Regeringen har vedtaget et lovforslag om en styrket indsats mod negativ social kontrol. Denne artikel følger sagen fra start til slut.
Seneste opdatering (9. marts 2021 - tredjebehandling i Folketinget):
Seneste opdatering (9. marts 2021 – tredjebehandling i Folketinget):
Punktet var i forbindelse med andenbehandlingen blevet delt i to.
Første del handlede om den nye § 260 (se næste afsnit).
95 stemte på lovforslaget: 93 stemte for, 0 stemte imod og 2 stemte hverken for eller imod.
Dermed er lovforslaget vedtaget med ikrafttræden den 15. marts 2021.
Anden del handlede om justeringer af flygtningeloven i samme sammenhæng (se næste afsnit).
94 stemte på lovforslaget: 78 stemte for, 16 stemte imod og 0 stemte hverken for eller imod.
Dermed er lovforslaget vedtaget med ikrafttræden den 15. marts 2021.
Tidligere opdatering (2. marts 2021 - andenbehandling i Folketinget):
Sagen blev i dag andenbehandlet i Folketinget.
Der var stillet ændringsforslag til lovforslaget, som blev vedtaget: dels blev det oprindelige lovforslag teknisk delt i to, og dels blev lovens ikrafttræden ændret fra den 1. marts 2021 til den 15. marts 2021.
Første del handlede fortrinsvis om en ny § 260 a i Straffeloven om religiøse vielser. Den lyder:
”Den, som forestår en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller indgåelsen af et andet ægteskabslignende forhold med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”.
Og videre i stk. 2: ”På samme måde straffes den, som lader sit barn indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold, og den, som efter at være fyldt 18 år frivilligt indgår i en religiøs vielse uden borgerliggyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold med en person under 18 år”.
Anden del består hovedsagelig af justeringer af flygtningeloven, hvorved der ikke kan gennemføres en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold mod eget ønske eller ved tvang.
Formanden sendte efterfølgende sagen videre til tredjebehandling i Folketinget, som efter planen sker den 9. marts 2021, med efterfølgende afstemning.
Tidligere opdatering (23. februar 2021 - tidsplan):
Lovforslaget bliver efter planen videre behandlet således:
2. behandling planlagt til 2. marts 2021
3. behandling planlagt til 9. marts 2021
Tidligere opdatering (2. februar 2021 - betænkning fra udvalg):
Udlændinge- og Integrationsudvalget har udgivet sin betænkning, som kan læses ved at følge dette link.
Der var enkelte ændringsforslag:
"Det foreslås, at lovforslaget deles, således at forslagene om ændring af straffeloven og lov om pas til danske statsborgere m.v. samles i et lovforslag sammen med de forslag om ændring af udlændingeloven, der vedrører nægtelse af udstedelse og inddragelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, skærpelse af indvandringsprøvens sprogprøve, udvidelse af adgangen til at inddrage en opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. samt ligestilling af bl.a. voldsramte udlændinge, der er ægtefællesammenført med flygtninge og søger om forlængelse af opholdstilladelsen, og voldsramte udlændinge, der er ægtefællesammenført med flygtninge og er i en inddragelsessituation. Forslagene om ændring af udlændingeloven, der vedrører skærpelse af udvisningsreglerne og skærpelse af karensperioden ved familiesammenføring med børn, foreslås samlet i et andet lovforslag".
Desuden forslås det, at "lovens ikrafttræden udskydes fra den 1. marts 2021 til den 15. marts 2021".
Tidligere opdatering (21. december 2020 - førstebehandling i Folketinget):
I dag blev sagen førstebehandlet i Folketinget.
Herunder følger enkelte udsagn fra de politiske ordførere.
Lars Aslan Rasmussen (S):
"Med dette lovforslag foreslår vi bl.a., at negativ social kontrol skrives ind i straffelovens bestemmelse om psykisk vold. Derudover strammer vi grebet om imamer, der bidrager til den negative sociale kontrol, eksempelvis ved at udarbejde religiøse skilsmissekontrakter. Vi foreslår også at forbyde religiøse vielser af mindreårige og skærper straffen for at fastholde en person i et tvangsægteskab indgået ved religiøs vielse. Dernæst vil vi gøre det muligt at nægte at udstede eller inddrage et barns pas eller rejselegitimation, i tilfælde hvor der er grund til at antage, at barnet vil blive sendt til udlandet for at blive viet religiøst".
Mads Fuglede (V):
"Vi vil i Venstre ikke acceptere, at der er miljøer i Danmark, hvor ligestilling er sat helt ud af spil – hvor mænd mener, at de er mere værd end kvinder; hvor ægtemænd, fædre og brødre tyranniserer kvinder og piger, og hvor kvinder umyndiggøres og fratages deres frihed. I Danmark har vi ligestilling, og vi skal selvfølgelig have lige muligheder".
Pia Kjærsgaard (DF):
"Mange af forslagene kan kun føres ud i livet og blive til virkelighed, hvis myndighederne ude lokalt er vågne og smider berøringsangsten og melder tilbage, hver gang de ser et tegn på negativ social kontrol. Der er ingen tvivl om, at man mange, mange steder godt er klar over, at det er helt galt".
Kristian Hegaard (RV):
"Den seneste tid har der bl.a. været fokus og opmærksomhed på skilsmissekontrakter, hvor en skilsmisse åbenbart kun må finde sted under visse situationer. Den går selvfølgelig ikke i et frit og lige demokratisk samfund".
"Derudover er vi også ret skeptiske over for de regler, der handler om udvisning og familiesammenføring, som er blevet blandet ind i det her. Det ser vi gerne være for sig, og det håber vi på at man kan finde en løsning for særskilt i den kommende lovproces, som vi i Radikale Venstre ønsker at bidrage konstruktivt til, fordi et opgør med negativ social kontrol er afgørende i et demokratisk samfund som Danmark".
Halime Oguz (SF):
"De føromtalte kvinder, deres døtre og døtrenes døtre skal vi tage hånd om. De har fået indprentet en forkvaklet opfattelse af deres rolle i forhold til manden, som lyder, at manden både må elske og slå dem, og at det er kvindens eget ansvar så vidt muligt at undgå at blive udsat for vold fra mandens side. Det er helt klart, at mange af disse kvinder lever en rædsom tilværelse, og den eneste trøst, de har at ty til, er at blive mere religiøse og håbe på en belønning efter døden. Med dette lovforslag skal vi give dem troen på et liv før døden".
Rosa Lund (EL):
"I Enhedslisten ønsker vi ikke, at nogen skal udsættes for negativ social kontrol. Vi er modstandere af tvang, og vi er sikre på, at vi med en stor forebyggende indsats kan arbejde målrettet imod den negative sociale kontrol, som alt for mange år unge desværre er udsat for. I Enhedslisten kan vi godt støtte præciseringen af straffelovsbestemmelsen, således at der ikke længere er tvivl om, at negativ social kontrol er at sidestille med andre former for psykisk vold. Om end det nok allerede er omfattet af bestemmelsen, synes vi, det er rigtig fornuftigt, at man nu sætter en stor, fed streg under det".
Marcus Knuth (KF):
"Indsatsen mod negativ social kontrol er noget, vi i Konservative går rigtig, rigtig meget op i. Det er ikke lang tid siden, vi havde udlændinge- og integrationsministeren, justitsministeren og udenrigsministeren i fælles samråd på baggrund af en sag fra en af vores egne konservative byrådskandidater, Roya Moore, som har iransk baggrund, og som oplevede at blive ringet op af den iranske ambassade, der sagde, at for at hendes skilsmisse kunne blive anerkendt i Iran, skulle hun også lige et smut forbi Imam Ali-moskéen og have den godkendt der, og det er jo fuldstændig afsindigt".
Pernille Vermund (NB):
"Det her konkrete lovforslag handler jo om en række tiltag, som i bund og grund handler om islam, og som i bund og grund også handler om det islamiske ægteskab og den tvang, der er i islamiske forhold; muslimske kvinder, som fastholdes af islamiske regler i et samfund, hvor islamiske regler ikke har nogen gyldighed. Og jeg bliver nødt til at sige og påpege i dag, som jeg har sagt det mange gange før – og ministeren og ordførererne er sikkert ved at være trætte af mig efterhånden, når jeg nævner det – at når vi har en lovgivning, hvor vi anerkender islamiske trossamfund og giver dem privilegier, som bl.a. handler om, at de får ret til at vie ægtefolk, så må vi også forvente, at det islamiske ægteskab, nikkah, er en del af prisen, vi betaler. Så når vi med den ene hånd anerkender trossamfundene og giver dem det privilegie, at de gerne må vie ægtefolk islamisk, og så samtidig siger, at vi faktisk ikke vil acceptere de vilkår, der er i det islamiske ægteskab, så er der altså noget, der stritter i hver sin retning, og som jeg synes vi skal se på".
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S):
"Der er kvinder og mænd – men flest kvinder – i Danmark, der lever i ægteskaber og ægteskabslignende forhold, som reelt set er fængsler, og hvis de ønsker at frigøre sig, risikerer de at blive udsat for trusler og intimidering, og det er helt åbenlyst, at det skal stoppes. Vi skal selvfølgelig ikke på nogen måde lade et regelsæt, der er baseret på en gammeldags tankegang, stå over danske regler eller vores værdier. Regeringen vil derfor gøre meget mere for at dæmme op for alle hjørner af social kontrol, for vi skal ikke acceptere parallelsamfund, parallellovgivning, hvor man opdrager børn og undertrykker kvinder og tvinger dem ind i et ægteskab eller de ikke kan blive skilt".
Skriftlig fremsættelse (16. december 2020):
Her enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) stod for:
"Trods årtiers indsats er der fortsat integrationsproblemer i Danmark i form af manglende beskæftigelse, kriminalitet, ghettodannelse, negativ social kontrol og fremkomsten af parallelsamfund, hvor man forsøger at opretholde normer og værdisæt, som er meget, meget langt væk fra det, som skal kendetegne et frit og demokratisk samfund som det danske".
"Ægteskabet skal være et ligeværdigt valg mellem to mennesker. Ikke et fængsel, man lokkes ind i som mindreårig eller fastholdes i ved hjælp af religiøse ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakter over".
"Regeringen finder i den forbindelse anledning til at præcisere, at udøvelse af negativ social kontrol gennem ægteskabs- og skilsmissekontrakter efter omstændighederne kan være strafbart efter bestemmelsen".
"Regeringen vil i den forbindelse gøre det muligt for myndighederne at nægte at udstede eller inddrage et barns pas eller rejselegitimation i tilfælde, hvor der er grund til at antage, at barnet vil blive sendt til udlandet for der at indgå ægteskab eller religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold, så forældrene ikke har mulighed for at sende barnet til udlandet".
Om sagen (7. november 2020 - om sagen):
Hen over sensommeren 2020 blev der i forskellige sammenhænge rettet fokus på religiøse ægteskaber og skilsmisse-kontrakter, der fastholdt muslimske kvinder i en uholdbar situation. Dette skrev ”Skilsmissefamilien” blandt andet om i denne artikel omhandlende en VIVE-rapport om at være fastlåst i et religiøst ægteskab og i denne artikel om problematiske skilsmisse-kontrakter i Odense, som boligministeren fandt ”fuldstændig forrykt og uacceptabelt”.
Siden har regeringen sendt et udkast til et nyt lovforslag i høring.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det blandt andet (med vores fremhævninger):
”Integration handler ikke kun om sprog og arbejde, men i mindst lige så høj grad om værdier og kulturelle barrierer. Danmark er et samfund, hvor vi selv bestemmer, f.eks. hvilken uddannelse vi vil tage, hvem vi vil være kæreste og giftes med, og om vi vil skilles. Det er derfor en hovedprioritet for regeringen at hjælpe dem, der udsættes for negativ social kontrol, i deres frihedskamp. Regeringen vil forhindre, at kvinder fastholdes i religiøse ægteskaber mod deres vilje og hjælpe kvinder, der gerne vil være en del af Danmark, men som bliver forhindret i det af deres familier og omgangskreds”.
”Ægteskabet skal være et ligeværdigt valg mellem to mennesker. Ikke et fængsel, man lokkes ind i som mindreårig eller fastholdes i ved hjælp af religiøse ægteskabs-og/eller skilsmissekontrakter. Regeringen vil derfor præcisere ordlyden af straffelovens bestemmelse om psykisk vold, så det klart signaleres, at negativ social kontrol udgør kerneområdet for bestemmelsens beskyttelse”.
"Regeringen vil endvidere forbyde religiøse vielser af mindreårige i Danmark, således at religiøse forkyndere eller andre personer, der står for en religiøs vielse eller indgåelsen af et andet ægteskabslignende forhold mellem mindreårige, skal kunne straffes”.
Høringsfristen er angivet til den 24. november 2020 med forventet ikrafttræden den 1. marts 2021.