I denne artikel beskrives partshøring, som sikrer dig retten til at få vigtige informationer i din sag.
Partshøring handler grundlæggende om, at man som part i en sag hos offentlige myndigheder har ret til at blive gjort bekendt med alle informationer i sagen og til at blive hørt før, at der kan træffes afgørelse.
Partshøring giver parten grundlag for at forholde sig til informationer, som myndigheden har indsamlet til vedkommendes sag. Dermed kan parten sikre sig, at myndigheden senere træffer en rigtig og lovlig afgørelse på et korrekt grundlag.
Partshøring som et vigtigt redskab i en skilsmisse-sag
Når Familieretshusets medarbejdere skal behandle en sag og træffe afgørelse, er de afhængige af viden. Denne viden kommer fra forældrene, evt. barnet selv, barnets skole, lægen og mange andre aktører. Ofte får myndighederne en masse informationer, som de lader indgå i sagen og bruger som grundlag for deres afgørelse.
Det er ifølge Ombudsmanden af betydning for tilliden til den offentlige forvaltning, at myndighederne ikke kun partshører borgeren, men også, at dette sker på eget initiativ. Borgeren er ikke nødvendigvis klar over, at der er (bestemte) informationer i sagen, og derfor skal myndigheden på eget initiativ sikre partshøringen og dermed delingen af informationer.
Partshøring kaldes en "garantiforskrift", hvilket betyder en regel, som er med til at garantere, at en afgørelse er lovlig og korrekt. Partshøring er således med til at sikre, at sagen afgøres på et fyldestgørende grundlag - og er reglen om partshøring ikke overholdt, kan det betyde, at afgørelsen i sagen er ugyldig, og at myndigheden må behandle sagen igen.
Partshøring er en rettighed, man har som borger via Forvaltningsloven.
Vigtige pointer ved partshøring
Der er en række vigtige forudsætninger, sagsmæssige pointer og lignende knyttet til partshøringen:
Myndigheden har pligt til at partshøre i sager, hvor 1) myndigheden skal træffe en afgørelse i Forvaltningslovens forstand, 2) til parten i sagen og 3) i relation til afgørelsens hovedspørgsmål (og ikke sagens proces).
Myndigheden har pligt til at partshøre, når disse 4 betingelser er opfyldt: 1) parten er ikke bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger eller vurderinger, 2) oplysningerne handler om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, 3) oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for parten og 4) oplysningerne eller vurderingerne er af væsentlig betydning for afgørelsen af sagen.
En partshøring kan gennemføres både skriftligt og mundtligt, men der er ingen formkrav knyttet til høringsproceduren.
Myndigheden kan fastsætte en frist for, hvornår parten skal afgive en udtalelse. Hvis parten anmoder om at få fristen forlænget, bør en sådan anmodning normalt imødekommes, medmindre det vil være væsentligt i strid med de hensyn, der lå til grund for fastsættelsen af fristen.
Sådan foregår partshøring
I modsætning til eksempelvis aktindsigt er partshøring ikke noget, du som part i en sag skal anmode om. Det er derimod en opgave og forpligtelse, som myndighederne har, når de bearbejder en sag.
Folketingets Ombudsmand har på sin hjemmeside denne beskrivelse af, hvordan en partshøring kan forløbe:
1. Sagen indledes – enten på baggrund af en henvendelse fra en borger eller på myndighedens eget initiativ (f.eks. som led i kontrol- eller tilsynsvirksomhed).
2. Myndigheden undersøger sagen og indsamler de oplysninger, den skal bruge for at kunne træffe afgørelse.
3. Når myndigheden har indsamlet de nødvendige oplysninger, overvejer myndigheden, om borgeren og eventuelle andre parter i sagen skal partshøres.
4. Hvis der efter betingelserne i forvaltningsloven er pligt til at partshøre, sender myndigheden et partshøringsbrev med de relevante sagsakter til den eller de borgere, der skal høres. Der fastsættes en rimelig frist for parten til at afgive en udtalelse, f.eks. 14 dage.
5. I det omfang det er relevant, hører myndigheden eventuelle andre parter over de indkomne partshøringssvar.
6. Myndigheden vurderer, om der er grund til yderligere undersøgelser på baggrund af partshøringen.
7. Hvis myndigheden iværksætter yderligere undersøgelser, skal myndigheden overveje, om der er behov for at partshøre igen.
8. Ved en eventuel supplerende partshøring sørger myndigheden for, at det fremgår af partshøringsbrevet og de vedlagte akter eller oplysninger, hvorfor myndigheden partshører igen, og hvilke oplysninger der giver myndigheden grundlag for at partshøre på ny.
9. Myndigheden vurderer, om der er grund til yderligere undersøgelser på baggrund af partshøringen og gentager eventuelt trin 7 og 8.
10. Myndigheden sikrer sig, at den har indsamlet de oplysninger, der er nødvendige for at have et tilstrækkeligt og fyldestgørende grundlag for at træffe afgørelse.
11. Myndigheden afslutter sin behandling af sagen og træffer afgørelse i forhold til den eller de berørte borgere.
Klage
Skriftlige afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis man fuldt ud får medhold.
Man kan klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i den pågældende sag, Folketingets Ombudsmand eller evt. domstolene.
Få mere viden om ”partshøring”
Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.
Partshøring indeholder imidlertid ofte en del komplicerede sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.Der er dog mange vigtige forhold i spil, når når det gælder det kontaktbevarende samvær.
Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.