Folketinget har VEDTAGET et lovforslag angående en selvstændig bestemmelse om psykisk vold (Grønland). Denne artikel følger sagen fra start til slut.
Lovforslaget, der blev fremsat af justitsminister Peter Hummelgaard (S) den 4. oktober 2023, kan læses her.
Tredjebehandling (14. december 2023):
I dag blev lovforslaget tredjebehandlet i Folketinget.
Der var som ventet ingen kommentarer, og derfor blev der afstemning om lovforslaget.
Her stemte 109 for (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB samt de to folketingsmedlemmer uden for grupperne Jon Stephensen og Lars Boje Mathiesen. Ingen stemte imod, og ingen stemte hverken for eller imod.
Dermed bliver følgende paragraf 88a føjet til kriminallov for Grønland – med ikrafttræden den 1. januar 2024:
”For psykisk vold dømmes den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol”.
Andenbehandling (12. december 2023):
I dag blev lovforslaget andenbehandlet i Folketinget.
Der var som ventet ingen kommentarer, og derfor gik lovforslaget til tredjebehandling.
Førstebehandling (4. oktober 2023):
I dag blev lovforslaget førstebehandlet i Folketinget.
Herunder enkelte udtalelser fra debatten:
Camilla Fabricius (S):
”Lige nu har ofre i Grønland, der har været udsat for psykisk vold, ikke de samme muligheder som dem, som har været udsat for fysisk vold. Jeg mener, at det vil være et kæmpeskridt i den rigtige retning for retsfølelsen og det sociale område i Grønland, at dette lovforslag vedtages”.
”Det er for mig enormt vigtigt, at vi generelt også, når det kommer til det sociale område, sætter lige så høje krav og standarder i Grønland, som der er i Danmark, og selvfølgelig også med en forståelse og en respekt for de forskelle, som er imellem vores lande. Det er også derfor, at jeg er glad for, at der er opbakning til lovforslaget fra den grønlandske regerings side”.
Carsten Bach (LA):
”Som vi også tidligere har hørt andre ordførere berette, er der blevet indsat en bestemmelse om psykisk vold i den danske straffelov helt tilbage i 2019, og en tilsvarende bestemmelse skal så med lovforslaget her indsættes i kriminalloven for Grønland”.
Rasmus Jarlov (KF):
”Selv om begrebet psykisk vold sådan rent sprogligt er lidt underligt, synes vi, det er logisk, at vi får indført samme bestemmelse i loven for Grønland, som allerede eksisterer for Danmarks vedkommende”.
Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU):
”Dette lovforslag bunder i Grønlands selvstyres initiativer, og det er også en del af vores bestræbelser på at udvikle de danske ansvarsområder i Grønland”.
Aaja Chemnitz (IA):
”Vi ønsker, at der skal gøres en endnu større indsats for at stoppe volden i det grønlandske samfund, og det er glædeligt i disse år, at vi ser, at en række lovinitiativer tiltrædes i Grønland, kort tid efter at de er tiltrådt i Danmark. Derfor vil vi gerne opfordre regeringen til at fortsætte deres fokus på dette fremadrettet. Der må ikke gå for lang tid, fra den danske lov bliver opdateret, til den grønlandske lov tilsvarende bliver opdateret”.
Justitsminister Peter Hummelgaard:
”Det er vigtigt for mig, at der er grønlandsk opbakning til lovændringer for Grønland, fordi det er det grønlandske folk, der skal bestemme, hvad der skal gælde i Grønland. Det er i sagens natur dem med indgående kendskab til det grønlandske samfund og grønlandske forhold, som også er bedst egnet til at vurdere, hvordan det grønlandske retssystem skal indrettes. Jeg er glad for, at der også her i Folketinget er bred opbakning til forslaget”.
Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2023):
Det foreslås, at der indsættes en ny § 88a i ”Kriminallov for Grønland”, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 18. september 2023:
”For psykisk vold dømmes den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol”.
Herunder følger enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse:
”Regeringen ønsker i fællesskab med Naalakkersuisut at udvikle danske ansvarsområder i Grønland. Regeringen vil sammen med Grønland arbejde for, at de danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark med respekt for de forhold og forskelle, der er mellem Danmark og Grønland. Dertil vil regeringen løbende prioritere, at lovgivning på danske ansvarsområder opdateres”.
”Det kan have store konsekvenser for den personlige frihed og en persons psykiske velbefindende at blive udsat for psykisk vold. De negative konsekvenser af psykisk vold kan – især i nære relationer – være langvarige eller endog livsvarige, da den psykiske vold nedbryder ofrenes psykiske integritet. Det er derfor afgørende at værne om ofrene og deres retsfølelse, så de får den beskyttelse, forståelse og anerkendelse fra samfundet, som de fortjener”.
”Lovforslaget har således til formål at kriminalisere psykisk vold i nære relationer”.
”Lovforslaget bygger på en tilsvarende ændring af den danske straffelov, der blev foretaget ved lov nr. 329 af 30. marts 2019 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (selvstændig bestemmelse om psykisk vold)”.
Om lovforslaget
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 af justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Det skal behandles tre gange i Folketinget – og det bliver til lov, hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres.
Lovforslaget består af to dele: dels er der lovens paragraffer – og dels er der bemærkningerne til lovforslaget, der mere uddybende beskriver lovforslagets formål og indhold.