Rapport: erfaringer med de familieretlige myndigheder

​En ny rapport fra VIVE om forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder efter oprettelsen af Familieretshuset i 2019 er netop blevet udsendt.

Det er efterhånden tre år siden, at Familieretshuset erstattede Statsforvaltningen som myndighed på skilsmisseområdet og familieretterne blev oprettet under byretterne til behandling af familieretlige sager.

Og i dén periode har der været mange kritiske røster, blandt andet over lange ventetider, lang sagsbehandlingstid samt en opdeling i tre spor (grønne § 5-sager, gule § 6-sager og røde § 7-sager), der også har skabt udfordringer.

Dét har ført til flere tiltag, som ventes fuldt implementeret i 2022 – og i mellemtiden har Familieretshuset så undersøgt flere sammenhænge både før og efter reformen i 2019.

Og nu har ”Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd” (VIVE) netop udsendt en rapport over resultaterne.

Rapporten kan læses i sin helhed ved at følge dette link – og herunder følger nogle af resultaterne:

Udvalgte resultater

• Børns trivsel er lidt bedre ved målingen i 2021 end i 2019 og 2020.

• Der har været en stigning i andelen af børn, der ikke har samvær med forælderen, de ikke bor med (f.eks. angiver 26 % af forældrene, at dét barn, der er udvalgt til undersøgelsen, ikke har haft samvær med samværsforælderen den seneste måned).

• Forældrene oplever, at forløbet i Familieretshuset er relevant (65 % i 2020 og 2021, 66 % i 2019).

• Forældrene oplever også, at medarbejderne er gode til at sætte sig ind i forældrenes situation.

• Dog er der færre forældre, der mener, at forløbet fører til et bedre forældresamarbejde eller hverdagsliv for børnene.

Fokus på samværsforældre / komplekse sager

• Samværsforældre, der oftest er mænd, er langt mindre tilfredse med den familieretlige sagsbehandling end bopælsforældre, der oftest er kvinder.

• Forældre med komplekse sociale sager og mange risikofaktorer er mindre tilfredse med sagsbehandlingen end forældre, der har et lavere konfliktniveau og færre problemer.

Rapporten er lagt ud på ”Skilsmissefamilien” hjemmeside under ”Forskning” og derunder ”Rapporter”.

Reagerer mænd og kvinder ens på skilsmisse?

Dansk forskning konkluderer, at mænd og kvinder stort set reagerer ens på skilsmisse. Andre forskere har dog visse forbehold for studiets resultater.

Forskning har i årenes løb konkluderet i forskellige sammenhænge, hvor køn har været en relevant faktor; for eksempel kønsmæssige forskelle, som at kvinder er bedre til at mærke følelser og kommunikere end mænd.

Men nu konkluderer et nyt studie fra Københavns Universitet, under ledelse af bl.a. Jenna Strizzi, at mænd og kvinder stort set reagerer ens på skilsmisse.

Det er Illustreret Videnskab, der bringer historien.

Studiet tog afsæt i en tidligere stor, randomiseret, dansk undersøgelse kaldet ”The Cooperation after Divorce study” (CAD) fra 2020. Her havde deltagerne i tiden efter deres skilsmisse udfyldt spørgeskemaer og derved fortalt om deres egne oplevelser af blandt andet stress og depressive symptomer.

Det nye studie omfattede 1.239 kvinder og 617 mænd og data fra CAD-studiet.

Her tog forskerne udgangspunkt i flere af de stereotypiske forestillinger og populære forskningsteorier på området; herunder at kvinder efter skilsmisse er mere triste end mænd til at begynde med, men at de til gengæld kommer sig hurtigere efter en skilsmisse – og at mænd drukner sorgerne til fester uden at bearbejde følelser og derfor er mere deprimerede efter et års tid.

Forskerne kunne dog konkludere, at mænd og kvinder reagerer næsten ens.

De psykologiske forskelle i reaktionsmønstret, der fremkom (for eksempel mere angst) skyldes ifølge forskerne ikke køn, men andre faktorer som især kvindens lavere indkomst og til en vis grad antallet af børn, som den enlige mor skal tage sig af efter en skilsmisse.

Som det hedder i artiklen: ”Umiddelbart slår kvinder stærkere ud på mål som stress og symptomer på sygdom uden nogen fysisk bagvedliggende årsag. Men når man inddeler kvinder og mænd efter deres indkomst, kan forskerne pludselig se, at indkomst er meget stærkere knyttet end køn til forskellige i de psykologiske reaktioner efter en skilsmisse”.

Dermed antyder studiet (som Jenna Strizzi udtrykker det), at ”forskelle mellem mænd og kvinder skyldes strukturel ulighed og ikke en psykologisk forskel på de to køn”.

Andre forskere har visse forbehold

Illustreret Videnskab henviser dog til flere danske forskere, der supplerer med flere forbehold for studiets resultater.

For eksempel forskningscentret VIVE og Aalborg Universitet. De peger på, at det ikke fremgår, hvem der har taget initiativ til den enkelte skilsmisse, hvilket er relevant, fordi den forladte part tit har det værre end dén, der tager det aktive skridt. Og de peger på, at langt flere mænd end kvinder er faldet fra i løbet af studiet.

Desuden nævner Karen Margrethe Dahl, som er ph.d. i sociologi, at det ikke fremgår af studiet, hvor meget den enkelte forælder ser sit barn efter skilsmissen.

Hun uddyber:

”63 procent af skilsmissebørnene i Danmark bor mest hos den ene forælder, i langt de fleste tilfælde mor, og det kan være med til at skævvride resultaterne”.

Desuden, fremgår det af artiklen, ”undrer hun sig også over, at det ikke fremgår af studiet, hvor meget den enkelte forælder ser sit barn efter skilsmissen”.

Og sociolog Claus D. Hansen fra Aalborg Universitet føjer til, at ”det havde været interessant at se på forskellige undergrupper af mænd og kvinder, for at afdække om nogle grupper klarer sig bedre eller dårligere efter en skilsmisse”.

Studiet åbner dog op for muligheden for at ”sætte gang i en bredere debat om hvorvidt køn spiller nogen afgørende rolle for, hvordan vi reagerer som mennesker”.

Ny rapport om fuldbyrdelses-sager

VIVE har netop udsendt en rapport, der afdækker sager om fuldbyrdelse – herunder situationer, hvor et barn ikke udleveres til den anden forælder, som derfor kan få rettens hjælp til at få barnet udleveret.

Organisationen ”Vive – Viden til Velfærd” (”Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd”) har udsendt rapporten ”Fuldbyrdelsessager efter forældreansvarsloven – før og efter den familieretlige reform i 2019”.

Undersøgelsen er udført af seniorforsker Mai Heide Ottosen, der har været undersøgelsens projektleder, og chefanalytiker Karen Margrethe Dahl. Undersøgelsen er finansieret af Social- og Ældreministeriets årlige trækningsret på analyse- og forskningsopgaver fra VIVE.

Rapporten indleder med at forklare baggrunden for sager om fuldbyrdelse:

”Efter Børnekonventionen og forældreansvarsloven har børn ret til at bevare kontakten til begge forældre, medmindre det strider mod, hvad der er bedst for barnet. Når forældre ikke lever sammen, kan det ske, at en bopælsforælder ikke udleverer barnet til samvær, eller at en samværsforælder ikke bringer barnet tilbage til bopælsforælderen efter endt samvær. I disse tilfælde kan forældrene henvende sig til retten for at få hjælp til at få barnet udleveret. Rettens rolle er at sikre, at de afgørelser og aftaler, der er indgået om barnet, bliver respekteret og efterlevet. Det kaldes for fuldbyrdelse. Reglerne om fuldbyrdelse er med til forebygge, at forældrene griber til selvtægt”.

Og videre:

”Der har manglet systematisk viden om retternes praksis i fuldbyrdelsessager, og dette vidensbehov er blevet accentueret, efter at den familieretlige reform trådte i kraft i 2019. Her blev fuldbyrdelsessagerne overført fra fogedretterne til de nyoprettede familieretter, og der blev indført nye bestemmelser og betingelser for at udlevere eller tilbagelevere barnet”.

Tidligere var det således en opgave for politiet at møde op på barnets opholdssted og tage barnet med sig. Den senere lovændring, som rapporten henviser til ovenfor, har dog betydet, at myndighederne selv sikrer udleveringen af barnet, hvor politiet i stedet sikrer ro og orden i situationen.

Rapporten sætter fokus på, ”hvad den organisatoriske forandring og en ændret tilgang i behandlingen af disse sager betyder for fuldbyrdelsesområdet”. Det vil sige om det har haft en betydning (og hvilken), at det nu er familieretten og ikke fogedretten, der behandler sagerne.

Resultater

I en opsamling af rapportens resultater skriver Mai Heide Ottesen, at undersøgelsen ikke kan ”tilvejebringe et udtømmende billede af, hvad det har betydet for fuldbyrdelsesområdet, at sagerne nu er overflyttet fra fogedretten til de nyoprettede familieretsafdelinger ved byretterne”. Men hun skriver dog videre, at det kan konstateres, at ”de enkelte familieretsafdelinger er organiseret forskelligt, og at man gennem medarbejderrokader har sikret, at viden ikke går tabt”.

Desuden fremhæves følgende resultater:

• Antallet af fuldbyrdelsessager er uændret (retterne afslutter knap 2.500 sager om året, hvor ca. 40 procent af sagerne er gengangersager)

• Børn vil ikke på samvær i mange af sagerne (fuldbyrdelsessager drejer sig oftest om, at et barn ikke er blevet udleveret til samvær, og den hyppigste begrundelse for ikke at udlevere er, at barnet ikke vil på samvær eller tilbage til bopælsforælderen)

• Forældrene har ofte højt konfliktniveau og sociale problemer (i forhold til andre familieretlige sager er fuldbyrdelsessager hyppigere karakteriseret ved forældrenes høje konfliktniveau og ved, at der er flere risikofaktorer (sociale problemer) i sagerne)

• Få børn afhentes ved magt (gennem de senere år tegner der sig et klart billede af, at der har været et fald i antallet af sager, hvor børn bliver afhentet med magt)

• Hensynet til barnet vejer tungt både før og efter reformen (efter den familieretlige reform kan fuldbyrdelse kun ske under hensyn til barnet og som varetagelse af barnets bedste – hvor rapporten peger på, at grunden til, at det også var sådan før reformen, lader til at have været en ”eksisterende praksis”)

Afsæt i konkrete sager

Undersøgelsen baserer sig på 360 sager om fuldbyrdelse, som fandt sted før den familieretlige reform i 2019.

Desuden fremhæves det, at ”informationerne er indhentet i form af en spørgeskemaundersøgelse, der samtidig rummede mulighed for, at den dommer, som havde behandlet sagen, kunne skrive et resumé af sagens problemstillinger og udfald, dvs. en sagsbeskrivelse”.

Ydermere er der foretaget interviews med 14 dommere fra henholdsvis fogedretten og familieretten. Og endelig trækker undersøgelsen på data fra VIVE´s årlige målinger af forældres tilfredshed med det familieretlige system før og efter reformen.