”Dybt grænseoverskridende og intimiderende” betegner justitsminister Nick Hækkerup (S) stalking.
I midten af januar måned stillede folketings-politikeren Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) et spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S) med baggrund i en konkret artikel. Det var artiklen ”Dansk musiker kan ikke få hjælp af politiet: ”Jeg er hele tiden i alarmberedskab””, der var blevet bragt i Politiken dagen i forvejen.
Den handlede om den danske sanger, sangskriver og producer Jenny Rossander (med kunstnernavnet Lydmor), som var blevet udsat for stalking af en fan – men på trods af, at fanen havde fået et politi-tilhold, greb politiet ikke ind. Og Københavns Politi erkendte i øvrigt, at ”de er længere om at reagere, end de burde være”.
Og dét førte så til spørgsmålet fra Karina Lorentzen Dehnhardt, som lød:
”Hvilke initiativer vil ministeren tage til at sikre, at ofrene for stalking får behandlet deres sager hurtigere, jf. artiklen: "Jeg er hele tiden i alarmberedskab”, Politiken, den 11. januar 2022?”
”Dybt grænseoverskridende og intimiderende”
I sit svar, der kom i går, og som kan læses i sin helhed her, tager justitsminister Nick Hækkerup afsæt i stalking som forbrydelse:
“Det er dybt grænseoverskridende og intimiderende for ofre at blive forfulgt, overvåget og chikaneret af stalkere. Der er tale om en alvorlig forbrydelse på linje med psykisk og fysisk vold, der skal sættes hårdt ind over for. Vi må erkende, at vi ikke har været gode nok til at håndtere sager om stalking, og at der har været brug for en langt mere helhedsorienteret indsats på området. Regeringen har de seneste år haft – og har fortsat – stort fokus på udfordringerne med stalking og har derfor iværksat en række initiativer, der skal være med til at sikre en bedre og hurtigere behandling af sager om stalking. Det skylder vi ofrene”.
Nick Hækkerup henviser til udspillet ”Bedre hjælp til ofre for stalking”, som regeringen og en række andre partier præsenterede i august 2021 – og peger på, at flere af de 14 initiativer fra udspillet allerede er igangsat.
Blandt disse er den selvstændige bestemmelse om kriminalisering af stalking i straffeloven. Dén medfører, at stalking nu kan straffes, selvom der ikke på forhånd er udstedt et tilhold. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 3 år, og udgangspunktet for straffen for overtrædelse af bestemmelsen i førstegangstilfælde er 40 dages fængsel.
Desuden, fremgår det videre, er der etableret et tværfagligt specialiseret team i alle politikredse ”med dedikerede og specialuddannede nøglepersoner”. Hensigten er at ”løfte kvaliteten i kredsenes behandling af sager om stalking, vold i nære relationer, voldtægt og æresrelaterede forbrydelser og styrke forurettedes tillid til, at deres sag bliver taget alvorligt”.
Flere initiativer
Justitsministeren skriver videre, at udspillet indeholder ”fire initiativer om en konsekvent indsats mod stalking”.
Disse handler om, at man kan undlade en partshøring af den indklagede, hvorved en afgørelse om tilhold kan træffes så hurtigt som muligt til gavn for offeret; at politiet kan forkynde en afgørelse digitalt og virkningerne af f.eks. et tilhold derved kan træde hurtigere i kraft; at der er indsat en ny fire-ugers klagefrist i tilholdsloven for at undgå, at sager trækkes i langdrag; og at en ny IT-løsning gør det muligt for politiet systematisk at fremsøge anmeldelser og hændelser, der indikerer, at der er tale om stalking.
Dog føjer justitsminister Nick Hækkerup til, at ”Disse initiativer kan dog ikke stå alene. Det er også afgørende, at der både fra politiets og anklagemyndighedens side er fokus på at sikre, at borgere, der har været udsat for en forbrydelse, ikke sidder fast i retssystemet”.