Aktuel sag: at give voldsudsatte ret til opholdstilladelse

Folketinget behandler et beslutningsforslag om at give voldsudsatte familiesammenførte ret til egen opholdstilladelse ved samlivsbrud.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Rosa Lund, Pelle Dragsted, Peder Hvelplund, Trine Pertou Mach, Søren Egge Rasmussen, Leila Stockmarr, Søren Søndergaard, Victoria Velasquez og Mai Villadsen – alle fra Enhedslisten.

Beslutningsforslaget, der knyttes til Udlændinge- og Integrationsudvalget og minister Kaare Dybvad Bek (Socialdemokratiet), kan læses her.

Sambehandles

Det skal bemærkes, at dette lovforslag sambehandles sammen med to andre beslægtede lovforslag. Disse er ifølge forslagsstillerne delt op for at give mulighed for at forholde sig til de enkelte dele frem for et samlet lovforslag.

Der er tale om B 120 (at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7.), B 121 (at ændre dokumentationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7) og B 122 (at give voldsudsatte familiesammenførte ret til egen opholdstilladelse ved samlivsbrud).

”Skilsmissefamilien” følger kun B 122, som er mere overordnet end de to øvrige.

 Skriftlig fremsættelse (25. februar 2025):

Overordnet fremgår det:

”Formålet med forslaget er at give familiesammenførte voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen for, at de herved mister deres opholdstilladelse”.

Herefter følger bemærkninger til forslaget:

”Beslutningsforslaget er et af tre forslag om voldsudsatte familiesammenførte, som sambehandles i Folketinget. Forslagene er delt op for at give Folketingets medlemmer mulighed for at forholde sig til de enkelte dele af forslagene frem for et samlet forslag”.

”Ifølge Socialstyrelsens undersøgelse af vold i nære relationer har næsten halvdelen af kvinder på de danske kvindekrisecentre etnisk minoritetsbaggrund”.

”Disse kvinder bor på krisecentre, fordi de ellers lever i voldelige forhold. Mange af disse kvinder er familiesammenførte med en herboende partner, hvorfor deres opholdstilladelser er samlivsbetinget. Det stiller familiesammenførte voldsudsatte i en sårbar situation, da de risikerer at miste deres opholdstilladelse, hvis de forlader partneren”.

”Læg hertil, at de herved kan risikere at miste kontakten til deres børn og at blive hjemsendt til lande, hvor fraskilte kvinder er meget dårligt stillede. Det betyder, at mange familiesammenførte voldsudsatte bliver hos deres voldelige partner”.

”Det faktum, at bestemmelsen anvendes så sjældent, skyldes formentlig først og fremmest, at for få kender muligheden, og hernæst, at dem, der gør, sjældent tør løbe risikoen ved at miste deres opholdstilladelse ved et samlivsbrud og derfor vælger at blive i voldelige forhold. Det skyldes ifølge forskere, at bestemmelsen stiller høje krav til dokumentation og integrationsvillighed, men også, at muligheden for at opretholde sin opholdstilladelse, selv i tilfælde, hvor den voldsudsatte lever op til disse høje krav, stadig ikke er garanteret”.

Om at komme følelsesmæssigt over en skilsmisse

Det kan være en stor udfordring at komme over en skilsmisse. Her giver en amerikansk skilsmisseadvokat en række gode råd til at tage udfordringen op.

I en artikel fra slutningen af marts måned i år forholder skilsmisseadvokaten Esther R. Donald sig til nogle tilgange om at komme over en skilsmisse.

"Hvor lang tid...?"

Det indledende spørgsmål handler om hvor lang tid, det kan tage at komme over sin skilsmisse.

Hendes svar er, at det er individuelt og afhænger af en række faktorer: bl.a. længden af ​​ægteskabet, mængden af ​​følelsesmæssig investering og niveauet af støtte. Disse forhold påvirker således personens tid til at komme sig. For nogle kan det tage år at komme videre efter skilsmisse, men andre oplever at komme sig på måneder eller endda uger.

Hun oplever, at nogle mennesker opnår resultater ved at fokusere på egenomsorg, mens andre vælger at fokusere mere på deres karriere.

Og selv om der ikke findes entydige tilgange, peger Esther R. Donald på flere tilgange, der ser ud til at give resultater:

1. at forstå den følelsesmæssige påvirkning

En skilsmisse kan vække stærke følelser som f.eks. sorg, vrede, forræderi eller endda skam. Samtidig er det normalt at opleve eksempelvis tristhed, frustration eller vantro.

At genkende og tillade sig selv at bearbejde disse følelser er det første skridt i at lære at få det bedre. Her kan det hjælpe at skrive dagbog, tale med en betroet ven eller søge terapi.

2. prioritere sin egenomsorg

Den anden tilgang handler om at fokusere på sin egenomsorg og sit fysiske, følelsesmæssige og mentale velvære. Dét kan man eksempelvis gøre gennem fysisk aktivitet, ordentlig søvn og god ernæring, der kan forbedre éns humør og modstandskraft markant.

Desuden kan man engagere sig i mindfulness, meditation eller hobbyer, der kan hjælpe én med at genopbygge sin selvtillid og genvinde sin selvfølelse.

3. et stærkt støttende netværk

Denne tilgang handler om, at man skal gribe ud efter sit eksisterende netværk og eventuelt udvide det. Det kan ske til det nære netværk af familie eller venner – eller et professionelt netværk af professionelle rådgivere eller lignende. Der kan også være mulighed for at søge ind i støttegrupper for skilsmisseramte.

At forbinde sig med ligesindede kan give en følelse af validering og forståelse for éns nuværende situation, samtidig med at det inspirerer til håb for fremtiden.

En finansiel rådgiver kan hjælpe med bedre at forstå og tage kontrol over sin egen økonomiske fremtid. Dette kan især være nyttigt, hvis éns ægtefælle var dén, der primært stod for økonomien under ægteskabet.

4: at genopdage sig selv

Esther R. Donald peger også på, at man i forbindelse med skilsmisse kan miste sig selv af syne og hvem, man virkelig er. Mange, skriver hun videre, binder deres selvfølelse til deres ægtefælle under ægteskabet, og derfor kan skilsmisse tvinge én til at omdefinere sin identitet og livsmål.

Hun betoner, at mange vil finde dét skræmmende, men skriver også, at det faktisk kan være en fantastisk mulighed for personlig vækst og for at skabe dét liv, man altid har ønsket sig.

Konkret kan man f.eks. prøve at tage gamle hobbyer op eller dykke ned i noget nyt, kaste sig over kreative sysler eller starte fysiske aktiviteter.

Uanset om man gennemfører et personligt projekt, går videre i sin karriere eller opbygger stærkere relationer, kan målsætningerne hjælpe én med at udvikle en ny følelse af formål for sig selv.

”En frisk start”

Esther R. Donald afslutter sine råd med et positivt blik ind i læserens fremtid:

”Det er aldrig for sent at skabe meningsfulde oplevelser. Omfavn denne tid som en chance for at udforske lidenskaber, opbygge nye relationer og genfinde din uafhængighed. Se ensomhed som en gave, der giver dig mulighed for at fokusere på din lykke uden at gå på kompromis. Uanset om det er at dyrke hobbyer, rejse eller sætte nye mål, er mulighederne uendelige, når du ændrer dit perspektiv for at se dette kapitel som en frisk start”.

Artiklens forfatter

Esther R. Donald er en skilsmisse-advokat fra den amerikanske delstat Texas.

Du kan læse mere om hende på denne eksterne side.

Undersøgelse: kvinders økonomi efter skilsmisse

En skilsmisse kan give store økonomiske udfordringer. Men en tysk undersøgelse peger på to hovedforklaringer på, hvorfor nogle kvinder formår at genrejse deres økonomi.

Der har tilsyneladende længe været en opfattelse af, at kvinder konsekvent oplever store og vedvarende økonomiske tab efter skilsmisse.

En tysk undersøgelse fra slutningen af sidste år viser dog et lidt andet billede.

To hovedårsager til bedre økonomi

For godt nok oplever mange kvinder økonomiske tilbageslag umiddelbart efter en skilsmisse, men undersøgelsen viser, at en del faktisk genrejser deres økonomi. Inden for de første tre år efter skilsmissen var halvdelen af ​​kvindernes økonomi således på deres tidligere indkomstniveau – og nogle havde endda bedret den.

Dét er der ifølge undersøgelsen to hovedårsager til: den ene er den åbenlyse, at nogle kvinder finder ind i nye parforhold. Den anden er, at nogle kvinder lægger flere timer på arbejdsmarkedet, opkvalificerer sig og lignende.

Undersøgelsen viser også, at dét at have børn ikke nødvendigvis hæmmer det økonomiske opsving så meget som hidtil antaget. Dét, der skiller sig ud, er tilpasningsevnen og modstandskraften hos mange kvinder, som med succes navigerer tilbage til finansiel stabilitet.

Forskerne bag undersøgelsen påpeger, at resultaterne antyder en mere nuanceret forståelse af de økonomiske konsekvenser af skilsmisse på kvinder: at de ikke er ”ofre” for vedvarende økonomisk belastning, men som ”aktive agenter”, der er i stand til at komme sig.

Det fremgår dog ikke af beskrivelsen af undersøgelsen, om man har medtaget de særlige økonomiske forhold, der kan være gældende i en skilsmissefamilie – herunder børnebidrag, offentlige tilskud / ydelser og lignende.

Der er stadig en sårbar gruppe

De påpeger dog også, at der er en sårbar gruppe bestående af cirka hver tiende fraskilte kvinde. Disse kvinder er overvejende lavtuddannede, arbejder ikke før skilsmisse, med børn i husstanden og finder ikke en ny partner efter skilsmisse.

Og her kan være et behov for dét, undersøgerne kalder ”understøttende socialpolitikker” med formålet at hjælpe dem til økonomisk genopretning.

Tysk-hollandsk forskergruppe

Undersøgelsen blev lavet af forskerne Thomas Leopold (”Institute of Sociology and Social Psychology” ved Kølns Universitet) og Matthijs Kalmijn (”Demographic Institute” ved Groningens Universitet).

Den omfatter 3.000 skilsmisser og separationer fra en tysk socio-økonomisk datapulje.

Du kan læse mere om undersøgelsen via dette eksterne link.