han ikke vil se mor. (Far) tilbyder, at han kan være med, eller at undertegnede kan være med, men han siger, at han ikke vil se hende.

(Faderen) går ud af bilen, og (barnet) låser bildøren herefter. Han har ruden rullet ned, så vi kan snakke sammen igennem der. En person kommer ud fra familieretshuset og snakker med (barnet). Han sidder fortsat i bilen og med vinduet halv rullet ned. Personen spørger, om han ikke an rulle helt ned, så de bedre kan snakke sammen. (Barnet) ruller vinduet helt ned. Han siger, at han ikke vil se hende. Adspurgt siger han, at han er kommet herover i dag, "fordi far siger jeg skal – men jeg vil ikke se hende".

Der snakkes kort om, at det er en dommer, der har bestemt, at han skal se mor. (Barnet) bliver tilbudt at komme med ind i rummet og får en forsikring om, at ham og mor ikke kan se hinanden, men han vil ikke. Han bliver tilbudt en gåtur i skoven med personen fra familieretshuset og undertegnede; dét vil han heller ikke. (Faderen) spørger, om han skal gå lidt væk fra bilen, så hun selv kan tale sammen med (barnet), men han får at vide, at det ikke er nødvendigt.

(Far) og hende går lidt væk og snakker videre, da der i dag er kommet 6 nye tider til samvær. Jeg snakker med (barnet) imens og han fortæller adspurgt, at han er bange for at se mor og fastholder, at han ikke vil se hende. Vi snakker om, at far har fødselsdag i morgen, og at han har været ude og købe gave til far (han smiler, imens han fortæller dette). Ellers snakker vi om, hvordan han har det, og han giver udtryk for, at han har det fint. Han skal på tur med skolen i morgen, og dette snakker vi om.

(Faderen) kommer tilbage, og vi får at vide, at vi skal køre nu her, så (barnet) ikke ser (mor), når hun også kører afsted. Jeg aftaler med (far), at jeg ringer senere. Han siger, de vil køre til (centret) og hygge sig, da han ikke kan nå hjem i skole alligevel.

Da jeg ringer senere, er de stadig (byen), og vi bliver enige om at snakkes ved dagen efter”.

”Faglig vurdering”

Senere fremgår sagsbehandlerens faglige vurdering, som blandt andet baserer sig på ovenstående situation.

”Det vurderes, at der er sket mange ting i (barnets) liv i denne periode, som har gjort, at han er blevet mere usikker, og som gør, at han udviser, at han har brug for rigtig meget genkendelighed og trygge rammer og trygge voksne, som han kan være sammen med. (Barnet) har brug for sikkerhed og brug for at vide, hvor de voksne omkring ham er, og at han kan regne med de voksne.

Det vurderes, at (barnets) hverdag fortsat er præget af hele forløbet omkring forældremyndighed og overvåget samvær med mor. (Barnet) står fortsat i en udsat og sårbar situation, hvor han ikke får den ro, han har brug for, for at kunne komme i udvikling og trivsel.

Det vurderes for (barnets) udvikling og trivsel er det vigtigt, at han reelt oplever sig i fysisk og emotionel sikkerhed. Den fysiske sikkerhed, hvilket forudsætter, at hans hjem opleves som en tryg base og at han føler sig troet på, mødt og anerkendt i forhold til sine oplevelser.

Det vurderes, at (barnet) har brug for strukturerede rammer og en hverdag, der er forudsigelig med rolige og sikre omgivelser. Han har brug for, at hans far er rollemodel i følelsesregulering, så (barnet) bedre kan navigere i de følelser, der er forbundet med forældrenes interne forhold og konflikt”.