Folketinget behandler et beslutningsforslag om at lave en national handlingsplan for børn af partnervoldsofres rettigheder.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.
Beslutningsforslaget er fremsat af Victoria Velasquez, Pelle Dragsted, Peder Hvelplund, Rosa Lund,
Trine Pertou Mach, Søren Egge Rasmussen, Leila Stockmarr, Søren Søndergaard og Mai Villadsen (alle fra Enhedslisten).
Beslutningsforslaget, der knyttes til socialudvalget og socialminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet), kan læses her.
Førstebehandling i Folketinget (21. januar 2025):
I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.
Der var umiddelbart opbakning til forslaget fra Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Alternativet.
Der var umiddelbart ikke opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Moderaterne og Det Konservative Folkeparti.
Det skal bemærkes, at flere partier ikke støtter forslaget, men vil afvente en arbejdsgruppes bud på, hvordan man bedre, når det gælder vold mod børn og lignende.
Debatten blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Socialudvalget, der nu vil lave en betænkning.
Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler:
Victoria Velasquez (Enhedslisten):
”Formålet, både med behandlingen i dag, men også med forslaget, er at undersøge behovet og mulighederne for at tildele disse børn af partnervoldsofre selvstændige rettigheder”.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen:
”Lad mig allerførst slå fast, at der ikke skal være nogen tvivl om, at både jeg og regeringen mener, at børn, der har været vidne til partnervold, skal have den hjælp og støtte, som de har brug for. Det gælder, uanset om der været tale om fysisk eller psykisk vold, for det sætter dybe spor i et barn at være vidne til vold, og det har vi som samfund et ansvar for at tage hånd om”.
”Afslutningsvis håber jeg, at mit budskab er gået klart igennem. Vi skal som regering og samfund gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sikre, at børn og unge, der har oplevet vold i hjemmet, får den støtte, de har brug for, men vi skal gøre det klogt uden at blive forhastede. Det skal gøres med respekt for kompleksiteten i problemstillingen, som jeg nævnte i begyndelsen af min tale. I nogle tilfælde skal der være tid til at finde de gode løsninger, før vi træffer beslutninger om endnu flere initiativer på området. Vi skal også tilsikre, at det sker på et tilstrækkelig oplyst grundlag, og at de rette eksperter og aktører er blevet inddraget”.
Gunvor Wibroe (Socialdemokratiet):
”Socialdemokratiet tager både partnervold og vold mod børn meget alvorligt, og vi mener, at børn og unge, der er vidner til vold derhjemme, skal have den hjælp og støtte, de har brug for, uanset om det er fysisk eller psykisk vold. Det sætter nemlig livslange spor og kan påvirke et barn eller et ungt menneske voldsomt og negativt langt, langt ind i voksenlivet”.
”Der er ingen tvivl om, at hensigten i beslutningsforslaget er sympatisk, men lad os lige holde tungen lige i munden og afvente børneorganisationerne og ikke mindst arbejdsgruppens anbefalinger. Herefter ser jeg frem til med Folketingets partier at drøfte, hvilke initiativer vi skal søsætte for at hjælpe børn og unge, der enten er vidne til eller selv udsættes for vold. På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget”.
Christian Friis Bach (Venstre):
”Nu vil jeg gøre det kort, da både socialministeren og ordføreren for Socialdemokratiet allerede har beskrevet de initiativer, der er taget, grundigt: handlingsplanen fra 2023 på partnervoldsområdet med alle de her konkrete initiativer også rettet mod børn, psykologbehandling og en særlig pulje til at støtte de her børn. Kommunerne har jo allerede en forpligtigelse til at gøre det, og det har vi også hørt om, og regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se, hvordan vi kan gøre det bedre, når det gælder vold mod børn og den vold, som børn oplever. Der skal komme en række anbefalinger. Dem venter vi på. De er i fuld gang med arbejdet, og jeg håber, de kommer her til sommer med deres resultater. Når de kommer, er vi bestemt klar til at se på det og gå i gang med at handle på det”.
Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne):
”I Danmarksdemokraterne er vi helt enige i, at børn har ret til et liv uden vold, og i den forbindelse bemærkes det også, at Danmark ligger alt for højt, når det handler om omfanget af partnervold og -drab. Ofte er der børn involveret, og der er behov for at få taget hånd omkring den problemstilling. Alle børn fortjener et liv uden vold. Det kan der ikke herske nogen tvivl om. Derfor er det også vigtigt at understrege, at vi alle har et ansvar for at underrette det, hvis man bliver bekendt med vold over for børn. Derudover er der også den skærpede underretningspligt for fagpersoner”.
”Jeg mener dog ikke, at vi har brug for endnu en handlingsplan. Men jeg er helt med på, at vi skal arbejde videre med børneperspektivet. Udfordringen med alle handlingsplaner er jo somme tider, at de også kan blive sådan en siddepude. Altså, der bliver lavet en handlingsplan, og så tror man, at alt er i den skønneste orden. Jeg tror, at vi bliver nødt til at forpligte os på, at der også skal følges op på dem. Herunder skal vi også følge op på de initiativer, der er sat i gang”.
Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti):
”Jeg synes alt for ofte, at vi glemmer de sekundære ofre til en forbrydelse. Det kan være den nærmeste familie, det kan være pårørende, det kan være venner. Men børnene af ofre for partnervold er desværre ikke en undtagelse i den henseende. Når de overværer vold på deres mor eller far, eller bare kommer på krisecenter med deres mor eller far uden nødvendigvis lige at have overværet volden, så tager de jo også skade, og de bør selvfølgelig anerkendes som selvstændige ofre med de rettigheder, som ofre jo har”.
”Derfor bakker vi op om, at vi får gennemset lovgivningen. Jeg synes, det er rigtig fint, at der er sat en arbejdsgruppe i gang, men det udelukker jo ikke, at vi også tager stilling til, at vi gerne vil have en handlingsplan, og at vi får det hele kigget igennem i et børneperspektiv. Derfor kan SF støtte beslutningsforslaget”.
Katrine Daugaard (Liberal Alliance):
”Det er dybt skadeligt for børn at blive udsat for vold og seksuelle overgreb, som jeg også mener bør nævnes i enhver sammenhæng som værende vold mod børn. Det er også dybt skadeligt for børn at være vidne til vold, seksuelle overgreb og krænkelser. Vi kan også hurtigt blive enige om, at det ikke kan betale sig hverken økonomisk eller menneskeligt ikke at stille den rette hjælp til rådighed for de børn, der enten er vidne til eller bliver udsat for vold og seksuelle overgreb”.
”Derfor ville jeg også ønske, at Enhedslisten fremsatte forslag om noget konkret i forhold til at sikre børn på det her område, for det er jo forskelligt fra parti til parti, hvad man tænker at der mangler af rettigheder. Det er dog desværre ikke det, der er tale om her. Det er noget så ukonkret som en handleplan, som der i øvrigt snart burde findes et andet navn for, da der sjældent er særlig meget handling i de handleplaner, der bliver lavet herinde på Christiansborg”.
Rosa Eriksen (Moderaterne):
”Der findes ikke mange andre ting, der kan vække en følelse af vrede og forfærdelse, som når børn lider overlast, fordi forældrene er i konflikt. Når konflikten decideret omhandler vold fra den ene part mod den anden, er det særlig vigtigt, at vi som samfund fanger dem, som rammes – både børnene, der er vidner, og de voldsramte forældre”.
”De nuværende behandlingsforpligtelser og initiativer gør, at Moderaterne og arbejdsgruppen for nu stemmer imod beslutningsforslaget, men vi glæder os til, at vi skal drøfte arbejdsgruppens anbefalinger, når de foreligger, og til, at vi sammen skal igangsætte yderligere vigtige initiativer, der kan løfte børns beskyttelse mod vold endnu mere”.
Birgitte Bergman (Det Konservative Folkeparti):
”Konkret foreslår vi, at forældre, der udøver vold i hjemmet, helt automatisk bliver sigtet for psykisk vold mod deres børn, hvis børnene ser eller hører volden. Det betyder, at den voldelige forælder vil blive sigtet og retsforfulgt for både den fysiske og den psykiske vold”.
”I Det Konservative Folkeparti vil vi gerne drøfte videre, om en handlingsplan på baggrund af de anbefalinger, der kommer fra arbejdsgruppen, er det rette værktøj. Vi skal have fokus på de initiativer, som er sat i gang, og på de nye initiativer, som skal sikre udsatte børn, og jeg ser frem til en invitation fra ministeren, gerne inden sommerferien. På den baggrund kan vi ikke støtte det forslag, som ligger, på nuværende tidspunkt”.
Mette Thiesen (Dansk Folkeparti):
”Selvfølgelig skal ingen børn i Danmark udsættes for vold eller for den psykiske vold, som det er at se mor eller far eller måske en søskende få tæsk. Det er fuldstændig horribelt. Derfor synes jeg egentlig også, det er rigtig positivt, at vi drøfter det her igen, og jeg er sådan set også helt med på, at det her er noget, vi skal kigge på i forhold til at udbygge en eksisterende handleplan”.
”Jeg håber rigtig meget, at vi kan lave en udvidet handleplan i forhold til det her, og der synes jeg altså, det er fuldstændig bydende nødvendigt, at vi lader det gå ind over flere ministerier. Vi har den viden, der skal til. Vi ved, hvad det er, der foregår. Vi har også tallene i forhold til krisecentre. Så det er bare et spørgsmål om at sætte sig ned, droppe berøringsangsten og så få handlet på det her”.
Christina Olumeko (Alternativet):
”P.t. svigter vi børn, der har oplevet noget af det mest forfærdelige i deres eget hjem, for børn, der har overværet partnervold i hjemmet, kan udvikle alvorlige efterreaktioner, som det er afgørende at vi opdager og imødekommer tidligt, men det gør vi ikke i dag”.
”Vi håber, at regeringen vil tage problemet seriøst og undersøge mulighederne for at give den støtte til børnene, som de har behov for, så de kan komme videre i livet. Derudover vil vi også gerne bemærke, som andre også har bemærket i dag, at det er vigtigt at sammentænke handlingsplanen med andre ordninger for udsatte børn. På den måde kan vi sikre, at den sociale indsats er sammenhængende og uden administrative byrder hverken for barnet eller den voldsramte forælder”.
Skriftlig fremsættelse (12. november 2024):
Den indledende beskrivende tekst lyder i sin helhed:
”Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en national handlingsplan for børn af partnervoldsofres rettigheder inden udgangen af indeværende folketingsår. Formålet med forslaget er at undersøge behovet og mulighederne for at tildele børn af partnervoldsofre selvstændige rettigheder. Handlingsplanen skal udarbejdes med inddragelse af relevante fagorganisationer og forskere samt arbejdsgruppen om vold mod børn, i det omfang der er mulighed herfor”.
Herunder følger uddrag fra bemærkningerne til forslaget:
”Hvert sjette barn i Danmark er vidne til vold i hjemmet” (…) ”12,7 pct. af alle voksne i Danmark har været vidne til fysisk partnervold i deres barndom (»Børn i familier med partnervold” (…) ”Antallet af medfølgende børn på krisecentre har været stigende siden 2017. I 2023 var ca. 2.600 børn på krisecenter med deres mor mod 2.300 i 2022” (…) ”I Danners rådgivning for partnervoldsofre handler knap halvdelen af alle rådgivningssamtaler om børn”.
”Børn har ret til et liv uden vold, jf. FN-konventionen om barnets rettigheder, artikel 19. Dansk lovgivning anerkender dog ikke børn af partnervoldsofre som voldsofre i egen ret og tildeler dem derfor ikke selvstændige rettigheder, ligesom man eksempelvis gør i Norge”.
”En national handlingsplan for børn af partnervoldsofre bør først og fremmest fokusere på deres rettigheder som medfølgende børn på krisecentre og herberg efter servicelovens §§ 109 og 110”.
”Arbejdet med udarbejdelsen af handlingsplanen foreslås finansieret inden for Social- og Boligministeriets eksisterende ramme”.
Comments