Boligminister: "Det er fuldstændig forrykt og uacceptabelt"

Berlingske´s afsløring af en sharia-skilsmisse-kontrakt har fået boligministeren til tasterne.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har her til aften skrevet et bemærkelsesværdigt opslag på sin Facebook-side (kilde nederst i artiklen). Det tager afsæt i dén afsløring, som Berlingske bragte tidligere i dag, af indholdet af en sharia-skilsmisse-kontrakt mellem en kvinde og en mand fra Vollsmose.

Under overskriften ”NEJ TIL SHARIA I DANMARK” skriver Kaare Dybvad Bek indledningsvis, at man skal forestille sig, at man er en kvinde, der ønsker at blive skilt – og at betingelsen for skilsmissen er, at man skal underskrive en sharia-kontrakt. Herefter gengiver han en række punkter, som skilsmisse-kontrakten består af.

Kontrakten omfatter blandt andet, at man skal betale 75.000 kroner til sin eksmand, og at man mister retten til at se sine børn, hvis man gifter sig igen, flytter mere end 130 kilometer væk fra sit boligområde samt bliver fysisk syg og f.eks. sidder i kørestol.

Kaare Dybvad Bek fortsætter: ”Man tror, det er en dårlig joke. Men det er desværre en historie fra dagens Danmark”.

Og videre: ”Det er fuldstændig forrykt og uacceptabelt, at en kvinde er blevet presset til at underskrive sådan en aftale i dagens Danmark”.

Bliver nu politianmeldt

Berlingske har for kort tid siden (som en opfølgning til afsløringen) skrevet, at Odense Kommune har politianmeldt imamen, Abu Bashar, for psykisk vold:

”Det bør være strafbart, hvis en imam undertrykker en kvinde med sharialovgivning. Derfor har Odense Kommune anmeldt imamen til politiet,” siger Odense borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), til Berlingske i denne artikel.

Du kan læse hele Kaare Dybvad Bek´s opslag på hans Facebook-side ved at følge dette link.

Og du kan læse Berlingske´s afsløring af sharia-kontrakten ved at følge dette link.

Tilbyder at hjælpe Familieretshuset - advokat er imod

Organisationer tilbyder deres hjælp til at håndtere de aktuelle lange ventetider, men advokat er imod tilgangen.

Flere medier skriver her til formiddag, at social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) vil lade civile organisationer bistå med rådgivning til familier, der venter på sagsbehandling ved Familieretshuset.

Baggrunden angives af blandt andre Jydske Vestkysten til at være de lange ventetider, som skilsmisseramte gennem længere tid har måttet udholde.

Astrid Krag udtaler ifølge avisen, at det er et ”meget udfordret skilsmissesystem”, og at hun derfor håber på at få politisk opbakning og ”nogle millioner til civilsamfundet” til at håndtere konsekvenserne af de lange ventetider.

Og her henvises der til, at organisationer som Børns Vilkår og Mødrehjælpen på eget initiativ har tilbudt sin hjælp til at håndtere de aktuelle lange ventetider. Det kan eksempelvis ske gennem konfliktmægling og fælles samtaler med forældrene.

Advokat Viggo Bækgaard: ”Skal organisationer ”rådgive” forældrene (i stedet for Familieretshuset)? Svaret er NEJ”

Men dét vækker ikke ligefrem begejstring hos advokat Viggo Bækgaard, der blandt andet er formand for ”Landsforeningen Børn og Samvær”.

I en artikel fra i formiddag, der kan læses i sin fulde længde her, skriver han blandt andet: ”Helt principielt er vi (red. ”Landsforeningen Børn og Samvær”) overordentligt betænkelige ved et skråplan, hvor foreninger formelt skulle gå ind og varetage offentlige opgaver”.

Og videre: ”Uanset hvor kritisk vi gennem årene har været over for ”systemet”, må det dog medgives, at ”systemet” er offentligt. Familieretshuset er underlagt de forvaltningsretlige regler. Er der noget, embedsmænd er optaget af, er det formaliteter af den type. Det opfattes langt vigtigere end alt andet, herunder hvad der er bedst for barnet. Men formaliteter er nu også vigtige. Hvor skal “organisationer” placeres i det billede?”

Advokat Viggo Bækgaard peger i stedet på, at ”det aktuelle behov er hurtig screening, så de tunge sager kan sendes til retlig afgørelse i Familieretten måske helt uden forberedelse i Familieretshuset. Det vil efter vores vurdering medføre stor plads i Familieretshuset til løsning af de opgaver, som der er en reel mulighed for at få løst gennem samtale og rådgivning”.

Årsstatistik om krisecentre udkommet

​Statistikken for 2019 indeholder data for både voksne kvinder og deres børn.

For nylig udkom årsstatistikken for kvinder og børn på krisecentre, udgivet af LOKK (”Landsorganisation af kvindekrisecentre”).

Årsstatistikken består af data fra 43 krisecentre (og herudover to specialiserede krisecentre). Krisecentrene har i 2019 modtaget 10.767 henvendelser om rådgivning og pladser, og 1.125 kvinder og 1.192 børn har afsluttet et ophold på krisecentrene.

Oplysninger om kvinderne og deres børn

Statistikken indeholder en række oplysninger om de kvindelige beboere på krisecentrene, herunder:

• Gennemsnitsalderen er 35 år

• 48 % har været udsat for vold i mindst 5 år i hele deres liv

• 88 % har været udsat for mere end én type vold

• 98 % har været udsat for psykisk vold

• 78 % har været udsat for fysisk vold

• 90 % flytter ikke tilbage til voldsudøveren efter ophold på krisecentret

Desuden fremgår en lang række konkrete oplysninger om børn og deres ophold på krisecentrene, herunder:

• Gennemsnitsalderen er 6 år

• Der er lige mange piger og drenge, der har afsluttet et ophold på krisecentrene

• 19 % har haft mere end ét ophold

• 25 % har været udsat for fysisk vold

• 62 % har været udsat for psykisk vold

• 88 % har overværet eller overhørt psykisk vold mod deres mor, og 61 % har overværet eller overhørt fysisk og/eller seksuel vold mod deres mor

• 23 % har overværet eller overhørt fysisk vold mod deres søskende

• 88 % flytter ikke tilbage til voldsudøveren efter ophold på krisecentret

Som SKILSMISSEFAMILIEN beskrev for nylig, har regeringen sammen med finanslovspartierne bevilget flere midler til yderligere krisecenterpladser, så flere kvinder kan få akut hjælp. Og det fremgår da også af rapporten, at krisecentrene ofte har et behov for flere pladser.

Det fremgår i hvert fald af rapporten, at når en kvinde henvendte sig til krisecentret om en ledig plads, var der ikke én i 54 % af tilfældene. I 88 % af disse tilfælde henviste krisecentret til et andet krisecenter.

I forhold til tidligere rapporter

Årsstatistikken ser tilbage over perioden 2007-2019 for kvindernes vedkommende.

Det fremgår, at næsten alle kvinder på krisecentre siden 2007 har været udsat for psykisk vold (andelen varierer fra 93 til 99 procent). Desuden har omkring 4 ud af 5 kvinder været udsat for fysisk vold (76-83 %).

Det fremgår også, at andelen af kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb, er steget fra 16 % i 2007 til 24 % i 2019. Desuden er andelen af kvinder, der har været udsat for materiel vold, steget fra 28 % i 2007 til 43 % i 2019 – og andelen af kvinder, der har været udsat for økonomisk vold, er steget fra 32 % i 2007 til 44 % i 2019.

I 2006 flyttede 24 % af kvinderne tilbage til den voldsudøvende mand, mens det i 2019 blot var 10 %.

Andelen af børn udsat for fysisk vold har ligget mellem 23 og 38 %, mens andelen udsat for psykisk vold er steget fra 45 % i 2006 til 62 % i 2019.