top of page
Forfatters billedeskilsmissefamilien

Bøger om børn og unge

Her finder du en række bøger til forældrene om børn og unge, f.eks. deres reaktioner på skilsmisse.



Senest opdateret: 18. august 2024.



Det næstbedste - når far og mor ikke bor sammen (Camilla Semlov, forlaget Indblik). Står du foran, midt i eller efter en skilsmisse? Og mangler du troen på, at I som forældre stadig kan give jeres barn et trygt familieliv ... også selvom I er skilt? Det var netop, hvad forfatter og socialrådgiver Camilla Semlov manglede, da hun i 2004 blev skilt og brød sin knap fireårige søns fundament i tilværelsen op. Som alle forældre ønskede hun at give sin søn det allerbedste. Men i dette tilfælde kunne hun ikke opfylde ønsket. For skilsmissen var eneste udvej på et samliv, der ikke længere fungerede. Men behøver det næstbedste egentlig at være så slemt? Far, mor og skilsmissen (Annette Due Madsen m.fl., Dansk Psykologisk Forlag). Denne antologi (med bidrag af bl.a. Lisbeth Zornig Andersen og psykolog Renée Toft Simonsen) er skrevet for at give et indblik i, hvordan livet ser ud fra børnehøjde, når far og mor går hver til sit. Ønsket er at give inspiration til det vigtige, men også ofte krævende, forældresamarbejde efter en skilsmisse. I personlige interviews fortæller skuespiller Peter Mygind og forfatter Katrine Marie Guldager om deres barndomserfaringer med familiebrud. Og endelig er der 9-årige Olgas og 17-årige Oles beretninger om at være børnene i midten. Førstehjælp til ekstramødre (Janne Leth Førgaard, Dansk Psykologisk Forlag). Præsenterer en coachende tilgang til at navigere i en sammensat familie. Masser af inspiration, forslag, øvelser og fif til dig, der er kæreste med eller gift med nogens far. Skilsmissens ABC (Annika Lillelund Fauli & Lene Stephensen, Dansk Psykologisk Forlag). "Skilsmissens ABC" er en guide til forældre, som skal skilles eller overvejer muligheden. Bogen hjælper dig med at træffe de bedste beslutninger for dig og dine børn, med at forstå børnenes reaktioner, følelser og tanker gennem skilsmissen. Bogen giver dig redskaber til at håndtere de forskellige situationer, du kan komme ud for med dine børn.


31 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page