top of page

Nyheder

  • 21. jan. 2021
  • 1 min læsning

Skilsmissetallene er tilsyneladende påvirket af en lovændring og effektiviseringer.


ree

En opgørelse over antallet af skilsmisser i Danmark viser, at allerede efter årets første tre kvartaler lå antallet af separationer og skilsmisser i Danmark væsentligt højere i 2020 end det var tilfældet i hele 2019.



Herunder ses antallet af indkomne ægteskabs-sager til Familieretshuset i perioden 2016-20. Det skal bemærkes, at der her er tale om indkomne sager og ikke de afsluttede sager, som denne sammenhæng reelt handler om.

ree

”Et efterslæb”


Det kunne rejse overvejelsen, om forårets corona-nedlukning af Danmark måske sætter mange par på en hård ægteskabelig prøve.


Men dét afviser Familieretshuset umiddelbart.


De forklarer således, at ”Familieretshuset i løbet af året indhentede et efterslæb i behandlingen af ansøgninger om separation og skilsmisse”, og at der ”dermed blev der udstedt flere endelige bevillinger”.


Kontorchef Søren Aakjær Gam uddyber: ”Vi kan se, at antallet af anmodninger om separation og skilsmisse er nogenlunde stabilt år for år. Når det samlede skilsmissetal alligevel ligger væsentligt højere i 2020, så handler det bl.a. om, at vi i Familieretshuset i løbet af året fik optimeret sagsbehandlingen og nedbragt bunken af skilsmisseansøgninger. Vi omlagde arbejdsgange og processer, som gav udslag i højere effektivitet, ligesom vi også i foråret kunne gøre brug af nogle ekstra ressourcer, der blev frigivet andetsteds pga. Covid-19”.



Betydningen af den afskaffede refleksions-periode


Desuden blev den obligatorisk refleksions-periode på 3 måneder afskaffet pr. 1. juli 2020. Dét betød, at flere end 1.500 sager afventede endelig behandling i Familieretshuset; et tal, der i sidste ende landede på omkring 4.000 sager.


 
 
 

Regeringen har et lovforslag undervejs, der skal forhindre negativ social kontrol, herunder i skilsmisse-relaterede sammenhænge. Nu er en evaluering af indsatsen udkommet.


ree

Én af de sager, som ”Skilsmissefamilien” løbende følger, handler om indsatsen mod negativ kontrol. Her vil regeringen blandt andet forhindre, at kvinder fastholdes i religiøse ægteskaber mod deres vilje samt hjælpe kvinder, der gerne vil være en del af Danmark, men som bliver forhindret i det af deres familier og omgangskreds.


Nu er evalueringen af ”National handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol” udkommet. Den er gennemført af COWI for ”Styrelsen for International Rekruttering og Integration” i perioden 2017-2020.



”Et skridt på vejen”


Evalueringen dækker mange forskellige sammenhænge, hvor den særligt for vores interesse i skilsmisse-relaterede sammenhænge forholder sig til temaet på denne måde:


Et konsortium bestående af ”Al´s Research” og ”Dansk Flygtningehjælp” har udviklet og gennemført en kampagne i form af undervisnings- og debat-tilbud. Formålet med initiativet var ifølge evalueringen at ”give flygtninge og indvandrere viden, som de kan bruge til at handle i forhold til barrierer for ligestilling og den negative sociale kontrol, de kan opleve i deres hverdag”.


I perioden blev der afviklet 108 kurser over hele landet, og ifølge evalueringen har der været ”stor efterspørgsel på kurserne”.


Desuden vurderes det, at ”deltagernes nyligt tilegnede viden om rettigheder, ligestilling og negativ social kontrol inden for økonomi, skilsmisse, vold, seksualitet, familieret og mobilitet må forventes at udgøre et skridt på vejen til ændring af adfærd”.


Det fremgår blandt andet af resultaterne, at ”87 procent af deltagerne er enige eller meget enige i, at de har lært noget nyt om henholdsvis ægteskab og skilsmisse, kvinders rettigheder og ligestilling i Danmark generelt”.


Hertil kommer, at ”ca. 90 procent er enige eller meget enige i, at de har lært noget nyt om mænds og kvinders roller på arbejdsmarkedet, vold i familien og opdragelse af børn og unge i Danmark” – samt en række andre konklusioner.



”En glad minister”


Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) udtaler ifølge ministeriet:


"Jeg er en glad minister. Rapporten viser, at vi er blevet bedre til at hjælpe de mange unge, der er udsat for negativ social kontrol. Men jeg tror desværre kun vi ser toppen af isbjerget. Vi ved fra undersøgelser, at alt for mange unge ikke selv kan vælge deres kæreste og leve et normalt dansk ungdomsliv. Derfor kommer vi nu til at skrue yderligere op for indsatsen imod negativ social kontrol”.


I alt 22 initiativer har styrket det forebyggende og håndterende arbejde i 86 kommuner, herunder en ny sikkerhedskonsulentordning, et øget antal udslusningsboliger, opkvalificering af frontpersonale, rådgivning til kommuner og psykologhjælp til personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.


”Skilsmissefamilien” dækker som nævnt fortsat lovforslaget om negativ social kontrol.


 
 
 

En skandale, hvor banale fejl medførte retssager om svindel, har væltet den hollandske regering.


ree

Sidste måned, skriver DR, udkom en rapport med den sigende titel ”Uretfærdighed uden fortilfælde” i Holland. Ifølge konklusionen har de hollandske skattemyndigheder fra 2012 til 2019 beskyldt tusinder af børnefamilier for svindel med børnepenge og uretmæssigt krævet store beløb tilbagebetalt - med store konsekvenser som fattigdom, flytninger og samlivsbrud for mange af de berørte familier.


Ifølge DR peger rapporten på, at ”fundamentale retstatsprincipper er blevet brudt” i forbindelse med, at 26.000 børnefamilier blev udpeget som svindlere på grund af mindre fejl så som manglende underskrifter eller forkert udfyldt blanketter. Og samtidig havde familierne ikke mulighed for at appellere afgørelserne.



"En fjende af folket"


I forgårs valgte formanden for oppositionspartiet Socialdemokraterne, Lodewijk Asscher, at trække sig som formand på grund af sin rolle i sagen som tidligere socialminister. Ifølge DR afviser han at have haft kendskab til, at skattemyndighederne "uretmæssigt jagtede tusinder af familier", men medgiver, at myndighedernes fejl har "gjort staten til en fjende af folket".


Og i går oplyste den hollandske premierminister, Mark Rutte, så, at hans regering træder tilbage. Her sagde han ifølge DR, at ”uskyldige mennesker er blevet kriminaliseret og har fået deres liv ødelagt”.


Mark Rutte havde dog tidligere sagt, at han var imod at opløse regeringen, der bestod af fire partier, på grund af et behov for stabilitet under coronakrisen og i øvrigt også, at der blot er to måneder til det kommende hollandske parlamentsvalg. Men da regeringen risikerede et mistillidsvotum i næste uge, traf Mark Rutte selv beslutningen om at opløse sig selv.


 
 
 

Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page