Nyheder

Søg

Satser for 2025

12. dec. 2024
5 min læsning

Opdateret: 28. dec. 2025

I denne artikel finder du satserne for diverse bidrag gældende i 2025, herunder børnebidrag, uddannelsesbidrag samt konfirmations- og beklædningsbidrag.

Mod slutningen af året frigives satserne, som typisk ændres fra nytår. Der er tale om en regulering af en række eksisterende satser, der foretages i takt med bl.a. inflationen.

Denne gennemgang vil kun omfatte skilsmisse-området og tilknyttede områder:

Børnebidrag
Gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag
Forhøjet børnebidrag
Børne- og ungeydelsen
Børnetilskud
Gebyr for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne
Gebyr for behandling af anmodning om separation
Gebyr for behandling af anmodning om skilsmisse
Gebyr for vilkårsforhandling ved anmodning om separation eller skilsmisse
Uddannelsesbidrag
Konfirmations- og beklædningsbidrag
Fødsels-, barsels- og navngivningsbidrag
Ægtefællebidrag
Gebyr for ansøgning om navneændring

De angivne tal er satserne for 2025. Tallene i parentes er satserne, som de var i 2024.

"Lov om børns forsørgelse" - børnebidrag (normalbidrag).

Normalbidrag: kr. 1.603 pr. måned (2024: kr. 1.548).
Normalbidragets grundbeløb: kr. 1.419 pr. måned (2024: kr. 1.370).
Tillæg til normalbidraget: kr. 184 pr. måned (2024: kr. 178).

"Lov om børns forsørgelse" - gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag.

Gebyr: kr. 3.100 (2024: kr. 3.000).

"Lov om børns forsørgelse" - børnebidrag (forhøjet).

100 procent: 1 barn ca. kr. 590.000, 2 børn ca. kr. 650.000, 3 børn ca. kr. 750.000, 4 børn ca. kr. 870.000 og 5 børn ca. kr. 1.000.000.
200 procent: 1 barn ca. kr. 800.000, 2 børn ca. kr. 1.000.000, 3 børn ca. kr. 1.200.000, 4 børn ca. kr. 1.300.000 og 5 børn ca. kr. 1.400.000.
300 procent: 1 barn ca. kr. 1.500.000, 2 børn ca. kr. 1.800.000, 3 børn ca. kr. 2.100.000, 4 børn ca. kr. 2.300.000 og 5 børn ca. kr. 2.600.000.

”Børne- og ungeydelsesloven” – børne- og ungeydelsen

Børneydelse 0-2-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 5.292 (2024: pr. kvartal kr. 5.124) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 2.646.
Børneydelse 3-6-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 4.191 (2024: pr. kvartal kr. 4.056) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 2.095.
Børneydelse 7-14-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 3.297 (2024: pr. kvartal kr. 3.192) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 1.648.
Ungeydelse 15-17-årige, udbetalt månedsvis: pr. måned kr. 1.099 (2024: pr. måned kr. 1.064) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 549.

"Lov om børnetilskud" - ordinære tilskud, særlige tilskud m.v.

Ordinært børnetilskud: kr. 6.664 pr. år (2024: kr. 6.432).
Ekstra børnetilskud: kr. 6.792 pr. år (2024: kr. 6.556).
Særligt børnetilskud, grundbeløb: kr. 17.028 pr. år (2024: kr. 16.440).
Særligt børnetilskud, tillæg: kr. 2.208 pr. år (2024: kr. 2.136).
Særligt børnetilskud, ingen forældre, grundbeløb: kr. 34.056 pr. år (2024: kr. 32.880).
Særligt børnetilskud, ingen forældre, tillæg: kr. 4.416 pr. år (2024: kr. 4.272).
Flerbørnstilskud: kr. 11.000 pr. år (2024: kr. 10.616).
Adoptionstilskud: engangsbeløb på kr. 63.284 (2024: kr. 61.085).
Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre: kr. 8.756 pr. år (2024: kr. 8.452).
Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, enlig forsørger: kr. 175.200 pr. år (2024: kr. 169.100).
Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, ikke-enlig forsørger: kr. 262.700 pr. år (2024: kr. 253.600).

"Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning".

Gebyr for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne: kr. 2.100 (2024: kr. 1.900).
Gebyr for behandling af anmodning om separation / skilsmisse: kr. 875 (2024: kr. 825).
Gebyr for vilkårsforhandling ved anmodning om separation eller skilsmisse: kr. 2.150 (2024: kr. 2.150).

”Lov om børns forsørgelse" - uddannelsesbidrag.

Uddannelsesbidraget er på kr. 1.419 (normalbidragets grundbeløb) pr. måned.

Uddannelsesbidrag fastsættes ud fra bidragsbetalerens indtægt med følgende vejledende indkomstbeløb:

Normalbidragets grundbeløb: 1 barn ca. kr. 450.000, 2 børn: ca. kr. 510.000, 3 børn: ca. kr. 590.000, 4 børn: ca. kr. 690.000 og 5 børn: ca. kr. 830.000.
50 procent: 1 barn ca. kr. 700.000, 2 børn ca. kr. 800.000, 3 børn ca. kr. 900.000, 4 børn ca. kr. 1.100.000 og 5 børn ca. kr. 1.300.000.
100 procent: 1 barn ca. kr. 1.100.000, 2 børn ca. kr. 1.300.000, 3 børn ca. kr. 1.500.000, 4 børn ca. kr. 1.700.000 og 5 børn ca. kr. 2.000.000

Er barnets indkomst i 2025 ca. kr. 7.000 om måneden, kan et uddannelsesbidrag, der er fastsat til normalbidragets grundbeløb, bortfalde.

Er et bidrag fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget efter en konkret vurdering normalt kun bortfalde, hvis barnet har en indkomst, der væsentligt overstiger ca. kr. 7.000 om måneden

"Lov om børns forsørgelse" - konfirmations- og beklædningsbidrag.

Konfirmations- og beklædningsbidrag: kr. 4.257 (2024: kr. 4.110), svarende til 3 gange normalbidragets grundbeløb.

"Lov om børns forsørgelse" - fødsels-, barsels- og navngivningsbidrag.

Fødselsbidrag: kr. 976 (2024: kr. 942).
Barselsbidrag: kr. 1.699 (2024: kr. 1.640).
Navngivningsbidrag, herunder til dåb: kr. 1.419 (2024: kr. 1.370).

Ægtefællebidrag:

Fastsættelsen af ægtefællebidrag sker efter de regler, der er beskrevet af ”Skilsmissefamilien” (se under ”Emner”).

I forlængelse heraf gælder følgende:

Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst, vil Familieretshuset normalt ikke fastsætte et bidrag, da bidragsbetaleren skal have mulighed for at forsørge sig selv. Overstiger bidragsbetalerens årlige indkomst i 2025 ikke ca. kr. 340.000, bør der ikke fastsættes bidrag.
Er bidragsbetalerens indkomst i 2025 mellem ca. kr. 340.000 og ca. kr. 360.000 om året, fastsætter Familieretshuset skønsmæssigt bidraget til et mindre beløb end ellers.
Familieretshuset vil som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag så højt, at bidragsbetalerens bruttoindkomst – efter fradrag af ægtefællebidrag samt bidrags- og forsørgelsespligter over for børn – bringes ned under ca. kr. 340.000 om året.

Omkring ”bidragsloftet” ved ægtefællebidrag:

Hvis bidragsmodtageren i 2025 har en årlig indkomst på ca. kr. 340.000 kr. til ca. kr. 380.000 eller derover, anses bidragsmodtagerens økonomiske forhold for at være så gode, at bidragsmodtageren ikke har et rimeligt behov for bidrag. Familieretshuset vil i en sådan situation normalt afslå at fastsætte bidrag.

Omkring bidragsbetalerens indkomst:

Hvis der er grundlag for at fastsætte bidrag, og hvis bidragsbetalerens indkomst i 2025 er under ca. kr. 1.000.000 om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den nedre halvdel af intervallet – det vil sige ca. kr. 340.000 til ca. kr. 360.000 om året.
Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. kr. 1.000.000 om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet – det vil sige ca. kr. 360.000 til ca. kr. 380.000 om året.
Har bidragsbetaleren en meget høj indkomst, kan der være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom bidragsmodtagerens samlede indkomst derved overstiger ca. kr. 380.000 om året.
Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. kr. 1.600.000 mio. om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag er ca. kr. 380.000 kr. til ca. kr. 400.000 om året.
Har bidragsbetaleren en væsentlig højere indkomst, kan Familieretshuset efter en konkret vurdering fastsætte bidrag sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag overstiger ca. kr. 400.000 om året.

"Navneloven".

Gebyr for ansøgning om navneændring: kr. 611,80 (2024: kr. 585,66).

Nyt tilbud fra Familieretshuset: rådgivning før ansøgning

11. dec. 2024
2 min læsning

Familieretshuset tilbyder nu telefonisk rådgivning fra én af deres rådgivere, før man ansøger om fastsættelse eller ændring af forældremyndighed, samvær eller bopæl.

Familieretshuset har udsendt en pressemeddelelse om en ny håndtering for forældre, der overvejer at søge om fastsættelse eller ændring af forældremyndigheden, samværet eller bopælen – nemlig at man kan få telefonisk rådgivning FØR man sender sin ansøgning.

Heidi Astrup, der er funktionsleder i Familieretshuset, udtaler:

”Vi ønsker at give forældrene den bedst mulige hjælp, når de står i en situation, hvor de overvejer at ansøge om en ændring, der kan have store konsekvenser for deres barn. Det kan være relevant at tale om, hvilke andre muligheder der også er, hvordan processen vil forløbe, og ellers helt lavpraktisk at hjælpe forælderen med at vælge den rigtige ansøgning til den aktuelle situation”.

Den tidlige telefoniske rådgivning er kun relevant for forældre, der søger om fastsættelse eller ændring af enten forældremyndighed, bopæl og samvær – og hvor forældrene er uenige om ændringerne.

Hvordan?

Opfylder man disse kriterier og ønsker den tidlige telefoniske rådgivning, skal man udfylde en kontaktformular på f.eks. denne side.

Herefter kan man vente et opkald inden for tre hverdage. Opkaldet vil placeres inden for tidsrummet mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-16.

Få mere viden om møder i Familieretshuset

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden. Der kan imidlertid være behov for at dykke mere ned i sagens omstændigheder, når man f.eks. er i tvivl om møder i Familieretshuset.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Familieretshusets samværsguide

10. dec. 2024
4 min læsning

Familieretshuset har en samværsguide, der støtter forældrene i at afklare den bedst mulige samværsordning for barnet.

Efter et samlivsbrud skal forældre træffe en række beslutninger, der omfatter deres barn – især bopælen og samværsordningen. Det stiller store krav til forældrene, for det er kendskabet til barnet, der danner udgangspunkt for vurderingerne.

Familieretshusets har derfor udarbejdet en samværsguide (som du kommer til via dette link), som skal understøtte deres samarbejde til at få lavet den bedst mulige samværsaftale for deres barn.

Det skal understreges, at man ikke blot kan overføre beskrivelserne og tilgangene på det enkelte konkrete barn. Børns individualitet og deres forskellige behov kan således medføre, at man skal justere ordningen efter det pågældende barn.

Guiden, som udkom den 8. marts 2023, er inddelt i følgende områder (hvor de citerede henvisninger er fra samværsguiden):

Et: sikkerhed

Dette område handler om, at barnet er i sikre rammer hos begge forældre. Barnet ”har brug for omsorg og tryghed for at udvikle sig og for at trives”.

I forhold til samværet bliver det derfor afgørende, at ”barnet får mødt sit behov for sikkerhed/tryghed og omsorg”.

Dette betyder eksempelvis, at forælderen skal have tilstrækkelig forældreevne til at dække barnets behov. Det kan også handle om, at boligen i sig selv giver den fornødne sikkerhed.

To: barnets relationer

Forældrene er oftest barnets vigtigste relationer. Derfor lægger både dansk og international lovgivning og konventioner også vægt på, at familien er særdeles vigtig, og at der skal værnes om relationerne. Det er derfor afgørende, at relationerne bidrager aktivt og positivt til barnets udvikling og liv i det hele taget.

Det er derfor også en udfordring, når en skilsmisse på forskellige måder kan påvirke relationerne. Her fremhæver Familieretshuset flere pointer:

”Når barnet ikke har en tæt relation til den ene af sine forældre, vil korte, men hyppige samvær understøtte barnets mulighed for at opbygge en relation til denne forælder, og samtidig sikre, at barnet ikke er væk for længe ad gangen fra den forælder, der allerede er tryg omsorgsperson for barnet”
”Det kan være en hjælp at tænke samværsordningen som noget, der skal udvikle sig med barnet, og at samværet derfor kan udvides i takt med, at barnet opbygger en tættere relation til den forælder, barnet ikke kender så godt”
”Nogle børn vil opleve sig tættere knyttet til én forælder og vil derfor naturligt ønske at være mere hos denne”

Desuden skal man indtænke andre relationer som søskende, bedsteforældre, barnets venner osv. Barnets sociale liv skal således understøttes, så barnet kan pleje sine relationer til netværket.

Tre: barnets alder

Børn udvikler sig gennem især de første leveår, og derfor er det vigtigt, at forældrene løbende omstiller sig til at møde barnets behov. Her laver samværsguiden en almen inddeling i 0-3 år, 3-6 år, 6-12 år og 13-17 år, men det er altid vigtigt at have øje for det enkelte barns faktuelle behov og udvikling.

I alderen 0 til 3 år er der fokus på barnets behov for forudsigelighed, rutiner og kendte rammer.

Desuden er der fokus på barnets tilknytning til respektive forælder, hvor barnet godt kan knytte sig til flere omsorgspersoner. Om dette også gælder i den enkelte sag, skal vurderes nøje.

Her fremhæver guiden, at ”det lille barn kun kan være adskilt fra en omsorgsperson i kort tid ad gangen og stadigvæk opleve omsorgspersonen som stabil og gennemgående. Det betyder, at det lille barn har behov for, at samvær er hyppigt forekommende og af kort varighed, så barnet fortsat vil have oplevelsen af, at barnets omsorgspersoner er stabile og gennemgående i barnets liv”.

I alderen 3 til 6 år taler guiden om, at ”antallet af overnatninger i træk hos den anden forælder kan øges, såfremt det i forhold til andre hensyn og hele barnets hverdagsliv er det bedste for barnet”. Her er der en gammel tommelfingerregel om en overnatning for hvert leveår, men dette skal selvfølgelig vurderes i den enkelte sag.

I alderen 6 til 12 år kan de fleste børn godt være væk fra deres omsorgspersoner i længere tid. Det er også fra denne aldersgruppe, at deleordningerne begynder at passe bedre til flere børn.

I alderen 13 til 17 år (og måske tidligere) er den unges relationer til vennerne blevet stærkere og måske ”konkurrenter” til forældrene. Derfor vil den unge muligvis orientere sig mere mod dem end respektive forælder. Dét stiller visse krav til samværsordningen, hvor tiden til forældrene indskrænkes. Her er det vigtigt at rumme den unges situation, sociale liv psv.

Fire: barnets hverdagsliv

Og udover relationerne fra skolen er der andre ting i barnets hverdagsliv, som skal tages i betragtning. Børn kan f.eks. have fritidsinteresser, kæledyr, (bonus-)søskende, venner, andre vigtige voksne osv., som barnet skal pleje.

Samtidig har logistiske ting også betydning som geografiske afstande, forældrenes arbejdstider og transport.

Her betoner guiden, at ”ingen af disse ting kan på forhånd defineres som noget, der peger på én specifik ordning som den rigtige. Det vil være forskelligt fra barn til barn, hvilken betydning sådanne ting hver især vil have for barnets liv”.

Fem: forældresamarbejdet

Én af de væsentligste forudsætninger for en god samværsordning handler om det gode forældresamarbejde. Dét peger de fleste forskere, undersøgelser osv. på.

Her betoner samværsguiden: ”Uanset valget af samværsordning har det derfor betydning for jeres barn, at I kommunikerer om vigtige ting i jeres barns liv, og at I ikke udsætter jeres barn for de uenigheder, der kan være imellem jer”.

Og videre: ”Børnene har større tendens til at være positivt stemte over for en deleordning, når forældrene kan samarbejde og undgår at have konflikter foran barnet, samt når begge forældre kan deltage ved begivenheder, som er vigtige for barnet”.

Få mere viden om ”Familieretshusets samværsguide”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden om Familieretshusets samværsguide.

Men det er selvsagt ikke praktisk muligt at beskrive alle sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.