Denne aktuelle sag handler om forældre-fremmedgørelse, som Folketinget ventes at tage op i det nye folketings-år. Artiklen bliver løbende opdateret.
Forældre-fremmedgørelse (som i denne artikel forkortes ”FFG”) er et forholdsvis nyt fænomen herhjemme. Det handler grundlæggende om, at en forælder vender barnet mod den anden forælder (typisk i forbindelse med en skilsmisse) og eventuelt derigennem bryde kontakten mellem barnet og den ramte forælder.
Før sommerferien 2023 besøgte flere politiske ordførere Familieretshuset for at høre om og drøfte myndighedernes håndtering af chikane – herunder sager, hvor kontakten mellem barnet og denne ene forælder helt afbrydes. I forlængelse heraf gav fungerende social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtryk for, at hun efter ferien vil indkalde de politiske ordførere til ”yderlige drøftelser”.
Og det er disse videre drøftelser, denne artikel vil følge fremover. Du kan herunder læse baggrunden for sagen som helhed med fokus på FFG´s historik.
Baggrund (24. september 2023):
At skilsmisse kan føre til ”kamp” mellem parterne, har været rejst af flere fagpersoner, særligt efter 2. verdenskrig. I 1945 skrev den østrigske læge og psykoterapeut, Wilhelm Reich, for eksempel, at nogle skilsmisseforældre med narcissistiske tendenser nedgjorde den anden forælder som et led i kampen om barnet.
I 1980´erne arbejdede en række forskere uafhængigt af hinanden med falske beskyldninger i skilsmissesager samt børns reaktioner over for forældrene. Én af dem var den amerikanske børnepsykiater, Richard A. Gardner, der var bekymret over det stigende antal skilsmissebørn, han oplevede, der var fokuserede på at nedgøre en forælder – fordi de ifølge Gardner var blevet påvirket af den ene forælder til at vende sig mod den anden forælder. Denne påvirkning betragtede han som et følelsesmæssigt overgreb mod barnet.
Gardner byggede videre på begrebet ”forældre-fremmedgørelse” (”Parental Alienation”) gennem sin udvidede form (”Parental Alienation Syndrome” eller PAS) om, at forælderen, som barnet er knyttet til og stoler på, misbruger denne indflydelse til at vende barnet mod den anden forælder – og at dette sker gennem en række specifikke handlinger, som børn ramt af FFG i et vist omfang benytter:
barnet nedgør eller hader den fremmedgjorte forælder
barnet giver vage eller absurde rationaliseringer for nedgørelsen af den fremmedgjorte forælder
barnet har ikke den samme ambivalente holdning til den fremmedgørende forælder
beslutningen om at afvise den fremmedgjorte forælder er (ifølge barnet selv) barnets egen
barnet forsvarer vedholdende og stærkt den fremmedgørende forælder
barnet viser ingen skyld over sin dårlige behandling af den fremmedgjorte forælder
barnet benytter ord, fortællinger, billeder osv., som er hentet fra den fremmedgørende forælder
barnet nedgør også den fremmedgjorte forælders familie og venner.
Gardner vidnede i retten i skilsmissesager, hvor han forholdt sig til disse reaktioner hos barnet og sandsynliggjorde, at der var tale om FFG.
Hans arbejde blev imidlertid kritiseret fra flere sider for at mangle videnskabelighed, og PAS blev i sig selv en blindgyde i forhold til at lave en sammenhængende teori om emnet. Men fremmedgørelse var så udbredt og kunne iagttages i konkrete sager, at det ikke blot kunne affejes. Og som den tidligere professor i psykiatri, William Bernet (som er én af de centrale personer inden for FFG), har peget på, er der enighed blandt ”stort set alle” psykiske fagfolk, der har skrevet om FFG, at fænomenet er virkeligt: at der faktisk er børn og teenagere, som vedvarende nedvurderer én af forældrene og som nægter at se vedkommende, og hvor intensiteten i nedvurderingen ikke står mål med noget, som den nedvurderede forælder har gjort.
Og gennem særligt de sidste 5-10 år er der udgivet flere informationer om FFG, herunder fra eksempelvis William Bernet, Demosthenes Lorandos, Amy J. L. Baker og Karen Woodall.
Kritik
Men de senere år er FFG blevet udfordret af manglende anerkendelse (og reelt underkendelse) i flere internationale organisationer: både World Health Organization (WHO) og ”the American Psychological Association” fjernede FFG samt tilsvarende koncepter fra deres respektive klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede tilstande (ICD-11 og DSM-5).
WHO uddybede sin beslutning om at fjerne FFG fra ICD-11, at der ikke er tale om en helbredsmæssig term; dels fordi der ikke er nogen evidensbaserede interventioner rettet mod FFG, og dels fordi FFG reelt anvendes i skilsmissesager i en juridisk kontekst. I stedet indeholder ICD-11 den mere almene term ”omsorgsperson-barn relations-problem” (”caregiver-child relational problem”). WHO understreger dog, at denne term kun er til søgeformål – og at det IKKE skal ses som udtryk for, at WHO støtter FFG som udtryk eller dets brug.
Desuden rejste WHO en bekymring om, at forældre misbrugte FFG-begrebet til at vinde fordele i en retssag ved at anklage en forælder for at anvende FFG – og dermed underminere vedkommende.
FFG og Danmark
Dermed står FFG lidt i et vadested både internationalt og i forhold til danske lovgivning og praksis – og det er i dette perspektiv, den forventede kommende sag i Folketinget skal ses.
I februar gjorde social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) det klart, at FFG har store konsekvenser for både børn og forældre og alligevel bruges som en taktik, der forhaler den juridiske proces – og at det dermed kan øve indflydelse på en afgørelse om, hvilken forælder et barn ender hos. Men hun pointerede samtidig, at termen ikke er anerkendt som en måde at manipulere børn i forældreretssager til at tage afstand fra den anden forælder, og derfor er det heller ikke strafbart.
Samtidig pegede hun på, at hun umiddelbart ønskede at fremsætte et lovforslag om emnet i modsætning til et beslutningsforslag.
I juni henviste ministeren til de politiske ordføreres drøftelse af Familieretshusets håndtering af chikane og herunder sager, hvor kontakten mellem barnet og den ene forælder helt afbrydes. Og hun forventede her, at hun ville sende en invitation til ordførerne hurtigt efter sommerferien for at drøfte emnet yderligere i ministeriet.
Det bliver derfor interessant at se, om den forestående sag overhovedet kommer til at handle om forældre-fremmedgørelse som begreb – eller om det mere kommer til at handle om de konkrete og ”målbare” situationer, der indimellem ses i skilsmissefamilierne: for eksempel at en forælder ikke overholder resolutionen (herunder manglende udlevering af barnet), dokumenteret kommunikation (f.eks. med nedsættende ord om en forælder), at barnet faktuelt inddrages i forældrenes konflikt og lignende.