Studie om skilsmissebørn og alkoholmisbrug

Et studie viser, at forældrenes skænderier og skilsmisse kan kobles til, at barnet senere udvikler et alkoholmisbrug.

Tidligere undersøgelser har påvist, at børn, der oplever forskellige livsudfordringer, bliver påvirket på forskellige måder – og som voksne kan have en forøget risiko for forskellige former for uhensigtsmæssig adfærd.

For eksempel kan en forælders død påvirke barnet emotionelt i så stort et omfang, at barnet på både kort og lang sigt udvikler psykologiske problemer, der udmøntes i en ændret og uhensigtsmæssig adfærd, evt. gennem misbrug.

Og kort efter jul skrev den amerikanske forening ”Alcoholics Anonymous” (red: anonyme alkoholikere) så om et nyere studie, der yderligere underbygger den sørgelige sammenhæng.

Fra stridigheder i hjemmet til alkoholmisbrug

Forskernes tilgang var forståelsen af, at nogle børn oplever forældrene skændes og sidenhen gå fra hinanden – og at en forholdsvis stor del af disse børn udviklede et alkoholmisbrug, når de blev ældre / voksne.

De ville derfor forholde sig til, om børn mere sandsynligt vil udvikle et alkoholmisbrug senere i livet på grund af stridighederne i hjemmet, og om forældrenes skilsmisse havde en betydning. Og i forlængelse heraf, om denne type barn har en chance for en sund fremtid…

Undersøgelsen omfattede 9.005 voksne tvillinger, hvor forskerne afdækkede forskellige forhold som hvorvidt personen havde et alkoholmisbrug, om forældrene var blevet skilt, om en forælder havde et alkoholmisbrug og hvorvidt forældrene havde uoverensstemmelser i forholdet.

Den korte udlægning af undersøgelsens resultater lød: ”Resultaterne underbyggede stærkt forståelsen af, at alkoholmisbrug overføres mellem generationerne (red.: fra forælder til barn) – og indikerede, at forældrenes alkoholmisbrug havde indirekte virkninger på barnets alkoholmisbrug gennem eksponering for forældrenes skilsmisse og forældrenes uoverensstemmelser i forholdet”.

Desuden viste undersøgelsen, at effekterne var konsistente på tværs af mænd og kvinder.

Man skal dog huske på, at det ikke er givet, at børn reagerer på de beskrevne måder. Nogle vil for eksempel have så megen resiliens (modstandskraft), at de er mere robuste og kan tåle mere – og at de derfor i sidste ende formår at overkomme sine udfordringer bedre, uden at udvikle et misbrug.

Forklaringen på udviklingen af et alkoholmisbrug

Forskerne satte også ord på de mulige forklaringer på et barns forøgede risiko for at udvikle et alkoholmisbrug, når barnet levede under udfordrende omstændigheder som uoverensstemmelser i forældrenes forhold og forældrenes skilsmisse.

For det første oplever barnet ofte mange tab, når der er splid og skilsmisse i hjemmet: for eksempel tabt tid med hver forælder, tab af økonomisk sikkerhed, tab af følelsesmæssig sikkerhed, tab af religiøs praksis/tro og nedsat fysisk sundhed.

For det andet kan det handle om barnets forståelse af sig selv og de former for adfærdsmønstre, som barnet i høj grad får ved at observere og generelt lære gennem forældrene – at forældrenes uhensigtsmæssige og negative mønstre overføres til barnet.

Og for det tredje, at de negative oplevelser ofte fører til skyldfølelse, angst, forlegenhed, forvirring, vrede eller depression.

De uhensigtsmæssige og negative adfærdsmønstre samt negative følelser, som barnet ikke kan modvirke, efterlader barnet i en emotionelt vanskelig situation – og derfor bliver alkoholmisbruget en udvej, om end uhensigtsmæssig...

Er dette den bedste skilsmisse-løsning?

Skilsmissebørn kan godt have svært ved at manøvrere mellem og forholde sig til to hjem. Men faktisk er der et alternativ – under de rette omstændigheder.

Mange skilsmissefamilier kender situationen: forældrene er blevet skilt og har efterfølgende etableret sig i hvert sit nye hjem – og barnet skal nu pendle mellem dem og de skiftende fysiske rammer.

Det kan påvirke barnet og i yderste fald medføre stress og mistrivsel.

For eksempel fremgår det af en amerikansk redegørelse fra 2014, at skilsmisse kan ”mindske et barns fremtidige kompetencer på alle områder af livet, herunder familieforhold, uddannelse, følelsesmæssigt velvære og fremtidig indtjeningsevne”.

Men der er faktisk et alternativ, som kan være en bedre løsning for barnet og dermed minimere de nævnte følger – selv om der kræves visse forudsætninger og meget høj grad af tillid mellem forældrene.

Barnet forlader ikke reden

Lige efter jul bragte New York Post denne artikel om den usædvanlige skilsmisse-løsning.

Den kaldes en ”rede-skilsmisse” (på amerikansk en ”bird-nesting divorce”). Her er barnet fugleungen, der bliver i reden, altså familiens bolig, mens det er forældrene, der skiftevis forlader reden.

Ifølge artiklen (der henviser til eksperter og forældre, som praktiserer en ”rede-skilsmisse”), kan denne ordning give barnet en ”følelse af stabilitet og kontinuitet”. Desuden skal barnet heller ikke skifte omgivelser, pendle og lignende.

Artiklen illustrerer løsningen gennem et forældre-par, der på forhånd enedes om en deleordning og havde et godt forældresamarbejde. Faderen lejede en mindre lejlighed i nærheden, mens moderen flyttede ind hos sin mor.

De to døtre oplevede så hver uge, at den ene forælder flyttede ud af og den anden forælder ind i den oprindelige fællesbolig – mens døtrene selv var fastboende i boligen.

Der er dog også eksempler på forældre, der ikke blot deles om familiens hus, men også dén bolig, de hver især boede i, når de ikke var sammen i ”børnenes hus”. Dermed var der ikke behov for tre, men to boliger

Kræver udvidet samarbejde

Det siger nok sig selv, at rede-løsningen forudsætter et udvidet samarbejde med masser af tillid og andre forudsætninger.

En mor udtaler eksempelvis til artiklen, at ordningen ”indebærer megen planlægning og diskussion, fleksibilitet, kommunikation og en vilje til at omfavne empati og kompromis”.

Mange læsere af denne artikel vil på nuværende tidspunkt sikkert have forkastet ideen om en ”rede-løsning” med sin tidligere partner – og måske især dem, der har oplevet konflikter, og som ikke har den fornødne indbyrdes tillid.

Desuden bør forældrene også overveje med sig selv, om de faktisk vil være i stand til denne rede-løsning.

For eksempel skrev familieterapeut og cand.pæd.psyk. Mette Vestergaard-Knudsen i en artikel i Kristeligt Dagblad den 24. september 2020, at forældrene i længden ikke vil holde til denne rede-løsning – men at børn nok vil have nemmere ved at pendle mellem hjemmene.

Men forældrene i artiklen taler om ”rede-løsningen” som midlertidig i forbindelse med samlivsbruddet / skilsmissen. Ved at beholde boligen vil forældre f.eks. ikke være nødt til at sælge boligen, som kan være forbundet med et økonomisk tab, og kan have god tid med hensyn til at finde ny bolig og lignende.

Samtidig vil børnene ikke nødvendigvis opleve forældrenes brud på samme måde, eftersom omstændighederne næsten er som før.

Og en mor siger også afslutningsvis i artiklen, at hun på trods af det store behov for planlægning, fleksibilitet og kommunikation ”ikke vil have det på andre måder”.

VEDTAGET: selvstændig bestemmelse om psykisk vold

Folketinget har VEDTAGET et lovforslag angående en selvstændig bestemmelse om psykisk vold (Grønland). Denne artikel følger sagen fra start til slut.

Lovforslaget, der blev fremsat af justitsminister Peter Hummelgaard (S) den 4. oktober 2023, kan læses her.

Tredjebehandling (14. december 2023):

I dag blev lovforslaget tredjebehandlet i Folketinget.

Der var som ventet ingen kommentarer, og derfor blev der afstemning om lovforslaget.

Her stemte 109 for (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB samt de to folketingsmedlemmer uden for grupperne Jon Stephensen og Lars Boje Mathiesen. Ingen stemte imod, og ingen stemte hverken for eller imod.

Dermed bliver følgende paragraf 88a føjet til kriminallov for Grønland – med ikrafttræden den 1. januar 2024:

”For psykisk vold dømmes den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol”.

Andenbehandling (12. december 2023):

I dag blev lovforslaget andenbehandlet i Folketinget.

Der var som ventet ingen kommentarer, og derfor gik lovforslaget til tredjebehandling.

Førstebehandling (4. oktober 2023):

I dag blev lovforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Herunder enkelte udtalelser fra debatten:

Camilla Fabricius (S):

”Lige nu har ofre i Grønland, der har været udsat for psykisk vold, ikke de samme muligheder som dem, som har været udsat for fysisk vold. Jeg mener, at det vil være et kæmpeskridt i den rigtige retning for retsfølelsen og det sociale område i Grønland, at dette lovforslag vedtages”.

”Det er for mig enormt vigtigt, at vi generelt også, når det kommer til det sociale område, sætter lige så høje krav og standarder i Grønland, som der er i Danmark, og selvfølgelig også med en forståelse og en respekt for de forskelle, som er imellem vores lande. Det er også derfor, at jeg er glad for, at der er opbakning til lovforslaget fra den grønlandske regerings side”.

Carsten Bach (LA):

”Som vi også tidligere har hørt andre ordførere berette, er der blevet indsat en bestemmelse om psykisk vold i den danske straffelov helt tilbage i 2019, og en tilsvarende bestemmelse skal så med lovforslaget her indsættes i kriminalloven for Grønland”.

Rasmus Jarlov (KF):

”Selv om begrebet psykisk vold sådan rent sprogligt er lidt underligt, synes vi, det er logisk, at vi får indført samme bestemmelse i loven for Grønland, som allerede eksisterer for Danmarks vedkommende”.

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU):

”Dette lovforslag bunder i Grønlands selvstyres initiativer, og det er også en del af vores bestræbelser på at udvikle de danske ansvarsområder i Grønland”.

Aaja Chemnitz (IA):

”Vi ønsker, at der skal gøres en endnu større indsats for at stoppe volden i det grønlandske samfund, og det er glædeligt i disse år, at vi ser, at en række lovinitiativer tiltrædes i Grønland, kort tid efter at de er tiltrådt i Danmark. Derfor vil vi gerne opfordre regeringen til at fortsætte deres fokus på dette fremadrettet. Der må ikke gå for lang tid, fra den danske lov bliver opdateret, til den grønlandske lov tilsvarende bliver opdateret”.

Justitsminister Peter Hummelgaard:

”Det er vigtigt for mig, at der er grønlandsk opbakning til lovændringer for Grønland, fordi det er det grønlandske folk, der skal bestemme, hvad der skal gælde i Grønland. Det er i sagens natur dem med indgående kendskab til det grønlandske samfund og grønlandske forhold, som også er bedst egnet til at vurdere, hvordan det grønlandske retssystem skal indrettes. Jeg er glad for, at der også her i Folketinget er bred opbakning til forslaget”.

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2023):

Det foreslås, at der indsættes en ny § 88a i ”Kriminallov for Grønland”, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 18. september 2023:

”For psykisk vold dømmes den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol”.

Herunder følger enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse:

”Regeringen ønsker i fællesskab med Naalakkersuisut at udvikle danske ansvarsområder i Grønland. Regeringen vil sammen med Grønland arbejde for, at de danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark med respekt for de forhold og forskelle, der er mellem Danmark og Grønland. Dertil vil regeringen løbende prioritere, at lovgivning på danske ansvarsområder opdateres”.

”Det kan have store konsekvenser for den personlige frihed og en persons psykiske velbefindende at blive udsat for psykisk vold. De negative konsekvenser af psykisk vold kan – især i nære relationer – være langvarige eller endog livsvarige, da den psykiske vold nedbryder ofrenes psykiske integritet. Det er derfor afgørende at værne om ofrene og deres retsfølelse, så de får den beskyttelse, forståelse og anerkendelse fra samfundet, som de fortjener”.

”Lovforslaget har således til formål at kriminalisere psykisk vold i nære relationer”.

”Lovforslaget bygger på en tilsvarende ændring af den danske straffelov, der blev foretaget ved lov nr. 329 af 30. marts 2019 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (selvstændig bestemmelse om psykisk vold)”.

Om lovforslaget

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 af justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Det skal behandles tre gange i Folketinget – og det bliver til lov, hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres.

Lovforslaget består af to dele: dels er der lovens paragraffer – og dels er der bemærkningerne til lovforslaget, der mere uddybende beskriver lovforslagets formål og indhold.