top of page
Forfatters billedeskilsmissefamilien

Færre skilsmisser i 2021

I 2021 blev 12.900 ægtepar skilt. Det er et fald på 19 % i forhold til gennemsnittet af skilsmisser de 10 foregående år.



I fredags udsendte Danmarks Statistik en publikation med tallene for 2021 over vielser og skilsmisser i Danmark.


Den viser blandt andet, at 12.900 ægtepar blev skilt i 2021. Det er et fald på hele 19 % i forhold til gennemsnittet af skilsmisser de ti foregående år, hvor antallet af skilsmisser toppede med 19.400 i 2014 og var lavest i 2019 med 10.500.


Sammenligner man tallene for de seneste år (dvs. 2020 og 2021), er der tale om et fald i antal skilsmisser på 18 %.


Kilde: Danmarks Statistik. Gennemsnittet for perioden 2011-21 ligger på lige knap 16.000 skilsmisser.



Danmarks Statistik har også data på, om de skilte ægtepar har eller ikke har fælles børn. Alle data peger på et dyk omkring år 2019, men ligger hver især forholdsvis stabilt (målt siden 2005):

  • Andelen af skilsmisser blandt ægtepar med yngste fællesbarn under 18 år toppede i 2013 med knap 3 %, men er i 2021 under 2 %.

  • Andelen af skilsmisser blandt ægtepar uden fælles børn toppede i 2013 med 2,5 %, men er i 2021 under 2 %.

  • Andelen af skilsmisser blandt ægtepar med yngste fællesbarn over 17 år ligger fortsat stabilt på 0,5 %.



Også antallet af vielser har ændret sig. I perioden 2016-18 steg antallet af vielser en smule, men er igen faldet til det forudgående niveau, dvs. omkring 27-28.000 vielser.


Desuden viser dataene, at andelen af borgerlige vielser, der siden 2012 har ligget stabilt omkring 60 %, i 2020 var på knap 69 % og sidste år på 65 %.

60 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page