Partshøring

I denne artikel beskrives partshøring, som sikrer dig retten til at få vigtige informationer i din sag.

Partshøring handler grundlæggende om, at man som part i en sag hos offentlige myndigheder har ret til at blive gjort bekendt med alle informationer i sagen og til at blive hørt før, at der kan træffes afgørelse.

​Partshøring giver parten grundlag for at forholde sig til informationer, som myndigheden har indsamlet til vedkommendes sag. Dermed kan parten sikre sig, at myndigheden senere træffer en rigtig og lovlig afgørelse på et korrekt grundlag.

Partshøring som et vigtigt redskab i en skilsmisse-sag

Når Familieretshusets medarbejdere skal behandle en sag og træffe afgørelse, er de afhængige af viden. Denne viden kommer fra forældrene, evt. barnet selv, barnets skole, lægen og mange andre aktører. Ofte får myndighederne en masse informationer, som de lader indgå i sagen og bruger som grundlag for deres afgørelse.

Det er ifølge Ombudsmanden af betydning for tilliden til den offentlige forvaltning, at myndighederne ikke kun partshører borgeren, men også, at dette sker på eget initiativ. Borgeren er ikke nødvendigvis klar over, at der er (bestemte) informationer i sagen, og derfor skal myndigheden på eget initiativ sikre partshøringen og dermed delingen af informationer.

Partshøring kaldes en "garantiforskrift", hvilket betyder en regel, som er med til at garantere, at en afgørelse er lovlig og korrekt. Partshøring er således med til at sikre, at sagen afgøres på et fyldestgørende grundlag - og er reglen om partshøring ikke overholdt, kan det betyde, at afgørelsen i sagen er ugyldig, og at myndigheden må behandle sagen igen.

Partshøring er en rettighed, man har som borger via Forvaltningsloven.

Vigtige pointer ved partshøring

Der er en række vigtige forudsætninger, sagsmæssige pointer og lignende knyttet til partshøringen:

Myndigheden har pligt til at partshøre i sager, hvor 1) myndigheden skal træffe en afgørelse i Forvaltningslovens forstand, 2) til parten i sagen og 3) i relation til afgørelsens hovedspørgsmål (og ikke sagens proces).

Myndigheden har pligt til at partshøre, når disse 4 betingelser er opfyldt: 1) parten er ikke bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger eller vurderinger, 2) oplysningerne handler om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, 3) oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for parten og 4) oplysningerne eller vurderingerne er af væsentlig betydning for afgørelsen af sagen.

En partshøring kan gennemføres både skriftligt og mundtligt, men der er ingen formkrav knyttet til høringsproceduren.

Myndigheden kan fastsætte en frist for, hvornår parten skal afgive en udtalelse. Hvis parten anmoder om at få fristen forlænget, bør en sådan anmodning normalt imødekommes, medmindre det vil være væsentligt i strid med de hensyn, der lå til grund for fastsættelsen af fristen. 

​Sådan foregår partshøring

I modsætning til eksempelvis aktindsigt er partshøring ikke noget, du som part i en sag skal anmode om. Det er derimod en opgave og forpligtelse, som myndighederne har, når de bearbejder en sag.

Folketingets Ombudsmand har på sin hjemmeside denne beskrivelse af, hvordan en partshøring kan forløbe:

1. Sagen indledes – enten på baggrund af en henvendelse fra en borger eller på myndighedens eget initiativ (f.eks. som led i kontrol- eller tilsynsvirksomhed).​

2. Myndigheden undersøger sagen og indsamler de oplysninger, den skal bruge for at kunne træffe afgørelse.

3. Når myndigheden har indsamlet de nødvendige oplysninger, overvejer myndigheden, om borgeren og eventuelle andre parter i sagen skal partshøres.

4. Hvis der efter betingelserne i forvaltningsloven er pligt til at partshøre, sender myndigheden et partshøringsbrev med de relevante sagsakter til den eller de borgere, der skal høres. Der fastsættes en rimelig frist for parten til at afgive en udtalelse, f.eks. 14 dage.

5. I det omfang det er relevant, hører myndigheden eventuelle andre parter over de indkomne partshøringssvar.

6. Myndigheden vurderer, om der er grund til yderligere undersøgelser på baggrund af partshøringen.

7. Hvis myndigheden iværksætter yderligere undersøgelser, skal myndigheden overveje, om der er behov for at partshøre igen.

8. Ved en eventuel supplerende partshøring sørger myndigheden for, at det fremgår af partshøringsbrevet og de vedlagte akter eller oplysninger, hvorfor myndigheden partshører igen, og hvilke oplysninger der giver myndigheden grundlag for at partshøre på ny.

9. Myndigheden vurderer, om der er grund til yderligere undersøgelser på baggrund af partshøringen og gentager eventuelt trin 7 og 8.

10. Myndigheden sikrer sig, at den har indsamlet de oplysninger, der er nødvendige for at have et tilstrækkeligt og fyldestgørende grundlag for at træffe afgørelse.

11. Myndigheden afslutter sin behandling af sagen og træffer afgørelse i forhold til den eller de berørte borgere.

Klage

Skriftlige afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis man fuldt ud får medhold.

Man kan klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i den pågældende sag, Folketingets Ombudsmand eller evt. domstolene.

Få mere viden om ”partshøring”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Partshøring indeholder imidlertid ofte en del komplicerede sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.Der er dog mange vigtige forhold i spil, når når det gælder det kontaktbevarende samvær.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Tjekliste ved skilsmisse

En skilsmisse eller et samlivsbrud medfører typisk en lang række overvejelser, når huset skal sælges, børnenes bopæl og samværsordning fastlægges og meget andet.

​Når man går fra hinanden, er der en række konkrete udfordringer og overvejelser, man bør få styr på. Det kan være en kompleks opgave, og derfor har "Skilsmissefamilien" lavet en slags tjekliste.

Bemærk, at det ikke er givet, at alle punkter på tjeklisten er aktuelle i den konkrete situation; at punkterne kan være relevante i sagen i en anden rækkefølge; at der kan være særlige forhold, der ikke fremgår af listen; samt at konfliktfyldte skilsmisser gør nogle af punkterne vanskelige / umulige at følge. Vær desuden opmærksom på, at betegnelsen "skilsmisse" anvendes, men at enhver form for samlivsbrud kan kræve flere af de nævnte overvejelser.

Forholdet til din eks

• Selv om ægteskabet er slut, så kan I overveje parterapi for at gå fra hinanden på en god måde – og dermed starte forholdet som skilsmisseforældre fra et neutralt udgangspunkt

• Vær bevidste og tal om, hvordan I forældre hver for sig og sammen kan pleje skilsmissefamilien

• Overvej om skilsmissefamilien bør fastholde konkrete ”familie-happenings” og dermed fejre højtider, fødselsdage osv. de kommende år

• Overvej om jeres indbyrdes kommunikation bør eller skal tilpasses – særligt hvis forholdet mellem jer forældre ikke er det bedste

At blive skilt

• Overvej om en advokat eller anden repræsentation kan være hensigtsmæssig / nødvendig, både i forhold til enkelte afklaringer eller større sager

• Indsend separations- / skilsmisse-papirerne

• Skift adresse i forbindelse med flytning og få nyt sygesikringsbevis

• Afklar, om der (fortsat) skal være delt forældremyndighed (det er givetvis ofte hensigtsmæssigt at bevare den delte forældremyndighed)

• Indgå eventuelt en indbyrdes aftale om, hvornår og hvordan I informerer jeres generelle omgivelser (familie, venner, institutioner osv.) om skilsmissen

• Søg evt. boligstøtte, børnetilskud, friplads og andre tilskud

• Overvej om du skal skifte navn i forbindelse med skilsmissen, f.eks. fordi du ønsker at tage dit tidligere efternavn igen

• Afklar om du har behov for nyt pas – særligt i forbindelse med navneskifte

• Sørg for at få emotionel opbakning, så du mentalt kan komme gennem skilsmissen

• Overvej at blive indskrevet i boligforeninger, hvis du søger anden bolig

Børnene

• Overvej den mest hensigtsmæssige måde, tidspunkt osv. at fortælle børnene, at I skal skilles

• Vær bevidst om samarbejdet med din eks, så I er i stand til at vurdere børnenes reaktioner på jeres skilsmisse – særligt hvis de reagerer negativt og får behov for hjælp

• Lav eventuelt en indbyrdes aftale om, hvordan samværsforælderen løfter sin forpligtelse til at forsørge barnet, dvs. via børnebidrag, at tage ansvaret for specifikke udgifter og lignende (evt. via Familieretshuset)

Samværsordning

• Afklar eventuelt, om I ønsker delt bopæl

• Afklar hvem af jer, der skal være bopælsforælder, og hvem af jer, der skal være samværsforælder

• Lav en aftale om samværet, indtil den permanente ordning er på plads

• Lav en fremtidig plan for samværet og gerne baseret på fleksibilitet, udvikling osv.

• Sørg for at melde flytning af børnene på rette tidspunkt, så formalia er på plads

Økonomi

Når jeres fælles-økonomi ophører, skal du være opmærksom på at foretage de nødvendige tilretninger, så din økonomi kun er din egen:

• Adskil jeres økonomi, både i praksis og formelt. I kan sagtens lave økonomiske aftaler, men udgangspunktet skal være, at jeres økonomi ikke længere er fælles, men separate

• Opsig tidligere fælleskonti og opret nye konti

• Gennemgå alle aftaler i betalingsservice: hvilke poster skal fortsat være dine, hvilke skal være din tidligere partners og hvilke skal fortsat være fælles (f.eks. fordi I fortsat har fælles gæld)?

• Behold en fælles budgetkonto til betaling af faste udgifter i overgangsperioden, indtil jeres økonomi er endeligt adskilt; evt. med to betalingskort til kontoen

• Lav et nyt budget. Måske kan det være hensigtsmæssigt at lave flere budgetter, der tager højde for din mulige fremtidige økonomi (der er stor forskel på at være bopælsforælder og samværsforælder)

• Lav evt. aftaler om børneopsparinger

• Undersøg, om du har adgang til din tidligere partners konti og omvendt - og slet eventuelle fuldmagter

• Overvej, om begunstigelsen på pensioner og livsforsikringer skal ændres (dvs. hvem, der skal have eventuelle udbetalinger f.eks. fra dine pensionsordninger ved din død)

• Står skilsmisse-parret på samme police hos ”Sygesikring Danmark”, skal man kontakte dem. Desuden skal man dels tjekke, om kontonummeret skal ændres, og dels skal børnene følge dén forældre, som har forældremyndigheden og samme folkeregister-adresse som børnene

• Husk at tilpasse din forskudsregistrering, så der er styr på skatten

• Afklar om bilen skal omregistreres

• Afklar hvem af jer, der overtager specifikke abonnementer og kontingenter osv. på telefon, blade, licens osv.

• Sørg for at skifte passwords osv., så du er sikker på, at kun du fremadrettet har adgang til egne konti

Bodeling

• Afklar, om den hidtidige fælles-bolig skal afhændes, sælges eller lignende

• Afklar eventuelt hvem af jer, der bliver boende i den tidligere fælles-bolig

• Overvej at lade en professionel (f.eks. advokat) stå for bodelingen

• Lav en oversigt over alle værdier, ejendele osv. som grundlag for den konkrete bodeling

• Afklar, hvordan I konkret vil dele indboet

• Overvej det hensigtsmæssige i at se bodelingen som en 50/50-øvelse. Nogle skilsmissefamilier kan med fordel, f.eks. af hensyn til børnene, lave en skæv fordeling. Har børnene base hos bopælsforælderen, skal børnenes ting som udgangspunkt følge dem

Yderligere punkter

Kender du til andre sammenhænge, som med fordel kan blive føjet til tjeklisten?

Så er du meget velkommen til at skrive til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Barnets indflydelse og medbestemmelse

I denne artikel ser vi nærmere på barnets indflydelse og medbestemmelse, når forældrenes skilsmissesag bliver afklaret.

En skilsmisse involverer i sagens natur forældrene, da det er dem, der skal skilles. Men har de børn, vil deres perspektiv blive inddraget i sagen – og det er derfor vigtigt at kende til omfanget af denne inddragelse og spørgsmålet om, hvorvidt og hvor meget barnet har indflydelse i sagen.

Det er dog vigtigt at slå fast, at selv om et barn eller en ung (dvs. under 18 år) har visse frihedsrettigheder som religionsfrihed og en vis selvbestemmelse inden for det sundhedsfaglige område – så har barnet / den unge ikke en egentlig selvbestemmelse i sagen. Og derfor er det grundlæggende ikke barnets eller den unges beslutning, hvor vedkommende skal bo efter skilsmisse og lignende.

Forældremyndigheden

Barnet skal blandt andet beskyttes og sørges for, og dette er entydigt en opgave, som indehaverne af myndigheden (typisk forældrene) juridisk har, indtil barnet fylder 18 år. Dette forældreansvar medfører, at der er en hierarkisk struktur i familien med hensyn til væsentlige forhold, regler, opdragelse osv. – og at forældrene ultimativt bestemmer over børnene.

Men lovgivningen bygger tankemæssigt på, at forældrene skal se barnet som et individuelt psykologisk væsen, som skal behandles med respekt for og anerkendelse af egne perspektiver og synspunkter. Forældrene skal selvfølgelig ikke ligefrem have barnets accept for at blive skilt, men dog bør skilsmissens konsekvenser afklares under hensyntagen til barnets behov og ønsker.

Dét formår mange skilsmissefamilier, der indretter sig på måder, der er så lidt indgribende på barnet som muligt og samtidig anerkender barnets behov og ønsker så meget som muligt. Men der er også skilsmissefamilier, hvor barnet i højere grad er sekundær i forhold til forældrenes behov – og dét kan være en uheldig modsætning.

”Barnets perspektiv”

I skilsmisse-relaterede sammenhænge bliver hensynet til barnet omtalt som ”barnets perspektiv”, og det skal faktisk inddrages, når myndighederne behandler sagen med henblik på at træffe en afgørelse.

Det fremgår således af Forældreansvarslovens § 5 (egne fremhævninger): ”I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed” – og videre i § 34: ”Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv”.

At inddrage barnets perspektiv kan f.eks. gøres gennem børnesamtaler:

• De yngste børn (cirka op til skolestart) vil næppe komme til en børnesamtale i Familieretshuset. Her vil deres perspektiv i stedet blive belyst gennem forældrene og udtalelser fra f.eks. institution og skole.

• De lidt ældre børn (cirka fra skolestart) kan muligvis komme til en børnesamtale, og deres udsagn i form af kommentarer, ønsker og lignende kan også godt indgå i sagen. Men om og hvor meget disse elementer bliver vægtet, afhænger af modenheden. Det vil sige om barnet har den rette og en rimelig grad af modenhed samt evne til at tænke logisk og sammenhængende. Det er ikke givet hos disse børn.

• Det er derimod typisk, at større børn ofte vil komme til en børnesamtale, og deres udsagn også vil blive vægtet, fordi de har en tilpas modenhed. Der skal dog stadig ske en vurdering, da den unge er under forældrenes myndighed – og der kan således ikke sættes lighedstegn mellem en given alder, f.eks. 16 år, og at den unge så selv bestemmer. Derimod, i sager med den rette modenhed, kan barnet eventuelt få lov til at bestemme selv, og dén omstændighed er afgørende.

Det skal i denne sammenhæng også nævnes, at barnet fra 10 år har en initiativ-ret, som du kan læse mere om på denne side. Med initiativ-retten kan barnet selvstændigt rette henvendelse til Familieretshuset om at opstarte en sag om f.eks. bopæl og samvær. Det er dog ikke givet, at sådan et møde fører til dét resultat, som barnet reelt ønsker. Men initiativ-retten viser dog, at barnet anerkendes nok til i det mindste at rejse en sag og sætte fokus på dets behov og ønsker.

At sætte den unges behov forrest

En skilsmisse skaber en helt ny hverdag for både forældrene og barnet. Og især for barnet, der givetvis ofte har en forholdsvis begrænset robusthed til at håndtere omskifteligheden. Det er derfor afgørende, at forældrene sætter barnets behov forrest, for at skabe de bedst mulige betingelser for barnet i den nye virkelighed.

Forældre giver deres børn indflydelse i ”ufarlige” situationer, når de er helt små: hvad de skal have til aftensmad, hvor den næste ferie skal gå hen og hvilke nye møbler, der skal være på barnets værelse osv. I takt med, at de bliver ældre, stiger indflydelsen, og efterhånden bliver det mere ”alvorlige” sammenhænge med store og livsændrende sammenhænge – og indflydelsen bør nå samme niveau i takt med modenheden.

Mange skilsmissefamilier har derfor den modne unge med til bordet, når skilsmissen er en realitet, og de skal afklare fremtiden – simpelthen fordi afklaringen ikke kan klares for den unge, men fordi det giver mening at afklare den unges fremtid med den unge.

Det kan derfor være mere hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i, at den unge har medindflydelse og dermed er direkte involveret i de sammenhænge, der vedkommer den unge selv.

Få mere viden om barnets indflydelse og medbestemmelse

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden om, hvordan barnets indflydelse og medbestemmelse bliver en faktor i sagen.

Men det er selvsagt ikke praktisk muligt at beskrive alle sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.