(opdateret 2024) Se oversigten over alle bidrag og tilskud, som kan være relevante i forbindelse med skilsmisse.
Artiklen er oprindelig skrevet den 10. juli 2020 og senest revideret den 24. marts 2024.
Forældre kan søge en række bidrag og tilskud til forsørgelse af barnet.
I denne tekst nævnes dem, der umiddelbart har interesse for vores ”målgruppe” – og der er også en kort beskrivelse af det enkelte bidrag / tilskud.
Det drejer sig om:
Boligstøtte
Børnebidrag
Børnetilskud
Børne- og ungeydelse
Ekstra SU (ungdomsuddannelse og videregående uddannelse)
Fritidspas
Fødselsbidrag, navngivningsbidrag og barselsbidrag
Konfirmations- og beklædningsbidrag
Uddannelsesbidrag
Udgifter vedrørende bortførte børn
Udgifter vedrørende et barns forsørgelse
Udgifter vedrørende samvær og transport
Ægtefællebidrag
Økonomisk friplads i dagtilbud
Siden omfatter dermed ikke barsel, orlov, syge- og omsorgsdage, børnepasning, anbringelse og plejefamilie samt støtte til udsatte børn og unge.
I slutningen af den enkelte beskrivelse er der et link til en officiel side, der beskriver det pågældende emne nærmere.
Boligstøtte
Boligstøtten er til lejere, der bor i boligen hele året og har eget køkken.
Boligstøtten afhænger af flere faktorer, herunder husleje (uden udgifter til bl.a. el, vand og varme, antal kvadratmeter, antallet af børn og voksne i boligen samt indkomst og formue for alle i boligen).
Det har desuden betydning, om man er førtidspensionist eller folkepensionist.
Boligstøttens omfang beskrives nærmere via linket.
Man skal ikke betale skat af boligstøtten.
Man kan måske få forhøjet boligstøtte, hvis man bor i en bolig anvist af kommunen, hvis man selv eller en anden i boligen får døgnhjælp efter servicelovens § 96 eller hvis man selv eller en anden i boligen er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er tilpasset til det.
Læs mere om boligstøtte på denne side.
Børnebidrag
En bopælsforælder kan anmode om børnebidrag fra samværsforælderen. Det kan enten ske direkte parterne imellem eller ved at anmode Familieretshuset om at fastsætte det.
Børnebidraget inddeles i forskellige niveauer:
De fleste samværsforældre betaler normalbidraget, som i 2024 er på kr. 1.548 om måneden. Børnebidraget skal normalt betales, indtil barnet fylder 18 år. Normalbidraget reguleres en lille smule op ad hvert år den 1. januar.
Tjener samværsforælderen over bestemte beløb, kan der blive tale om forhøjede børnebidrag. Dermed skal der betales et normalbidrag samt eksempelvis 100 % oveni.
Læs mere om beregningen af børnebidrag på denne side.
Det er afgørende for beregningen, om samværsforælderen opfylder sin forsørgelsespligt:
Hvis samværsforælderen f.eks. ikke afholder nogle af barnets udgifter, løfter vedkommende næppe sin forsørgelsespligt, og der kan derfor fastsættes børnebidrag. Hvis samværsforælderen derimod betaler nogle af barnets udgifter, kan det gennem en vurdering fastslås, at vedkommende løfter sin forsørgelsespligt, og der kan således ikke fastsættes børnebidrag.
Læs mere om børnebidrag på denne side.
Børnetilskud
Børnetilskuddet er en offentlig ydelse, som udbetales til bopælsforælderen hvert kvartal (som udgangspunkt den 20. januar, 20. april, 20. juli og 20. oktober).
Tilskuddet udbetales første kvartal efter, det er blevet bevilget.
Der skelnes mellem en længere række situationer, som forælderen er i, herunder om vedkommende er enlig, pensionist, under uddannelse eller afgået ved døden. Til hver af disse er der en række kriterier, der skal være opfyldt, som fremgår af artiklen hos Borger.dk.
Tilskuddets størrelse varierer også efter situationen. For eksempel er børnetilskuddet til en enlig i 2024 på kr. 1.608 pr. kvartal pr. barn.
Bemærk også det midlertidige børnetilskud, som Udbetaling Danmark henvender sig direkte til modtageren om.
Læs mere om børnetilskud på denne side.
Børne- og ungeydelse
Ydelsen kaldes populært ”børnechecken”.
Ydelsen udbetales (siden 1. januar 2022) som udgangspunkt med en halvdel til hver af forældrene, hvis der er delt forældremyndighed og mindst en 9/5-ordning . Udbetalingen sker indtil, at barnet fylder 18 år.
Ydelsens størrelse afhænger af barnets alder, og der skelnes mellem ”børneydelse” for 0-14-årige og ungeydelse for 15-17-årige – her angivet i tal for 2024: 0-2 år = kr. 5.124 pr. kvartal, 3-6 år = kr. 4.056 pr. kvartal, 7-14 år = 3.192 pr. kvartal, 15-17 år = kr. 1.064 pr. måned.
Bemærk, at der er flere kriterier for, at forælderen kan få ydelsen, samt en række situationer, hvor forælderen ikke kan få ydelsen, herunder hvis pligten til sprogvurdering af 2-3-årige eller pligten til uddannelse eller beskæftigelse til 15-17-årige ikke er overholdt. Se eventuelt denne artikel fra Odense Kommune.
Bemærk desuden, at der ekstraordinært udbetales ekstra kr. 660 pr. barn i forbindelse med udbetalingen den 20. januar 2023.
Læs mere om børne- og ungeydelse på denne side.
Ekstra SU under ungdoms- eller videregående uddannelse
Hvis man som studerende på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse bliver forælder, kan man få ekstra SU i en periode.
Der er ordninger for såvel fædre og mødre. Eksempelvis kan en mor på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse få 12 måneders ekstra SU-rater, mens en far kan få 6 måneders ekstra SU-rater.
Der er en lang række kriterier, der skal være opfyldt, og det vil være for omfangsrigt at beskrive dem her. Men du kan læse mere om ekstra SU på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse på denne side.
Fritidspas
Det såkaldte ”fritidspas” kan give udsatte børn og unge mulighed for at få et aktivt og meningsfuldt fritidsliv på lige vilkår med deres jævnaldrende. Fritidspasset dækker foreningsaktiviteter, dvs. aktiviteter i en forening godkendt efter Folkeoplysningsloven.
Ordningen henvender sig primært til enlige forsørgere, og husstandens samlede indtægter må ikke overstige et vist beløb; typisk svarende til 90 % økonomisk friplads i et pasnings- / fritidstilbud.
Siden, der linkes til herunder, beskriver Socialstyrelsens arbejde med fritidspas-ordningen. Det anbefales at søge direkte efter ”fritidspas” i sin hjemkommune for at afklare, om éns egen kommune har konkrete fritidspas-tiltag.
Læs mere om fritidspas ved at trykke her.
Fødselsbidrag, navngivningsbidrag og barselsbidrag
Barnets mor kan efter § 19 i børnebidragsloven ansøge om, at barnets far eller medmor skal betale bidrag til udgifterne ved fødslen (fødselsbidrag) og ved barnets navngivning (navngivningsbidrag), herunder ved dåb, og til morens underhold to måneder før og en måned efter fødslen (barselsbidrag):
Fødselsbidraget: hvis forældrene ikke bor sammen ved fødslen, har moderen mulighed for at få den anden forælder til at dække dele af udgifterne ved fødslen. Fødselsbidraget er et engangsbeløb på 942 kr. (i 2024)
Navngivnings- og dåbs-bidraget: hvis forældrene ikke bor sammen, når barnet bliver født, eller er flyttet fra hinanden kort efter fødslen, har moderen mulighed for at få den anden forælder til at dække dele af udgifterne i forbindelse med navngivning eller dåb. Navngivnings- og dåbs-bidraget er et engangsbeløb på 1.370 kr. (i 2024)
Barselsbidraget: hvis forældrene ikke bor sammen, når barnet bliver født, har moderen mulighed for at få den anden forælder til at dække dele af udgifterne to måneder før og en måned efter fødslen. Bidraget er på 1.640 kr. (i 2024) og betales i tre måneder
Forældrene kan evt. selv aftale de enkelte bidrag, men ellers kan de søges via Familieretshuset
De forskellige bidrag fastsættes uanset, om bidragsbetalerens økonomiske forhold er dårlige.
Læs mere om fødselsbidrag, navngivningsbidrag og barselsbidrag på denne side.
Konfirmations- og beklædningsbidrag
Hvis forældrene ikke bor sammen, når barnet skal konfirmeres, har forælderen, der har barnet boende, mulighed for at få den anden forælder til at dække dele af udgifterne til konfirmationen. Dette gøres gennem det såkaldte ”konfirmations- og beklædningsbidrag”. Forståelsen er, at konfirmationsbidraget er tiltænkt en konfirmation, mens beklædningsbidraget er tiltænkt en situation, hvor barnet vælger ikke at blive konfirmeret.
Konfirmations- og beklædningsbidraget er et engangsbeløb på 4.110 kr. (i 2024).
Vær opmærksom på, at:
Der kan ikke fastsættes bidrag, hvis den anden forælder er afgået ved døden, eller hvis faderskabet til barnet ikke er retligt fastslået
Man kan tidligst ansøge om bidraget tre måneder før konfirmationen
Bidraget kan fastsættes, hvis Familieretshuset modtager ansøgningen senest dagen før konfirmationen. Derefter mister forælderen retten til at få fastsat bidraget
Familieretshuset kan afslå en ansøgning, hvis den påtænkte betaler har indbetalt til en børneopsparing, der skal være oprettet til at dække udgifterne ved konfirmationen og komme til udbetaling, når barnet fylder 14 år
Familieretshuset fastsætter ikke bidraget, hvis den påtænkte betaler opfylder sin forsørgelsespligt ved for eksempel at holde en fest for barnet i anledning af konfirmationen eller tager barnet med på en ferierejse i anledning af konfirmationen. Det vil dog ikke være nok at give barnet en stor konfirmationsgave
Læs mere om konfirmations- og beklædningsbidrag på denne side.
Uddannelsesbidrag
Uddannelsesbidrag er tiltænkt en situation, hvor barnet i alderen 18-24 år er under uddannelse. Bidraget betales af forælderen, som barnet ikke bor sammen med, til forælderen, som barnet bor med.
Hvis barnet ikke bor sammen med nogen af sine forældre, er det den forælder, der forsørger barnet, som kan søge om bidraget.
Uddannelsesbidraget fastsættes af Familieretshuset og er normalt normalbidrages grundbeløb, som i 2024 er på 1.370 kr. pr. måned.
Vær opmærksom på, at:
Uddannelsesbidraget kan fastsættes fra datoen for den bidragsudløsende begivenhed, som kan være uddannelsens start, barnets 18-års fødselsdag, hvis uddannelsen er påbegyndt forinden, samt opgør af forsørgelse, herunder udløb af børneopsparing
Forælderen vil ikke få tildelt uddannelsesbidraget, hvis barnet har en indkomst på mere end 7.000 kr. om måneden i 2024, inklusive en evt. SU
Der kan kun fastsættes uddannelsesbidrag, hvis den anden forælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt over for barnet
Den påtænkte betaler kan eksempelvis opfylde forsørgelsespligten ved at have indbetalt til en opsparing, der er kommet til udbetaling og helt eller delvist dækker den periode, hvor uddannelsesbidraget kan fastsættes
Læs mere om uddannelsesbidrag på denne side.
Udgifter vedrørende bortførte børn
Kommunen kan yde hjælp til, at forældremyndighedens indehaver kan få kontakt med et barn, som er bortført til udlandet. Der kan således ydes hjælp til transportudgifter. Dette sker efter § 83, stk. 2, i ”Lov om aktiv socialpolitik”.
Det er en forudsætning, at ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften, at sagen er anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet.
Læs mere om udgifter til bortførte børn på denne side.
Udgifter vedrørende et barns forsørgelse
Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Dette sker efter § 83, stk. 1, i ”Lov om aktiv socialpolitik”.
Kommunen kan også yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Dette sker efter § 84 i ”Lov om aktiv socialpolitik”.
Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.
Læs mere om udgifter vedrørende et barns forsørgelse på denne side.
Udgifter vedrørende samvær og transport
Samværsforælderen kan søge om hjælp fra kommunen til udgifter til transport, kost og deltagelse i aktiviteter, i relation til egne børn under 18 år. Dette sker efter § 83 i ”Lov om aktiv socialpolitik”. Det er en betingelse, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for selv at betale udgifterne. Kommunen kan ikke ydes hjælp til udgifter, som ikke vil kunne afholdes af en normal lønindtægt.
Læs mere om udgifter vedrørende samvær og transport på denne side.
Ægtefællebidrag
Under ægteskabet har ægtefællerne pligt til at forsørge hinanden. Hvis ægtefællerne flytter fra hinanden, eller hvis en ægtefælle forsømmer sin pligt til at forsørge den anden, kan man søge Familieretshuset om at fastsætte ægtefællebidrag.
Parterne kan selv aftale et ægtefællebidrag eller alternativt ansøge via Familieretshuset.
Bemærk, at både mænd og kvinder kan søge ægtefællebidrag.
Ægtefællebidragets størrelse vil normalt blive fastsat til en femtedel af forskellen mellem parternes indtægter. Hvis den ene part har en indtægt på 20.000 kr. om måneden, og den anden part har en indtægt på 45.000 kr. om måneden, vil forskellen være på 25.000 kr. om måneden – og ægtefællebidraget vil være en femtedel heraf, svarende til 5.000 kroner om måneden.
Perioden, som betaleren skal afholde ægtefællebidraget, kan variere, men overstiger normalt ikke 10 år.
Ægtefællebidraget ophører automatisk, hvis modtageren gifter sig igen, eller hvis betaleren dør. Hvis modtageren flytter sammen med en anden eller har et lignende personligt og / eller økonomisk fællesskab med en anden person, som gør det urimeligt, at han eller hun fortsat modtager ægtefællebidrag, kan Familieretshuset nedsætte bidraget til 0 kroner.
Læs mere om ægtefællebidrag på denne side.
Økonomisk friplads i dagtilbud
Ligger den samlede husstandsindkomst under en vis grænse, kan forælderen / forældrene få et ekstra tilskud fra kommunen, så det bliver billigere eller helt gratis at have barnet i dagtilbud - her er tallene for 2023:
Hvis man tjener op til kr. 200.301 om året, kan man få fuld friplads
Hvis man tjener mellem kr. 200.301 og kr. 622.199 om året, kan man få delvis friplads
Hvis man tjener over kr. 622.199, er der fuld forældrebetaling
Læs mere om økonomisk friplads i dagtilbud på denne side.