Folketinget har FORKASTET et beslutningsforslag om at indføre overvåget kontaktbevarende samvær og en "fasttrack-ordning" til hurtig afgørelse af højkonfliktsager. Denne artikel følger sagen fra start til slut.
Beslutningsforslaget kan læses her.
”Nye Borgerlige” foreslår at indføre overvåget kontaktbevarende samvær og en ”fasttrack-ordning” til hurtig afgørelse af højkonfliktsager.
Anden-behandling i Folketinget (8. juni 2022):
I dag blev sagen anden-behandlet i Folketinget.
Under den afsluttende afstemning blev beslutningsforslaget forkastet.
32 stemte for (Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og medlemmer uden for folketingsgrupperne), 54 stemte imod (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkepartiet, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne) og 9 stemte hverken for eller imod (Det Konservative Folkeparti og medlemmer uden for folketingsgrupperne).
Første-behandling i Folketinget (29. april 2022):
I dag blev sagen første-behandlet i Folketinget.
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) pegede på, at ventetiderne er faldet, og at den gældende praksis allerede giver mulighed for eksempelvis kontaktbevarende samvær og midlertidige afgørelser. Desuden pegede hun på, at Familieretshuset skal oplyse sagen tilstrækkeligt, og at en ”fasttrackordning” derfor vil risikere at sætte hastighed over grundighed.
Der var opbakning til beslutningsforslaget fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Der var ikke opbakning til beslutningsforslaget fra social- og ældreminister Astrid Krag, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten.
Sagen blev henvist til Social- og Ældreudvalget, der nu vil lave en betænkning.
Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler.
Social- og ældreminister Astrid Krag (Socialdemokratiet):
”Heldigvis er vi et andet sted, end da Ombudsmanden kom med den udtalelse (red.: at sagsbehandlingstiden er for lang), nemlig på det niveau, som blev forudsat, da Familieretshuset fik tilført ekstra midler, og sagsbehandlingstiderne er faldet betydeligt. Det gælder også for overvåget samvær og for kontaktbevarende samvær. Faktisk viste fjerde kvartalsrapport, at Familieretshuset har nedbragt ventetiderne hurtigere end forventet i den aftale, vi lavede”.
”Mulighederne er der altså allerede. Det vil sige, at der allerede kan fastsættes kontaktbevarende samvær og træffes midlertidige afgørelser, herunder om overvåget samvær. De forskellige muligheder bliver brugt, og nu da ventetiderne er nedbragt, kan Familieretshuset hjælpe familierne som tiltænkt, samtidig med at redskaberne til at imødegå chikane kan få lov til at virke, som de skal”.
”Og så til spørgsmålet om, om ikke en fasttrackordning ville være en god idé. Jeg vil gerne minde om, at § 7-sagerne er tunge sager. Det er alvorlige sager, og det er et helt grundlæggende element i reformen, at de her sager i højere grad, end de blev tidligere, skal behandles grundigt og skal behandles til bunds”.
”Et helt bærende princip i forældreansvarsloven er, og det er et meget rigtigt princip, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række. Oplyser en forælder om risikofaktorer, f.eks. vold og misbrug, ja, så skal Familieretshuset afklare, om der er hold i oplysningerne. Det er i øvrigt et helt grundlæggende forvaltningsretligt princip, at Familieretshuset skal sikre, at sagen er oplyst tilstrækkeligt, inden der træffes en afgørelse. Sådan en absolut frist for, hvornår der skal træffes afgørelse, eller hvornår en sag skal sendes i retten, som der lægges op til med en fasttrackordning, ville kunne betyde, at der er sager, der ikke bliver udredt tilstrækkeligt. Det ville indebære en risiko for, at hensynet til barnet bliver tilsidesat, og at sagen skal behandles forfra i familieretten”.
”Derfor står det ikke helt klart for mig, hvad det er, forslagsstillerne mener der nærmere skal undersøges, når det foreslås, at der skal igangsættes en uvildig undersøgelse, eller hvordan sådan en undersøgelse ville kunne gøre op med problemstillingen”.
”Når det er sagt, skal vi selvfølgelig ikke vende det blinde øje til chikane. Det skal ikke tolereres, og det bliver det heller ikke i dag, men fordi hensynet til barnet altid vejer tungest, vil der være tilfælde, hvor kontakten til en forælder må afbrydes”.
Camilla Fabricius (Socialdemokratiet):
”Jeg synes, at forslaget her rammer skævt på flere punkter. Det rammer skævt i forhold til at italesætte problemet ud fra, at vi skal ændre noget, som ikke har fået ordentlig flyvehøjde, at vi skal gå i gang med at evaluere noget, som grundlæggende set et helt enigt Folketing var enige om at tage afsæt i. Og vi har samtidig ad flere omgange justeret. Jeg synes også, at der er en tone i forslaget, som ikke tager udgangspunkt i barnet, men tager udgangspunkt i omgivelserne omkring det, og det synes jeg er forkert”.
Marlene Ambo-Rasmussen (Venstre):
”Jeg troede og håbede mit stille sind, at når der kom noget mediedækning på det i den grad, som der har været de sidste par uger, var det nu, der ville ske handling fra regeringen. Dokumentaren »Med børnene som våben« er jo en fuldstændig hjerteskærende dokumentar, som beretter om meget hjerteskærende, meget gribende om de børn, og hvad de oplever, når mor og far har skænderier og konflikter”.
”Hvis ikke den forælder er en dårlig forælder, skal udgangspunktet være, at så længe der forekommer grundløse beskyldninger, skal de afdækkes. Vi skal beskytte barnet, vi skal passe på barnet. Men i den tid må der som minimum være en eller anden form for kontaktbevarende samvær. Om det er over et videolink på Skype, som jo også forekommer i dag, om det er ved et fysisk møde overvåget i Familieretshuset, er ligegyldigt, bare det sker”.
Christina Thorholm (Radikale Venstre):
”Vi mener, at Familieretshuset arbejder med at nedtrappe det høje konfliktniveau, sådan som der var opbakning til. Så derfor kan vi ikke bakke op om beslutningsforslagets tekst, som den er, og vi bakker heller ikke op om en undersøgelse, fordi vi mener, at nogle af de undersøgelser, vi har fået, giver en status på, at højkonfliktsagerne løses efter hensigten, altså med at øge børnenes trivsel, og at forældrene oplever en hjælp. Samtidig er der i VIVE´s undersøgelse en bemærkning om, at det med reformen var tanken, at henvisningssagerne skulle behandles i et særligt fasttrackspor i Familieretshuset, og VIVE´s undersøgelse peger jo også på, at denne ordning i praksis ikke er kendt for dommerne eller ikke fungerer, og derfor vil vi gerne i det videre arbejde forstå og vide mere om, hvorfor det bliver påpeget i VIVE´s undersøgelse, og eventuelt kunne se på det i forhandlingerne”.
Pernille Skipper (Enhedslisten):
”Der, hvor vi mangler at sætte ind, er måske over for alle de forældre, som faktisk endnu ikke har henvendt sig i systemet, men hvor det begynder at gå skævt. Når vi får børn og starter en familie, bliver vi mødt af en jordemoder og en sundhedsplejerske – vi ville godt have mere tid med dem – og der er pædagoger og institutioner, der gerne vil hjælpe os med, hvordan vi gør tingene med vores små børn. Men der er ikke nogen steder at gå hen, når man skal finde ud af, hvordan man planlægger en god skilsmisse og går fra hinanden sammen. Det synes jeg mangler”.
”Så det, vi skal blive ved med at gøre, er at sørge for, at det er finansieret, at der er penge nok, og mangler der flere penge, så skal der flere penge ind i det. Vi skal have sagerne behandlet. Sagsbehandlingstiden er ved at gå ned. Og så skal vi prøve på at se, om det system ikke kan fungere”.
I et svar til Marlene Ambo-Rasmussen: ”Ingen – ingen – børn skal frarøves deres forældre med chikane, fordi forældrene ikke kan finde ud af det sammen. Altså, det er jo det, der er hele udgangspunktet. Det handler for mig ikke om, hvad forældrene har ret til, men det handler om, hvad børnene har ret til. Og derfor er det også det, vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i”.
Brigitte Klintskov Jerkel (Det Konservative Folkeparti):
”Børn skal ikke blive ofre i forældrenes kamp og miste kontakten til en samværsforælder, der måske er uskyldigt anklaget. Derfor støtter Det Konservative Folkeparti, at vi får igangsat en undersøgelse af, hvad der kan gøres ved problemet om samværsforældre, der udsættes for udokumenterede påstande om misrøgt og derved mister kontakten til deres barn. Vi mener, at det vil være en god idé, at regeringen undersøger, hvad der kan gøres i forhold til anklager og udokumenterede påstande og afbrydelse af samvær, herunder hvad det vil koste at lave kontaktbevarende overvåget samvær i de sager, så barnet og forældrene ikke mister kontakten, imens sagen behandles”.
Søren Espersen (Dansk Folkeparti):
”Jeg vil gerne kvittere for, at det er lykkedes, som vi har forstået det, markant at nedbringe sagsbehandlingstiden, siden den toppede i 2020, men vi er ikke i mål endnu. Derfor ser vi også med meget positive øjne på Nye Borgerliges ønske om endnu hurtigere afgørelser i højkonfliktsager. Ligeledes er vi positive over for en model for, hvordan børnene i højere grad bevarer et kontaktbevarende samvær i de ulykkelige sager, hvor samværet til den ene forælder er brudt”.
Mette Thiesen (Nye Borgerlige):
”Det mest uhyggelige ved det her er, at det kan ske for os alle sammen, for der er ingen retssikkerhed. Systemet er uretfærdigt. Og det mest tragiske ved alt det her, er jo, at politikerne kender til problemet, lige så vel som jeg gør. Og det er velkendt, at det skyldes lovgivningen, at det er bopælsforælderen, som har al magten. F.eks. kan han eller hun simpelt hen nægte at udlevere børnene ved egentlig blot at lyve om, at den anden forælder på en eller anden måde forvolder skade på barnet. Det er også lovgivningens skyld, at anklager imod den ene forælder fører til adskillelse fra børnene, selv om de kan være komplet grundløse. Det står sort på hvidt i lovgivningen, at skyldsspørgsmålet ikke spiller ind i Familieretshusets vurdering”.
”I Nye Borgerlige opgiver vi ikke kampen af den grund, og derfor står vi også her i dag og behandler det her forslag, for også det her forslag skal jo netop sikre, at løgnagtige forældre ikke belønnes. Derfor foreslår vi, at påstandene skal undersøges, imens der gennemføres overvåget kontaktbevarende samvær, og samtidig, at disse undersøgelser skal ske på fasttrack, så de ikke kan blive forsinket af de andre bureaukratiske problemer, der kan være i Familieretshuset”.
Skriftlig fremsættelse (25. februar 2022):
Herunder følger enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse fra Mette Thiesen, Peter Seier Christensen, Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund (alle fra ”Nye Borgerlige”):
”Det er forslagsstillernes holdning, at retstilstanden på samværsområdet er uacceptabel og strider mod barnets tarv såvel som retssikkerheden og hensynet til den samværsforælder, der bliver uskyldigt anklaget”.
”Når sagsbehandlingstiden er lang og der i praksis ofte ikke er samvær mellem barnet og samværsforælderen, skabes der uheldige incitamenter for bopælsforælderen til at fremsætte grundløse beskyldninger og på anden vis forhale processen til skade for barnet og samværsforælderen”.
”Det er et velkendt faktum, at sagsbehandlingstiden i Familieretshuset er alt for lang”.
”Når sagen er undersøgt til bunds, vil barnet – som har været helt afskåret fra kontakt med samværsforælderen i den mellemliggende periode – have udviklet et endnu tættere forhold til bopælsforælderen, til trods for at anklagerne i sidste ende viste sig at være grundløse, og samværsforælderen kan derfor risikere at miste retten til samvær med sit barn, hvis det ikke længere vurderes at være muligt at etablere en ordentlig relation til barnet grundet den lange periode, hvor der ikke har været samvær og kontakt”.
”I sager, hvor en forælder fremsætter udokumenterede beskyldninger, skal der fremover fastsættes kontaktbevarende overvåget samvær som alternativ til, at der ikke fastsættes midlertidigt kontaktbevarende samvær, mens påstande undersøges. Under kontaktbevarende overvåget samvær skal der være en børnesagkyndig til stede for at sikre, at barnet på den ene side kan have samvær med samværsforælderen, men under forhold, som sikrer barnets tarv, hvis der er fremsat påstande om f.eks. misrøgt, som skal undersøges nærmere. Den børnesagkyndige vil samtidig kunne foretage observationer, som kan indgå i en afgørelse om samvær”.
”Det er ikke tilstrækkeligt, at der fastsættes kontaktbevarende overvåget samvær (…). Derfor skal ordningen om kontaktbevarende overvåget samvær ledsages af en fasttrackordning om hurtig afklaring af de fremsagte påstande. Som den absolutte hovedregel bør der træffes afgørelse om samvær, inden for 14 dage fra fremsættelsen af disse påstande er kommet til Familieretshusets kendskab. Dette udgangspunkt skal kun kunne fraviges, hvor særlige omstændigheder gør det nødvendigt”.
Om beslutningsforslaget
Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2022 af 4 folketings-politikere fra Nye Borgerlige: Mette Thiesen, Peter Seier Christensen, Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund.
Beslutningsforslaget har til hensigt at forklare en handling eller et initiativ, som forslagsstillerne vil pålægge regeringen at gøre til virkelighed – og således udmønte i et lovforslag.
Beslutningsforslaget skal behandles 1-2 gange (i modsætning til et lovforslags 3 gange), før det kan vedtages.
Comments