Det er netop blevet offentliggjort, hvor meget børnebidraget stiger fra nytår.
Mange satser og tilskud stiger hvert nytår for at følge nogenlunde med inflationen. Og derfor følger mange også de stigende takster for at sikre, at man enten betaler eller får det rette beløb.
Én af de mest centrale satser børnebidraget, som mange samværsforældre betaler til bopælsforælderen for at løfte forpligtelsen til at sørge for deres barn. I år har dén ligget på kr. 1.500 pr. barn pr. måned.
Fra den 1. januar 2024 stiger den til kr. 1.548 pr. barn pr. måned. Børnebidraget består dels af et grundbeløb på kr. 1.370 og et tillæg på kr. 178, der så giver de 1.548 kroner.
Mange forældre skal selv sørge for at justere betalingerne, hvis de f.eks. selv overfører beløbet til bopælsforælderen hver måned.
På denne side kan du læse meget mere om børnebidraget – og du kan også stille spørgsmål til emnet i ”Skilsmissefamilien”´s Facebook-gruppe.
Comments