Folketinget behandler et beslutningsforslag om at inkorporere FN´s børnekonvention i dansk ret. Denne artikel følger sagen fra start til slut.
Beslutningsforslaget, der er fremsat af Astrid Carøe, Sigurd Agersnap og Theresa Berg Andersen (alle fra Socialistisk Folkeparti) kan læses her.
Førstebehandling (23. april 2024):
I dag blev lovforslaget førstebehandlet i Folketinget.
Der var umiddelbart opbakning til beslutningsforslaget fra Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Der var ikke opbakning til beslutningsforslaget fra Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne og Dansk Folkeparti.
Førstebehandlingen blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Socialudvalget, der nu vil lave en betænking.
Herunder følger uddrag af de enkelte politiske ordføreres taler.
Astrid Carøe (Socialistisk Folkeparti):
”Det er ikke første gang, at vi i SF har fremsat det her beslutningsforslag om at inkorporere FN's børnekonvention i dansk lov. Desværre er vi nødt til at gøre det igen, fordi vi jo ikke lykkedes med det sidste gang”.
”Børn kommer alt for tit i klemme i politiske beslutningsprocesser – de bliver glemt eller ender med at være dem, der skal betale prisen, når der skal prioriteres. Derfor er det afgørende for os i SF, at vi styrker børnenes stemme og børnenes rettigheder, og det vil en inkorporering af FN's børnekonvention i dansk ret gøre”.
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet):
”Og bare for sådan at sige det helt direkte er det svært at blive rigtig uenige, i hvert fald SF og Socialdemokratiet imellem, om det, der handler om børnesynet. Til gengæld er det her med at flytte magt fra de folkevalgte organer og over til noget, der er domstolsafgørelser af i stedet for, ikke noget, man i så høj grad får vores opbakning til. Det vil sige, at det her ikke er en principiel forskel på to forskellige børnesyn, men nok en forskellig opfattelse af, hvordan demokratiet står over for domstolsafgørelser”.
”Så vil jeg om, hvad vi så er forpligtet af, sige, at vi jo er forpligtet til at overholde børnekonventionen. Det er Danmark forpligtet til, og det indebærer også, at ny dansk lovgivning skal udarbejdes i overensstemmelse med børnekonventionens principper. Og principper som f.eks. børnekonventionens artikel 3 om, at barnets tarv skal komme i første række, og at et barn efter artikel 12 har ret til frit at udtrykke sig, er vi jo fra regeringens side helt enige i, og derfor skal det også gælde, når lovgivning vedrører børn”.
Camilla Fabricius (Socialdemokratiet):
”Når vi så siger nej til beslutningsforslaget, er det jo af den samme årsag, med hvilken vi har sagt nej til SF før, hvilket ministeren også har redegjort for, nemlig at det er, fordi vi ikke ønsker, at der skal ske en forskydning”.
Linea Søgaard-Lidell (Venstre):
”Vi er allerede forpligtede til at beskytte børn og deres rettigheder i overensstemmelse med børnekonventionens bestemmelser. Derudover er det allerede nu muligt at påberåbe sig børnekonventionens bestemmelser ved domstolene og andre offentlige myndigheder. Og så er vi også stadig bekymrede for, at der kan ske en forskydning af kompetencer fra Folketinget og regeringen til domstolene og andre offentlige myndigheder. Så alt i alt mener vi ikke, at der er behov for at inkorporere børnekonventionen i dansk ret”.
Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne):
”I Danmarksdemokraterne mener vi overordnet set, at det er Folketinget, der vedtager lovene, der fungerer i Danmark. Vi har derfor også en sund skepsis over for internationale konventioner, især internationale konventioner, som ikke har en solnedgangsklausul, og det er jo der ikke ret mange der har. Det bør man altid tilstræbe, såfremt man ønsker at tiltræde dem, fordi konventioner ellers sætter demokratiet ud af kraft. Derfor mener vi, at dansk politik først og fremmest er et dansk anliggende, og at inkorporering af børnekonventionen ikke må føre til, at den politik, som fastsættes af Folketinget og regeringen i forening, ikke længere er et nationalt anliggende, og det vil også være bekymringen herfra. Vi er netop bekymret for den forskydning”.
Katrine Daugaard (Liberal Alliance):
”Det, Socialistisk Folkeparti rejser med det her forslag, nemlig at vi i Danmark mangler en inkorporering af FN's børnekonvention, er noget, jeg faktisk har modtaget en del mails om. Jeg har også holdt møder om det med adskillige civilsamfundsorganisationer. Hver gang har jeg spurgt: Kan du give mig nogle konkrete eksempler på, hvor det her er et problem? Det er desværre ikke lykkes mig at få det endnu”.
Tobias Grotkjær Elmstrøm (Moderaterne):
”Først og fremmest vil jeg slå fast, at børns rettigheder skal respekteres; det er jeg enig med forslagsstillerne i. Jeg er også enig i, at der bag beslutningsforslaget ligger en række gode intentioner om at vise omverdenen, at Danmark tager børns rettigheder seriøst ved at inkorporere dem direkte i dansk ret. Jeg mener dog ikke, at der er behov for at fremsætte et lovforslag herom. I Danmark har vi siden 1991 givet et tydeligt signal til omverdenen om, at vi støtter børns rettigheder gennem Folketingets ratificering af FN's børnekonvention, et signal, som er styrket gennem de mange børnepolitiske aftaler, der er udarbejdet gennem tiden”.
Victoria Velasquez (Enhedslisten):
”Det er altså ikke et spørgsmål om, om vi synes, at børnekonventionen skal gælde eller ej, for det gør den, men det, der er til debat, er, om vi skal inkorporere den i dansk ret, og det vil i praksis sige at give børnene en adgang til at gå til domstolene, hvis de ikke mener, at de afgørelser, som Folketinget, kommunerne eller andre træffer om deres liv, ve og vel, som i det her tilfælde er de voksne, overholder det, som de har lovet at overholde, og det synes vi i Enhedslisten er positivt. For det giver jo faktisk også i praksis. børnene en egentlig rettighed”.
Lotte Rod (Radikale Venstre):
”Der står rigtig mange fine ting i børnekonventionen. Jeg er især vild med artikel 31. Det er den, der giver børn ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv. Det gælder i hele verden, men det er også en af de ting, som vi kan blive endnu bedre til i Danmark”.
Mette Thiesen (Dansk Folkeparti):
”Der er for mange konventioner, der er inkorporeret i dansk lovgivning, og i Dansk Folkeparti sætter vi danskerne først. Vi mener, at ting skal besluttes herinde i det danske Folketing. Vi er valgt af danskerne, vi er ikke valgt af bureaukrater nede i EU, så derfor støtter vi ikke, at vi inkorporerer flere konventioner i dansk lovgivning, uanset hvad det så er, og det gør vi selvfølgelig heller ikke med det her”.
Torsten Gejl (Alternativet):
”Alternativet støtter til gengæld forslaget ligesom Børns Vilkår, Børnerådet, UNICEF og Børnenes bureau, som gerne vil have inkorporeret børnekonventionen i dansk ret, ligesom de fleste lande i vores del af verden har det”.
Skriftlig fremsættelse (29. februar 2024):
Herunder følger enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse:
”Danmark har ratificeret FN᾽s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder, også kaldet børnekonventionen. Danmark har derfor siden den 18. august 1991, hvor Folketinget vedtog ratifikationen, anerkendt og været forpligtet til at overholde konventionen. Men selv om Folketinget hen over årene har fulgt op på ratifikationen og vedtaget en række gode børnepolitiske initiativer, er en fuldstændig inkorporering af konventionen i dansk ret fortsat vigtig”.
”For det første vil en inkorporering sikre en større forpligtelse til at tage højde for børns rettigheder. Det vil give børn flere formelle juridiske rettigheder, fordi børn, forældre og værger vil kunne rejse sager om brud på børns grundlæggende rettigheder mere direkte over for domstolene her i Danmark”.
”For det andet vil en inkorporering sende et positivt signal om, at Danmark vil styrke børns rettigheder på lige fod med de andre europæiske lande”.
”For det tredje vil en inkorporering have en stor symbolsk betydning nationalt og internationalt af den simple, men barske årsag, at børns rettigheder fortsat undertrykkes”.
”De væsentligste argumenter for en inkorporering var ifølge udvalget dels det forhold, at en inkorporering vil tydelig gøre muligheden for, at private borgere kan påberåbe sig konventionen ved de danske domstole, dels det forhold, at en inkorporering vil skabe en større bevidsthed og opmærksomhed omkring konventionen. Udvalget påpegede på den baggrund, at en inkorporering af børnekonventionen i dansk ret må forventes at styrke børns retsstilling”.
”En inkorporering af børnekonventionen i dansk ret vil betyde en styrkelse af børns rettigheder, og derfor bør der også være bred opbakning blandt Folketingets partier til at igangsætte en proces, der understøtter dette formål. Barnets tarv og børns sikkerhed er politiske kernesager, som alle bør være i stand til at slutte op om”.
Om beslutningsforslaget
Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. februar 2024 af 3 folketingspolitikere fra Socialistisk Folkeparti: Astrid Carøe, Sigurd Agersnap og Theresa Berg Andersen.
Beslutningsforslaget har til hensigt at forklare en handling eller et initiativ, som forslagsstillerne vil pålægge regeringen at gøre til virkelighed – og således udmønte i et lovforslag.
Beslutningsforslaget skal behandles 1-2 gange (i modsætning til et lovforslags 3 gange), før det kan vedtages.