Ny bog om psykisk vold i parforholdet

Psykoterapeut Christina Copty er aktuel med en ny bog om psykisk partnervold.

I sidste uge udkom en ny bog om psykisk vold i parforholdet fra forlaget ”Lindhardt og Ringhoff”.

Den hedder ”Partner, løgner, elsker, krænker” og er skrevet af psykoterapeut Christina Copty, der har flere års erfaring med personlighedsforstyrrelser og destruktive parforhold.

Forlaget beskriver bogen således:

”"Hvorfor går du ikke bare?" er den typiske reaktion, når ofre for psykisk partnervold fortæller, hvad de er udsat for. Trusler, stalking, seksuel og økonomisk vold er hverdag for disse mennesker, som langsomt får nedbrudt deres selvværd og selvtillid. Psykoterapeut Christina Copty beskriver her, hvad psykisk partnervold er, og hvad den gør ved offeret. Hun giver et indblik i, hvordan en krænker tænker, føler og agerer, og hun guider læseren igennem den labyrint af kontrollerende og manipulerende voldsmetoder, som krænkeren benytter sig af. Hun viser også, hvorfor den psykiske vold er så traumatiserende, at ofrene ikke magter at bryde ud af det destruktive forhold og ender med at lide af f.eks. C-PTSD, selvhad og ensomhed. Endelig beskriver Copty, hvordan børn kan komme i klemme, når en forælder er psykisk voldelig. Hun giver konkrete råd til, hvordan man håndterer en sådan partner, og hvordan man kan komme ovenpå igen, når man har lagt et voldeligt forhold bag sig”.

Tegn på psykisk vold

I et interview med bogmagasinet bog.dk i forbindelse med udgivelsen af bogen beskriver Christina Copty tre tegn på, at man lever med en psykisk voldelig partner.

Hun peger dog indledningsvis på, at man er nødt til at ”se på flere karaktertræk samlet for at kunne danne sig et ordentligt indtryk af, om der er tale om en person, der bruger psykisk vold”.

Men der er dog ”nogle overordnede sammenfald hos krænkere, som man kan bruge som pejlemærker til at vurdere, om der kan være tale om en psykisk voldelig person”.

Det første handler om det stærke behov for at have kontrollen og magten over den anden i relationer, f.eks. ved at ville bestemme, hvad den anden skal tænke, føle eller gøre.

Det andet træk er selvoptagethed, hvor krænkeren ifølge Christina Copty kun er optaget af sine egne behov og lyster.

Og det tredje handler om, at man altid beskylder andre for sine egne problemer og aldrig selv tager ansvaret.

Christina Copty peger desuden på, at ”nogle af de mennesker, der bruger psykisk vold, kan ændre sig ved hjælp af professionel hjælp” – men det er ikke alle, der kan dét. Hun siger afslutningsvis: ”Særligt udfordrede er de, der har en personlighedsforstyrrelse, for der findes volden som en del af deres personlighed, og dér er forandring altså ikke en mulighed”.

Om Christina Copty

Christina Copty er 47 år. Hun er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner.

Hun har tidligere været monitorerings- og evalueringskonsulent for Unicef og arbejdet med traumeramte børn og unge på Vestbredden og i Gaza. Desuden er hun cand.mag. i arabisk sprog og kultur.

I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed: om parforhold og narcissisme”.

Besøg Christina Copty´s hjemmeside ved at følge dette link.

Færre skilsmisser i 2021

I 2021 blev 12.900 ægtepar skilt. Det er et fald på 19 % i forhold til gennemsnittet af skilsmisser de 10 foregående år.

I fredags udsendte Danmarks Statistik en publikation med tallene for 2021 over vielser og skilsmisser i Danmark.

Den viser blandt andet, at 12.900 ægtepar blev skilt i 2021. Det er et fald på hele 19 % i forhold til gennemsnittet af skilsmisser de ti foregående år, hvor antallet af skilsmisser toppede med 19.400 i 2014 og var lavest i 2019 med 10.500.

Sammenligner man tallene for de seneste år (dvs. 2020 og 2021), er der tale om et fald i antal skilsmisser på 18 %.

Kilde: Danmarks Statistik. Gennemsnittet for perioden 2011-21 ligger på lige knap 16.000 skilsmisser.

Danmarks Statistik har også data på, om de skilte ægtepar har eller ikke har fælles børn. Alle data peger på et dyk omkring år 2019, men ligger hver især forholdsvis stabilt (målt siden 2005):

• Andelen af skilsmisser blandt ægtepar med yngste fællesbarn under 18 år toppede i 2013 med knap 3 %, men er i 2021 under 2 %.

• Andelen af skilsmisser blandt ægtepar uden fælles børn toppede i 2013 med 2,5 %, men er i 2021 under 2 %.

• Andelen af skilsmisser blandt ægtepar med yngste fællesbarn over 17 år ligger fortsat stabilt på 0,5 %.

Også antallet af vielser har ændret sig. I perioden 2016-18 steg antallet af vielser en smule, men er igen faldet til det forudgående niveau, dvs. omkring 27-28.000 vielser.

Desuden viser dataene, at andelen af borgerlige vielser, der siden 2012 har ligget stabilt omkring 60 %, i 2020 var på knap 69 % og sidste år på 65 %.

Justitsministeren: stalking er "en alvorlig forbrydelse"

”Dybt grænseoverskridende og intimiderende” betegner justitsminister Nick Hækkerup (S) stalking.

I midten af januar måned stillede folketings-politikeren Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) et spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S) med baggrund i en konkret artikel. Det var artiklen ”Dansk musiker kan ikke få hjælp af politiet: ”Jeg er hele tiden i alarmberedskab””, der var blevet bragt i Politiken dagen i forvejen.

Den handlede om den danske sanger, sangskriver og producer Jenny Rossander (med kunstnernavnet Lydmor), som var blevet udsat for stalking af en fan – men på trods af, at fanen havde fået et politi-tilhold, greb politiet ikke ind. Og Københavns Politi erkendte i øvrigt, at ”de er længere om at reagere, end de burde være”.

Og dét førte så til spørgsmålet fra Karina Lorentzen Dehnhardt, som lød:

”Hvilke initiativer vil ministeren tage til at sikre, at ofrene for stalking får behandlet deres sager hurtigere, jf. artiklen: "Jeg er hele tiden i alarmberedskab”, Politiken, den 11. januar 2022?”

”Dybt grænseoverskridende og intimiderende”

I sit svar, der kom i går, og som kan læses i sin helhed her, tager justitsminister Nick Hækkerup afsæt i stalking som forbrydelse:

“Det er dybt grænseoverskridende og intimiderende for ofre at blive forfulgt, overvåget og chikaneret af stalkere. Der er tale om en alvorlig forbrydelse på linje med psykisk og fysisk vold, der skal sættes hårdt ind over for. Vi må erkende, at vi ikke har været gode nok til at håndtere sager om stalking, og at der har været brug for en langt mere helhedsorienteret indsats på området. Regeringen har de seneste år haft – og har fortsat – stort fokus på udfordringerne med stalking og har derfor iværksat en række initiativer, der skal være med til at sikre en bedre og hurtigere behandling af sager om stalking. Det skylder vi ofrene”.

Nick Hækkerup henviser til udspillet ”Bedre hjælp til ofre for stalking”, som regeringen og en række andre partier præsenterede i august 2021 – og peger på, at flere af de 14 initiativer fra udspillet allerede er igangsat.

Blandt disse er den selvstændige bestemmelse om kriminalisering af stalking i straffeloven. Dén medfører, at stalking nu kan straffes, selvom der ikke på forhånd er udstedt et tilhold. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 3 år, og udgangspunktet for straffen for overtrædelse af bestemmelsen i førstegangstilfælde er 40 dages fængsel.

Desuden, fremgår det videre, er der etableret et tværfagligt specialiseret team i alle politikredse ”med dedikerede og specialuddannede nøglepersoner”. Hensigten er at ”løfte kvaliteten i kredsenes behandling af sager om stalking, vold i nære relationer, voldtægt og æresrelaterede forbrydelser og styrke forurettedes tillid til, at deres sag bliver taget alvorligt”.

Flere initiativer

Justitsministeren skriver videre, at udspillet indeholder ”fire initiativer om en konsekvent indsats mod stalking”.

Disse handler om, at man kan undlade en partshøring af den indklagede, hvorved en afgørelse om tilhold kan træffes så hurtigt som muligt til gavn for offeret; at politiet kan forkynde en afgørelse digitalt og virkningerne af f.eks. et tilhold derved kan træde hurtigere i kraft; at der er indsat en ny fire-ugers klagefrist i tilholdsloven for at undgå, at sager trækkes i langdrag; og at en ny IT-løsning gør det muligt for politiet systematisk at fremsøge anmeldelser og hændelser, der indikerer, at der er tale om stalking.

Dog føjer justitsminister Nick Hækkerup til, at ”Disse initiativer kan dog ikke stå alene. Det er også afgørende, at der både fra politiets og anklagemyndighedens side er fokus på at sikre, at borgere, der har været udsat for en forbrydelse, ikke sidder fast i retssystemet”.