Kvinden, der grundlagde verdens første kvindekrisecenter, kan på mandag opleves på gratis webinar.
”Skilsmissefamilien” har tidligere henvist til gratis webinarer om forældre-fremmedgørelse, og på mandag kan du opleve endnu ét.
Det er Kenn Joyce fra ”Alienated Children First” i Irland, der drøfter partnervold og forældre-fremmedgørelse med en legendarisk kompetence på området: Erin Pizzey (billedet herover).
Webinaret har undertitlen ”Hvorfor vi må løse vold i hjemmet og forældre-fremmedgørelse sammen som ikke-kønsmæssige problemer”.
Præsentation af deltagerne
Beskrivelsen af Erin Pizzey og Kenn Joyce er fra ”Alienated Children First":
Erin Pizzey , som efterhånden er blevet 83 år, grundlagde som nævnt verdens første kvindekrisecenter (i England i 1971) og har i en menneskealder kæmpet for menneskerettigheder og mod vold. Hun var også medvirkende til oprettelsen af det første krisecenter i Dublin, som i øvrigt var for både kvinder og mænd.
Arrangøren skriver videre: ”Erin er fortaler for, at børn primært skal beskyttes mod både mandlige og kvindelige krænkere; og at organisationerne i fællesskab er nødt til at samarbejde for at øge bevidstheden om virkningerne af vold i hjemmet på børn og især de livslange virkninger af forældre-fremmedgørelse”.
Kenn Joyce er én af stifterne af ”Alienated Children First”, som er en irsk organisation drevet af frivillige. Deres arbejde omfatter tiltag mod alle former for overgreb mod børn, men særligt forældre-fremmedgørelse.
Kenn Joyce er oplægsholder (radio og TV) og iværksætter, og han har holdt sådanne webinarer med en række af de mest anerkendte videnspersoner på området.
Læs mere om ”Alienated Children First” via dette link.
Læs mere om arrangementet via dette link.
Gratis webinar og program
Det gratis webinar sendes fra den irske hovedstad, Dublin, og det bliver derfor med afsæt i irske forhold, lovgivning osv.
Webinaret finder sted mandag den 25. april 2022 fra klokken 19-20.30 (dansk tid).
Programmet ser således ud:
Kl. 19.00 – 19.05: introduktion til webinaret og ”Alienated Children First”
Kl. 19.05 – 19.10: Kenn Joyce præsenterer Erin Pizzey
Kl. 19.10 – 19.15: Erin Pizzey´s rejse
Kl. 19.15 – 19.30: Erin Pizzey om familie-adskillelse
Kl. 19.30 – 19.45: Erin Pizzey om krænkelsers indvirkning på barnet
Kl. 19.45 – 20.00: Erin Pizzey om, hvorfor afsættet i ”kønskrigen” er skadelig for børn og for samfundet
Kl. 20.00 – 20.15: Erin Pizzey om den positive vej fremad
Kl. 20.15 – 20.30: spørgsmål og svar
Sådan får man adgang til webinaret
Ved at følge linket til arrangøren kan man klikke øverst på siden ved ”About this event” (”Book here”). Dét sender én videre til siden ”Eventbrite”, hvor man skal oprette sig som bruger.
Arrangøren giver eventuelt mulighed for at lave en donation til ”Alienated Children First”, men det er ikke et krav for tilmelding.
Og vær i øvrigt opmærksom på, at man muligvis har begrænset tid til at indtaste oplysningerne (der er muligvis et ur på siden).
コメント