En skilsmisse kan være en belastende livsomstændighed, men kan også være stress-reducerende.
Af John Bugge Vestergaard
Denne artikel tager udgangspunkt i, hvad stress er - herunder de både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige former for stress og tilhørende symptomer, man kan opleve. Derefter relateres denne viden til en skilsmisse- og stress-ramt persons situation. Og afslutningsvis får du ”Skilsmissefamilien”´s bud på forskellige pejlinger og tiltag, hvormed en skilsmisse- og stress-ramt kan reducere stress.
Stress er ikke en sygdom
Det er vigtigt indledningsvis at slå fast, at stress ikke er en sygdom. Der er derimod tale om, at man overvældes af krav, og at éns organisme indretter sig på måder, der i sig selv kan udløse forskellige uhensigtsmæssige tilstande.
Psykiatrifonden beskriver det således, at ”stress er en belastnings-tilstand – en ubalance, som man er kommet i”. Stress er således udtryk for, at de udfordringer, man møder, er større end mulighederne for at håndtere og udholde dem – og belastningen bliver dermed så stor, at det mærkes som stress.
Det er ikke usædvanligt at mærke stress i dagligdagen, og faktisk kan stress godt være hensigtsmæssig. Her er det vigtigt at skelne mellem akut stress (som er kortvarig og forbigående) og kronisk stress (som er længerevarende og vedholdende).
Akut stress
Akut stress er knyttet til en specifik og aktuel situation, som belaster personen kortvarigt. Det kan typisk være udefrakommende belastninger som en bil, der bremser pludseligt foran os, eller en opstået brand, som vi hurtigt må handle i forhold til.
Konfronteret med sådan en belastning kan personens krop og hjerne omstille sig meget hurtigt: kroppen sættes i højt alarmberedskab og udskiller f.eks. adrenalin, så kroppen kan yde over normal evne, og både fokus og koncentration rettes direkte mod den belastende situation. Dette gør personen i stand til at sætte ind mod belastningen.
Når den umiddelbart belastende situation er overstået, vender personen tilbage til normalstadiet, og både kroppen og hjernen slapper igen af. Man mærker måske fortsat en ”sitren” i kroppen over, at det var en faretruende situation, og en lettelse over, at den belastende situation er overstået.
Men hvad sker der, hvis personen netop ikke kan undslippe belastningen?
Kronisk stress
Vedvarende belastning fastholder kroppen og hjernen i denne alarmtilstand. Denne form for belastning kan være spekulationer, der ikke kan afsluttes, fordi problemet, der belaster personen, ikke bliver løst – eksempelvis bekymringer om éns dårlige økonomi, alvorlig sygdom hos et nært familiemedlem eller en latent trussel om at komme til skade eller miste livet.
Personen er således konstant belastet, og det kan medføre forskellige symptomer:
Fysiske kendetegn som hjertebanken, hovedpine og smerter
Adfærdsmæssige kendetegn som søvnløshed, glemsomhed og irritabilitet
Og psykiske kendetegn som træthed, gråd-labil og indadvendt
Dette kan en person måske udholde en tid, men ofte får belastningerne et så stort omfang, at organismen ikke kan udholde det længere. Og det sker for mange mennesker. Faktisk viste en undersøgelse i 2018, at 17.000 mennesker er sygemeldt med stress – hver dag!
Ægteskab og stress
Her fokuserer vi på den kroniske stress, som langsomt, dag efter dag, tapper én for energi. Tilbagevendende skænderier og manglen på hensigtsmæssige (og holdbare) løsninger ændrer efterhånden ofte personens grundlæggende opfattelse af ægteskabet. Har man børn, strækker man sig måske langt og udholder mere, end man normalt ville, for at undgå at gøre dem til skilsmissebørn. Og det bliver et ”umuligt valg” mellem at bevare familien eller at splitte den op, med store konsekvenser uanset hvilken ”løsning”, man vælger. Det bliver et fængsel, man ikke kan undslippe, og som man ikke kan udholde at være i.
Heldigvis er der selvfølgelig forskellige muligheder for, inden for rammerne af ægteskabet (og med en større indsats og vedholdenhed), at gribe udfordringerne, forstå dem og eventuelt ændre dem – og inden udfordringerne vokser sig så store, at de truer selve ægteskabet.
Skilsmisse og stress
Andre kan ikke håndtere og løse udfordringerne gennem f.eks. egne løsninger, terapi og lignende, og her kan skilsmisse være både en logisk, hensigtsmæssig og / eller nødvendig beslutning – og måske tilmed stress-reducerende (måske ikke gennem hele processen, men umiddelbart efter, at beslutningen er truffet eller bruddet er sket).
”Skilsmissefamilien” har været i kontakt med flere, der netop oplevede afslutningen af et ægteskab som stress-reducerende.
Én kvinde fortalte eksempelvis, at hun ikke så anden løsning end skilsmisse, og at hun godt nok havde dårlig samvittighed over at bryde familien op. Men hun kunne simpelthen ikke mere. Så da hun fik nøglerne til sin og børnenes nye lejlighed, var det som ”en ny start”. Og det var en ”stærk følelse” af lettelse, træthed – og håb.
En anden kvinde fortalte, at hendes mand ville skilles, og at hun i månederne derefter følte vrede over hans beslutning – selv om hun måtte medgive, at deres ægteskab ikke fungerede. Så hvad var hun reelt vred over? Sammen med en psykolog nåede hun frem til, at det var dét at være gift, hun higede om, men ikke ham, hun faktisk var gift med. Så vreden over mandens beslutning om skilsmisse forsvandt med erkendelsen, og de blev skilt i fordragelighed.
Omvendt kan en skilsmisse være forbundet med mange bekymringer om bodelingen, flytningen, børnene, éns egen identitet og så videre. Og udfordringerne kan hurtigt hobe sig op og overvælde én så meget, at man tilmed overvejer at gå tilbage til dét forhold, man ellers havde sagt farvel til.
Nogle vil formå at bevare fokus på, at skilsmissen faktisk var den ”rigtigste” beslutning – og at man ikke skal lade sig overvælde af konsekvenserne, men at man må håndtere de udfordringer, skilsmissen fører med sig.
Stressen kan derfor være ganske reel og indgribende, og det kan derfor være hensigtsmæssigt og nødvendigt at reducere og denne stress.
At reducere stress
Der findes mange forskellige tilgange og metoder til at reducere stress. Eksempelvis henviser denne artikel til coach Eve Reddin Lennon, der tager udgangspunkt i de faktuelle årsager til personens stress – og derefter, at den stress-ramte bør tænke, før vedkommende handler; acceptere de ting, man ikke kan kontrollere; være proaktiv (og ikke udskyde tingene); vælge sine kampe med omhu; være realistisk (og holde sig til sine faktuelle behov); og tillade sig selv at lade sine egne behov afgøre, hvad man forholder sig til.
”Skilsmissefamilien” har i en tidligere artikel formuleret sin egen (coachende) tilgang til at få overblik over sin skilsmisse og derigennem reducere stress. Det er ikke en skabelon, der slavisk skal følges, og omfatter heller ikke alle relevante sammenhænge og lignende – men skal betragtes som nogle pejlinger og tiltag, der formodentlig kan hjælpe den skilsmisse- og stress-ramte.
Tilgangen indeholder 7 punkter og er herunder suppleret med korte forklaringer:
Træk vejret rigtigt
Forskellige former for ”mindfulness” kan hjælpe den stress-ramte til at trække vejret på den rigtige måde: ikke overfladisk og hæmmende, men dybt og beroligende. Det giver en bedre respiration og dermed det bedst mulige grundlag for at kunne forholde sig roligt og rationelt til sine udfordringer.
Få overblik
Har den stress-ramte mange samtidige udfordringer, kan vedkommende blive forvirret og i tvivl om sine tilgange og konkrete handlinger.
Ved at skrive den enkelte udfordring på hvert sit stykke papir (”Ny bolig”, ”Børnenes skoleskift” og så videre) og lægge papirerne ud på gulvet foran sig, får personen både det visuelle og det kognitive overblik. Og vedkommende kan ydermere gå i dybden på den enkelte udfordring ved at skrive fordele og ulemper, mulige handlinger osv. ned på det pågældende stykke papir.
Få viden
En skilsmisse kan indebære en lang række beslutninger, der baserer sig på viden: hvordan man bliver skilt, hvordan en bodeling håndteres og lignende. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i denne viden, så man hjælper sig selv videre i de enkelte processer.
Der er mange faggrupper, man som skilsmisse- og stress-ramt kan opsøge for at få denne viden: advokater, psykologer, coaches og lignende kan således give personen den grundlæggende viden og eventuelt gøre personen (bedre) i stand til at handle i forhold til sine egne udfordringer.
”Skilsmissefamilien” har eksempelvis på hjemmesiden en række beskrivelser af skilsmisse-relaterede sammenhænge og dermed masser af relevant viden til formålet.
Mobilisér netværket
Udfordringerne kan være mange og overvældende, og her kan det allerede eksisterende netværk hjælpe den skilsmisse- og stress-ramte. Det kan for eksempel være ved at lytte på personen og rumme vedkommendes udfordringer og indsats (”containing”) – eller at gå mere konkret og handlingsorienteret til værks ved at tage del i udfordringen i praksis.
Hold dig i gang
Ligesom man skal have en god vejrtrækning, bør man holde sig i gang fysisk. Det frigiver forskellige hormoner og signalstoffer i kroppen og i hjernen, der hæmmer og modvirker stress (f.eks. endorfiner, dopamin og serotonin).
Motion og sport (samt latter og positive tilgange) kan således være personens eget forsvar for og indsats mod stress.
Beskriv dit "nye liv"
Hvis man som skilsmisse- og stress-ramt har mange udfordringer, kan det være svært at se på den anden side af de aktuelle udfordringer og ind i den uafklarede fremtid. Men ved at beskrive fremtiden, får man nogle pejlingspunkter og dermed en reel forventning om, at der faktisk venter noget andet forude end de aktuelle problemer.
Det er ”tilladt” at drømme og endda stort, men det bør dog være realistiske mål og dét, man faktuelt har behov for.
Hold ud
Den tidligere tjekkiske præsident, Václav Havel (1936-2011), sagde engang: ”Håb er ikke overbevisningen om, at noget vil gå godt – men visheden om, at det giver mening, uanset hvordan det går”.
Som skilsmisse- og stress-ramt tegner fremtiden måske ikke så lys, som man oprindeligt håbede på – men man må aldrig miste modet og bør omvendt fastholde håbet om, at uanset hvordan det går, skal det nok gå alligevel.
Nogle finder meningen og evnen til at ”holde ud” gennem tro og religiøsitet, og andre tyer til egne forklaringsmodeller og -strategier. Det er nok ikke afgørende, hvordan man bevæger sig fremad – blot man ikke står stille og dermed fastholder sig selv i udfordringerne.
Det skal bemærkes, at medvirkende personer i denne artikel har givet deres samtykke til deltagelsen og til ordlyden om dem selv.
Artiklen er baseret på følgende kilder:
DR.dk, 13. oktober 2017: ”Børn stresser: 3 nemme råd til at undgå børnestress”.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/boern-stresser-3-nemme-raad-til-undgaa-boernestress
Finans.dk, 24. maj 2018: ”17.000 danskere er sygemeldt med stress hver eneste dag”.
https://finans.dk/politik/ECE10623900/17000-danskere-er-sygemeldt-med-stress-hver-eneste-dag/?ctxref=ext
”Psykiatrifonden: hvad er stress?”
https://www.psykiatrifonden.dk/det-mentale-motionscenter/stress/hvad-er-stress.aspx
”Stressforeningen: få viden”.
http://www.stressforeningen.dk/faa-viden/
”11 teknikker til at reducere stress”.
https://www.fibromyalgi.dk/til-dig-med-fibromyalgi/symptomer/psykiske-reaktioner/11-teknikker-til-at-reducere-stress/