top of page

Nyheder

  • 12. dec. 2024
  • 5 min læsning

Opdateret: 2. jan.

I denne artikel finder du satserne for diverse bidrag gældende i 2025, herunder børnebidrag, uddannelsesbidrag samt konfirmations- og beklædningsbidrag.


ree

​Mod slutningen af året frigives satserne, som typisk ændres fra nytår. Der er tale om en regulering af en række eksisterende satser, der foretages i takt med bl.a. inflationen.


Denne gennemgang vil kun omfatte skilsmisse-området og tilknyttede områder:


  • Børnebidrag

  • Gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag

  • Forhøjet børnebidrag

  • Børne- og ungeydelsen

  • Børnetilskud

  • Gebyr for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne

  • ​Gebyr for behandling af anmodning om separation

  • ​Gebyr for behandling af anmodning om skilsmisse

  • ​Gebyr for vilkårsforhandling ved anmodning om separation eller skilsmisse

  • Uddannelsesbidrag

  • Konfirmations- og beklædningsbidrag

  • Fødsels-, barsels- og navngivningsbidrag

  • Ægtefællebidrag

  • Gebyr for ansøgning om navneændring

 

De angivne tal er satserne for 2025. Tallene i parentes er satserne, som de var i 2024.

 

​"Lov om børns forsørgelse" - børnebidrag (normalbidrag).


  • Normalbidrag: kr. 1.603 pr. måned (2024: kr. 1.548).


  • Normalbidragets grundbeløb: kr. 1.419 pr. måned (2024: kr. 1.370).


  • Tillæg til normalbidraget: kr. 184 pr. måned (2024: kr. 178).

 

 

​"Lov om børns forsørgelse" - gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag.

  • Gebyr: kr. 3.100 (2024: kr. 3.000).

 

 

"Lov om børns forsørgelse" - børnebidrag (forhøjet).


  • 100 procent: 1 barn ca. kr. 590.000, 2 børn ca. kr. 650.000, 3 børn ca. kr. 750.000, 4 børn ca. kr. 870.000 og 5 børn ca. kr. 1.000.000.


  • 200 procent: 1 barn ca. kr. 800.000, 2 børn ca. kr. 1.000.000, 3 børn ca. kr. 1.200.000, 4 børn ca. kr. 1.300.000 og 5 børn ca. kr. 1.400.000.


  • 300 procent: 1 barn ca. kr. 1.500.000, 2 børn ca. kr. 1.800.000, 3 børn ca. kr. 2.100.000, 4 børn ca. kr. 2.300.000 og 5 børn ca. kr. 2.600.000. 

 


”Børne- og ungeydelsesloven” – børne- og ungeydelsen


  • Børneydelse 0-2-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 5.292 (2024: pr. kvartal kr. 5.124) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 2.646.


  • Børneydelse 3-6-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 4.191 (2024: pr. kvartal kr. 4.056) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 2.095.


  • Børneydelse 7-14-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 3.297 (2024: pr. kvartal kr. 3.192) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 1.648.


  • Ungeydelse 15-17-årige, udbetalt månedsvis: pr. måned kr. 1.099 (2024: pr. måned kr. 1.064) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 549.

 

 

 "Lov om børnetilskud" - ordinære tilskud, særlige tilskud m.v.

  • Ordinært børnetilskud: kr. 6.664 pr. år (2024: kr. 6.432).


  • Ekstra børnetilskud: kr. 6.792 pr. år (2024: kr. 6.556).


  • Særligt børnetilskud, grundbeløb: kr. 17.028 pr. år (2024: kr. 16.440).


  • Særligt børnetilskud, tillæg: kr. 2.208 pr. år (2024: kr. 2.136).


  • Særligt børnetilskud, ingen forældre, grundbeløb: kr. 34.056 pr. år (2024: kr. 32.880).


  • Særligt børnetilskud, ingen forældre, tillæg: kr. 4.416 pr. år (2024: kr. 4.272).


  • Flerbørnstilskud: kr. 11.000 pr. år (2024: kr. 10.616).


  • Adoptionstilskud: engangsbeløb på kr. 63.284 (2024: kr. 61.085).


  • Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre: kr. 8.756 pr. år (2024: kr. 8.452).


  • Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, enlig forsørger: kr. 175.200 pr. år (2024: kr. 169.100).


  • Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, ikke-enlig forsørger: kr. 262.700 pr. år (2024: kr. 253.600).

 


​"Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning".​


  • Gebyr for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne: kr. 2.100 (2024: kr. 1.900).


  • Gebyr for behandling af anmodning om separation / skilsmisse: kr. 875 (2024: kr. 825).


  • Gebyr for vilkårsforhandling ved anmodning om separation eller skilsmisse: kr. 2.150 (2024: kr. 2.150).

 

 

​”Lov om børns forsørgelse" - uddannelsesbidrag.


Uddannelsesbidraget er på kr. 1.419 (normalbidragets grundbeløb) pr. måned.


Uddannelsesbidrag fastsættes ud fra bidragsbetalerens indtægt med følgende vejledende indkomstbeløb:


  • Normalbidragets grundbeløb: 1 barn ca. kr. 450.000, 2 børn: ca. kr. 510.000, 3 børn: ca. kr. 590.000, 4 børn: ca. kr. 690.000 og 5 børn: ca. kr. 830.000.


  • 50 procent: 1 barn ca. kr. 700.000, 2 børn ca. kr. 800.000, 3 børn ca. kr. 900.000, 4 børn ca. kr. 1.100.000 og 5 børn ca. kr. 1.300.000.


  • 100 procent: 1 barn ca. kr. 1.100.000, 2 børn ca. kr. 1.300.000, 3 børn ca. kr. 1.500.000, 4 børn ca. kr. 1.700.000 og 5 børn ca. kr. 2.000.000

 

Er barnets indkomst i 2025 ca. kr. 7.000 om måneden, kan et uddannelsesbidrag, der er fastsat til normalbidragets grundbeløb, bortfalde.


Hvis et bidrag er fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget blive nedsat, hvis barnet har en indkomst, der er ca. kr. 6.000 om måneden.


Er et bidrag fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget efter en konkret vurdering normalt kun bortfalde, hvis barnet har en indkomst, der væsentligt overstiger ca. kr. 7.000 om måneden

 

 

"Lov om børns forsørgelse" - konfirmations- og beklædningsbidrag.

  • Konfirmations- og beklædningsbidrag: kr. 4.257 (2024: kr. 4.110), svarende til 3 gange normalbidragets grundbeløb.

​​

 

"Lov om børns forsørgelse" - fødsels-, barsels- og navngivningsbidrag.

  • Fødselsbidrag: kr. 976 (2024: kr. 942).


  • Barselsbidrag: kr. 1.699 (2024: kr. 1.640).


  • Navngivningsbidrag, herunder til dåb: kr. 1.419 (2024: kr. 1.370).

  

Ægtefællebidrag:


Fastsættelsen af ægtefællebidrag sker efter de regler, der er beskrevet af ”Skilsmissefamilien” (se under ”Emner”).


I forlængelse heraf gælder følgende:


  • Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst, vil Familieretshuset normalt ikke fastsætte et bidrag, da bidragsbetaleren skal have mulighed for at forsørge sig selv. Overstiger bidragsbetalerens årlige indkomst i 2025 ikke ca. kr. 340.000, bør der ikke fastsættes bidrag.


  • Er bidragsbetalerens indkomst i 2025 mellem ca. kr. 340.000 og ca. kr. 360.000 om året, fastsætter Familieretshuset skønsmæssigt bidraget til et mindre beløb end ellers.


  • Familieretshuset vil som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag så højt, at bidragsbetalerens bruttoindkomst – efter fradrag af ægtefællebidrag samt bidrags- og forsørgelsespligter over for børn – bringes ned under ca. kr. 340.000 om året.

 

 

Omkring ”bidragsloftet” ved ægtefællebidrag:


  • Hvis bidragsmodtageren i 2025 har en årlig indkomst på ca. kr. 340.000 kr. til ca. kr. 380.000 eller derover, anses bidragsmodtagerens økonomiske forhold for at være så gode, at bidragsmodtageren ikke har et rimeligt behov for bidrag. Familieretshuset vil i en sådan situation normalt afslå at fastsætte bidrag.

 

Omkring bidragsbetalerens indkomst:


  • Hvis der er grundlag for at fastsætte bidrag, og hvis bidragsbetalerens indkomst i 2025 er under ca. kr. 1.000.000 om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den nedre halvdel af intervallet – det vil sige ca. kr. 340.000 til ca. kr. 360.000 om året.


  • Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. kr. 1.000.000 om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet – det vil sige ca. kr. 360.000 til ca. kr. 380.000 om året.


  • Har bidragsbetaleren en meget høj indkomst, kan der være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom bidragsmodtagerens samlede indkomst derved overstiger ca. kr. 380.000 om året.


  • Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. kr. 1.600.000 mio. om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag er ca. kr. 380.000 kr. til ca. kr. 400.000 om året.


  • Har bidragsbetaleren en væsentlig højere indkomst, kan Familieretshuset efter en konkret vurdering fastsætte bidrag sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag overstiger ca. kr. 400.000 om året.

 

 

"Navneloven".


  • Gebyr for ansøgning om navneændring: kr. 611,80 (2024: kr. 585,66).

 

 
 
 

Opdateret: 5. jan.

Folketinget har VEDTAGET et lovforslag angående midlertidig fratagelse af forældres rettigheder, når barnet opholder sig på et krisecenter.


ree

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger lovforslaget.



Tredjebehandling i Folketinget (12. december 2024):

 

I dag blev lovforslaget vedtaget af Folketinget:


For stemte 101 (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Kristeligt Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og folketingsmedlemmer uden for grupperne).


Imod stemte 10 (Danmarksdemokraterne og Lars Boje Mathiesen / UFG).


Hverken for eller imod stemte 0.

 

Det vedtagne lovforslag omfatter:


I Lov om Folkeskolen indsættes i § 54 som stk. 3:


”Opholder en elev sig i en boform efter § 109 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes vold som defineret i § 109, stk. 1, i lov om social service fra den anden forælder, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven senest var folkeregistreret, hvis den finder det påkrævet af hensyn til elevens sikkerhed og trivsel efter anmodning fra den forælder, som eleven opholder sig hos, med henblik på skoleskift træffe en afgørelse om bortfald af den anden forælders rettigheder i henhold til stk. 1, 1. pkt. Afgørelsen kan træffes for en periode på op til 6 måneder, eller til der er truffet afgørelse om midlertidig eller endelig placering af forældremyndigheden efter forældreansvarsloven. Oplysninger, der kan tjene til at identificere elevens opholdssted, må ikke gives til den forælder, hvis rettigheder begæres frataget efter 1. pkt., under sagens behandling, herunder i forbindelse med den endelige afgørelse”.

 

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.


 

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024):

 

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, foretages flere ændringer – herunder en ny § 54, stk. 3:


”Opholder en elev sig i en boform efter § 109 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes vold som defineret i § 109 i lov om social service fra den anden forælder, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven senest var folkeregisteret, hvis det er påkrævet af hensyn til elevens sikkerhed og trivsel efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig hos, med henblik på skoleskift træffe en afgørelse om bortfald af den anden forælders rettigheder i henhold til stk. 1, 1. pkt.

Afgørelsen kan træffes for en periode på op til 6 måneder, eller til der er truffet afgørelse om midlertidig eller endelig placering af forældremyndigheden efter forældreansvarsloven. Oplysninger, der kan tjene til at identificere barnets opholdssted, må ikke oplyses til den forælder, hvis rettigheder begæres frataget efter 1. pkt. under sagens behandling, herunder i forbindelse med den endelige afgørelse”.

 

Desuden fremgår det, at ”Loven træder i kraft den 1. januar 2025”.

 

Herunder følger enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse:

 

”Børn, der vokser op i hjem med vold, har øget risiko for at mistrives og for at klare sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende. Når børn flytter med en voldsudsat forælder på krisecenter, er stabilitet i dagligdagen helt afgørende. At kunne komme i skole er en vigtig del af den stabilitet”.

 

”Folkeskoleforligskredsen har derfor indgået aftale om at ændre folkeskolelovens regler, så en kommune får mulighed for efter anmodning at fratage en forældremyndighedsindehaver rettigheder efter § 54, stk. 1, 1. pkt. En afgørelse om at fratage en forældremyndighedshavers rettigheder i henhold til § 54, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at en forælder, som opholder sig på et krisecenter sammen med et barn, efterfølgende uden den anden forælders viden og samtykke kan flytte barnet til en anden folkeskole”.

 

”Ændringen skal sikre, at børn, der er på et krisecenter, kan komme i skole, når det af hensyn til barnets sikkerhed vil være nødvendigt at skifte skole for at beskytte barnets eller den medfølgende forældres anonymitet under opholdet på krisecenteret, således at den anden forælder ikke får kendskab til deres opholdssted”.

 

”Afgørelsen vil skulle træffes på baggrund af en eventuel udtalelse fra det relevante krisecenter samt andre relevante oplysninger fra f.eks. politiet eller de sociale myndigheder om vold i familien mv.”.

 

”Det bemærkes, at en afgørelse der træffes i medfør af det foreslåede stk. 3, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder bl.a., at den forældremyndighedsindehaver, hvis rettigheder frataget, vil have en række partsbeføjelser, herunder ret til partsaktindsigt og partshøring, og at der stilles en række krav til selve afgørelsen, herunder om begrundelse”.

 

 

Om lovforslaget


Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet).


Det skal behandles tre gange i Folketinget – og det bliver til lov, hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres.


 

 
 
 

Familieretshuset tilbyder nu telefonisk rådgivning fra én af deres rådgivere, før man ansøger om fastsættelse eller ændring af forældremyndighed, samvær eller bopæl.

ree

Familieretshuset har udsendt en pressemeddelelse om en ny håndtering for forældre, der overvejer at søge om fastsættelse eller ændring af forældremyndigheden, samværet eller bopælen – nemlig at man kan få telefonisk rådgivning FØR man sender sin ansøgning.

 

Heidi Astrup, der er funktionsleder i Familieretshuset, udtaler:


”Vi ønsker at give forældrene den bedst mulige hjælp, når de står i en situation, hvor de overvejer at ansøge om en ændring, der kan have store konsekvenser for deres barn. Det kan være relevant at tale om, hvilke andre muligheder der også er, hvordan processen vil forløbe, og ellers helt lavpraktisk at hjælpe forælderen med at vælge den rigtige ansøgning til den aktuelle situation”.

 

 

Den tidlige telefoniske rådgivning er kun relevant for forældre, der søger om fastsættelse eller ændring af enten forældremyndighed, bopæl og samvær – og hvor forældrene er uenige om ændringerne.

 


Hvordan?


Opfylder man disse kriterier og ønsker den tidlige telefoniske rådgivning, skal man udfylde en kontaktformular på f.eks. denne side.


Herefter kan man vente et opkald inden for tre hverdage. Opkaldet vil placeres inden for tidsrummet mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-16.



Få mere viden om møder i Familieretshuset


Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden. Der kan imidlertid være behov for at dykke mere ned i sagens omstændigheder, når man f.eks. er i tvivl om møder i Familieretshuset.


Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.


Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

 
 
 

Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page