Kort debat om kontaktbevarende samvær

Et spørgsmål om den åbne høring for nylig kom til at kredse om kontaktbevarende samvær, som spørgeren efterlyste som udgangspunktet i sager med brudt kontakt mellem forælder og barn.

For et par uger siden holdt Folketingets Social- og Ældreudvalg en åben høring om det familieretlige system. Det blev en både informativ og dramatisk dag, hvor flere oplægsholdere satte fokus på de ting, der efter deres mening ikke fungerer, især omkring Familieretshuset.

I forlængelse af høringen stillede Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre for nylig et såkaldt § 20-spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag (Socialdemokratiet).

Spørgsmålet lød: ”Hvilke nye tanker eller opfattelser har høringen den 28. oktober 2021 om familieretssystemet givet anledning til for ministeren?”

Astrid Krag var ikke selv til stede ved høring, men oplyste, at hun havde fået de forskellige oplæg og debatten refereret.

"Et kvalificeret indblik"

I sit svar til Marlene Ambo-Rasmussen svarede ministeren blandt andet:

”Jeg er helt enig i, at det er godt, at vi som politikere får et kvalificeret indblik i, hvordan den familieretlige reform fungerer i praksis. Derfor inviterede jeg også udvalget på et besøg i Familieretshuset i september, hvor nogle af de medarbejdere, der behandler sagerne, fortalte, hvordan der helt konkret arbejdes, bl.a. med de meget konfliktfyldte sager, som fylder mest i debatten”.

Og videre: ”Jeg mener fortsat, at større ændringer af reformen bør afvente den evaluering af systemet, som det med aftalen om det nye system er blevet besluttet at igangsætte, og så holder jeg fast i, at vi altid vil stå på barnets side i de meget konfliktfyldte skilsmisser”.

Herefter fulgte en kort dialog mellem Marlene Ambo-Rasmussen og Astrid Krag, som du kan læse i sin helhed her – og herunder følger korte og centrale uddrag fra debatten, der kredsede omkring spørgsmålet om overvåget og kontaktbevarende samvær.

Marlene Ambo-Rasmussen:

”Jeg hører også, at ministeren er åben over for, at vi får justeret den her reform, for det er netop en stor og meget livsindgribende reform for både børn og forældre i det her system. Men situationen er jo rigtig, rigtig alvorlig, fordi vi netop ser nogle af de her sager med de her frygtelige forløb, og det gælder både for faren og moren, men det går jo i sidste ende ud over barnet”.

Og videre: ”Burde der ikke altid være en eller anden form for overvåget eller kontaktbevarende samvær i de her sager, netop fordi vi kan se, at barnet på den lange bane altså risikerer at miste kontakten til den ene forælder?”

Astrid Krag:

”Efter loven kan der allerede træffes midlertidig afgørelse om samvær, mens sagen behandles. Kontaktbevarende samvær var jo noget, man indførte med chikanepakken – jeg mener, det var tilbage i 2015. Det fastsættes ikke, hvis det ikke vurderes at være det bedste for barnet. Så hvis det, spørgeren fra Venstre spørger mig om, er, om jeg mener, at vi skal gøre op med det, så det altid skal fastsættes, må jeg sige: Nej, jeg mener, det er rigtigt, at vi holder fast i, at det skal være det bedste for barnet”.

Marlene Ambo-Rasmussen:

”I forhold til det med midlertidig afgørelse er det jo rigtig fint, at det står skrevet ned, men problemet er bare, at ude i den virkelige verden har man forældre, der vender tilbage og fortæller – for nogles vedkommende – fuldstændig hjerteskærende, at de mister kontakten til et eller flere børn resten af livet. Det er godt nok en meget voldsom konsekvens af, at man ikke pr. automatik har en form for kontaktbevarende eller overvåget samvær, så længe beskyldningerne fra de her forældre flyver gennem luften”.

Astrid Krag:

”I dag har vi et princip, der hedder, at det kan fastsættes, medmindre det ikke vil være det bedste for barnet. Vi skærmer barnet. Det er forfærdeligt at være barn i de her meget konfliktfyldte skilsmisser. Det er også forfærdeligt for de voksne, men det er meget forfærdeligt for et barn, som er uden skyld i det. Og derfor er det et afgørende princip, at vi skal skærme barnet. Og hvis det ikke er det, Venstre vil gøre op med, så forstår jeg faktisk stadig ikke, hvad det er, Venstre sigter efter. For i forhold til en automatik er det sådan, at i dag skal man søge. Er det bare en automatik, man vil have, eller vil man også have, at vi skal fjerne det her værn, hvor vi skærmer børnene?”

"Rimeligt at tage penge fra Familieretshuset?"

En folketingspolitiker spurgte ind til baggrunden for, at Familieretshuset tilsyneladende mister midler på Finansloven.

Familieretshuset har de senere år fået ekstra midler for at afhjælpe dén underfinansiering, som det nye familieretlige system tilsyneladende har haft.

I starten af oktober stillede folketingsmedlem Marlene Ambo-Rasmussen (Venstre) et spørgsmål til Social- og ældreminister Astrid Krag (Socialdemokratiet) om Familieretshusets økonomi. Ambo-Rasmussen pegede således på, at det ifølge teksten til Finansloven fremgik, at Familieretshuset så ud til at få færre penge de kommende år.

Spørgsmålet, som Marlene Ambo-Rasmussen stillede, lød:

” Er det ministerens holdning, at det er rimeligt at tage penge fra finanslovens § 15.12.01 ”Familieretshuset”, når der de seneste år har vist sig at være problemer med driften med den hidtidige finansiering?”.

”Skyldes ikke, at man tager penge fra Familieretshuset”

Senere på måneden kom svaret så fra social- og ældreminister Astrid Krag. Og det viste sig, faldet hang sammen med, at de penge, der tidligere var afsat ekstraordinært for at ”understøtte en god start for det nye system”, var aftagende.

Her følger Astrid Krags svar i sin helhed:

”Familieretshuset blev oprettet den 1. april 2019 som følge af ”Aftale om ét samlet familieretligt system”, der blev indgået af den daværende regering og alle Folketingets partier i marts 2018. Grundet implementeringsudfordringer er der efterfølgende tilført store midlertidige bevillinger med det formål at håndtere de initiale implementeringsvanskeligheder. Således blev der med Finansloven for 2020 afsat over 100 mio. kr. i 2020 til et generelt løft af Familieretshusets aktiviteter. Derudover er der med Finansloven for 2021 foretaget et markant løft af Familieretshusets økonomi i perioden 2021-2024, i overensstemmelse med ”Aftale om nedbringelse af ventetider i Familieretshuset”. Midlerne har bl.a. til formål at sikre, at Familieretshuset kan bruge sine kræfter på at afvikle sagspuklen og nedbringe ventetiden for borgerne. Der er redegjort for bevillingstilførslen i tabel 1.

(Her fremgår i Folketingets materiale en tabel, hvor følgende fremgår: i Finansloven er der afsat 104 mio. kr. Og i Finanslov 2021 er der afsat midler til de efterfølgende 4 år, svarende til 238,4 mio. kr. i 2021, 221,8 mio. kr. i 2022, 205,2 mio. kr. i 2023 og 171,2 mio. kr.)

Det fremadrettede bevillingsfald for Familieretshuset skyldes således ikke, at man ”tager penge” fra Familieretshuset. Det er derimod udtryk for, at de midler, man afsatte midlertidigt for at understøtte en god start for det nye system, er aftagende, i overensstemmelse med aftalerne bag.

Ny bog: fædre bliver ikke forskelsbehandlet

I en ny bog peger forfatterne på, at fædre ikke bliver forskelsbehandlet i f.eks. Familieretshuset. Der er derimod andre faktorer i spil, når f.eks. mødre oftere bliver bopælsforældre end fædre.

For nogle vil dén tilgang givetvis overraske, men Politiken har allerede læst den nye bog (der udkom for få dage siden) og fortæller i en artikel, der er bag betalingsmur, om sammenhængen: ”Er der så noget om snakken? Bliver fædre systematisk forskelsbehandlet, når Familieretshuset træffer afgørelse om samvær? Det korte – og måske for nogen overraskende – svar er nej. Der er forskel i den tid, som mødre og fædre har med deres børn efter skilsmisse og efter en tur i Familieretshuset. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 86 procent af bopælsforældre er mødre. Men den kønsmæssige forskel i afgørelser om samvær afspejler traditionelle kønsrollemønstre samt bredere samfundsstrukturer og -normer snarere end egentlig kønsmæssig diskrimination i myndighedsudøvelsen”.

Og videre: ”Bogens overordnede konklusion er derfor kompleks, men kan alligevel opsummeres ret enkelt: de ansatte i Familieretshuset diskriminerer ikke aktivt eller i betydelig grad mellem mor og far. Vi kan ikke helt afvise, at forskelsbehandling af fædre kan forekomme i enkelte sager. Men sagsbehandlingen er præget af andre og langt mere betydelige forhold end forældrenes status som enten ”mor” eller ”far”.

I går genudsendte ”Skilsmissefamilien” sin artikel om samværsordninger fra august sidste år. Heri beskrives netop dén kompleksitet, som valget af bopæl og samværsordning skal ses i: at der er mange faktorer som tilknytning, geografiske afstande, omfanget af samarbejde og meget andet, der samlet set skal klarlægges, vurderes og vægtes – og derigennem føre til et klart og bevidst valg af samværsordning.

Derfor kan en forventning om at blive mødt som ligeværdige forældre viste sig misforstået, hvis éns egen skilsmissefamilie ikke understøtter det. For eksempel er der store kønsmæssige forskelle i måderne, vi indretter os på og lever som familier, når man ser på hvem, der tager barsel, sygedage og så videre - og de forskelle kan sagtens få betydning i samværssagen.

”Køn og ulighed i samværssager”

Den nye bog hedder ”Køn og ulighed i samværssager” og er skrevet af Mette Bisgaard (post.doc ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet), Vibeke Lehmann Nielsen (professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet) og Mogens Jin Pedersen (lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet).

Under overskriften ”Diskriminerer Familieretshuset fædre i samværssager?” beskriver forlaget Unipress bogen således:

”Det er et utrygt miljø at være i. Som far oplever man sig bortdømt fra starten. Man føler sig bagud.” Sådan siger en far, der har været igennem en samværssag ved Familieretshuset. Og han er kun én af mange fædre, der føler sig diskrimineret i de samværssager, som det offentlige afgør for par, der bliver skilt.

Hvert andet ægteskab i Danmark resulterer i en skilsmisse, og hvert år ender mere end 25 % af alle skilsmisseforældre i Familieretshuset. Samværssagerne handler altid om, hvor meget den enkelte forælder skal se børnene. Og sagerne falder ofte ud til mødrenes fordel. Men hvorfor gør de det?

Det er der ifølge bogen ”Køn og ulighed i samværssager” flere og komplekse årsager til. Nogle af dem er begrundede i fordelingen af arbejdsopgaver i familierne inden skilsmissen, mens andre ikke helt så let lader sig forklare – de peger på et mere overordnet behov for at ændre kønsforskelle i forældreroller, sociale normer og samfundsstrukturer.

Forfatterne tager fædrenes bekymringer om forfordeling alvorligt og undersøger, om Familieretshuset – den tidligere Statsforvaltning – systematisk kønsdiskriminerer i samværssager. Baseret på et større forskningsprojekt ved Aarhus Universitet afdækker forfatterne mødre og fædres adfærd og oplevelser i mødet med Familieretshuset”.

Bogen koster kr. 199,95 og er udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

Du kommer til siden, hvor du kan anskaffe bogen, via dette link.