top of page

Højesteret april 2024: forældremyndighed (dom)

I sidste uge afsagde Højesteret dom i en sag om forældremyndighed.



Torsdag faldt dommen i Højesteret i en sag om forældremyndighed


Både Familieretten og Landsretten havde tidligere truffet afgørelse om, at forældremyndigheden over barnet (en dreng født i 2014) skulle overføres til faderen.


Desuden havde begge instanser truffet afgørelse om, at barnet skulle have seks overvågede samvær med moderen. Mor og barn havde ikke set hinanden siden midten af 2022.

 

Højesteret traf samme afgørelse som Familieretten og Landsretten, at det var bedst for barnet, at forældremyndigheden blev overført til faderen.

 

Der blev blandt andet lagt vægt på, at barnet utvetydigt havde givet udtryk for, at han ønskede at bo hos sin far.


Desuden havde faderen ikke modsat sig de samvær, som var forsøgt gennemført både før og efter Landsrettens dom. Faderen havde også forsøgt at overtale at overtale barnet til at deltage i disse samvær.


Det fremgår også af sagen, at en socialrådgiver havde mødtes med barnet. Her havde barnet sagt, at han ikke havde lyst til det fastsatte samvær med moderen, fordi ”han er bange for, at hans mor tager ham med og slår ham igen”.

 

Moderen var repræsenteret ved advokat Thomas Puggaard Ghiladi, mens faderen var repræsenteret ved advokat Britt Reinwald.

 


Indblik i en svær situation


Højesteret har offentliggjort dommen, som kan læses på denne eksterne side. Og den er blandt andet interessant, fordi den giver et indblik i håndteringen af de samvær, som blev forsøgt.

 

Her fremgår blandt andet en situation, hvor der er fastsat et samværsmøde mellem moderen og barnet. Situationen er beskrevet af en sagsbehandler – her gengivet i sin helhed:

 

”Jeg er kørt med til (byen), da (barnet) skal til overvåget samvær med mor, og far vil gerne have mig med som støtte til (barnet).

 

(Barnet) har sagt til (far) at han ikke vil, men (far) holder fast i at han skal derover.

 

Vi mødes i (byen) ved Familieretshuset, på én af sidevejene. (Barnet) er nervøs, da vi mødes derovre. (Barnet) er i bilen og er usikker på at komme ud. Han siger, at han ikke vil se mor. (Far) tilbyder, at han kan være med, eller at undertegnede kan være med, men han siger, at han ikke vil se hende.

 

(Faderen) går ud af bilen, og (barnet) låser bildøren herefter. Han har ruden rullet ned, så vi kan snakke sammen igennem der. En person kommer ud fra familieretshuset og snakker med (barnet). Han sidder fortsat i bilen og med vinduet halv rullet ned. Personen spørger, om han ikke an rulle helt ned, så de bedre kan snakke sammen. (Barnet) ruller vinduet helt ned. Han siger, at han ikke vil se hende. Adspurgt siger han, at han er kommet herover i dag, "fordi far siger jeg skal – men jeg vil ikke se hende".

 

Der snakkes kort om, at det er en dommer, der har bestemt, at han skal se mor. (Barnet) bliver tilbudt at komme med ind i rummet og får en forsikring om, at ham og mor ikke kan se hinanden, men han vil ikke. Han bliver tilbudt en gåtur i skoven med personen fra familieretshuset og undertegnede; dét vil han heller ikke. (Faderen) spørger, om han skal gå lidt væk fra bilen, så hun selv kan tale sammen med (barnet), men han får at vide, at det ikke er nødvendigt.

 

(Far) og hende går lidt væk og snakker videre, da der i dag er kommet 6 nye tider til samvær. Jeg snakker med (barnet) imens og han fortæller adspurgt, at han er bange for at se mor og fastholder, at han ikke vil se hende. Vi snakker om, at far har fødselsdag i morgen, og at han har været ude og købe gave til far (han smiler, imens han fortæller dette). Ellers snakker vi om, hvordan han har det, og han giver udtryk for, at han har det fint. Han skal på tur med skolen i morgen, og dette snakker vi om.

 

(Faderen) kommer tilbage, og vi får at vide, at vi skal køre nu her, så (barnet) ikke ser (mor), når hun også kører afsted. Jeg aftaler med (far), at jeg ringer senere. Han siger, de vil køre til (centret) og hygge sig, da han ikke kan nå hjem i skole alligevel.

 

Da jeg ringer senere, er de stadig (byen), og vi bliver enige om at snakkes ved dagen efter”.

 

 

”Faglig vurdering”


Senere fremgår sagsbehandlerens faglige vurdering, som blandt andet baserer sig på ovenstående situation.

 

”Det vurderes, at der er sket mange ting i (barnets) liv i denne periode, som har gjort, at han er blevet mere usikker, og som gør, at han udviser, at han har brug for rigtig meget genkendelighed og trygge rammer og trygge voksne, som han kan være sammen med. (Barnet) har brug for sikkerhed og brug for at vide, hvor de voksne omkring ham er, og at han kan regne med de voksne.

 

Det vurderes, at (barnets) hverdag fortsat er præget af hele forløbet omkring forældremyndighed og overvåget samvær med mor. (Barnet) står fortsat i en udsat og sårbar situation, hvor han ikke får den ro, han har brug for, for at kunne komme i udvikling og trivsel.

 

Det vurderes for (barnets) udvikling og trivsel er det vigtigt, at han reelt oplever sig i fysisk og emotionel sikkerhed. Den fysiske sikkerhed, hvilket forudsætter, at hans hjem opleves som en tryg base og at han føler sig troet på, mødt og anerkendt i forhold til sine oplevelser.

 

Det vurderes, at (barnet) har brug for strukturerede rammer og en hverdag, der er forudsigelig med rolige og sikre omgivelser. Han har brug for, at hans far er rollemodel i følelsesregulering, så (barnet) bedre kan navigere i de følelser, der er forbundet med forældrenes interne forhold og konflikt”.

 


72 visninger0 kommentarer

留言


bottom of page