Tøj og andre effekter

I denne artikel ser vi nærmere på aftaler og regler om barnets tøj og andre effekter.

Som i andre sammenhænge er det vigtigt at understrege, at forældrene indbyrdes kan aftale, hvordan de gør med barnets tøj og øvrige ejendele og effekter.

Når det gælder tøj, kan børns behov være meget forskelligartede: nogle børn har det eksempelvis fint med en samlet garderobe, der er hos den ene forælder, og barnet så har noget af det med på samvær hos den anden forælder. Andre børn bryder sig ikke om at ”leve i en kuffert” og har det derfor bedst med en garderobe hos hver forælder.

Selv om det som udgangspunkt er bedst, at forældrene laver de fornødne aftaler, så kan det være hensigtsmæssigt også at involvere barnet. Det er jo ofte barnet selv, der skal transportere den forholdsvis megen bagage, ligesom det selvfølgelig er barnet selv, der skal have tøjet på.

Det kan dog også være hensigtsmæssigt at kende reglerne for tøj og andre ejendele, så eventuelle uenigheder kan håndteres på bedste vis.

Generelt

Begge forældre er grundlæggende forpligtet til at forsørge, opdrage og uddanne barnet, under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets bedste.

Dét medfører, at såvel bopælsforælderen som samværsforælderen skal sørge for og tage sig af barnet, når barnet er hos vedkommende. Det vil sige sørge for mad, et sted at opholde sig og sove, sikre eksempelvis tøj og transport og lignende.

Tøj

Betaler samværsforælderen ikke børnebidrag, skal vedkommende normalt selv sørge for tøj og som udgangspunkt alt andet, der skal bruges direkte hos vedkommende.

Når samværsforælderen betaler børnebidrag, er bopælsforælderen normalt forpligtet til at sikre en passende mængde tøj og fodtøj til brug under samværet. Det skal være tilpasset årstiden og skal være almindeligt pænt tøj samt regntøj, støvler og lignende, men omfatter ikke sports- eller festtøj eller lignende.

​Det betyder ikke nødvendigvis ét sæt tøj pr. dag, men omvendt er der ikke krav om, at samværsforælderen skal vaske tøjet undervejs. Her kan dialog være særligt hensigtsmæssig.

Andre effekter / sammenhænge

Dette er ikke en udtømmende liste, men det er vigtigt at vide, at bopælsforælderen skal medsende receptpligtig medicin, at samværsforælderen skal sørge for barnets behov for bleer og mad under samvær og at barnets ejendele normalvis følger barnet ved bodeling.

Det er normalt hensigtsmæssigt i den konkrete situation at vurdere, hvordan man hjælper barnet med eksempelvis cykel og andre effekter.

Pas

Barnets pas er barnets ejendom. Derfor skal barnets pas udleveres, såfremt barnet skal bruge passet hos den anden forælder.

Passet skal i princippet følge barnet. Men da der er tale om et officielt dokument, man skal passe på, er det måske ikke hensigtsmæssigt at give det med barnet ved hvert skifte mellem forældrene. Der er ingen regler om, hvorvidt passet skal opbevares hos bopælsforælderen eller samværsforælderen ved delt forældremyndighed.

Bemærk, at du i artiklen ”Ferie og pas” kan læse mere om barnets pas.

Få mere viden om ”Tøj og andre effekter”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Men det er selvsagt ikke praktisk muligt at beskrive alle sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Norsk undersøgelse af forældre-fremmedgørelse

En norsk gruppe har undersøgt begrebet ”forældre-fremmedgørelse”, men til dels med en indforstået, intuitiv og uklar tilgang.

Den norske undersøgelse handler grundlæggende om børn, der under indflydelse fra den ene forælder vender sig mod den anden forælder (”forældre-fremmedgørelse”).

Gruppen bag undersøgelsen består af Eivind Meland (professor emeritus, Bergen Universitet), Dag Furuholmen (tidligere psykiater) og David Jahanlu (lektor, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet).

I teksten til undersøgelsen beskrives det, at ”fænomenet forældre-fremmedgørelse er kontroversielt og kun lidt udforsket i de nordiske lande”. Og gruppen bag undersøgelsen ønskede derfor at undersøge, om forældre-fremmedgørelse er ”et validt begreb”, og hvordan det ”opfattes i en nordisk kontekst”.

Undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på en online undersøgelse, hvor deltagerne var selvrekrutterede. Der kom svar fra 1.212 deltagere, hvor 68 % var mænd og 32 % kvinder.

Undersøgelsens resultater er blandt andet, at 44 % af deltagerne angiver at have oplevet (samværs-)sabotage. Halvdelen af denne gruppe angiver at have oplevet gentagen sabotage.

Det fremgår af rapporten, at ”Samværssabotage og forældrefremmedgørelse er realiteten for både fædre og mødre. Oftest rettet mod fædre, men adfærden er ikke kønsspecifik”.

Og videre fremgår det, at ”forældrenes fremmedgørelse er stærkt forbundet med samværssabotage og med andre former for destruktiv relationel adfærd. Samværssabotage og falske anklager stiger gradvist med graden af ​​forældrefremmedgørelse”.

Undersøgelsens konklusion lyder:

”Fænomenet forældre-fremmedgørelse er anerkendt blandt forældre som en form for skadelig adfærd, hvor både mødre og fædre lider” – og at ”en sådan adfærd bør anerkendes som en form for vold i hjemmet af professionelle miljøer inden for sundheds- og socialtjenester og være genstand for retsforfølgelse”.

Intuitive og uklare spørgsmål

Men der er flere udfordringer knyttet til undersøgelsens design og metoder, som bør italesættes.

Eksempelvis er flere spørgsmål forholdsvis intuitive og uklare, så man ikke kan være sikker på, hvordan deltageren oplever og forstår spørgsmålet – og dermed heller ikke, hvad svaret reelt baserer sig på.

Et eksempel er spørgsmålet ”Bliver kontakten til dine egne børn saboteret?”, med svarmulighederne ”Ja” og ”Nej”. Her fremgår det ikke, hvordan ”sabotagen” skal forstås (om det er manglende transport, at barnet ikke får lov til at ringe til den anden forælder, aflyst samvær eller lignende), og der er heller ikke mulighed for at gradbøje spørgsmålet / sabotagen.

Man kan eksempelvis godt opleve, at en forælder aflyser samvær på grund af sygdom. Det kan såmænd være sabotage, hvis den aflysende forælder faktisk vil hindre samværet og kontakten mellem den anden forælder og barnet. Men det er også muligt, at den aflysende forælder kan have andre bevæggrunde for at aflyse samværet, herunder at sætte hensynet til barnet forrest – uden ligefrem at have intentionen om at ”sabotere” samværet.

Man vil også kunne opleve, at en forælder (eller evt. myndighederne) ikke er enig i valget af f.eks. en 7/7-ordning, placeringen af ferie, at bytte samværsweekend, at betale specifikke regninger og lignende – uden at ”modstanden” skal betragtes som egentlig sabotage eller forældre-fremmedgørelse.

Derfor bliver det en udfordring, at det er deltagerens subjektive opfattelse af et hændelsesforløb, som afgør, om der i undersøgelsen er tale om sabotage og forældre-fremmedgørelse.

Lignende udfordringer ligger i spørgsmål som ”Oplever du, at barnet/børnene opfører sig fjendtligt eller pludselig er blevet bange for dig?” samt hvorvidt man ”beskrives som fræk, farlig eller ikke glad for barnet” eller at en forælder ”tvinger barnet til at vælge den ene forælder”.

Desuden bør det overvejes, om det i stedet for at betragte forældre-fremmedgørelse fra forælderens perspektiv er hensigtsmæssigt at betragte det mere fra barnets perspektiv – f.eks. at forældre-fremmedgørelsen ligger mellem den fremmedgørende forælder og barnet, hvor målet er at ramme den fremmedgjorte forælder (triangulering).

Et tidligt skridt

Forældre-fremmedgørelse er et forholdsvis nyt begreb herhjemme, og selv om det tilsyneladende er på vej ind i den danske lovgivning, så er forståelsen af fænomenet (herunder definitioner, psykologiske forklaringer, løsningsmodeller, juridiske tiltag og lignende) stadig forholdsvis begrænset. Der vil dermed være god grund til at betragte denne tid som en mulighed for at sikre viden og den norske undersøgelse som et tidligt skandinavisk skridt ind i dén proces.

Og fremadrettet vil det være hensigtsmæssigt at sikre undersøgelser af danske forhold på baggrund af en klar faglig og metodisk tilgang.

"Skilsmissefamilien" følger den nye norske undersøgelse, fordi den muligvis kan føre til nye undersøgelser.

Ferie og pas

I denne artikel kan du læse om de formelle regler knyttet til ferier generelt, barnets ferie med henholdsvis bopæls- og samværsforælder samt barnets pas.

Det skal indledningsvis understreges, at forældrene kan indgå aftaler om f.eks. ferie, som de nu kan blive enige om det. Kan de ikke dét, kan nedenstående lovgivning og regler være medvirkende til afklaringen af, hvad forældrene (alene eller gennem samarbejde) kan gøre for at manøvrere gennem uenigheden.

Hvad er "ferie"?

Der skelnes grundlæggende mellem det løbende samvær i hverdagen og så samvær i ferieperioderne.

"Ferie" betegnes "almindelige ferie- og helligdags-perioder" i overensstemmelse med skoleferieåret (uanset om barnet er skolebarn eller ej). Det vil sige efterårsferie, jule- og nytårsferie, vinterferie, påskeferie og skole-sommerferien. Her følges kalenderen for barnets skole, evt. kommune, og ved ferie forstås således de perioder, hvor barnets skole er lukket på grund af ferie.

Enkelte helligdage vil typisk være at betragte som almindelige dage, medmindre andet fremgår af resolutionen / aftalen.

Bemærk i denne sammenhæng, at samvær i ferien (udover f.eks. jul og nytår) kan omfatte andre religiøse eller kulturelle højtider som det kinesiske nytår, eid og lignende.

Afklaring af ferie overordnet

Det bør afklares, hvor meget af den enkelte ferie, barnet har med henholdsvis bopælsforælderen og samværsforælderen, samt hvornår den starter / slutter og lignende. Her er et par konkrete eksempler knyttet til sommerferien til inspiration:

• De 6-7 uger fordeles med et vist antal uger til samværsforælderen, f.eks. 2 uger (dette bør ses i forhold til det løbende samvær)

• Angivelse af hvem af forældrene, der i lige / ulige år vælger placering først (f.eks. far i lige år), herunder med eventuel deadline

• Angivelse af, om man kører kalender-uger eller fra f.eks. lørdag til lørdag (sidstnævnte kan være hensigtsmæssigt, hvis skolen starter en mandag: hvis skiftet derfor lægges på lørdage, skal barnet ikke skifte umiddelbart op til skolestart)

Samværsforælderens ferie med barnet

Samværsforælderen har ret til ferie i dét omfang, det kan aftales mellem forældrene eller fremgår af en resolution (afgørelse) fra Familieretshuset, evt. Familieretten. Det betyder også, at er der ikke en aftale mellem forældrene eller en resolution, så har samværsforælderen ikke juridisk ret til ferie-samvær.

Bopælsforælderens ferie med barnet

Bopælsforælderen har ret til at holde ferie inden for "almindelige ferie- og helligdags-perioder", hvor der ikke i forvejen er aftale med samværsforælderen eller resolution om feriesamvær.

Hvis bopælsforælderen ønsker at placere ferie uden for disse perioder, må ferien som udgangspunkt ikke placeres, så det går ud over barnets samvær med samværsforælderen. Her skal forældrene først forsøge at blive enige.

Lykkes dét ikke, kan bopælsforælderen søge Familieretshuset om, at samværet, der falder sammen med ferien, bortfalder. Ønsket om ferie skal i denne sammenhæng være "særligt velbegrundet", hvilket vil sige, at der opstår "en ekstraordinær mulighed for bopælsforælderen for at holde ferie sammen med barnet på grund af udefra kommende omstændigheder, som bopælsforælderen ikke har indflydelse på". Det kunne eksempelvis være, hvis bedsteforældrene holder guldbryllup og har inviteret familien på ferie - men vær opmærksom på, at der skal foretages en vurdering af anmodningen.

Samvær i udlandet

Hvis forældrene begge har del i forældremyndigheden, kan forældrene hver især tage barnet med på ferie. Man behøver således hverken at få samtykke af den anden forælder eller en afgørelse fra Familieretshuset.

​Er der en tvist om forældremyndigheden, skal der være samtykke fra den anden forælder om, at man må tage på ferie i udlandet. Er der ikke dét, kan man anmode Familieretshuset om at tage barnet med på ferie i udlandet i en kort periode.

Har bopælsforælderen forældremyndigheden alene, har samværsforælderen med en resolution fra Familieretshuset kun ret til samvær i Danmark og de nordiske lande. Samværsforælderen kan anmode Familieretshuset om at tage barnet med til det øvrige udland, og Familieretshuset nævner, at de i mange tilfælde vil bestemme, at barnet må komme med på ferie i udlandet.

Bemærk, at Udenrigsministeriet på deres hjemmeside skriver om at have børn med på rejser til udlandet; herunder at flere lande stiller krav om samtykkeerklæring fra dén forælder, barnet IKKE rejser med. Det er derfor vigtigt at undersøge de specifikke lande forud for rejsen.

Barnets pas

At få et pas til barnet er én af de ting, der skal være enighed omkring ved delt forældremyndighed. Begge forældre skal således skrive under på ansøgningen om pas. Vil den ene forælder ikke dét, vil Borgerservice, hvor man ansøger om passet, sende ansøgningen videre til politiet. De vil ofte udstede et pas uden begge underskrifter.

​Har bopælsforælderen myndigheden alene, skal bopælsforælderen alene skrive under.

​Barnets pas skal (ligesom sygesikringsbeviset) i princippet følge barnet. Men da det er et officielt dokument, vælger mange, at det kun gives med barnet, når det konkret har brug for det. De fleste forældre efterspørger blot passet, hvis de skal bruge det.

Hvis passet ikke bliver udleveret til en forælder, kan vedkommende anmode Fogedretten om hjælp til at få passet udleveret. For samværsforælderen er det en forudsætning, at denne har ret til at tage barnet ud af landet.

Få mere viden om ”Ferie og pas”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog erfaring for, at netop ferien og barnets pas er genstand for uenigheder og konflikt – og at mange familier har svært ved at løse dem samtidig med, at man mere eller mindre står på vej på ferie.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.