Folketingets åbning: sager på skilsmisse-området?

På tirsdag starter et nyt politisk år. I denne artikel ser vi på nogle af de skilsmisserelaterede sager, som regeringen forventeligt vil tage op i det kommende folketingsår.

Den seneste tid har været særdeles ekstraordinær på grund af Corona-krisen, som har medført udskudte og tilbagetrukne lovforslag – og fremtiden er sådan set fortsat uklar blot få dage før Folketingets åbning på tirsdag den 6. oktober.

På skilsmisseområdet har der gennem det seneste folketingsår været flere kritiske sager:

Først var det den eksisterende lovgivning, der blev kritiseret. Den 1. juli 2020 røg den tvungne refleksionsperiode på tre måneder, som forældre skulle igennem for at blive skilt, derfor ud i mørket. Det samme gjaldt den tvungne delte bopæl.

Sideløbende bragte flere medier både konkrete sager og drøftelser om ventetiderne i Familieretshuset. Det medførte en saltvandsindsprøjtning på over 100 millioner kroner. Det er desuden regeringens intention yderligere at tilføre et trecifret millionbeløb årligt fra 2021 til sagsbehandlingen i Familieretshuset.

Og nu (på tirsdag i forbindelse med Folketingets åbning) offentliggør regeringen sit program for det kommende år, både generelt og på skilsmisseområdet.

I tirsdags skrev minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen (S), i et Facebook-opslag, at regeringen vil komme ”med et lovforslag om digital post til begge forældre om fælles barn” – samt ”et lovforslag, der deler børne- og ungeydelsen ligeligt mellem forældrene”.

Digital post til begge forældre

Da regeringen sidste år fremsatte forslaget om digital post til begge forældre, fremgik det blandt andet: ”Når den digitale post om fælles børn alene sendes til mødre, sender den offentlige myndighed et signal om, at fædre og mødre ikke er ligestillede forældre, og at mødre er hovedansvarlige for fælles børn”.

Lovforslaget havde derfor til hensigts at sikre ”ligestilling mellem forældre” ved, at begge forældre som udgangspunkt får digital post om barnet og dermed de fornødne informationer om barnet.

Du kan følge ”Skilsmissefamilien”´s dækning af sagen via denne artikel, der løbende bliver opdateret.

Deling af børne- og ungeydelsen

Delingen af børne- og ungeydelsen ("børnechecken") går helt tilbage til den tidligere Venstre-regering under Lars Løkke Rasmussens ledelse. Børne- og ungeydelsen har historisk været en kompensation til børnefamilierne, men med et stigende antal skilsmissefamilier blev ydelsen reelt givet til bopælsforælderen – og det er derfor med en intention om at tilpasse ydelsen til de nyere familiestrukturer, at ydelsen nu deles.

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at det økonomiske forhold mellem forældrene fortsat opretholdes gennem især børnebidraget eller forældrenes egne aftale om delingen af udgifterne til barnet.

Delingen har været i høring indtil for nylig, og det forventes at være dette lovforslag, der tages op igen i det kommende folketingsår. I så fald vil ydelsen forventeligt og som udgangspunkt blive delt ved 7/7- og 8/6-ordninger.

Der forventes dog også at blive en markant overgangsordning, så det kun kommer til at omfatte nye skilsmissefamilier. Dette vil formodentlig blive en afgørende faktor for, hvordan lovforslaget bliver mødt af Folketingets parter, interesseorganisationer osv.

Du kan følge ”Skilsmissefamilien”´s dækning af sagen via denne artikel, der løbende bliver opdateret.

Beskyttelse af børn imod radikalisering

Og så har regeringen tidligere fremsat et lovforslag om at styrke ”den allerede eksisterende beskyttelse af børn mod radikalisering og ekstremisme ved at etablere adgang til i videst muligt omfang at afskære kontakten mellem forældre, der er dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne, og deres børn, hvis den anden forælder ønsker det”.

Lovforslaget forventes at blive genfremsat i forbindelse med Folketingets åbning på tirsdag.

Du kan følge ”Skilsmissefamilien”´s dækning af sagen via denne artikel, der løbende bliver opdateret.

”Skilsmissefamilien” dækker Folketingets åbning på tirsdag den 6. oktober og vil i løbet af dagen bringe nyt – først og fremmest om regeringens planer for det kommende folketingsår.

Advokat reflekterer over samværschikane-sagerne

Advokat Viggo Bækgaard reflekterer over begrebet ”samværschikane” i indsigtsfuld artikel.

I går offentliggjorde ”Landsforeningen Børn og Samvær” en artikel skrevet af formanden, advokat Viggo Bækgaard.

Under overskriften ”Refleksioner om Samværschikane-sagerne – og om ”dommeradfærd”” forholder han sig til tre områder: først en dommers tilgang om ikke at være bagudskuende i en sag. Dernæst om eftervirkningerne af samværschikane-dommen fra Højesteret tidligere på måneden. Og til sidst, at bopælsforældre skal være varsomme, hvis de nærmer sig handlinger, der kan betragtes som samværschikane.

Herunder præsenteres den pågældende artikel helt overordnet med henblik på, at læseren efterfølgende besøger ”Landsforeningen Børn og Samvær” og læser advokat Viggo Bækgaard indsigtsfulde artikel.

”Utålelig politisk korrekt dommeradfærd”

Den første del tager udgangspunkt i historikken og de, ifølge Viggo Bækgaard, ”meget ofte stærkt bedrevidende og belærende dommere, der brugte lang tid på at udspy deres egen visdom og livserfaring” – en dommertype, der tilsyneladende ”var på vej væk”.

Men Viggo Bækgaard oplevede forleden, skriver han, at denne dommer-type fortsat eksisterer: ”Dommeren indledte med et stærkt belærende ”foredrag”, der i sin grundsubstans fortalte, at forældrene jo skal samarbejde, indtil børnene bliver voksne. (...) Helst ingen snak om fortiden var budskabet".

Som supplement til (og således uafhængigt af) denne fremstilling har ”Skilsmissefamilien” i tidligere sager erfaret, hvordan der i eksempelvis Familieretshuset kan være en tilgang om at ”starte på en frisk” – selv med alvorlige volds-problematikker og lignende i skilsmisse-parrets historik.

”Om eftervirkningerne af samværschikane-dommen fra Højesteret”

Den anden del handler om Højesterets-dommen fra 8. september i år, hvor samværschikane fik stor betydning i sagen og dermed dommen.

Her skriver Viggo Bækgaard blandt andet, at han ”har været optaget af begrebet samværschikane i en årrække” – og videre: ”Jeg har beskæftiget mig intenst med forældreansvars-sager i 20 år. Udfordringen gennem alle de år har været, at man helt generelt har været alt for sløset i hele systemet med at tage bekymringer alvorligt”.

”Pas på, hvis du nærmer dig ”samværschikane” som bopælsforælder”

I den tredje og sidste del forholder Viggo Bækgaard sig til udfordringerne ved, at personer med en personlighedsforstyrrelse, der ”nærmer sig (narcissisme) eller psykopati”, ”overhovedet ikke kan se sine egne problemer”.

Og det kan være ”rigtigt svært at afdække” i sagerne. Derfor ender nogle sager med, at den velfungerende forælder træffer ”forskellige mindre hensigtsmæssige reaktioner”, som kan ramme den pågældende – og derfor bør vedkommende ”følge spillereglerne”.

Du kommer til advokat Viggo Bækgaards artikel ved at følge dette link.

Advokat: "Send de komplicerede sager direkte i retten"

Advokat Rasmus Hedegaard skriver i et Facebook-opslag i dag, at Familieretshuset bruger for lang tid på sagerne – og har et bud på en løsning.

På Facebook-siden ”Familieret – Advokatfirmaet Strauss & Garlik” skriver advokat Rasmus Hedegaard i dag om Familieretshuset, ventetider samt advokaters og dommeres samspil i retten.

Den erfarne advokat beskriver eksempelvis lovændringen, der fulgte med Familieretshusets tilkomst pr. 1. april 2019, som en ”fremragende lovændring!” – og tilføjer: ”Nu er det ikke kun forældremyndigheds- og bopælssagerne, der afgøres ved retten, men også samværssagerne. Flere børnesager afgøres derfor nu af de dygtigste i Danmark til at afgøre tvister – nemlig de danske dommere”.

Kritisk over for ventetid

Advokat Rasmus Hedegaard er dog også kritisk over for den lange ventetid, som har plaget Familieretshuset og de berørte borgere siden opstarten.

Han skriver: ”Det, advokaterne og dommerne før brugte få måneder på – det bruger Familieretshuset ca. over 1 år længere på. I det ekstra år bliver ingen sager løst. I det år stiger konfliktniveauet mellem forældrene”.

Han bemærker, at det offentlige har ”masser af dygtige medarbejdere”, der ”ikke (er) for dårlige – de (er) bare alt for langsomme”.

Advokat Rasmus Hedegaard skriver videre, at advokaterne sammen med dommerne ”sagtens (kan) oplyse de komplicerede sager”. Og løsningen, skriver han, er "enkel" og tilføjer: "SEND DE KOMPLICEREDE SAGER DIREKTE I RETTEN”.

Du kommer til Facebook-siden ”Familieret – Advokatfirmaet Strauss & Garlik”, hvor advokat Rasmus Hedegaards opslag blev lagt tidligere i dag, ved at følge dette link.

Om advokat Rasmus Hedegaard

Advokat Rasmus Hedegaard er særdeles erfaren og partner i ”Advokatfirmaet Strauss & Garlik” (med møderet for Højesteret).

Han holder desuden foredrag og underviser andre advokater om sit speciale i sager om børn, og så rådgiver han frivilligt i Mødrehjælpens retshjælp.

Du kan læse mere om advokat Rasmus Hedegaard på denne side.