Barnets indflydelse og medbestemmelse

I denne artikel ser vi nærmere på barnets indflydelse og medbestemmelse, når forældrenes skilsmissesag bliver afklaret.

En skilsmisse involverer i sagens natur forældrene, da det er dem, der skal skilles. Men har de børn, vil deres perspektiv blive inddraget i sagen – og det er derfor vigtigt at kende til omfanget af denne inddragelse og spørgsmålet om, hvorvidt og hvor meget barnet har indflydelse i sagen.

Det er dog vigtigt at slå fast, at selv om et barn eller en ung (dvs. under 18 år) har visse frihedsrettigheder som religionsfrihed og en vis selvbestemmelse inden for det sundhedsfaglige område – så har barnet / den unge ikke en egentlig selvbestemmelse i sagen. Og derfor er det grundlæggende ikke barnets eller den unges beslutning, hvor vedkommende skal bo efter skilsmisse og lignende.

Forældremyndigheden

Barnet skal blandt andet beskyttes og sørges for, og dette er entydigt en opgave, som indehaverne af myndigheden (typisk forældrene) juridisk har, indtil barnet fylder 18 år. Dette forældreansvar medfører, at der er en hierarkisk struktur i familien med hensyn til væsentlige forhold, regler, opdragelse osv. – og at forældrene ultimativt bestemmer over børnene.

Men lovgivningen bygger tankemæssigt på, at forældrene skal se barnet som et individuelt psykologisk væsen, som skal behandles med respekt for og anerkendelse af egne perspektiver og synspunkter. Forældrene skal selvfølgelig ikke ligefrem have barnets accept for at blive skilt, men dog bør skilsmissens konsekvenser afklares under hensyntagen til barnets behov og ønsker.

Dét formår mange skilsmissefamilier, der indretter sig på måder, der er så lidt indgribende på barnet som muligt og samtidig anerkender barnets behov og ønsker så meget som muligt. Men der er også skilsmissefamilier, hvor barnet i højere grad er sekundær i forhold til forældrenes behov – og dét kan være en uheldig modsætning.

”Barnets perspektiv”

I skilsmisse-relaterede sammenhænge bliver hensynet til barnet omtalt som ”barnets perspektiv”, og det skal faktisk inddrages, når myndighederne behandler sagen med henblik på at træffe en afgørelse.

Det fremgår således af Forældreansvarslovens § 5 (egne fremhævninger): ”I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed” – og videre i § 34: ”Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv”.

At inddrage barnets perspektiv kan f.eks. gøres gennem børnesamtaler:

• De yngste børn (cirka op til skolestart) vil næppe komme til en børnesamtale i Familieretshuset. Her vil deres perspektiv i stedet blive belyst gennem forældrene og udtalelser fra f.eks. institution og skole.

• De lidt ældre børn (cirka fra skolestart) kan muligvis komme til en børnesamtale, og deres udsagn i form af kommentarer, ønsker og lignende kan også godt indgå i sagen. Men om og hvor meget disse elementer bliver vægtet, afhænger af modenheden. Det vil sige om barnet har den rette og en rimelig grad af modenhed samt evne til at tænke logisk og sammenhængende. Det er ikke givet hos disse børn.

• Det er derimod typisk, at større børn ofte vil komme til en børnesamtale, og deres udsagn også vil blive vægtet, fordi de har en tilpas modenhed. Der skal dog stadig ske en vurdering, da den unge er under forældrenes myndighed – og der kan således ikke sættes lighedstegn mellem en given alder, f.eks. 16 år, og at den unge så selv bestemmer. Derimod, i sager med den rette modenhed, kan barnet eventuelt få lov til at bestemme selv, og dén omstændighed er afgørende.

Det skal i denne sammenhæng også nævnes, at barnet fra 10 år har en initiativ-ret, som du kan læse mere om på denne side. Med initiativ-retten kan barnet selvstændigt rette henvendelse til Familieretshuset om at opstarte en sag om f.eks. bopæl og samvær. Det er dog ikke givet, at sådan et møde fører til dét resultat, som barnet reelt ønsker. Men initiativ-retten viser dog, at barnet anerkendes nok til i det mindste at rejse en sag og sætte fokus på dets behov og ønsker.

At sætte den unges behov forrest

En skilsmisse skaber en helt ny hverdag for både forældrene og barnet. Og især for barnet, der givetvis ofte har en forholdsvis begrænset robusthed til at håndtere omskifteligheden. Det er derfor afgørende, at forældrene sætter barnets behov forrest, for at skabe de bedst mulige betingelser for barnet i den nye virkelighed.

Forældre giver deres børn indflydelse i ”ufarlige” situationer, når de er helt små: hvad de skal have til aftensmad, hvor den næste ferie skal gå hen og hvilke nye møbler, der skal være på barnets værelse osv. I takt med, at de bliver ældre, stiger indflydelsen, og efterhånden bliver det mere ”alvorlige” sammenhænge med store og livsændrende sammenhænge – og indflydelsen bør nå samme niveau i takt med modenheden.

Mange skilsmissefamilier har derfor den modne unge med til bordet, når skilsmissen er en realitet, og de skal afklare fremtiden – simpelthen fordi afklaringen ikke kan klares for den unge, men fordi det giver mening at afklare den unges fremtid med den unge.

Det kan derfor være mere hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i, at den unge har medindflydelse og dermed er direkte involveret i de sammenhænge, der vedkommer den unge selv.

Få mere viden om barnets indflydelse og medbestemmelse

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden om, hvordan barnets indflydelse og medbestemmelse bliver en faktor i sagen.

Men det er selvsagt ikke praktisk muligt at beskrive alle sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Transport

I denne artikel ser vi nærmere på aftaler og regler om transporten af barnet, typisk i forbindelse med samværets start og afslutning.

Barnet skifter løbende opholdssted mellem bopælsforælderen og samværsforælderen, når samværet starter og slutter. Og transporten kan være særligt udfordrende: den kan tage meget tid, koste mange penge og være ret besværlig, når en masse tøj og andre ejendele skal transporteres mellem hjemmene.

Men også i forbindelse med eksempelvis netværk og fritidsaktiviteter kan transporten blive en faktor, der bør afklares.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt for både forældrene og barnet at lave nogle gode aftaler omkring transporten til og fra samvær, fritidsaktiviteter og lignende. Faktisk er det en helt grundlæggende tilgang, at forældre skal løfte ansvaret for transporten i fællesskab og kan indgå de aftaler, der passer bedst til familien.

Familieretshusets tilgang

Når Familieretshuset udarbejder en resolution, der især beskriver samværet, er der på en måde tænkt på transporten og ansvaret for at sikre den. Her er der som udgangspunkt ikke tale om, at den ene forælder skal overlevere barnet direkte til den anden forælder – men at overleveringen sker direkte til institution eller skole.

Eksempelvis kan formuleringen lyde, at ”Der er samvær fra torsdag med afhentning i skole til mandag morgen med aflevering i skole om morgenen”.

På denne måde giver transporten sig selv, fordi samværsforælderen skal hente barnet efter skole og aflevere barnet igen.

Men i ferierne, hvor institutioner og skoler holder lukkede, kan det være nødvendigt med overlevering fra forælder til forælder – og her kan spørgsmålet om transporten blive relevant. Som nævnt vil det være hensigtsmæssigt for forældrene at indgå en aftale. Men hvad gør man, hvis denne ikke kan opnås?

Transport ved uenighed mellem forældrene

Det fremgår af Forældreansvarslovens § 19, stk. 2, at ”Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær”.

Det er således ansvaret, som forældrene skal være fælles om – og ikke eksempelvis udgifterne eller at forældrene skal klare transporten hver sin vej. Det er således (som det beskrives i den tilhørende vejledning) op til forældrene at ”aftale den transportordning, som de mener, er bedst for deres barn og mest hensigtsmæssig i forhold til deres situation”.

Samtidig fremgår det, at ”Familieretshuset og familieretten skal som udgangspunkt ikke løse tvister mellem forældrene om transporten” – men dog kan der efter anmodning og i helt særlige tilfælde fastsættes vilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten. Men at Familieretshuset og Familieretten alligevel kan ophæve det fælles ansvar, skal ”administreres meget restriktivt”. Det betyder, at det så vidt muligt skal undgås.

Men det kan som nævnt ske, for eksempel i situationer, hvor helt særlige geografiske eller transportmæssige forhold gør sig gældende.

Få mere viden om ”Transport”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden om transporten af barnet.

Men det er selvsagt ikke praktisk muligt at beskrive alle sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Aktindsigt

Aktindsigt kan være din mulighed for at se / få udleveret materiale, der er i f.eks. din egen eller dit barns sag.

Som part i en sag kan man få adgang til alle informationer ("akter"), som er i sagen.

Dette betegnes "aktindsigt", som beskrives nærmere herunder: først ser vi nærmere på, hvorfor aktindsigt kan være et vigtigt redskab i en skilsmissesag. Herefter beskrives det, hvordan man anmoder om aktindsigt, aktindsigt i relation til forældremyndighed (herunder "Orienteringsretten") samt hvordan man klager over afslag på aktindsigt.

Generelt om aktindsigt

Når Familieretshusets medarbejdere skal behandle en sag og træffe afgørelse, er de afhængige af viden. Denne viden kommer fra forældrene, evt. barnet selv, barnets skole, lægen og mange andre aktører.

Gennem aktindsigt får man mulighed for at se alt materiale og dermed det få fulde vidensmæssige overblik over sagen. Det skaber også en mulighed for at vurdere, om både belysning af og afgørelse i sagen er faktuelt korrekt. Og efterfølgende aktindsigter giver mulighed for at følge med i, om der skulle være kommet yderligere informationer til sagen. Dette er vigtigt at holde sig for øje, da myndigheden ikke er forpligtet til at partshøre borgeren i alle tilfælde - og disse informationer vil således som udgangspunkt kunne fås via aktindsigt.

Aktindsigt er en rettighed, man har som borger via Forvaltningsloven. Dog skal du være opmærksom på, at der kan være undtagelser knyttet til din indsigt. For eksempel kan nogle informationer, som er undtaget af aktindsigten (f.eks. fordi det er personfølsomme informationer om andre personer) være streget over, så de ikke kan læses.

Anmodning om aktindsigt

En anmodning om aktindsigt bør rettes til den pågældende myndighed, der har sagen. Det kan ske skriftligt, mundtligt, telefonisk eller pr. mail, og det er ikke et krav, at man begrunder sin anmodning. Man kan evt. via fuldmagt få en anden til at anmode om aktindsigten, f.eks. en partsrepræsentant.

Anmodningen skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at myndigheden kan finde materialet i dén sag, som anmodningen omhandler. Aktindsigten kan omfatte alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles af den pågældende myndighed inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. I så fald skal myndigheden underrette parten om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.

Orienteringsretten

Har man del i forældremyndigheden, har man ret til fuld aktindsigt i egne samt barnets forhold ved læge, hospitaler, kommune, skole, institution og lignende (når barnet er fyldt 15 år kan vedkommende dog modsætte sig, at forældrene får aktindsigt i dets sag).

Har man ikke del i forældremyndigheden, har man ikke ret til aktindsigt. Man har imidlertid ret til at blive orienteret om barnets forhold ("Orienteringsretten") hos læge m.v. Dette skal man anmode om direkte hos den pågældende aktør.

Man har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis skolen eller institutionen opbevarer dem. 

Vær dog opmærksom på, at læge m.v. kan nægte dig oplysninger om barnets forhold, hvis det skønnes at være til skade for barnet. Desuden kan du i særlige tilfælde miste adgangen til orienteringer og at få dokumenter udleveret, hvis forælderen med del i forældremyndigheden eller en aktør, der har kontakt med barnet, anmoder om dette og kriterierne herfor er opfyldt.

Klage

Skriftlige afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis man fuldt ud får medhold i aktindsigten.

Får man afslag på en anmodning om aktindsigt, kan man klage til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, som anmodningen om aktindsigt vedrører.

Få mere viden om ”aktindsigt”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Aktindsigt indeholder imidlertid ofte en del komplicerede sammenhænge, tidsfrister og lignende. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.Der er dog mange vigtige forhold i spil, når når det gælder det kontaktbevarende samvær.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

LOVGRUNDLAG - FORVALTNINGSLOVEN

Reglerne om aktindsigt findes i Forvaltningsloven og nærmere bestemt §§ 9-18. Der kan også opnås aktindsigt på baggrund af offentlighedsloven for personer, der ikke er part i sagen og i mere generelle sammenhænge hos myndighederne - men disse sammenhænge berøres ikke i denne tekst.

Herunder er udvalgte paragraffer i forkortet form:

Retten til aktindsigt (§ 9).

Er man part i en sag kan man "forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter" (§ 9), hvilket omfatter "alle dokumenter, der vedrører sagen, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter" (§ 9, stk. 2).

Identifikations-kravet (§ 9 a).

En anmodning om aktindsigt skal angive den sag, man ønsker at blive gjort bekendt med (§ 9 a).

Udsættelse af sagen (§ 9 b).

Hvis parten under sagens behandling fremsætter en anmodning om aktindsigt og denne anmodning skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.

Meroffentlighedsprincippet (§ 10).

"Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 12-15 b. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger".

Undtagelse af sager (§ 11).

Bestemmelserne i det pågældende kapitel "gælder ikke sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser".

Undtagelse af dokumenter (§ 12).

"Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter".

Som interne arbejdsdokumenter anses "dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående" (§ 12).

Dog er det efter § 13 gældende, at retten til aktindsigt uanset bestemmelserne i § 12 "omfatter interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form", når 1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse, 2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter lov om offentlighed i forvaltningen, eller 3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder".

Retten til aktindsigt omfatter ifølge § 14 "ikke 1) Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder, 2) dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed og 3) myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres".

Meddelelse af faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger (§ 14 a).

"Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 12 og § 14 omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagens afgørelse".

Meddelelse af interne faglige vurderinger (§ 14 b).

"I sager, hvor det er almindelig praksis at indhente eksterne faglige vurderinger af spørgsmål til brug for afgørelsen af den pågældende type sager, omfatter retten til aktindsigt oplysninger om interne faglige vurderinger i endelig form, som måtte være foretaget af de pågældende spørgsmål".

Undtagelse af oplysninger (§ 15).

"Retten til aktindsigt kan begrænses på grund af afgørende hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar, medmindre partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv taler imod".

Det fremgår videre (§ 15 b), at "retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn" (til bl.a. forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. samt private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Det fremgår videre (§ 15 c), at såfremt "de hensyn, der er nævnt i §§ 15-15 b, kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal der meddeles parten aktindsigt i dokumentets øvrige indhold".

Behandlingen af anmodninger om aktindsigt og klageadgang (§ 16 og 17).

"Afgørelsen af, om en anmodning om aktindsigt skal imødekommes, træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag".

Det fremgår videre (§ 16, stk. 2), at den pågældende myndighed snarest afgør, "om partens anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den aktindsigtssøgende skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet".

Det fremgår videre (§ 16, stk. 3), at "dokumenterne skal udleveres i den form, som parten ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt eller der foreligger tungtvejende modhensyn". Og videre (§ 16, stk. 4), at "afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører".

Det fremgår videre (§ 17), at "hvor adgangen til at påklage afgørelsen i en sag er tidsbegrænset og begæringen om aktindsigt fremsættes efter, at afgørelsen er meddelt parten, men inden klagefristens udløb, kan myndigheden bestemme, at klagefristen afbrydes. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor aktindsigt er meddelt parten eller er afslået, dog med mindst 14 dage".

Aktindsigt i straffesager (§ 18).

"En part i en straffesag kan, når sagen er afgjort, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter i det omfang, dette er rimeligt begrundet af hensyn til varetagelse af den pågældendes interesser, og hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller andre ikke taler herimod. Bestemmelserne i §§ 12-14 gælder tilsvarende".