Mindfulness

I denne tekst forholder vi os til mindfulness og meditation samt hvordan dette kan hjælpe én under svære udfordringer som f.eks. en skilsmisse / et samlivsbrud – og der er øvelser til både børn og voksne.

Artiklen er oprindelig udgivet den 8. november 2020, men opdateret og genudgivet den 10. maj 2023.

Mindfulness kan hjælpe én til indre ro i forhold til de udfordrende og potentielt livsændrende situationer (herunder skilsmisse), som mennesker kan befinde sig i.

Mindfulness har rødder i buddhismen og handler grundlæggende om at falde til ro (meditation), være i nuet og rette opmærksomheden mod de ting, der fylder i én. At træne éns tilstedeværelse i nuet og give slip på unødvendige bekymringer om fortid og fremtid.

Og selv om det kan lyde forholdsvis ”mystisk” og ”alternativt”, så er det påvist, at mindfulness kan have en effekt på vores mentale sundhed, dæmpning af stress og så videre. Derfor bør man overveje at give det en chance.

Gennem meditation kan man falde i en tilstand af stor afslappethed. Måske er man i forvejen anspændt og har så store og vedvarende spekulationer over sit problem, at man trækker vejret overfladisk og anstrengt – og generelt er urolig, utilpas og oprørt. Men meditationen sørger for en dyb, afslappet og ubesværet vejrtrækning, så kroppen og dermed sindet opnår en umiddelbar ro.

Det sker typisk ved at sætte sig afslappet, lukke øjnene og slappe af, eventuelt med afslappende musik eller en terapeuts beroligende stemme til at guide sig ind i roen.

Det giver mulighed for at være i nuet. En skilsmisse kan nemt danne grobund for spekulationer om den aktuelle situation, børnene, eks´en, fremtiden osv. med en medfølgende høj grad af ængstelse og uro. Men under meditationen og den dybe ro har man bedre mulighed for netop ikke at betragte dem fra et nærmest panisk udgangspunkt, men fra et roligt og afdæmpet udgangspunkt – uden at fordømme, vurdere eller bekymre sig.

Som Psykiatrifonden formulerer det: ”Man noterer dét, der dukker op. Og accepterer det. Du har sikkert allerede opdaget, at det ikke kun er gode tanker og følelser, der dukker op. I mindfulness betyder accept, at man ser, hvad der er. Det betyder ikke, at man nødvendigvis kan lide det, man ser, men at man tager det til sig, uanset hvad det er”.

Hvor bekymringerne plejer at myldre rundt i hovedet, så vil man under meditationen opleve, at de flyder stille forbi éns indre blik. De er der og får lov til at være der, fordi man har roen til at lade dem være det…

Det er så tanken, at man gennem de konkrete øvelser og roen fra meditationen opøver sin generelle evne til at søge dertil, når det presser på ”i virkeligheden”.

Prøv disse former for mindfulness

På internettet er der mange forskellige mindfulness-relaterede tilbud. Herunder finder du en række links til hjemmesider og YouTube-videoer, der giver dig gode muligheder for at se mindfulness i praksis – og dermed også at prøve mindfulness selv.

På denne hjemmeside (”Tid til ro” / Lisbeth Skøtt Tobiesen) ligger denne guide til meditation for begyndere, som beskriver hvordan man mediterer og giver gode råd.

På denne hjemmeside har "Mindhelper" mange gode åndedræts-øvelser for nybegynderen (4 minutter), den lidt trænede (7 minutter), den øvede (12 minutter) og i øvrigt også én ”for os alle sammen”. Og der er en fin beskrivelse af, hvordan man forholder sig til de ting, man oplevede under meditationen.

Denne YouTube-video fra ”Dyb Ro” varer knap 24 minutter og kan ifølge den medfølgende tekst ”bruges til at få ro på dine tanker og hjælpe dig med at forstå tanker og følelser kommer og går, og at du dermed ikke er dine tanker og følelser. Du kan bruge den til at falde i søvn eller bare til at få en tiltrængt pause”.

I denne 23 minutter lange YouTube-video guider Martin Advaith Kirkevang dig ”gennem et smukt landskab til rislen af floden og du får for en stund lov til at mærke dig selv, tillade dig at have de følelser og tanker du har, samt bearbejde deres tag i dig, så du ikke behøver være så fysisk påvirket længere”.

Det kan være en både god og nødvendig hjælp at få andre til at guide sig ind i roen. Men med lidt øvelse, vil man efterhånden måske klare sig uden. Og da kan denne video hjælpe. Den er på hele 3 timer og indeholder ”afslappende musik til afstresning”.

Mindfulness for børn

Børn kan også benytte de forskellige mindfulness-tekniker, og faktisk findes der flere hjemmesider med øvelser specifikt til børn. Her er nogle af dem:

På denne hjemmeside af "Anahana" beskrives tilgangen til mindfulness-aktiviteter for børn og hvorfor mindfulness er vigtig for børn.

”Børnehulen” har denne YouTube-video med ”Guldæggets rejse igennem kroppen”.

I denne YouTube-video er Anemone Aurora guide på en drømmerejse for børn, som hjælper med at finde ro.

”Dyb ro kids” har sin egen YouTube-kanal med flere videoer med meditationer og godnathistorier til børn. Denne hedder ”Godnat til børn” og er knyttet til sove-situationen.

Norsk undersøgelse af forældre-fremmedgørelse

En norsk gruppe har undersøgt begrebet ”forældre-fremmedgørelse”, men til dels med en indforstået, intuitiv og uklar tilgang.

Den norske undersøgelse handler grundlæggende om børn, der under indflydelse fra den ene forælder vender sig mod den anden forælder (”forældre-fremmedgørelse”).

Gruppen bag undersøgelsen består af Eivind Meland (professor emeritus, Bergen Universitet), Dag Furuholmen (tidligere psykiater) og David Jahanlu (lektor, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet).

I teksten til undersøgelsen beskrives det, at ”fænomenet forældre-fremmedgørelse er kontroversielt og kun lidt udforsket i de nordiske lande”. Og gruppen bag undersøgelsen ønskede derfor at undersøge, om forældre-fremmedgørelse er ”et validt begreb”, og hvordan det ”opfattes i en nordisk kontekst”.

Undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på en online undersøgelse, hvor deltagerne var selvrekrutterede. Der kom svar fra 1.212 deltagere, hvor 68 % var mænd og 32 % kvinder.

Undersøgelsens resultater er blandt andet, at 44 % af deltagerne angiver at have oplevet (samværs-)sabotage. Halvdelen af denne gruppe angiver at have oplevet gentagen sabotage.

Det fremgår af rapporten, at ”Samværssabotage og forældrefremmedgørelse er realiteten for både fædre og mødre. Oftest rettet mod fædre, men adfærden er ikke kønsspecifik”.

Og videre fremgår det, at ”forældrenes fremmedgørelse er stærkt forbundet med samværssabotage og med andre former for destruktiv relationel adfærd. Samværssabotage og falske anklager stiger gradvist med graden af ​​forældrefremmedgørelse”.

Undersøgelsens konklusion lyder:

”Fænomenet forældre-fremmedgørelse er anerkendt blandt forældre som en form for skadelig adfærd, hvor både mødre og fædre lider” – og at ”en sådan adfærd bør anerkendes som en form for vold i hjemmet af professionelle miljøer inden for sundheds- og socialtjenester og være genstand for retsforfølgelse”.

Intuitive og uklare spørgsmål

Men der er flere udfordringer knyttet til undersøgelsens design og metoder, som bør italesættes.

Eksempelvis er flere spørgsmål forholdsvis intuitive og uklare, så man ikke kan være sikker på, hvordan deltageren oplever og forstår spørgsmålet – og dermed heller ikke, hvad svaret reelt baserer sig på.

Et eksempel er spørgsmålet ”Bliver kontakten til dine egne børn saboteret?”, med svarmulighederne ”Ja” og ”Nej”. Her fremgår det ikke, hvordan ”sabotagen” skal forstås (om det er manglende transport, at barnet ikke får lov til at ringe til den anden forælder, aflyst samvær eller lignende), og der er heller ikke mulighed for at gradbøje spørgsmålet / sabotagen.

Man kan eksempelvis godt opleve, at en forælder aflyser samvær på grund af sygdom. Det kan såmænd være sabotage, hvis den aflysende forælder faktisk vil hindre samværet og kontakten mellem den anden forælder og barnet. Men det er også muligt, at den aflysende forælder kan have andre bevæggrunde for at aflyse samværet, herunder at sætte hensynet til barnet forrest – uden ligefrem at have intentionen om at ”sabotere” samværet.

Man vil også kunne opleve, at en forælder (eller evt. myndighederne) ikke er enig i valget af f.eks. en 7/7-ordning, placeringen af ferie, at bytte samværsweekend, at betale specifikke regninger og lignende – uden at ”modstanden” skal betragtes som egentlig sabotage eller forældre-fremmedgørelse.

Derfor bliver det en udfordring, at det er deltagerens subjektive opfattelse af et hændelsesforløb, som afgør, om der i undersøgelsen er tale om sabotage og forældre-fremmedgørelse.

Lignende udfordringer ligger i spørgsmål som ”Oplever du, at barnet/børnene opfører sig fjendtligt eller pludselig er blevet bange for dig?” samt hvorvidt man ”beskrives som fræk, farlig eller ikke glad for barnet” eller at en forælder ”tvinger barnet til at vælge den ene forælder”.

Desuden bør det overvejes, om det i stedet for at betragte forældre-fremmedgørelse fra forælderens perspektiv er hensigtsmæssigt at betragte det mere fra barnets perspektiv – f.eks. at forældre-fremmedgørelsen ligger mellem den fremmedgørende forælder og barnet, hvor målet er at ramme den fremmedgjorte forælder (triangulering).

Et tidligt skridt

Forældre-fremmedgørelse er et forholdsvis nyt begreb herhjemme, og selv om det tilsyneladende er på vej ind i den danske lovgivning, så er forståelsen af fænomenet (herunder definitioner, psykologiske forklaringer, løsningsmodeller, juridiske tiltag og lignende) stadig forholdsvis begrænset. Der vil dermed være god grund til at betragte denne tid som en mulighed for at sikre viden og den norske undersøgelse som et tidligt skandinavisk skridt ind i dén proces.

Og fremadrettet vil det være hensigtsmæssigt at sikre undersøgelser af danske forhold på baggrund af en klar faglig og metodisk tilgang.

"Skilsmissefamilien" følger den nye norske undersøgelse, fordi den muligvis kan føre til nye undersøgelser.

Dokumentar om krisecenter for børn

På torsdag har TV2 premiere på en stærk dokumentar om Danmarks første krisecenter for børn.

Modelfoto

Joannahuset er et krisecenter for børn, der af forskellige grunde har behov for hjælp. Her har mange børn og unge siden åbningen for 2½ år siden modtaget omsorg og rådgivning samt muligheden for en seng at sove i.

Og nu har TV2 premiere på en dokumentar, der sætter fokus på centeret og børnene, der benytter det.

CPH-DOX, som også viser ”De umyndige” (se nederst), beskriver dokumentaren således:

”De umyndige” er fortællingen om børn og unge, der søger hjælp og husly på Danmarks eneste krisecenter for børn under 18 år. Mange er hjemløse, nogle fortæller, at de er flygtet fra vold i hjemmet eller andre svigt og uholdbare situationer. De beder om hjælp til at komme væk og ønsker mere end noget andet et trygt sted at bo.

Fælles for dem er, at de ikke føler sig hørt af myndighederne. Stifteren af krisecenteret, Jette Wilhelmsen, og hendes personale tager imod de unge, giver dem husly og støtter dem i at komme i dialog med myndighederne og sørger for, at de bliver hjulpet i forhold til egne rettigheder".

Dokumentaren er lavet af dokumentaristen Mette Korsgaard, der har flere glimrende sociale værker på sit CV: i 2012 lavede hun således ”Min barndom i helvede” om og med Lisbeth Zornig Andersen, der blev udsat for omsorgssvigt og misbrug – dén kan streames direkte fra dette YouTube-link. Og i 2015 lavede hun ”Bonnie og de tusinde mænd” om en prostituerets dagligdag og konsekvenserne af prostitution – dén kan streames gratis fra denne side.

Om Joannahuset

”Foreningen Joannahuset”, der er organiseringen bag selve bygningen og tilbuddet om hjælp, blev stiftet af socialrådgiver Jette Wilhelmsen i oktober 2017. Formålet var at etablere et landsdækkende krisecenter for børn og unge.

Den officielle åbning af Joannahuset fandt sted 14. august 2020.

På deres hjemmeside beskrives Joannahuset således (uddrag):

”Alt for mange børn og unge, der bliver udsat for overgreb og svigt, er nødsaget til at forblive i hjemmet hos deres forældre, eller der hvor de er anbragt, da de ikke ved, hvor de kan søge hen eller kan opholde sig. Hvis de endelig tager beslutningen om at komme væk fra hjemmet, ender de ofte tilfældige steder på gaden, i parker eller hos tilfældige mennesker, de ikke kender særligt godt”.

”I Joannahuset betragter vi børn som medborgere. Idéen om et Joannahus tager afsæt i et børne-og ungesyn, der er rundet af den såkaldt nye barndomsforskning samt en grundlæggende etik om, at ethvert menneske – barn eller voksen – må mødes med respekt og omsorg for hans/hendes unikke væren i verden. Det betyder, at børnenes og de unges ret til at blive mødt med ligeværdighed, åbenhed, interesse og opbakning til deres livtag med livet under vanskelige betingelser, samt indflydelse på eget og det fælles liv i Joannahuset udgør et grundlæggende pejlemærke i Joannahusets virke.

Det er i forlængelse heraf helt centralt, at udviklingen og driften af Joannahuset sker gennem børn og unges deltagelse og medbestemmelse. Vi vil samarbejde med børn og unge om udvikling af viden og strategier for, hvordan børn bedst støttes, når de ikke kan opholde sig i deres hjem eller på et anbringelsessted på grund af overgreb eller andre svigt”.

Foreningen er organiseret med en bestyrelse. Den daglige drift varetages af et fast personale med en daglig leder, en juridisk ansvarlig for den rettighedsbaserede rådgivning, syv børnefaglige medarbejdere, en administrativ medarbejder, en frivilligkoordinator og en udviklingsmedarbejder.

Hertil kommer 16 børnefaglige studerende, som dækker nattevagter, weekendvagter og vikartimer – samt cirka 50 omsorgsfrivillige, som dækker dag-og aftenvagter alle dage, hvor en del heraf også indgår som beredskabsfrivillige.

TV2 og CPH.DOX

”De umyndige” kan ses på TV2 Play og sendes på TV nu på torsdag, den 30. marts, kl. 22.25 – 23.30.

Desuden bliver den vist som en del af ”CPH.DOX”. På denne side kan du se en trailer for ”De umyndige”.