Bisidder til børn

Voksne har ret til at medbringe en bisidder til et møde i f.eks. Familieretshuset – og dét har børn også.

I denne tekst beskrives bisidder-funktionen generelt og derefter mere specifikt vedrørende børn.

Lovgrundlaget for bisidder-funktionen

Den generelle funktion som bisidder er beskrevet i Forvaltningsloven, og ”Skilsmissefamilien” har beskrevet dette udførligt på denne side.

Det fremgår således af Forvaltningslovens § 8, at: ”Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre” (afkortet).

Lader man sig som voksen "bistå af andre", som det fremgår af § 8, har man en bisidder med til mødet til at støtte sig på forskellige måder. Det kan være i form af at lytte opmærksomt, tage noter, yde mental støtte og lignende. Det kan være en god hjælp, fordi et møde kan være følelsesmæssigt vanskeligt: der kan være meget på spil, man kan sidde over for en tidligere partner, man måske stadig har følelser (enten positive eller negative) for – eller man er påvirket af at skulle åbne for personlige sårbare sammenhænge over for fremmede.

Her kan bisidderen yde mental støtte undervejs ved simpelthen at være til stede og inden for rækkevidde, så parten og bisidderen kan få kontakt til hinanden. En beroligende hånd eller et anerkendende blik kan således være en god hjælp til, at parten ikke lader følelserne gribe vedkommende eller får sagt noget i affekt.

Barnet i Familieretshuset

Skal et barn til en samtale i Familieretshuset om f.eks. bopæl eller samvær, er det præciseret i lovgivningen, at barnet har en ret til en bisidder – og at Børneenheden yder støtte til, at barnet får en bisidder, hvis barnet har behov for det. Fokus vil grundlæggende handle om tryghed, trøst samt sikre forståelsen af spørgsmålene – både før, under og efter samtalen med myndigheden.

Det skal dog understreges, at ”barnets interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov” – og at Børneenheden endvidere kan ”træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets”.

Beskrivelse lavet til børn

Familieretshuset giver på sin egen hjemmeside www.migimidten.dk (under overskriften ”Få en anden voksen med”) denne beskrivelse af bisidder-funktionen direkte til barnet:

”Du kan mødes med din bisidder, inden du skal til samtale. Bisidderen kan forberede dig på, hvordan samtalen kommer til at foregå. Bisidderen kommer med ind til samtalen sammen med dig. Bisidderen støtter dig og kan hjælpe dig med at huske det, der er vigtigt for dig.

En bisidder taler med dig og ikke med dine forældre. En bisidder kan også tale med dig efter I har været til samtale i Familieretshuset. Her kan I tale om, hvordan du synes det gik, og hvad der så skal ske”.

Vigtige pointer

Det skal bemærkes, at barnets forældre ikke skal give lov til, at barnet får en bisidder. Det er barnets ret at have en bisidder med.

Desuden kan forældrene ikke være bisiddere, men derimod en anden nærtstående person, som barnet vil være tryg ved.

Har barnet en kontaktperson i Familieretshuset, kan vedkommende hjælpe barnet med at få en bisidder. Desuden henviser Familieretshuset direkte til Børnetelefonen, der kan hjælpe med en bisidder.

Få mere viden om ”bisidder til børn”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden. For yderligere information kan man med fordel kontakte ”Skilsmissefamilien” med spørgsmål af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Kontaktbevarende samvær

Denne tekst handler om kontaktbevarende samvær, hvormed man kan sikre kontakten mellem barn og forælder.

Umiddelbart efter samlivsbruddet er kontakten mellem barn og samværsforælder særligt udsat. På dette tidlige tidspunkt er samværet ofte ikke formelt fastsat, og nægter bopælsforælderen at indgå aftale om samvær, har samværsforælderen ingen ret til samvær. Dermed risikeres det, at kontakten mellem barn og samværsforælder bliver brudt.

Det ”kontaktbevarende samvær” (eller ”midlertidigt kontaktbevarende samvær”) kan derfor være en nødvendig hjælp til at genskabe og sikre kontakten mellem barn og forælder.

Standardiseret minimumssamvær

Det kontaktbevarende samvær er standardiseret og er således angivet konkret i lovgivningen. Dét betyder, at såfremt Familieretshuset anerkender en anmodning om kontaktbevarende samvær, bliver dette fastsat ud fra barnets alder:

• Er barnet ikke fyldt 1 år, er der samvær 1-2 timer hver uge lørdag eller søndag samt 1-2 timer en hverdag hver uge efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.

• Er barnet 1-3 år, er der samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10-17 samt en hverdag i den modsatte uge kl. 16-18.

• Er barnet 4-6 år, er der samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17.

• Er barnet fyldt 7 år, er der samvær hver anden uge fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17.

Det fremgår i øvrigt af lovgivningen, at Familieretshuset hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af anmodningen om fastsættelse af samvær skal træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der foretages en vurdering af, om det kontaktbevarende samvær overhovedet kan eller bør fastsættes. Er der eksempelvis tale om vold eller manglende forældreevne hos den pågældende forælder, kan dette være grundlag for ikke at fastsætte kontaktbevarende samvær.

Få mere viden om ”kontaktbevarende samvær”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange vigtige forhold i spil, når når det gælder det kontaktbevarende samvær.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Mindfulness

I denne tekst forholder vi os til mindfulness og meditation samt hvordan dette kan hjælpe én under svære udfordringer som f.eks. en skilsmisse / et samlivsbrud – og der er øvelser til både børn og voksne.

Artiklen er oprindelig udgivet den 8. november 2020, men opdateret og genudgivet den 10. maj 2023.

Mindfulness kan hjælpe én til indre ro i forhold til de udfordrende og potentielt livsændrende situationer (herunder skilsmisse), som mennesker kan befinde sig i.

Mindfulness har rødder i buddhismen og handler grundlæggende om at falde til ro (meditation), være i nuet og rette opmærksomheden mod de ting, der fylder i én. At træne éns tilstedeværelse i nuet og give slip på unødvendige bekymringer om fortid og fremtid.

Og selv om det kan lyde forholdsvis ”mystisk” og ”alternativt”, så er det påvist, at mindfulness kan have en effekt på vores mentale sundhed, dæmpning af stress og så videre. Derfor bør man overveje at give det en chance.

Gennem meditation kan man falde i en tilstand af stor afslappethed. Måske er man i forvejen anspændt og har så store og vedvarende spekulationer over sit problem, at man trækker vejret overfladisk og anstrengt – og generelt er urolig, utilpas og oprørt. Men meditationen sørger for en dyb, afslappet og ubesværet vejrtrækning, så kroppen og dermed sindet opnår en umiddelbar ro.

Det sker typisk ved at sætte sig afslappet, lukke øjnene og slappe af, eventuelt med afslappende musik eller en terapeuts beroligende stemme til at guide sig ind i roen.

Det giver mulighed for at være i nuet. En skilsmisse kan nemt danne grobund for spekulationer om den aktuelle situation, børnene, eks´en, fremtiden osv. med en medfølgende høj grad af ængstelse og uro. Men under meditationen og den dybe ro har man bedre mulighed for netop ikke at betragte dem fra et nærmest panisk udgangspunkt, men fra et roligt og afdæmpet udgangspunkt – uden at fordømme, vurdere eller bekymre sig.

Som Psykiatrifonden formulerer det: ”Man noterer dét, der dukker op. Og accepterer det. Du har sikkert allerede opdaget, at det ikke kun er gode tanker og følelser, der dukker op. I mindfulness betyder accept, at man ser, hvad der er. Det betyder ikke, at man nødvendigvis kan lide det, man ser, men at man tager det til sig, uanset hvad det er”.

Hvor bekymringerne plejer at myldre rundt i hovedet, så vil man under meditationen opleve, at de flyder stille forbi éns indre blik. De er der og får lov til at være der, fordi man har roen til at lade dem være det…

Det er så tanken, at man gennem de konkrete øvelser og roen fra meditationen opøver sin generelle evne til at søge dertil, når det presser på ”i virkeligheden”.

Prøv disse former for mindfulness

På internettet er der mange forskellige mindfulness-relaterede tilbud. Herunder finder du en række links til hjemmesider og YouTube-videoer, der giver dig gode muligheder for at se mindfulness i praksis – og dermed også at prøve mindfulness selv.

På denne hjemmeside (”Tid til ro” / Lisbeth Skøtt Tobiesen) ligger denne guide til meditation for begyndere, som beskriver hvordan man mediterer og giver gode råd.

På denne hjemmeside har "Mindhelper" mange gode åndedræts-øvelser for nybegynderen (4 minutter), den lidt trænede (7 minutter), den øvede (12 minutter) og i øvrigt også én ”for os alle sammen”. Og der er en fin beskrivelse af, hvordan man forholder sig til de ting, man oplevede under meditationen.

Denne YouTube-video fra ”Dyb Ro” varer knap 24 minutter og kan ifølge den medfølgende tekst ”bruges til at få ro på dine tanker og hjælpe dig med at forstå tanker og følelser kommer og går, og at du dermed ikke er dine tanker og følelser. Du kan bruge den til at falde i søvn eller bare til at få en tiltrængt pause”.

I denne 23 minutter lange YouTube-video guider Martin Advaith Kirkevang dig ”gennem et smukt landskab til rislen af floden og du får for en stund lov til at mærke dig selv, tillade dig at have de følelser og tanker du har, samt bearbejde deres tag i dig, så du ikke behøver være så fysisk påvirket længere”.

Det kan være en både god og nødvendig hjælp at få andre til at guide sig ind i roen. Men med lidt øvelse, vil man efterhånden måske klare sig uden. Og da kan denne video hjælpe. Den er på hele 3 timer og indeholder ”afslappende musik til afstresning”.

Mindfulness for børn

Børn kan også benytte de forskellige mindfulness-tekniker, og faktisk findes der flere hjemmesider med øvelser specifikt til børn. Her er nogle af dem:

På denne hjemmeside af "Anahana" beskrives tilgangen til mindfulness-aktiviteter for børn og hvorfor mindfulness er vigtig for børn.

”Børnehulen” har denne YouTube-video med ”Guldæggets rejse igennem kroppen”.

I denne YouTube-video er Anemone Aurora guide på en drømmerejse for børn, som hjælper med at finde ro.

”Dyb ro kids” har sin egen YouTube-kanal med flere videoer med meditationer og godnathistorier til børn. Denne hedder ”Godnat til børn” og er knyttet til sove-situationen.