• skilsmissefamilien

Sådan kommer du bedre gennem bruddet

Her får du en række råd til at komme bedre gennem et brud på både kort og længere sigt.



De fleste har givetvis oplevet situationen: man er i et parforhold eller ægteskab og optaget af dagligdagen, da partneren (måske pludseligt) vil bryde forholdet. Og det kan komme som et bombenedslag i éns psyke med følelsesudsving, tvivl, vrede, gråd og frygt for fremtiden.


Der findes mange hjemmesider og artikler om at kunne rumme et brud, komme over det og komme videre. Der er links til flere nederst i denne artikel. Og der lader til at være en vis anerkendelse af, at et brud kan være meget indgribende på personen, der påføres denne situation, og også, at det kan koste meget arbejde og smerte at håndtere det. Det er potentielt en alvorlig situation, hvor reaktionerne over bruddet kan have samme styrke som et dødsfald.


Men det er også hensigten med denne artikel, at den kan være et lys i mørket. At den giver viden og værktøjer at holde sig til, når man går i gang med at forholde sig til og bearbejde sin sorg – og at man forhåbentlig relativt hurtigt og skånsomt kan komme ud på den anden side.


Artiklen består af to separate dele. Den første korte del betragter bruddet som en proces med forskellige faser. Det er en lidt firkantet opfattelse, der viser de typiske reaktioner og vejen gennem dem. Men det er ikke en opskrift, der siger noget om, hvordan den konkrete proces skal eller bør forløbe. Enhver proces skal betragtes som sin egen unikke proces.


Den anden del er en række konkrete punkter om, hvad man kan gøre for at håndtere og bearbejde situationen og sine følelser, tanker, adfærd og lignende. Heller ikke de skal betragtes som punkter, man nødvendigvis skal gennemleve i praksis, i den nævnte rækkefølge osv. Betragt i stedet punkterne som grobund for refleksioner over dit eget brud og som nogle ”typiske” situationer, man kan møde og eventuelt kan / skal forholde sig til.

Hvorfor bruddet gør ondt samt reaktions-processen


At være social ligger dybt i os mennesker. Vi har grundlæggende behov for at være tæt på andre. Det er også grunden til, at vi mennesker ikke blot avler børn og splitter op igen, som mange dyr gør det. Vi knytter bånd, der er mere forpligtende end at få børn, og vi holder dermed fast i familielivet (selv om skilsmisse-procenten er forholdsvis høj…).


Men det er en del af forklaringen på, hvorfor et brud kan ramme så hårdt. At være sammen med sin partner har været et livsgrundlag, der har betydet samhørighed og social kontakt samt tryghed og sikkerhed. Når denne virkelighed udfordres og brydes, er det derfor ikke blot partneren, der forlader én – men også et helt livsgrundlag, der er på spil.


Bliver man påført et brud, som man ikke havde set komme eller er enig i, er chokket måske også desto større. Man er ikke så langt i processen som partneren, der har reflekteret længe nok til også at nå erkendelsen om, at konklusionen faktisk er at bryde forholdet… Og man vil måske være mere tilbøjelig til at kæmpe imod bruddet og kæmpe for at bevare fællesskabet, familien og livsgrundlaget. Man fyldes og overvældes nemt af følelser.


Dén proces, man gennemlever, kan ofte tage sig således ud:

Benægtelse

Måske kan alle, der betragter situationen udefra, ret tydeligt se, at forholdet altså ER slut. Men man ser selv forholdet som et eksisterende og ikke et afsluttet forhold. Man nægter at acceptere bruddet, og man både håber og tror på en forsoning.

Vrede

Efterhånden begynder man at indse, at forholdet er slut. Man er dog endnu ikke klar til at acceptere det. Og man føler dybest set, at man er blevet påtvunget en ændring, som man ikke er klar til eller vil se ske. Og derfor fyldes man med stærke, bitre og vrede følelser mod sin tidligere partner. Man kan veksle mellem ærgrelse (”Jeg fortjener ikke dét her”) og kritik (”Jeg er bedre stillet uden min partner / eks”).

Forhandling

Når vreden fortager sig, kan man begynde at forholde sig til forholdet. Det er dog ikke i retning af at acceptere bruddet, men man forholder sig mere til at fortage ændringer for, måske, at få forholdet og eksen tilbage. Man vurderer situationen ud fra, at ”Hvis bare…” eller ”Hvis nu…” man havde gjort nogle ting anderledes og måske endda ændret sig selv, havde forholdet haft en regulær chance. Og man gør alt for at overbevise sig selv om, at der stadig er håb om at redde forholdet – tilmed også, selv om den anden reelt har afsluttet forholdet og måske endda er videre i et nyt forhold. Og dén erkendelse er ofte afgørende for at komme videre i processen.

Depression

På et tidspunkt indser man, at det altså ER slut. Man fyldes af tungsind, negative tanker og har ikke den store tro på fremtiden. Man overvældes af negative tanker om sit liv, bliver passiv, lukker sig inde og betragter måske sig selv som et offer. Denne fase kan vare ganske længe, og det kan være vigtigt og nødvendigt at få hjælp til at komme gennem den.

Accept

Nogle vil i løbet af processen (på tidligere stadier) sige, at de skam er ovre deres eks og har accepteret situationen. Og alligevel er det sagt med rystende stemme og bævende underlæbe. De har reelt ikke accepteret det. Man skal ikke blot indse, at et forhold er slut – man skal også føle det. Det kan være svært. Men på et tidspunkt er man ikke længere negativt påvirket af situation, men har føjet den til sin rygsæk af minder og sin historik. Og man indser, at man ikke behøver den anden person for at være glad. Man orienterer sig mod fremtiden på egne præmisser og kan genopbygge sit liv og efterhånden også se sig sammen med en ny partner (der selvfølgelig ikke er en erstatning for eksen, men en ny partner, der vurderes på egne præmisser, som reelt passer til én).

Såvidt faserne... Enhver situation rummer sine karakteristika, og det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på dem, når vi nu går gennem listen med refleksions-punkter. Nogle vil have meget svært ved at håndtere og bearbejde bruddet, og de vil næsten være fastholdt i de enkelte faser i længere tid. Andre vil have en bedre mestrings-evne til at afklare situationen, acceptere den og vende sig mod livet igen ganske hurtigt.


Processen tager dén tid, den tager. Og den kommer til udtryk, som du nu er som person. Giv dig selv lov til at være ked af det, mindes, sørge osv. – men pas på, for du må ikke fortabe dig i processen. Du skal op igen.


Og så er det selvfølgelig også meget relevant, om parterne har børn sammen. Eksempelvis kan punktet, som handler om at adskille sig fra sin eks, være svært at praktisere, når man nødvendigvis må ses i forbindelse med skole, samvær og lignende. Derfor skal man selvfølgelig holde alle punkterne op mod sin egen situation.


Umiddelbare handlinger


Det forliste parforhold kan føles som verdens undergang, men det er det ikke. Det kan gøre ondt og måske have forskellige konsekvenser, men det er en forbigående ting. Dit bristede hjerte vil hele igen.


Tænk før du handler. Uanset hvor meget ude af balance, du måtte være, må du ikke lade dine følelser komme til udtryk gennem handlinger, du meget vel kan komme til at fortryde senere. Det omfatter pludselige livsændringer som at klippe sit lange hår, som eksen elskede, for at straffe ham symbolsk – selv om man også selv elsker sit lange hår. Eller at kaste sig i favnen på en ny person, der kan give dét, man her og nu måtte føle, man mangler (”rebound”). Eller at brænde den utro skideriks tøj, overvåge hans bopæl, forfølge ham rundt i byen og lignende. Det er ikke dén, du er, men et udslag af dine sårede følelser. Tag det roligt.


Dine tanker kan godt køre i ring, hvor du tænker over bruddet igen og igen, hvad du og din eks sagde og gjorde osv. Det kan være nødvendigt, at du stopper disse negative tanker. De må ikke tage kontrollen over dig. Øv dig eksempelvis i at flytte fokus, når en uhensigtsmæssig tanke (”Har vores forhold dog ikke stadig en chance?”) slår ned i dig. Det kan du f.eks. gøre ved at flytte blikket rundt i lokalet og identificere alle de grønne ting, du kan få øje på, lægge en kabale eller i tanken oversætte en engelsk sang-tekst til dansk.


Sørg for at række ud og få hjælp, især i denne første og måske sværeste tid. Familie, venner / veninder og lignende kan være et vigtigt sikkerhedsnet, der giver dig mulighed for ikke at være alene, men at være tryg, græde ud, tale ting igennem og lignende. Måske kan en psykolog også være en nødvendig hjælp.


Det er vigtigt at holde sig i gang. Bruddet må ikke blive det klare og dominerende udgangspunkt og omdrejningspunkt for din dag. Sørg for at fastholde den normale dagsrytme: søvn, kost, arbejde, personlig hygiejne, pleje vennerne, sport, koncerter osv. Og måske kan man skrue lidt op for selvforkælelsen, fordi man jo givetvis er ked af det – men tøm nu ikke kontoen i et følsomt øjeblik, for økonomien skal jo også hænge sammen i morgen…


Det kan være hensigtsmæssigt at bryde kontakten til sin eks både fysisk og på de sociale medier. Man kan blive påvirket af at blive konfronteret med sin eks´ hverdag og opleve vedkommende pleje gamle og nye interesser, mens man selv sidder fast, og det kan gøre det endnu sværere at komme videre. Så om muligt kan det være hensigtsmæssigt at bryde kontakten for i hvert fald en periode.


Lav gerne nogle faste og tilbagevendende seancer, hvor du ikke som sådan bearbejder noget, men får ventileret dine følelser og dermed får dem ud af hovedet og kroppen. Det handler mere om at finde fodfæste. For eksempel kan selvværdet efter et brud opleve et kraftigt dyk, så man kan eventuelt stille sig foran spejlet om morgenen / aftenen, se sig selv dybt i øjnene og højt nævne tre ting, man værdsætter hos sig selv. Eller hver dag gå en (lang) tur, hvor man har fokus på og minder sig selv om sine styrker og kompetencer.


Bearbejdning


Få tankerne ud af hovedet og følelserne ud af kroppen. Fysisk motion og træning er vigtigt, fordi de frigivne endorfiner har en gavnlig effekt på din kropslige balance og sindstilstand. Følelserne kan være i oprør, og det kan hjælpe at græde dem ud. Desuden kan man skrive i en journal, uden egentligt mål eller lignende, men hvor man blot åbner op for enhver tanke og følelse og får dem ned på papiret (og man behøver selvfølgelig ikke at vise dét, man har skrevet, til andre). Sørg også for at lave forskellige former for mindfulness, som du kan læse mere om i denne artikel fra ”Skilsmissefamilien” med links til øvelser og lignende.


Når man ser tilbage på det forliste parforhold, kan man nemt se entydigt positivt på det, de gode stunder og så videre. Det er ikke realistisk. Din eks havde altså også sine fejl og mangler, og parforholdet var ikke lutter lagkage… Lav derfor en faktuel liste over din eks og de negative ting, som vedkommende bragte med ind i parforholdet, måderne vedkommende var på, hvordan parforholdet var osv. Dermed får man et mere realistisk billede af parforholdet og eksen, og det kan muligvis bruges til sin egen proces og dermed hjælpe én til at komme gennem bruddet.


Når man foretager sådan en analyse over det forliste parforhold, kan det samtidig være hensigtsmæssigt at lade skylden og vreden fordampe. Uanset om det var eksen eller én selv, der var den reelle årsag til, at parforholdet gik i stykker, så er der ingen grund til at lade skammen, skylden, vreden osv. tynge én fremadrettet. Jo, man bør lære af det hele, men parkér skyldfølelsen og vreden.


Det kan være svært at fjerne blikket fra det forliste parforhold og eksen. Men det kan hjælpe at forestille sig en ny fremtid, som ikke involverer nogen af delene. Se sådan på det, at det forliste parforhold ikke er tid, der går tabt, men derimod tid, der nu kan bruges til andre formål. Hvad vil du bruge dén tid, som du (ganske vist uønsket) har fået, og som ikke involverer eksen, men kun dig? Lav en liste over mulighederne.


Som en del af bearbejdningen er det hensigtsmæssigt at reflektere over sine måder at være på i et parforhold. Hvilke positive og negative ting bidrog man selv med til parforholdet? Dermed drager man læring af sine erfaringer, og dem kan man tage med sig videre i livet og ind i et fremtidigt parforhold.


"Skilsmissefamilien"


Har du spørgsmål til nogle af de ting, der rejses i artiklen, eller til din egen situation – så er du meget velkommen til at slutte dig til ”Skilsmissefamilien” på Facebook og finde eller få svarene !



Links


“De 5 faser, du går igennem efter et endt parforhold” (tryk her) .


”How to get over an ex: 19 no bullsh*t tips” (tryk her).


“Kom over kæresten: sådan bearbejder du dine kærestesorger” (tryk her).


“Kærestesorg: sådan kommer du dig over din ekskæreste” (tryk her).


”The 7 things I did to get over a big breakup – and why research says they work” (tryk her).


22 visninger

Få vores nyhedsbrev !