Familieretshusets resultatplan 2025

Familieretshuset har netop udsendt sin resultatplan 2025.

​Hvert år udsender Familieretshuset en resultatplan, der indeholder resultaterne fra foregående år samt de fremadrettede målsætninger.

Den indgås mellem Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement og Familieretshuset.

Resultatplanen giver både viden om driften og dermed også mulighed for at justere indsatsen, så målsætningerne nås – eksempelvis i forhold til sagsbehandlings- og ventetider samt borgertilfredshed.

Værdigrundlag

Resultatplanen præciserer først Familieretshusets værdigrundlag:

• Familieretshuset hjælper med at skabe ro, retning og tryghed i overgange og ændrede livssituationer

• Med dialog og faglighed finder vi løsninger for den enkelte familie

• Vi sætter den faglige barre højt og er med til at udvikle viden og værktøjer

• Vi møder familierne med åbenhed og ordentlighed, og vi arbejder for at give en oplevelse af mening og sammenhæng

• Vores ambition er, at Familieretshuset møder alle familier kompetent og respektfuldt

Strategiske pejlemærker

Desuden er der en række pejlemærker, som ”handler om den strategiske udvikling af Familieretshuset som samlet organisation”:

• Borgeren i fokus: vi skaber sammenhængende borgeroplevelser med udgangspunkt i borgerens behov og forventninger

• Medarbejdere og udvikling: Familieretshuset er et sted, hvor medarbejdere trives og udvikles – understøttet af nærværende ledelse

• Struktur og overblik: vi har overblik over data og processer, således at vi kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag

• Retning og forventning: vi kender alle den fælles retning og vores individuelle succes-kriterier

• I trit med omverdenen: vi efterlever vores omgivelsers forventning til vedvarende at være lovformelige, effektive og levere til rette serviceniveau

Resultatplan 2025

Nedenstående data er udvalgt fra "Familieretshusets resultatplan 2025":

Emne	Resultat 2023	Resultat 2024	Mål for 2025
Vedr. internationale ægteskaber: Prøvelsesenheden skal inden for fem dage enten give svar til borgeren eller bede om yderligere oplysninger i sagen	94	90	90
Vedr. børn og forældreansvar: Familieretlige sager skal visiteres senest fem hverdage efter modtagelse	98	92	85
Vedr. mødeindkaldelse: I § 6- og § 7-sager om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær skal Familieretshuset senest 10 hverdage efter modtagelse af sagen sende en mødeindkaldelse til parterne	74	84	85
Vedr. udpegning af kontaktperson: I sager omfattet af § 6 i forældreansvarsloven og i § 7-sager skal Børneenheden senest 7 hverdage efter visitationen af sagen udpege eller tilbyde en kontaktperson til barnet	93,5	87,6	85
Vedr. fremsendelse af handlingsplan: I § 7-sager skal der senest 7 hverdage eftervisitering være fremsendt en handlingsplan til forældrene	90,3	85,1	85
Vedr. kontakt til kommunerne: I § 7-sager skal Familieretshuset hurtigst muligt og så vidt muligt inden 5 hverdage efter visitationen af sagen kontakte kommunen for at afdække, om der skal indledes et samarbejde efter §§ 29-31	97	97	85
Vedr. sager til familieretten: Efter modtagelsen af en anmodning om at indbringe en af-gørelse for familieretten skal Familieretshuset hurtigst muligt og så vidt muligt inden 10 hverdage genoptage behandlingen af sagen eller indbringe afgørelsen for familieretten	85,5	88,8	85
Vedr. oversendelse af § 6-sager til familie-retten: Ønsket om at forbedre forældrenes samarbejde gennem rådgivning, mægling og tilbud om samarbejdskurser bør afspejles i antallet af familiemæglingssager (§ 6-sager), som forliges i Familieretshuset og dermed hvor mange sager, som oversendes til familieretten	10,9	20	20

Andre udvalgte mål fra Familieretshusets resultatplan 2025:

• Møder: Familieretshuset skal for møder holde sig under eller på servicemålet på 40 dage fra ansøgning til mødedato som gennemsnit i 2025

  
  

• Forbedring af borgernes ventetid i telefonerne: Den gennemsnitlige ventetid på indkomne opkald til Borgerinformation er ved udgangen af 2025 på maksimalt 8 minutter som gennemsnit over året (opgøres ekskl. de borgere, der gør brug af call-back-funktionen). Det skal her bemærkes, at ventetiden i 2023 var på 5 minutter og 29 sekunder og i de tre første kvartaler af 2024 på 4 minutter og 49 sekunder.

  
  

• Telefonisk kommunikation: i 2025 er i gennemsnit 80 pct. af dem, der ringer – og efterfølgende svarer på målingen i Borgerinformation – enten tilfredse eller meget tilfredse med oplevelsen

  
  

• Mål om sygefravær: i 2025 skal Familieretshuset nedbringe det gennemsnitlige sygefravær til maksimalt samme niveau som statens gennemsnit eller have nedbragt det gennemsnitlige sygefravær med minimum 4 pct. i forhold til Familieretshusets gennemsnit for den tilsvarende periode i året før (som var 13,9 dage)

Læs mere

Du finder Familieretshusets resultatplan ved at følge dette link, hvor du også finder tilhørende resultatplaner for alle år i perioden 2019-2025.

Rapport om den familieretlige reform i 2019

VIVE har netop udsendt en rapport om, hvorvidt den familieretlige reform i 2019 har ført til hensigtsmæssige resultater. Og den viser ændringer, men også store udfordringer.

I 2019 blev den tidligere myndighed på det familieretlige område, Statsforvaltningen, erstattet af Familieretshuset. Siden har der været en del kritik og en lang række udfordringer på grund af bl.a. lang sagsbehandlingstid og databrud.

”Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd” (VIVE) har netop udsendt en rapport, hvor de forholder sig til, om en lang række intentioner med den familieretlige reform i 2019 er opnået.

Reformens tilgang

Den overordnede tilgang med reformen var at ”sikre bedre beskyttelse og inddragelse af børn, mere sammenhængende og målrettet sagsbehandling, samt at flere ikke-samboende forældre blev i stand til at håndtere samarbejdet om deres børn”.

De væsentligste redskaber til at opnå dette beskrives i rapporten således:

• Oprettelsen af Familieretshuset, der skulle have stærkere børnefaglige kompetencer, så tilbud, aftaler og afgørelser baseres på en stærk viden om faktorer, der har betydning for børns trivsel generelt og om de specifikke børn i sagerne

  
  

• Indførelse af screenings- og oplysningsprocedurer i Familieretshuset, der skulle muliggøre målrettet behandling til familierne gennem hele sagsforløbet

  
  

• Et tættere samarbejde mellem Familieretshuset og nye afdelinger under domstolene (familieretterne), der skulle have kompetence til at træffe alle afgørelser i komplekse og indgribende sager

  
  

• Et tættere samarbejde mellem Familieretshuset og kommunale børne- og familieafdelinger for at sikre smidig videregivelse af oplysninger og koordination af tilbud til familierne i de familieretlige sager

Rapportens datagrundlag bestod bl.a. af indkomne spørgeskemaer, kvalitative interviews med forældre og børn samt gruppeinterviews med ansatte i Familieretshuset samt ved udvalgte retter og kommuner.

Undersøgelsens resultater

Her følger en overordnet angivelse af undersøgelsens resultater:

• Evalueringen viser, at der er sket en strukturel implementering af reformen af det familieretlige system. Dette viser sig eksempelvis ved, at Familieretshusets sammensætning af medarbejdere er ændret fra overvejende at bygge på juridiske kompetencer til overvejende at bygge på børnesagkyndige kompetencer.

  
  

• Børns perspektiv inddrages mere, og størstedelen af børnene er glade for inddragelsen. Dog bruges Familieretshusets tilbud om støttende samtaler med kontaktpersoner sjældent.

  
  

• De ældste børn forstår i langt højere grad end de yngste, hvad formålet med børneinddragelsen er, og hvad deres udsagn skal bruges til efter samtalen. De ældste oplever også i højere grad, at samtalen er relevant, og er bedre i stand til selv at bruge samtalen til at opnå deres egne mål. Ud over alder spiller børnenes eget engagement i sagen en væsentlig rolle for oplevelsen af børnesamtalen.

  
  

• Forældrene er generelt mindre tilfredse med børneinddragelsen end børnene.

  
  

• Forældrenes fortsatte bekymring går ofte på, om en enkelt børnesamtale på 45 minutter er nok til at give et retvisende billede af børnenes situation.

  
  

• Både forældre og professionelle i kommuner og Familieretshuset oplever, at det er svært at sikre, at det er de rigtige og mest relevante informationer, der inddrages i sagen i Familieretshuset. Forældre og advokater oplever, at dette udgør en risiko for forældrenes retssikkerhed, da det kan være svært både at påvise og forsvare sig mod påstande om eksempelvis psykisk vold.

  
  

• Oplevelsen af at blive forstået af familierettens medarbejdere er generelt mindre efter reformen end før.

  
  

• Forældrene fremhæver, at dommerne i familieretten er mindre vidende om børne- og familiemæssige forhold end de medarbejdere, de har mødt i Familieretshuset.

  
  

• Der er et signifikant fald i andelen af forældre med afsluttede sager, der oplever, at de problemer, de har henvendt sig med til de familieretlige myndigheder, er blevet løst. Denne andel er faldet fra 44 % før reformen til 30 % i 2023.

  
  

• Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre viser i alle år markante forskelle på bopælsforældres og samværsforældres oplevelse af det familieretlige system, idet bopælsforældrene er betydeligt mere tilfredse med sagsbehandlingen end samværsforældrene.

Rapporten

Rapporten fra VIVE er udarbejdet af Karen Margrethe Dahl, Mai Heide Ottosen, Sigrid Trier Grønfeldt, Misja Eiberg, Aksel Klint Bastegaard, Camilla Storgaard og Sylvester Grünberger Tønnesen.

Du kommer til VIVE´s beskrivelse af rapporten ved at følge dette eksterne link.

Du kommer til selve rapporten ved at følge dette eksterne link.

TRUKKET TILBAGE: delt bopæl normen ved skilsmisse

Forud for førstebehandlingen blev beslutningsforslag om at lade delt bopæl være normen for børn af skilsmisseforældre trukket tilbage.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Mette Thiesen, Alex Ahrendtsen, Mikkel Bjørn, Pia Kjærsgaard, Peter Kofod, Morten Messerschmidt og Nick Zimmermann (alle fra Dansk Folkeparti).

Beslutningsforslaget, der knyttes til socialudvalget og socialminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet), kan læses her.

Førstebehandling i Folketinget (21. januar 2025):

 

I dag skulle lovforslaget førstebehandles. Men fra mødets start blev det meddelt, at forslagsstillerne havde trukket lovforslaget tilbage.

Skriftlig fremsættelse (13. november 2024):

Den indledende beskrivende tekst lyder i sin helhed:

”Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at fremsætte lovforslag, som sikrer, at delt bopæl er normen for børn af skilsmisseforældre, og at undtagelser kun bør ske ved anden aftale, eller hvor særlige forhold gør sig gældende som f.eks. vold eller forsømmelse”.

Herunder følger uddrag fra bemærkningerne til forslaget:

”Den videnskabelige litteratur viser entydigt, at børn af forældre med delt forældreskab trives og klarer sig bedre på tværs af flere parametre. Konfliktniveauet ophæver ikke fordelene ved delt forældreskab, når der tages højde for kvaliteten af forældre-barn-forholdet og andre faktorer”.

”Det er forslagsstillernes opfattelse, at dansk lovgivning bør følge den omfattende videnskabelige litteratur på området, da det absolut er det bedste for barnets tarv”.

”Dansk lovgivning og danske retningslinjer stiller dog fortsat krav til samarbejde og lavt konfliktniveau for at kunne anbefale lige forældretid”.