Familieretshusets samværsguide

Familieretshuset har en samværsguide, der støtter forældrene i at afklare den bedst mulige samværsordning for barnet.

Efter et samlivsbrud skal forældre træffe en række beslutninger, der omfatter deres barn – især bopælen og samværsordningen. Det stiller store krav til forældrene, for det er kendskabet til barnet, der danner udgangspunkt for vurderingerne.

Familieretshusets har derfor udarbejdet en samværsguide (som du kommer til via dette link), som skal understøtte deres samarbejde til at få lavet den bedst mulige samværsaftale for deres barn.

Det skal understreges, at man ikke blot kan overføre beskrivelserne og tilgangene på det enkelte konkrete barn. Børns individualitet og deres forskellige behov kan således medføre, at man skal justere ordningen efter det pågældende barn.

Guiden, som udkom den 8. marts 2023, er inddelt i følgende områder (hvor de citerede henvisninger er fra samværsguiden):

Et: sikkerhed

Dette område handler om, at barnet er i sikre rammer hos begge forældre. Barnet ”har brug for omsorg og tryghed for at udvikle sig og for at trives”.

I forhold til samværet bliver det derfor afgørende, at ”barnet får mødt sit behov for sikkerhed/tryghed og omsorg”.

Dette betyder eksempelvis, at forælderen skal have tilstrækkelig forældreevne til at dække barnets behov. Det kan også handle om, at boligen i sig selv giver den fornødne sikkerhed.

To: barnets relationer

Forældrene er oftest barnets vigtigste relationer. Derfor lægger både dansk og international lovgivning og konventioner også vægt på, at familien er særdeles vigtig, og at der skal værnes om relationerne. Det er derfor afgørende, at relationerne bidrager aktivt og positivt til barnets udvikling og liv i det hele taget.

Det er derfor også en udfordring, når en skilsmisse på forskellige måder kan påvirke relationerne. Her fremhæver Familieretshuset flere pointer:

• ”Når barnet ikke har en tæt relation til den ene af sine forældre, vil korte, men hyppige samvær understøtte barnets mulighed for at opbygge en relation til denne forælder, og samtidig sikre, at barnet ikke er væk for længe ad gangen fra den forælder, der allerede er tryg omsorgsperson for barnet”

• ”Det kan være en hjælp at tænke samværsordningen som noget, der skal udvikle sig med barnet, og at samværet derfor kan udvides i takt med, at barnet opbygger en tættere relation til den forælder, barnet ikke kender så godt”

• ”Nogle børn vil opleve sig tættere knyttet til én forælder og vil derfor naturligt ønske at være mere hos denne”

Desuden skal man indtænke andre relationer som søskende, bedsteforældre, barnets venner osv. Barnets sociale liv skal således understøttes, så barnet kan pleje sine relationer til netværket.

Tre: barnets alder

Børn udvikler sig gennem især de første leveår, og derfor er det vigtigt, at forældrene løbende omstiller sig til at møde barnets behov. Her laver samværsguiden en almen inddeling i 0-3 år, 3-6 år, 6-12 år og 13-17 år, men det er altid vigtigt at have øje for det enkelte barns faktuelle behov og udvikling.

I alderen 0 til 3 år er der fokus på barnets behov for forudsigelighed, rutiner og kendte rammer.

Desuden er der fokus på barnets tilknytning til respektive forælder, hvor barnet godt kan knytte sig til flere omsorgspersoner. Om dette også gælder i den enkelte sag, skal vurderes nøje.

Her fremhæver guiden, at ”det lille barn kun kan være adskilt fra en omsorgsperson i kort tid ad gangen og stadigvæk opleve omsorgspersonen som stabil og gennemgående. Det betyder, at det lille barn har behov for, at samvær er hyppigt forekommende og af kort varighed, så barnet fortsat vil have oplevelsen af, at barnets omsorgspersoner er stabile og gennemgående i barnets liv”.

I alderen 3 til 6 år taler guiden om, at ”antallet af overnatninger i træk hos den anden forælder kan øges, såfremt det i forhold til andre hensyn og hele barnets hverdagsliv er det bedste for barnet”. Her er der en gammel tommelfingerregel om en overnatning for hvert leveår, men dette skal selvfølgelig vurderes i den enkelte sag.

I alderen 6 til 12 år kan de fleste børn godt være væk fra deres omsorgspersoner i længere tid. Det er også fra denne aldersgruppe, at deleordningerne begynder at passe bedre til flere børn.

I alderen 13 til 17 år (og måske tidligere) er den unges relationer til vennerne blevet stærkere og måske ”konkurrenter” til forældrene. Derfor vil den unge muligvis orientere sig mere mod dem end respektive forælder. Dét stiller visse krav til samværsordningen, hvor tiden til forældrene indskrænkes. Her er det vigtigt at rumme den unges situation, sociale liv psv.

Fire: barnets hverdagsliv

Og udover relationerne fra skolen er der andre ting i barnets hverdagsliv, som skal tages i betragtning. Børn kan f.eks. have fritidsinteresser, kæledyr, (bonus-)søskende, venner, andre vigtige voksne osv., som barnet skal pleje.

Samtidig har logistiske ting også betydning som geografiske afstande, forældrenes arbejdstider og transport.

Her betoner guiden, at ”ingen af disse ting kan på forhånd defineres som noget, der peger på én specifik ordning som den rigtige. Det vil være forskelligt fra barn til barn, hvilken betydning sådanne ting hver især vil have for barnets liv”.

Fem: forældresamarbejdet

Én af de væsentligste forudsætninger for en god samværsordning handler om det gode forældresamarbejde. Dét peger de fleste forskere, undersøgelser osv. på.

Her betoner samværsguiden: ”Uanset valget af samværsordning har det derfor betydning for jeres barn, at I kommunikerer om vigtige ting i jeres barns liv, og at I ikke udsætter jeres barn for de uenigheder, der kan være imellem jer”.

Og videre: ”Børnene har større tendens til at være positivt stemte over for en deleordning, når forældrene kan samarbejde og undgår at have konflikter foran barnet, samt når begge forældre kan deltage ved begivenheder, som er vigtige for barnet”.

Få mere viden om ”Familieretshusets samværsguide”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden om Familieretshusets samværsguide.

Men det er selvsagt ikke praktisk muligt at beskrive alle sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Orienterings-retten

Har man ikke del i forældremyndigheden over sit barn, er man umiddelbart afskåret fra viden om barnet. Man vil dog fortsat have mulighed for at blive orienteret om forskellige forhold i sagen.

Når et par får et barn, er det udgangspunktet, at begge forældre får del i forældremyndigheden over barnet. Dét indebærer, at de begge skal varetage barnets behov og tarv, hvor de særligt skal træffe beslutninger for barnet.

Det sker imidlertid nogle gange, at den ene forælder mister sin del af forældremyndigheden, og at den anden forælder dermed får den fulde forældremyndighed over barnet. Det kan for eksempel skyldes uenighed om forhold vedrørende barnet, hvor Familieretten har fundet grundlag for at tildele den ene forælder den fulde myndighed over barnet.

Dét vil betyde, at dén forælder, der ikke længere har del i forældremyndigheden, også har mistet den grundlæggende ret til viden om barnet. På mange måder er den pågældende forælder at betragte som en udenforstående i barnets liv. Der vil f.eks. ikke være mulighed for at få aktindsigt i barnets sag.

Orienterings-retten

Men der er stadig mulighed for at blive orientereret om vigtige sider af barnets liv gennem den såkaldte ”orienterings-ret”. Der er tale om en lovgivningsbestemt ret.

En forælder vil således have ret til at blive orienteret om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger.

Anmodningen skal være konkret og individuel, og den skal rettes direkte mod det pågældende sted. Herfra vil man ikke være forpligtet til at give orientering om barnets forhold løbende.

Det skal understreges, at det ikke har nogen betydning for orienterings-retten, om den pågældende forælder har ret til samvær med barnet eller ej.

Forælderen uden del i forældremyndigheden har ret til at få kopi af f.eks. barnets karakterudskrifter, elevhandleplaner, sprogvurderinger eller andre skriftlige dokumenter vedrørende barnet.

Desuden har forælderen ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner.

Samtidig skal det sikres, at den pågældende forælder ikke får fortrolige oplysninger om indehaveren af forældremyndigheden.

Det pågældende sted, der er nævnt her, kan dog nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet.

Samtidig kan de nævnte steder samt indehaveren af forældremyndigheden i særlige tilfælde og efter anmodning træffe afgørelse om at fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og få udleveret.

Hvordan finder orienteringen sted?

Det er op til den pågældende institution m.v. at beslutte, på hvilken måde orienteringen om barnets forhold foregår. Det kan f.eks. ske mundtligt eller skriftligt.

Det skal bemærkes, at retten til at få udleveret dokumenter fra skoler og børneinstitutioner alene er en ret til at få udleveret eksisterende dokumenter. Bestemmelsen medfører således ikke, at den pågældende forælder har krav på at modtage en særlig redegørelse el.lign. om barnets forhold i øvrigt.

Få mere viden om ”orienterings-retten”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der kan imidlertid være behov for at dykke mere ned i sagens omstændigheder. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Samvær

Denne tekst handler om samvær – og dermed tiden, hvor barnet er hos henholdsvis bopælsforælderen og samværsforælderen.

Artiklen blev oprindelig udgivet i 2016 og er senest opdateret den 2. december 2024.

Når forældrene er gået fra hinanden, bør de afklare, i hvilket omfang barnet fremover skal opholde sig hos respektive forælder. Det kan ske enten gennem en indbyrdes aftale – eller gennem den formelle resolution hos Familieretshuset.

Grundlæggende om samvær skal det nævnes, at barnets tid med forældrene gerne bliver betragtet hen over en 14-dages periode. Har samværsforælderen eksempelvis barnet hver anden weekend fra fredag til søndag, så kaldes det en 12/2-ordning. Man tæller nemlig antallet af overnatninger, som barnet har hos forælderen.

Den indbyrdes aftale

En indbyrdes aftale om samvær (altså i enighed) tager typisk udgangspunkt i et godt, nært og tillidsfuldt samarbejde mellem forældrene. Her er skilsmissefamilien på mange måder stadig en familie, selv om de nu har separate hjem, og de bestræber sig på at sætte barnet i centrum og dække dets behov.

Forældrene kan grundlæggende aftale dét, der passer bedst til dem. Men de bør grundlæggende indtænke barnets behov og familiens karakteristika.

Barnets behov kan eksempelvis omfatte dets behov for en base, tilknytningen mellem barnet og respektive forælder, behovet for kontakt (til forælder og søskende) samt barnets eget ønske.

Og familiens karakteristika kan eksempelvis omfatte fastsættelse af bopælsretten, afstanden mellem hjemmene, afstanden til skole og at barnet kan pleje sit netværk, forældrenes økonomi samt mulighederne for fleksibilitet.

Når samværsordningen er valgt og kører, bør forældrene løbende forholde sig til, hvordan barnet trives med ordningen. Nogle børn vil trives allerede fra starten, mens andre skal bruge lidt tid til at tilvænne sig – og andre vil måske aldrig trives med ordningen.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tage ordningen op til revision og justere efter behov.

Den formelle resolution

Kan forældrene ikke indgå en indbyrdes aftale, kan det være nødvendigt og hensigtsmæssigt at involvere Familieretshuset. Med en resolution får forældrene en formel aftale, de kan falde tilbage på ved uenighed.

Den formelle samværsaftale hviler på en række forståelser:

• Samvær er ikke en grundlæggende rettighed, som forælderen har (dén ligger hos barnet).

• Barnet har grundlæggende ret til samvær med dén forælder, som det ikke har bopæl hos, dvs. samværsforælderen.

• Begge forældre har et fælles ansvar for samværet og for afklaringen af transport.

• En tommelfinger-regel hedder, at der fastsættes én overnatning for hvert år barnet er - og således 2 nætter for en 2-årig. Der foretages dog altid en konkret og individuel vurdering.

Få mere viden om ”samvær”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange ting i spil, når forældrene for eksempel skal afklare tiden, som barnet skal være hos respektive forælder.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.