• skilsmissefamilien

Reagerer mænd og kvinder ens på skilsmisse?

Dansk forskning konkluderer, at mænd og kvinder stort set reagerer ens på skilsmisse. Andre forskere har dog visse forbehold for studiets resultater.



Forskning har i årenes løb konkluderet i forskellige sammenhænge, hvor køn har været en relevant faktor; for eksempel kønsmæssige forskelle, som at kvinder er bedre til at mærke følelser og kommunikere end mænd.


Men nu konkluderer et nyt studie fra Københavns Universitet, under ledelse af bl.a. Jenna Strizzi, at mænd og kvinder stort set reagerer ens på skilsmisse.


Det er Illustreret Videnskab, der bringer historien.


Studiet tog afsæt i en tidligere stor, randomiseret, dansk undersøgelse kaldet ”The Cooperation after Divorce study” (CAD) fra 2020. Her havde deltagerne i tiden efter deres skilsmisse udfyldt spørgeskemaer og derved fortalt om deres egne oplevelser af blandt andet stress og depressive symptomer.


Det nye studie omfattede 1.239 kvinder og 617 mænd og data fra CAD-studiet.


Her tog forskerne udgangspunkt i flere af de stereotypiske forestillinger og populære forskningsteorier på området; herunder at kvinder efter skilsmisse er mere triste end mænd til at begynde med, men at de til gengæld kommer sig hurtigere efter en skilsmisse – og at mænd drukner sorgerne til fester uden at bearbejde følelser og derfor er mere deprimerede efter et års tid.


Forskerne kunne dog konkludere, at mænd og kvinder reagerer næsten ens.


De psykologiske forskelle i reaktionsmønstret, der fremkom (for eksempel mere angst) skyldes ifølge forskerne ikke køn, men andre faktorer som især kvindens lavere indkomst og til en vis grad antallet af børn, som den enlige mor skal tage sig af efter en skilsmisse.


Som det hedder i artiklen: ”Umiddelbart slår kvinder stærkere ud på mål som stress og symptomer på sygdom uden nogen fysisk bagvedliggende årsag. Men når man inddeler kvinder og mænd efter deres indkomst, kan forskerne pludselig se, at indkomst er meget stærkere knyttet end køn til forskellige i de psykologiske reaktioner efter en skilsmisse”.


Dermed antyder studiet (som Jenna Strizzi udtrykker det), at ”forskelle mellem mænd og kvinder skyldes strukturel ulighed og ikke en psykologisk forskel på de to køn”.



Andre forskere har visse forbehold


Illustreret Videnskab henviser dog til flere danske forskere, der supplerer med flere forbehold for studiets resultater.


For eksempel forskningscentret VIVE og Aalborg Universitet. De peger på, at det ikke fremgår, hvem der har taget initiativ til den enkelte skilsmisse, hvilket er relevant, fordi den forladte part tit har det værre end dén, der tager det aktive skridt. Og de peger på, at langt flere mænd end kvinder er faldet fra i løbet af studiet.


Desuden nævner Karen Margrethe Dahl, som er ph.d. i sociologi, at det ikke fremgår af studiet, hvor meget den enkelte forælder ser sit barn efter skilsmissen.


Hun uddyber:


”63 procent af skilsmissebørnene i Danmark bor mest hos den ene forælder, i langt de fleste tilfælde mor, og det kan være med til at skævvride resultaterne”.


Desuden, fremgår det af artiklen, ”undrer hun sig også over, at det ikke fremgår af studiet, hvor meget den enkelte forælder ser sit barn efter skilsmissen”.


Og sociolog Claus D. Hansen fra Aalborg Universitet føjer til, at ”det havde været interessant at se på forskellige undergrupper af mænd og kvinder, for at afdække om nogle grupper klarer sig bedre eller dårligere efter en skilsmisse”.


Studiet åbner dog op for muligheden for at ”sætte gang i en bredere debat om hvorvidt køn spiller nogen afgørende rolle for, hvordan vi reagerer som mennesker”.

23 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle