Mindfulness

I denne tekst forholder vi os til mindfulness og meditation samt hvordan dette kan hjælpe én under svære udfordringer som f.eks. en skilsmisse / et samlivsbrud – og der er øvelser til både børn og voksne.

Artiklen er oprindelig udgivet den 8. november 2020, men opdateret og genudgivet den 10. maj 2023.

Mindfulness kan hjælpe én til indre ro i forhold til de udfordrende og potentielt livsændrende situationer (herunder skilsmisse), som mennesker kan befinde sig i.

Mindfulness har rødder i buddhismen og handler grundlæggende om at falde til ro (meditation), være i nuet og rette opmærksomheden mod de ting, der fylder i én. At træne éns tilstedeværelse i nuet og give slip på unødvendige bekymringer om fortid og fremtid.

Og selv om det kan lyde forholdsvis ”mystisk” og ”alternativt”, så er det påvist, at mindfulness kan have en effekt på vores mentale sundhed, dæmpning af stress og så videre. Derfor bør man overveje at give det en chance.

Gennem meditation kan man falde i en tilstand af stor afslappethed. Måske er man i forvejen anspændt og har så store og vedvarende spekulationer over sit problem, at man trækker vejret overfladisk og anstrengt – og generelt er urolig, utilpas og oprørt. Men meditationen sørger for en dyb, afslappet og ubesværet vejrtrækning, så kroppen og dermed sindet opnår en umiddelbar ro.

Det sker typisk ved at sætte sig afslappet, lukke øjnene og slappe af, eventuelt med afslappende musik eller en terapeuts beroligende stemme til at guide sig ind i roen.

Det giver mulighed for at være i nuet. En skilsmisse kan nemt danne grobund for spekulationer om den aktuelle situation, børnene, eks´en, fremtiden osv. med en medfølgende høj grad af ængstelse og uro. Men under meditationen og den dybe ro har man bedre mulighed for netop ikke at betragte dem fra et nærmest panisk udgangspunkt, men fra et roligt og afdæmpet udgangspunkt – uden at fordømme, vurdere eller bekymre sig.

Som Psykiatrifonden formulerer det: ”Man noterer dét, der dukker op. Og accepterer det. Du har sikkert allerede opdaget, at det ikke kun er gode tanker og følelser, der dukker op. I mindfulness betyder accept, at man ser, hvad der er. Det betyder ikke, at man nødvendigvis kan lide det, man ser, men at man tager det til sig, uanset hvad det er”.

Hvor bekymringerne plejer at myldre rundt i hovedet, så vil man under meditationen opleve, at de flyder stille forbi éns indre blik. De er der og får lov til at være der, fordi man har roen til at lade dem være det…

Det er så tanken, at man gennem de konkrete øvelser og roen fra meditationen opøver sin generelle evne til at søge dertil, når det presser på ”i virkeligheden”.

Prøv disse former for mindfulness

På internettet er der mange forskellige mindfulness-relaterede tilbud. Herunder finder du en række links til hjemmesider og YouTube-videoer, der giver dig gode muligheder for at se mindfulness i praksis – og dermed også at prøve mindfulness selv.

På denne hjemmeside (”Tid til ro” / Lisbeth Skøtt Tobiesen) ligger denne guide til meditation for begyndere, som beskriver hvordan man mediterer og giver gode råd.

På denne hjemmeside har "Mindhelper" mange gode åndedræts-øvelser for nybegynderen (4 minutter), den lidt trænede (7 minutter), den øvede (12 minutter) og i øvrigt også én ”for os alle sammen”. Og der er en fin beskrivelse af, hvordan man forholder sig til de ting, man oplevede under meditationen.

Denne YouTube-video fra ”Dyb Ro” varer knap 24 minutter og kan ifølge den medfølgende tekst ”bruges til at få ro på dine tanker og hjælpe dig med at forstå tanker og følelser kommer og går, og at du dermed ikke er dine tanker og følelser. Du kan bruge den til at falde i søvn eller bare til at få en tiltrængt pause”.

I denne 23 minutter lange YouTube-video guider Martin Advaith Kirkevang dig ”gennem et smukt landskab til rislen af floden og du får for en stund lov til at mærke dig selv, tillade dig at have de følelser og tanker du har, samt bearbejde deres tag i dig, så du ikke behøver være så fysisk påvirket længere”.

Det kan være en både god og nødvendig hjælp at få andre til at guide sig ind i roen. Men med lidt øvelse, vil man efterhånden måske klare sig uden. Og da kan denne video hjælpe. Den er på hele 3 timer og indeholder ”afslappende musik til afstresning”.

Mindfulness for børn

Børn kan også benytte de forskellige mindfulness-tekniker, og faktisk findes der flere hjemmesider med øvelser specifikt til børn. Her er nogle af dem:

På denne hjemmeside af "Anahana" beskrives tilgangen til mindfulness-aktiviteter for børn og hvorfor mindfulness er vigtig for børn.

”Børnehulen” har denne YouTube-video med ”Guldæggets rejse igennem kroppen”.

I denne YouTube-video er Anemone Aurora guide på en drømmerejse for børn, som hjælper med at finde ro.

”Dyb ro kids” har sin egen YouTube-kanal med flere videoer med meditationer og godnathistorier til børn. Denne hedder ”Godnat til børn” og er knyttet til sove-situationen.

Tøj og andre effekter

I denne artikel ser vi nærmere på aftaler og regler om barnets tøj og andre effekter.

Som i andre sammenhænge er det vigtigt at understrege, at forældrene indbyrdes kan aftale, hvordan de gør med barnets tøj og øvrige ejendele og effekter.

Når det gælder tøj, kan børns behov være meget forskelligartede: nogle børn har det eksempelvis fint med en samlet garderobe, der er hos den ene forælder, og barnet så har noget af det med på samvær hos den anden forælder. Andre børn bryder sig ikke om at ”leve i en kuffert” og har det derfor bedst med en garderobe hos hver forælder.

Selv om det som udgangspunkt er bedst, at forældrene laver de fornødne aftaler, så kan det være hensigtsmæssigt også at involvere barnet. Det er jo ofte barnet selv, der skal transportere den forholdsvis megen bagage, ligesom det selvfølgelig er barnet selv, der skal have tøjet på.

Det kan dog også være hensigtsmæssigt at kende reglerne for tøj og andre ejendele, så eventuelle uenigheder kan håndteres på bedste vis.

Generelt

Begge forældre er grundlæggende forpligtet til at forsørge, opdrage og uddanne barnet, under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets bedste.

Dét medfører, at såvel bopælsforælderen som samværsforælderen skal sørge for og tage sig af barnet, når barnet er hos vedkommende. Det vil sige sørge for mad, et sted at opholde sig og sove, sikre eksempelvis tøj og transport og lignende.

Tøj

Betaler samværsforælderen ikke børnebidrag, skal vedkommende normalt selv sørge for tøj og som udgangspunkt alt andet, der skal bruges direkte hos vedkommende.

Når samværsforælderen betaler børnebidrag, er bopælsforælderen normalt forpligtet til at sikre en passende mængde tøj og fodtøj til brug under samværet. Det skal være tilpasset årstiden og skal være almindeligt pænt tøj samt regntøj, støvler og lignende, men omfatter ikke sports- eller festtøj eller lignende.

​Det betyder ikke nødvendigvis ét sæt tøj pr. dag, men omvendt er der ikke krav om, at samværsforælderen skal vaske tøjet undervejs. Her kan dialog være særligt hensigtsmæssig.

Andre effekter / sammenhænge

Dette er ikke en udtømmende liste, men det er vigtigt at vide, at bopælsforælderen skal medsende receptpligtig medicin, at samværsforælderen skal sørge for barnets behov for bleer og mad under samvær og at barnets ejendele normalvis følger barnet ved bodeling.

Det er normalt hensigtsmæssigt i den konkrete situation at vurdere, hvordan man hjælper barnet med eksempelvis cykel og andre effekter.

Pas

Barnets pas er barnets ejendom. Derfor skal barnets pas udleveres, såfremt barnet skal bruge passet hos den anden forælder.

Passet skal i princippet følge barnet. Men da der er tale om et officielt dokument, man skal passe på, er det måske ikke hensigtsmæssigt at give det med barnet ved hvert skifte mellem forældrene. Der er ingen regler om, hvorvidt passet skal opbevares hos bopælsforælderen eller samværsforælderen ved delt forældremyndighed.

Bemærk, at du i artiklen ”Ferie og pas” kan læse mere om barnets pas.

Få mere viden om ”Tøj og andre effekter”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Men det er selvsagt ikke praktisk muligt at beskrive alle sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Ferie og pas

I denne artikel kan du læse om de formelle regler knyttet til ferier generelt, barnets ferie med henholdsvis bopæls- og samværsforælder samt barnets pas.

Det skal indledningsvis understreges, at forældrene kan indgå aftaler om f.eks. ferie, som de nu kan blive enige om det. Kan de ikke dét, kan nedenstående lovgivning og regler være medvirkende til afklaringen af, hvad forældrene (alene eller gennem samarbejde) kan gøre for at manøvrere gennem uenigheden.

Hvad er "ferie"?

Der skelnes grundlæggende mellem det løbende samvær i hverdagen og så samvær i ferieperioderne.

"Ferie" betegnes "almindelige ferie- og helligdags-perioder" i overensstemmelse med skoleferieåret (uanset om barnet er skolebarn eller ej). Det vil sige efterårsferie, jule- og nytårsferie, vinterferie, påskeferie og skole-sommerferien. Her følges kalenderen for barnets skole, evt. kommune, og ved ferie forstås således de perioder, hvor barnets skole er lukket på grund af ferie.

Enkelte helligdage vil typisk være at betragte som almindelige dage, medmindre andet fremgår af resolutionen / aftalen.

Bemærk i denne sammenhæng, at samvær i ferien (udover f.eks. jul og nytår) kan omfatte andre religiøse eller kulturelle højtider som det kinesiske nytår, eid og lignende.

Afklaring af ferie overordnet

Det bør afklares, hvor meget af den enkelte ferie, barnet har med henholdsvis bopælsforælderen og samværsforælderen, samt hvornår den starter / slutter og lignende. Her er et par konkrete eksempler knyttet til sommerferien til inspiration:

• De 6-7 uger fordeles med et vist antal uger til samværsforælderen, f.eks. 2 uger (dette bør ses i forhold til det løbende samvær)

• Angivelse af hvem af forældrene, der i lige / ulige år vælger placering først (f.eks. far i lige år), herunder med eventuel deadline

• Angivelse af, om man kører kalender-uger eller fra f.eks. lørdag til lørdag (sidstnævnte kan være hensigtsmæssigt, hvis skolen starter en mandag: hvis skiftet derfor lægges på lørdage, skal barnet ikke skifte umiddelbart op til skolestart)

Samværsforælderens ferie med barnet

Samværsforælderen har ret til ferie i dét omfang, det kan aftales mellem forældrene eller fremgår af en resolution (afgørelse) fra Familieretshuset, evt. Familieretten. Det betyder også, at er der ikke en aftale mellem forældrene eller en resolution, så har samværsforælderen ikke juridisk ret til ferie-samvær.

Bopælsforælderens ferie med barnet

Bopælsforælderen har ret til at holde ferie inden for "almindelige ferie- og helligdags-perioder", hvor der ikke i forvejen er aftale med samværsforælderen eller resolution om feriesamvær.

Hvis bopælsforælderen ønsker at placere ferie uden for disse perioder, må ferien som udgangspunkt ikke placeres, så det går ud over barnets samvær med samværsforælderen. Her skal forældrene først forsøge at blive enige.

Lykkes dét ikke, kan bopælsforælderen søge Familieretshuset om, at samværet, der falder sammen med ferien, bortfalder. Ønsket om ferie skal i denne sammenhæng være "særligt velbegrundet", hvilket vil sige, at der opstår "en ekstraordinær mulighed for bopælsforælderen for at holde ferie sammen med barnet på grund af udefra kommende omstændigheder, som bopælsforælderen ikke har indflydelse på". Det kunne eksempelvis være, hvis bedsteforældrene holder guldbryllup og har inviteret familien på ferie - men vær opmærksom på, at der skal foretages en vurdering af anmodningen.

Samvær i udlandet

Hvis forældrene begge har del i forældremyndigheden, kan forældrene hver især tage barnet med på ferie. Man behøver således hverken at få samtykke af den anden forælder eller en afgørelse fra Familieretshuset.

​Er der en tvist om forældremyndigheden, skal der være samtykke fra den anden forælder om, at man må tage på ferie i udlandet. Er der ikke dét, kan man anmode Familieretshuset om at tage barnet med på ferie i udlandet i en kort periode.

Har bopælsforælderen forældremyndigheden alene, har samværsforælderen med en resolution fra Familieretshuset kun ret til samvær i Danmark og de nordiske lande. Samværsforælderen kan anmode Familieretshuset om at tage barnet med til det øvrige udland, og Familieretshuset nævner, at de i mange tilfælde vil bestemme, at barnet må komme med på ferie i udlandet.

Bemærk, at Udenrigsministeriet på deres hjemmeside skriver om at have børn med på rejser til udlandet; herunder at flere lande stiller krav om samtykkeerklæring fra dén forælder, barnet IKKE rejser med. Det er derfor vigtigt at undersøge de specifikke lande forud for rejsen.

Barnets pas

At få et pas til barnet er én af de ting, der skal være enighed omkring ved delt forældremyndighed. Begge forældre skal således skrive under på ansøgningen om pas. Vil den ene forælder ikke dét, vil Borgerservice, hvor man ansøger om passet, sende ansøgningen videre til politiet. De vil ofte udstede et pas uden begge underskrifter.

​Har bopælsforælderen myndigheden alene, skal bopælsforælderen alene skrive under.

​Barnets pas skal (ligesom sygesikringsbeviset) i princippet følge barnet. Men da det er et officielt dokument, vælger mange, at det kun gives med barnet, når det konkret har brug for det. De fleste forældre efterspørger blot passet, hvis de skal bruge det.

Hvis passet ikke bliver udleveret til en forælder, kan vedkommende anmode Fogedretten om hjælp til at få passet udleveret. For samværsforælderen er det en forudsætning, at denne har ret til at tage barnet ud af landet.

Få mere viden om ”Ferie og pas”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog erfaring for, at netop ferien og barnets pas er genstand for uenigheder og konflikt – og at mange familier har svært ved at løse dem samtidig med, at man mere eller mindre står på vej på ferie.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.