Jul og nytår som fremmedgjort forælder

Som fremmedgjort forælder, der stadig har kontakt til barnet, skal man overveje sin adfærd og kommunikation i forbindelse med jul og nytår. Denne artikel indeholder flere punkter, man kan overveje.

Denne artikel er målrettet forældre, der oplever betydeligt begrænset, afbrudt eller afvist kontakt med deres barn, typisk som følge af en fastlåst og stærkt konfliktfyldt skilsmisse.

Det skal på det kraftigste understreges, at denne artikel ikke er en definitiv ”facitliste” i forhold til dén adfærd, som læseren kan have over for sit barn. Derimod rejser artiklen nogle pointer, som læseren kan se sin egen situation i forhold til.

Det skal også understreges, at artiklen omfatter fremmedgørelse, hvor barnet er blevet påvirket af den ene forælder til at lægge afstand til den anden forælder.

For forældre, der er blevet adskilt fra deres barn, er julen og nytåret højtider, der forstærker følelsen af adskillelse og tab. Målet er ikke at vinde kampen i december, men snarere at holde døren åben og beskytte sit eget mentale helbred.

Loyalitet og forsvar

Uanset om der er kontakt eller ej, er det afgørende at forstå, at den afvisning, man oplever som forælder, er drevet af barnets loyalitetskonflikt og forsvarsmekanismer. Barnet afviser ikke forælderen frit; det er en overlevelsesstrategi for at reducere dén enorme stress, konflikten påfører det – og barnet forsøger at skabe stabilitet ved at ”vælge side”.

Denne forståelse er afgørende for at adskille barnets adfærd fra dets reelle følelser.

Hvis der stadig er kontakt

Er der stadig kontakt mellem barn og fremmedgjort forælder, skal forælderen være den voksne, der forbliver stabil, rolig og ikke-dømmende. Vedkommende skal hele tiden overveje sin adfærd / kommunikation og tilpasse sig barnet, så kvaliteten af kontakten maksimeres og belastningen ved fremmedgørelsen minimeres.

For eksempel skal forælderen undgå at reagere med vrede eller sorg, der kan påvirke barnets opfattelse af vedkommende. Ved derimod at optræde stabilt, roligt og varmt kan forælderen ideelt set fremstå som en sikker havn, som barnet kan vende tilbage til – og eventuelt udfordre eventuelle opfattelser af, at forælderen ikke er ”god nok”.

Målet er at skabe en konfliktfri oase for barnet. Derfor bør man bruge den sparsomme tid til intensivt positivt samvær. Planlæg aktiviteter, der udelukkende fokuserer på barnets glæde. Undgå alle spørgsmål om den anden forælder, vedkommendes hjem eller konflikten.

Ved overlevering skal man være så neutral som muligt. Overhold alle tidsaftaler, og undgå gråd eller udspørgen. Sørg for at afskeden er hurtig og rolig for at minimere eventuel stress. Som nævnt handler det om at signalere stabilitet.

Er der tale om elektronisk kontakt (f.eks. telefon, mail eller sms) skal man også sørge for at kommunikere hensigtsmæssigt.

Desuden bør man være særdeles opmærksom på den anden forælder, der muligvis (bevidst eller ubevidst) kan forsøge at udfordre kontakten mellem den fremmedgjorte forælder og barnet. Man skal virkelig træde varsomt, fordi enhver situation kan misbruges. En velment bemærkning kan den fremmedgørende forælder efterfølgende fordreje til at vende barnet yderligere mod den fremmedgjorte forælder.

Hvis der ikke er kontakt

Uden kontakt kan man risikere, at der slet ikke er mulighed for at bearbejde situationen – men der KAN være indirekte muligheder.

Tilgangen om ”en åben dør” handler om at minde om tilstedeværelsen uden at lægge pres på barnet. Julen kan for nogle være et oplagt tidspunkt at minde barnet om sin eksistens på en ufarlig måde. Man kan evt. sende et ganske kort, simpelt julekort med posten (ikke via den anden forælder, hvis muligt). I kortet kan man skrive om sig selv og positive minder, men bør være varsom med hensyn til at udtrykke savn eller sorg for at minimere loyalitetsbyrden. Budskabet skal være let, uden krav og nemt for barnet at modtage.

Man kan måske også overveje at sende en gave. I så fald bør den være neutral og relevant for barnets interesser, uden at forælderen forventer tak eller respons. Gaven er udelukkende en bekræftelse af forældreskabet. Gaven er et symbol på en vedvarende kærlighed og ikke et forsøg på at købe barnets gunst eller skabe drama.

Fokus på sig selv

Som nævnt herover er julen og nytåret højtider, der kan forstærke følelsen af adskillelse og tab. Det er ofte en periode, hvor savnet er mest intenst for den fremmedgjorte forælder. Og derfor vil mange have behov for en konkret plan for sit eget mentale helbred for at komme bedst muligt gennem perioden.

Man bør først og fremmest undgå at isolere sig. Aftal på forhånd social støtte med familie eller venner, man kan være sammen med i perioden, måske især juleaften og nytårsaften. Man bør aktivt undgå at være alene med sin sorg. Overvej eventuelt også terapeutisk hjælp, som kan hjælpe med at bearbejde de tunge følelser ved at være væk fra barnet.

Man kan overveje at skabe nye traditioner for sig selv. Erstat de gamle familietraditioner med meningsfulde ritualer, hvad enten det er frivilligt arbejde, en rejse eller blot at fokusere på egne hobbyer. Pointen er, at dét, man ikke kan kontrollere (at være sammen med barnet), udfordres af dét, man kan kontrollere (egne planer) – for at fokusere på det, man selv har kontrol over, er et vigtigt redskab til selvregulering og kontrol.

Den langsigtede indsats

Forskning viser, at når barnet bliver ældre og begynder at reflektere mere kritisk over omstændighederne i sin barndom, vil det ofte søge kontakt med den forælder, der udviste stabilitet og ubetinget kærlighed og aldrig dømte.

Som fremmedgjort forælder skal man være tålmodig. Man skal være den bedste version af sig selv. Og man skal være klar, hvis barnet søger en vej tilbage.

Det er vigtigt at forstå, at dette ofte er en indsats, der strækker sig over mange år, og i mange tilfælde sker genforeningen først, når den unge er i slutningen af teenageårene eller tidlig voksen. Denne lange tidsramme kræver en enorm psykologisk udholdenhed, hvor målet er at forblive den trygge havn – dér, hvor barnet i fremtiden kan vende tilbage til, når det er klar til at se bort fra de konflikter, det har været fanget i.

For at ruste sig til dette, skal man vedligeholde en faktuel historik over forsøg på kontakt og afvisninger. Denne dokumentation er ikke kun til juridisk brug, men hjælper også forælderen med at fastholde en objektiv virkelighedsopfattelse i en tid, hvor alt føles usikkert. Man skal udvise en vedholdenhed uden at være påtrængende. Barnet skal vide, at man er der: roligt, stabilt og uden at bebrejde det for den afstand, det har skabt.

Jul og nytår i skilsmissefamilien

Om præcis en måned er det juleaften, og det indebærer en masse praktiske gøremål. Sådan er det også i skilsmissefamilien – og her kan der være behov for yderligere overvejelser på tværs af de to hjem.

Denne artikel blev oprindelig udsendt den 24. november 2020 og er blevet genopfrisket til denne udgave den 24. november 2025.

​Højtiden kan være særligt udfordrende og stressende for skilsmissefamilien og især barnet. Derfor får du her en række råd (baseret på beskrivelser fra psykologer og lignende), der har som mål at sikre skilsmissefamilien en god jul og et godt nytår.

Julefred?

Det skal indledningsvis understreges, at der kan være meget stor forskel på de muligheder, som skilsmissefamilierne har. Nogle brudte familier kan være meget tætte i dagligdagen og måske så meget, at julen godt kan afvikles som ”familie”. Andre brudte familier er mere opdelte, hvor barnet entydigt er hos den ene forælder juleaften / i juleperioden og dermed må undvære den anden forælder i dén tid.

Desuden skal det overvejes, om det reelt er hensigtsmæssigt for barnet at opleve familien være sammen i julen, når de jo grundlæggende er gået hver til sit. Nogle børn vil nemlig se samhørigheden i julen som et håb om, at familien vil kunne samles igen også i hverdagen.

Der er med andre ord mange overvejelser i denne sammenhæng, men her tages der udgangspunkt i de situationer, hvor skilsmissebarnet kan finde og fastholde juleglæden. Dette kan betyde, at forældrene må bilægge uenigheder, konflikter og lignende, når de indretter sig efter barnets behov.

Savn i julen

Som barn i en skilsmissefamilie har vedkommende måske allerede vænnet sig til at undvære forælderen, det ikke er hos. Men julen er noget særligt, og her kan savnet være mere udtalt.

Det er her vigtigt, at barnet tager på juleferie med overbevisningen om, at det selvfølgelig skal hygge sig hos den anden forælder. Måske kan barnet og du selv udtrykke et savn efter hinanden, men I skal ideelt set tage afsked på en hensigtsmæssig måde, så barnet (og du selv) får en god jul – og dermed, at barnet er i stand til at være, hvor det er, og ikke savne den anden forælder for meget.

Det bør overvejes, om barnet har behov for eksempelvis (mere) telefonisk kontakt i løbet af julen, eller om det er mere hensigtsmæssigt for barnet, at der ikke er mere kontakt end normalt.

Dobbelt op på julen?

Julen kan være stressende nok, og det rejser en del overvejelser i skilsmissefamilien. For skal der fortsat være én jul, eller skal julen fejres hos begge forældre?

Nogle mener, at julen er noget særligt, og at skilsmissefamilien derfor kun skal fejre jul hos dén forælder, barnet er hos på selve juleaften. Dermed fejrer den anden forælder ikke julen med barnet det pågældende år, hvor der så byttes rundt næste år.

Andre mener, at der godt kan være to juleaftener, hvor den rigtige juleaften stadig fejres den 24. december, men hvor forælderen, der ikke har barnet hos sig denne aften, lægger en ekstra og måske mindre juleaften på et andet tidspunkt.

Man bør overveje, om det er for barnets skyld, der bliver en ekstra juleaften, eller om det er forældrenes behov at fejre julen hvert år hos begge forældre. Nogle børn kan godt håndtere to juleaftener, mens andre bliver overvældet over juleræset.

Traditioner

Julen er meget traditionsbunden, og det er netop dét, der gør, at vi har så varme minder om julen. Men når en familie splittes op, opstår der ofte nye traditioner, og andre traditioner risikerer at glide ud.

Her kan det være hensigtsmæssigt at overveje, om barnet har bestemte traditioner, som det er ønskeligt at holde fast i: enten juletraditioner fra dengang, I var en kernefamilie, eller nye traditioner, som barnet har tilegnet sig hos den anden forælder.

Fleksibilitet i samværet

Samværsordninger er medvirkende til at tydeliggøre og sikre aftaler, og i mange skilsmissefamilier er de et vigtigt fundament for forældresamarbejdet. Men det er alligevel langt fra givet, at denne juridiske afklaring tager hensyn til barnets egentlige behov. Eksempelvis bliver det løbende samvær ofte sat på pause hen over jul og nytår, der typisk fordeles med julen hos den ene forælder og nytåret hos den anden. Men på grund af denne pause bliver det løbende samvær ofte ophævet (typisk hvis ferien overlapper det løbende samvær).

Eksempelvis kan mange samværsforældre risikere, at det sidste samvær før jul ligger cirka to uger før jul. Samtidig kan samværet efter nytår også risikere at ligge cirka to uger ude i fremtiden. Og dermed kan der være ganske lidt samvær hen over en hel måned. Det kan være udfordrende for børn, der selv har behov for samværet og at have juleoplevelser med samværsforælderen.

Derfor kan der forhåbentlig udvises fleksibilitet i sikringen af barnets behov i forbindelse med jule- og nytårs-perioden, så man ikke blot følger ”reglerne”, men sikrer samvær efter behov. Og her er det vigtigt at understrege, at forældrene har mulighed for at tilsidesætte en resolution og indrette sig på måder, de nu kan blive enige om.

Gaver

Hvor og hvornår er det mest hensigtsmæssigt at give / bytte gaver? I nogle skilsmissefamilier følger gaverne med barnet til jul hos den anden forælder, så gaverne knyttes til selve juleaften. I andre familier har man gavebytning inden barnet tager til den anden forælder, så gavegivningen bliver mere personlig. 

​Det kan også være hensigtsmæssigt at tjekke med hinanden, hvad barnet får i julegave, så I forældre ikke giver barnet det samme. Eventuelt kan I også give gaver af nogenlunde samme størrelse og værdi, der er tilpasset barnet. Man bør ikke "kompensere" med flere og / eller større gaver.

Børn kan også have et behov for at give gaver til begge forældre. Måske har de lavet noget selv i børnehaven eller SFO´en. Måske kan den ene forælder hjælpe barnet med at købe en gave til den anden forælder.

Invitationer

Nogle familier har tradition for at fejre julen ikke bare juleaften, men også 1. og 2. juledag. Her er det samme udfordring, som når forældrene placerer 2 x juleaften tæt på hinanden – og måske endda i større omfang, hvis barnet kan se frem til en tætpakket jul med flere julefrokoster.

Bliver julen fra barnets perspektiv travl, kan det være hensigtsmæssigt at takke nej til nogle af tingene. Måske kan det være hensigtsmæssigt at give forælderen, der har barnet selve juleaften, reel plads til dette - dog uden at vedkommende så skal fylde hele sin del af julen voldsomt ud med masser af aktiviteter, som trætter og stresser barnet.

Har DU det svært i julen, når du må undvære børnene?

Det er forståeligt. Mange forældre har det svært nok med at undvære børnene i dagligdagen, men har det værre i julen, fordi det er en højtid, hvor man særligt vil være sammen.

Men uanset om det drejer sig om hverdagen eller julen, kan det være hensigtsmæssigt at holde fast i tanken om, at børnene hygger sig og har det godt, hvor de er. Og dermed kan du også tillade dig at fokusere på din egen jul, hvor du nu måtte fejre dén.

Men man bør ikke undervurdere savnet til sine børn. Især kan den første jul uden børnene være følelsesmæssigt overvældende. Man bør derfor overveje, hvordan man kan indrette sig og dermed skabe de bedste muligheder for selv at komme gennem julen – og forhåbentlig på en god og glædelig måde.

​”Skilsmissefamilien” ønsker for alle en glædelig jul og et godt nytår…

Ny bog om stalking

Hvorfor vælger nogle personer at stalke deres offer? Dét undersøger en ny bog nærmere.

Journalist og forfatter Kristina Antivakis er aktuel med en ny bog, der hedder "Jeg stalker".

Bogen, der er udgivet på Politikens Forlag, giver læseren et sjældent og uhyre spændende indblik i, hvad der driver de mennesker, der forfølger, truer og overvåger andre – både digitalt og i den virkelige verden.

"Jeg stalker" undersøger fænomenet gennem seks dybdegående interviews med stalkere, der sætter ord på de perioder, hvor de har forfulgt andre. Bogen har til formål at belyse, hvem disse mennesker er, og hvad der får dem til at overskride en anden persons grænser.

Det er også et forsøg på at skabe indsigt i et svært tilgængeligt emne og belyse den komplekse psykologi bag stalking.

"De er flove"

Til magasinet ”ALT” den 8. november sagde Kristina Antivakis blandt andet:

”Vi ved egentlig meget om stalking, når det handler om ofrene, men jeg syntes, at der manglede den anden stemme, nemlig stalkerens. Hvis man vil komme det her til livs, så bliver også vi nødt til at lytte til dem”.

Hun fortalte også, at stalkernes opfattelse af sig selv overraskede hende:

”Jeg møder nogle mennesker, som har det hårdt og skammer sig. De er flove over, at de gør, som de gør. De føler angst og i værste tilfælde har de depressive tanker. Jeg møder mennesker, som er meget mere sårbare og ude af balance, end jeg havde regnet med. Og det er jo i det her sammensurium af angst og sorg og vrede og ikke at kunne forstå, hvorfor nogen har forladt dem, at de skrider til de grænseoverskridende handlinger”.

"Jeg stalker" udkom den 7. november 2025, og den er allerede blevet en del af den efterspurgte true crime-genre, som Kristina Antivakis er kendt for at mestre.

Om forfatteren

Kristina Antivakis er uddannet journalist og har siden 2002 specialiseret sig i kriminalsager, retspsykiatri og det danske retsvæsen. Hendes arbejde har konsekvent fokuseret på at afdække mennesket bag forbrydelsen, hvilket afspejles både i hendes tv-dokumentarserier og hendes bøger.

Hun har etableret sig som en stærk stemme inden for ”true crime” i Danmark og har en særlig evne til at komme tæt på de indsatte i fængslerne og de anbragte i retspsykiatrien.

Hendes bøger er kendt for at kombinere journalistisk nysgerrighed med faglig dybde, hvilket giver læserne en unik mulighed for at blive klogere på de kriminelles tanker og adfærd.

Tidligere udgivelser tæller bl.a.:

• ”Forbrydelsens sind” (sammen med retspsykolog Tine Wøbbe og retspsykiater Mette Brandt-Christensen), som går tæt på otte danske forbrydere og deres liv.

• ”De siger jeg er psykopat” (sammen med Tine Wøbbe), hvor eksperter giver stemme til dem, der lever med diagnosen.

• ”Fange på livstid”, der udforsker Danmarks hårdeste straf og indeholder personlige fortællinger fra livstidsdømte.

• ”Løgnen” (sammen med Amalie Mathiassen) om mænd, der lever et dobbeltliv.

• ”Kriminelle kvinder”, der giver et sjældent indblik i sindet hos kriminelle kvinder.

Læs mere om ”Jeg stalker” på Forlagets hjemmeside via dette eksterne link.