Et spørgsmål om den åbne høring for nylig kom til at kredse om kontaktbevarende samvær, som spørgeren efterlyste som udgangspunktet i sager med brudt kontakt mellem forælder og barn.
For et par uger siden holdt Folketingets Social- og Ældreudvalg en åben høring om det familieretlige system. Det blev en både informativ og dramatisk dag, hvor flere oplægsholdere satte fokus på de ting, der efter deres mening ikke fungerer, især omkring Familieretshuset.
I forlængelse af høringen stillede Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre for nylig et såkaldt § 20-spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag (Socialdemokratiet).
Spørgsmålet lød: ”Hvilke nye tanker eller opfattelser har høringen den 28. oktober 2021 om familieretssystemet givet anledning til for ministeren?”
Astrid Krag var ikke selv til stede ved høring, men oplyste, at hun havde fået de forskellige oplæg og debatten refereret.
"Et kvalificeret indblik"
I sit svar til Marlene Ambo-Rasmussen svarede ministeren blandt andet:
”Jeg er helt enig i, at det er godt, at vi som politikere får et kvalificeret indblik i, hvordan den familieretlige reform fungerer i praksis. Derfor inviterede jeg også udvalget på et besøg i Familieretshuset i september, hvor nogle af de medarbejdere, der behandler sagerne, fortalte, hvordan der helt konkret arbejdes, bl.a. med de meget konfliktfyldte sager, som fylder mest i debatten”.
Og videre: ”Jeg mener fortsat, at større ændringer af reformen bør afvente den evaluering af systemet, som det med aftalen om det nye system er blevet besluttet at igangsætte, og så holder jeg fast i, at vi altid vil stå på barnets side i de meget konfliktfyldte skilsmisser”.
Herefter fulgte en kort dialog mellem Marlene Ambo-Rasmussen og Astrid Krag, som du kan læse i sin helhed her – og herunder følger korte og centrale uddrag fra debatten, der kredsede omkring spørgsmålet om overvåget og kontaktbevarende samvær.
Marlene Ambo-Rasmussen:
”Jeg hører også, at ministeren er åben over for, at vi får justeret den her reform, for det er netop en stor og meget livsindgribende reform for både børn og forældre i det her system. Men situationen er jo rigtig, rigtig alvorlig, fordi vi netop ser nogle af de her sager med de her frygtelige forløb, og det gælder både for faren og moren, men det går jo i sidste ende ud over barnet”.
Og videre: ”Burde der ikke altid være en eller anden form for overvåget eller kontaktbevarende samvær i de her sager, netop fordi vi kan se, at barnet på den lange bane altså risikerer at miste kontakten til den ene forælder?”
Astrid Krag:
”Efter loven kan der allerede træffes midlertidig afgørelse om samvær, mens sagen behandles. Kontaktbevarende samvær var jo noget, man indførte med chikanepakken – jeg mener, det var tilbage i 2015. Det fastsættes ikke, hvis det ikke vurderes at være det bedste for barnet. Så hvis det, spørgeren fra Venstre spørger mig om, er, om jeg mener, at vi skal gøre op med det, så det altid skal fastsættes, må jeg sige: Nej, jeg mener, det er rigtigt, at vi holder fast i, at det skal være det bedste for barnet”.
Marlene Ambo-Rasmussen:
”I forhold til det med midlertidig afgørelse er det jo rigtig fint, at det står skrevet ned, men problemet er bare, at ude i den virkelige verden har man forældre, der vender tilbage og fortæller – for nogles vedkommende – fuldstændig hjerteskærende, at de mister kontakten til et eller flere børn resten af livet. Det er godt nok en meget voldsom konsekvens af, at man ikke pr. automatik har en form for kontaktbevarende eller overvåget samvær, så længe beskyldningerne fra de her forældre flyver gennem luften”.
Astrid Krag:
”I dag har vi et princip, der hedder, at det kan fastsættes, medmindre det ikke vil være det bedste for barnet. Vi skærmer barnet. Det er forfærdeligt at være barn i de her meget konfliktfyldte skilsmisser. Det er også forfærdeligt for de voksne, men det er meget forfærdeligt for et barn, som er uden skyld i det. Og derfor er det et afgørende princip, at vi skal skærme barnet. Og hvis det ikke er det, Venstre vil gøre op med, så forstår jeg faktisk stadig ikke, hvad det er, Venstre sigter efter. For i forhold til en automatik er det sådan, at i dag skal man søge. Er det bare en automatik, man vil have, eller vil man også have, at vi skal fjerne det her værn, hvor vi skærmer børnene?”