top of page

Nyheder

  • 2. dec. 2024
  • 3 min læsning

Opdateret: 2. dec. 2024

Når et forældre-par går fra hinanden, skal de etablere sig som skilsmissefamilie med to separate hjem. Derfor bliver forældrene typisk henholdsvis bopælsforælder og samværsforælder.

ree

Artiklen blev oprindelig udgivet i 2016 og er senest opdateret den 2. december 2024.


Når et par skilles, ligger det i sagens natur, at samhørigheden ophører: man er ikke længere én familie, men splittes i to nye familier.


Mange skilte par etablerer sig uden større problemer og samarbejder også fint fremadrettet, hvor de løser udfordringerne efterhånden, som de opstår. Andre skilte par har behov for klare aftaler for at undgå konflikter og for at klarlægge hvem, der har hvilket ansvar i relation til barnet.

I denne sammenhæng er det vigtigt at kende begreberne ”bopælsforælder” og ”samværsforælder”.



"Bopælsforælder" og "samværsforælder"


Barnet kan fysisk kun bo ét sted, hvor det også har folkeregister-adresse. Det skal som udgangspunkt være dér, hvor barnet opholder sig mest.


Forælderen, der deler adresse med barnet, er barnets bopælsforælder – og den anden forælder er samværsforælder.


Her skal man særligt være opmærksom på følgende:

  • Barnet bor formelt hos bopælsforælderen.

  • Barnet skal som minimum bo 7 dage hos bopælsforælderen og maksimum være 7 dage hos samværsforælderen.

  • Det er som udgangspunkt bopælsforælderen, der modtager de sociale ydelser (f.eks. børne- og ungeydelsen – dog er der kommet nye regler for nyskilte efter 1. januar 2022).



Bopæls- og samværsforælderens opgaver


Grundlæggende skal både bopælsforælderen og samværsforælderen varetage den daglige omsorg for barnet, når barnet er hos den enkelte forælder. Det vil sige, at vedkommende skal passe på barnet, sørge for mad, at det kommer i institution / skole osv. – altså de almindelige dagligdags-ting, som man ville sørge for uanset, om man var en skilsmisse-familie eller ej. Det omfatter også legeaftaler, fritidsaktiviteter, udflugter, sengetider og lignende.


Dette medfører også, at dét, der sker hos samværsforælderen, er dennes ansvar og derfor som udgangspunkt ikke vedkommer bopælsforælderen – og omvendt.

Der er dog en forskel i forældrenes ansvar og indflydelse i kraft af hvem, der er bopælsforælder, og hvem, der er samværsforælder. Bopælsforælderen har således beslutningskompetencen i en række sammenhænge, herunder flytning indenlands, daginstitution, skolepsykolog og børnesagkyndig rådgivning.


Samværsforælderen kan træffe afgørelser, der relaterer sig til samværet samt fritidsaktiviteter i samværs-perioden.

Dog har det betydning, om forældremyndigheden er hos forældrene i fællesskab eller blot hos den ene.



​Økonomien mellem forældrene


Begge forældre har en pligt til at forsørge barnet. Samværsforælderen kan typisk opfylde forsørgelsespligten ved at påtage sig ansvaret for at betale specifikke regninger eller ved at betale børnebidrag til bopælsforælderen.



Delt bopæl


Den 1. april 2019 trådte en lovændring i kraft om, at barnet ved enighed mellem forældrene kan have delt bopæl.


Ordningen forudsætter, at forældrene er enige om, at barnets bopæl skal være delt mellem dem. Herefter er begge forældre bopælsforældre, der i fællesskab skal tage stilling til overordnede forhold i barnets liv.


Det skal bemærkes, at det stadig er forælderen, hvor barnet har sin folkeregisteradresse, der er barnets bopælsforælder.


Få mere viden om ”bopæls- og samværsforælder”


Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.


Der er dog mange ting i spil, når for eksempel forældrene skal afklare hvem af dem, der skal være henholdsvis bopælsforælder og samværsforælder – og også, hvordan forældrene skal få samarbejdet til at fungere fremadrettet.


Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.


Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

 
 
 
  • 22. nov. 2024
  • 7 min læsning

I skilsmisselovgivningen indgår ”barnets tarv” som et vigtigt omdrejningspunkt. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad begrebet dækker over.


ree

”Barnets tarv” er en samlet betegnelse, der blandt andet dækker over barnets behov (f.eks. et sted at bo, mad og transport) samt de mere ”bløde” behov som tryghed, omsorg og kærlighed. Sikringen af disse tarv er typisk en opgave for forældrene, men kan også ligge hos andre med del i forældremyndigheden, værge og lignende eller hos myndighederne.


I de fleste familier er barnets tarv normalvis ikke en faktor, der er særlig meget opmærksomhed omkring, fordi forældrene, barnet selv og andre omkring barnet ganske udramatisk sørger for barnet. Men der kan opstå udfordringer, som rejser tvivl om barnets velbefindende.

Og her bliver det meget tydeligt, at forældrene og evt. andre har har et meget stort ansvar for at sikre barnets behov i bred forstand.

 


FN´s Børnekonvention


I ”Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder” (eller blot ”Børnekonventionen”) dukker begrebet ”barnets tarv” op enten direkte eller indirekte en del gange, f.eks. i disse enkelt-artikler (med egne fremhævninger):

 

  • Artikel 3, stk. 1: ”I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række”.


  • Artikel 9, stk. 1: ”Deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. En sådan beslutning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning om barnets bopæl”.


  • Artikel 9, stk. 3: ”Deltagerstaterne skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv”.


  • Artikel 12, stk. 1: ”Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed”.


  • Artikel 18, stk. 1: ”Deltagerstaterne skal bestræbe sig på at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar for barnets opdragelse og udvikling. Forældrene, eller i givet fald værgen, har hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling. Barnets tarv skal for dem komme i første række”.


  • Artikel 27, stk. 4: ”Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler til at sikre inddrivelse af underholdsbidrag til barnet fra forældrene eller andre personer med økonomisk ansvar for barnet, både i deltagerstaten og i udlandet”.

 

Danmark tiltrådte Børnekonventionen i 1989 og har derfor forpligtet sig til at efterleve konventionen, selv om Danmark aldrig har ratificeret den og dermed ikke har gjort den til en naturlig del af lovgivningen.

 


Skilsmissesager


Der er derfor flere sammenfald mellem FN´s børnekonvention og eksempelvis Forældreansvarsloven, f.eks.:

 

  • § 1: ”I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række”.


  • § 2, stk. 1: ”Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov”.


  • § 2, stk. 2: ”Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling”.


  • § 4: ”Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold”.


  • § 5: ”I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed”.


  • § 19: ”Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos”.


  • § 34: ”Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk”.

 

Der er derfor en række krav til, at barnets behov og interesser sikres i en skilsmissesag – hvad enten det handler om at sikre barnets perspektiv, rettigheder eller dækningen af dets behov, eller det handler om at beskytte barnet fra forskellige uhensigtsmæssige forhold.

Disse kan f.eks. omfatte:

  • Barnet får bopæl hos dén forælder, hvor dette samlet set skønnes bedst for barnet, herunder på baggrund af barnets tilknytning og relation til begge forældre, geografi og barnets eget synspunkt


  • Barnet får samvær med samværsforælderen for at sikre dets ret til begge forældre


  • Barnet inddrages via eksempelvis en samtale med en børnesagkyndig medarbejder fra Familieretshuset, så dets perspektiv belyses – og perspektivet vægtes ud fra alder, modenhed osv.

 


Modsatrettede hensyn


Men der er mange forskellige og ofte modsatrettede hensyn, og det kan derfor være en udfordring entydigt at definere barnets tarv og sikre dem efterfølgende. Det kan føre til afgørelser, der afhjælper nogle udfordringer, men bevarer eller forstærker andre:

  • Barnets behov for kontakt til samværsforælderen bliver ikke nødvendigvis mødt, fordi den geografiske afstand mellem dem er for stor (kan barnet reelt ikke komme i skole, bliver udgangspunktet formodentlig samvær hver anden weekend)


  • Barnets behov for kontakt til samværsforælderen bliver ikke mødt, fordi kontakten modarbejdes af bopælsforælderen, myndighederne eller andre, f.eks. fordi barnet uretmæssigt holdes væk fra samværsforælderen (forældre-fremmedgørelse)


  • Barnets behov for kontakt til samværsforælderens bliver ikke mødt, fordi sidstnævnte har en ringe forældreevne, har begået visse former for kriminalitet uforeneligt med samvær og lignende


  • Påstande om, at en forælder udsætter barnet for f.eks. vold, kan tages for pålydende af myndighederne – selv om påstandene ikke er faktuelt korrekte


  • Andre tilgange som ligestilling mellem forældrene samt forældrenes individuelle rettigheder, behov og ønsker bliver ofte sekundære, eftersom hensynet til barnet skal stå forrest

 


At sikre barnets tarv


Det er hensigtsmæssigt, at forældrene fokuserer på og indtænker barnets tarv. Dette gælder, når forældrene generelt skal afklare barnets behov for fremtiden som skilsmissebarn. Der kan f.eks. være behov for, at en forælder tilbyder at betale f.eks. et efterskole-ophold fuldt ud for barnet, hvis den anden forælders økonomi er begrænset – eller at den ene forælder alene sikrer transporten af barnet.


At indtænke barnets tarv gælder f.eks. også under et møde i Familieretshuset, hvor en eventuel uenighed med den anden forælder risikerer at dreje fokus over på andre (irrelevante) sammenhænge.


Forældrene vil dermed sagtens kunne opleve, at de må tage et skridt tilbage fra egne ønsker og tilgange, fordi de reelt kan være uforenelige med sikringen af barnets tarv.

Det omfatter eksempelvis spørgsmålet om bopæl, samvær, det økonomiske forhold mellem forældrene og transport.


Begge forældre vil eksempelvis kunne ønske sig udvidet kontakt med et forholdsvis nyfødt barn, men her kan det være myndighedernes tilgang at sikre en ”tryg base” for barnet med begrænset samvær, der så med tiden kan udvides (afhængig af forholdene i den enkelte sag).

 


Også myndighederne


Forældrene skal sikre barnets tarv, og dét skal myndighederne også. Her vil det selvsagt være afgørende, at myndighederne træffer den ”rigtige afgørelse”. Fejlkilder / bias er ikke usædvanlige, og der kan rejses berettiget tvivl, når myndighederne dels vægter forholdene i sagen og dels træffer afgørelser på denne (tvivlsomme) baggrund.


Det kan f.eks. være situationen, når myndighederne suspenderer samværet for at holde et barn ude af forældrenes konflikt... for er det reelt en hjælp for barnet at bryde kontakten til den ene forælder, eller holder man faktisk en vigtig ressource i den anden forælder ude af barnets liv?

Det stiller store krav til myndighederne, og de skal honoreres i det familieretlige system. Ikke at der stæbes efter at nå bestemte udfald, men at der er stor sikkerhed omkring, at dét udfald, der nu engang bliver i sagen, er konklusionen af en faktuel og tilstrækkelig oplysning af sagen, stor refleksion på tværs af mulige løsninger og stor sagsbehandlingsmæssig ekspertise.


Derfor bør skilsmissesystemet kontinuerligt sikres både den rette opmærksomhed, men også sikring af økonomi, faglige kompetencer osv. Der er jo tilført yderligere ressourcer til Familieretshuset for at få tiden til sagsbehandling og ventetiden ned, men der forestår givetvis endnu større pukler: eksempelvis kan det overvejes, om alle sager bør screenes psykologisk for at afklare, om forældreevnen omfatter et klart og vedholdende fokus på barnets tarv – og således sikre, at en forælder ikke fører skilsmissekrig mod den anden forælder, udøver forældre-fremmedgørelse og lignende.

Og netop forældre-fremmedgørelse viser én af de store udfordringer. For når et barn netop er blevet eller fortsat bliver påvirket af den ene forælder, så det vender sig mod den anden forælder, står man reelt i en vanskelig situation. For hvad er den korrekte løsning? At lytte til barnets perspektiv og ord, fordi man i højere grad anerkender disse og tillægger dem væsentligt / afgørende vægt – selv om det reelt kan dække over, at der netop ikke er tale om barnets perspektiv, eftersom barnet er manipuleret til at indtage den pågældende holdning…


Det kan med andre ord være en særdeles vanskelig opgave både at definere og sikre barnets tarv. Der skal derfor være ganske stor opmærksomhed omkring, hvad barnets tarv er i den konkrete sag. Dét gælder både forældrene, myndighederne, Retten og andre aktører. 

 


Få mere viden om ”barnets tarv”


Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden om, hvordan barnets tarv skal defineres, beskyttes, sikres osv.


Men det er selvsagt ikke praktisk muligt at beskrive alle sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.


Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

 

 
 
 

Socialministeriet har netop udsendt en litteraturliste over materiale, der er blevet anvendt til Familieretshusets faglige guidelines vedrørende forældre-fremmedgørelse.


ree

Den 16. oktober 2024 bad Folketingets Socialudvalg om at få oversendt ”internationale vidensopsamlinger vedrørende forældrefremmedgørelse”.


Den 13. november 2024 svarede social- og boligminister (Socialdemokratiet) tilbage, at hun havde ”indhentet bidrag fra Familieretshuset, som har udarbejdet en liste over litteratur og forskning anvendt til udarbejdelsen af Familieretshusets faglige guideline vedrørende forældrefremmedgørelse”.

 

Den forholdsvis lange liste er gengivet i sin helhed herunder.

 


Listen er også føjet til ”Skilsmissefamilien”´s hjemmeside, hvor du kan finde masser af anden viden inden for andre emner (f.eks. samværsordninger) bestående af artikler, forskning og meget andet.

 


Amato, P. (2000). The Consequences of Divorce for Adults and Children: An Update. Journal of Marriage and Family. 62. 1269 - 1287. 10.1111/j.1741-3737.2000.01269.x.

 

Amato, P., & James, S. (2010). Divorce in Europe and the United States: Commonalities and differences across nations. Family Science. 1, 2-13.10.1080/19424620903381583.

 

Amato, P. R., & Keith, B. (1991). Parental divorce and the well-being of children: A meta-analysis. Psychological Bulletin, 110(1), 26– 46.

https://doi.org/10.1037/0033-2909.110.1.26

 

Asen, E. & Morris, E. (2020). High-conflict parenting post separation. The Making and Breaking of Family Ties. Routledge

 

Baker, A. J. L., & Ben-Ami, N. (2011). To turn a child against a parent is to turn a child against himself: The direct and indirect effects of exposure to parental alienation strategies on self-esteem and well-being. Journal of Divorce & Remarriage, 52(7), 472–489.

https://doi.org/10.1080/10502556.2011.609424

 

Berman, R. & Daneback, K. (2020). Children in dual residence arrangements: A literature review. Journal of Family Studies, DOI: 10.1080/13229400.2020.1838317,

https://doi.org/10.1080/13229400.2020.1838317

 

Bernet, W. (2020). The Five-Factor Model for the diagnosis of parental alienation Feedback. Journal of the Family Therapy Association of Ireland. 2020; 6:3-1

 

Bufdir, (2022). Utredning av saker etter barneloven hvor det er stans i samvær mellom barn og en forelder. Bufdir: BARNE- UNGDOMS- OG FAMILIEDIREKTORATET ISBN:978-82-8286-392-6

 

Dabkowska, M. & Araszkiewicz, A., Dabkowska-Mika, A. & Wiłkość-Dębczyńska, M. (2011). Separation Anxiety in Children and Adolescents. I Different views of Anxiety disorders. 10.5772/22672.

 

Dahl, M. D. & Ottosen, M. H. (2018). Notat. Kortlægning af viden om opdragelse. Delnotat 1-3. VIVE

 

DeJong, M. & Davies, H. (2013). Contact refusal by children following acrimonious separation: Theraputic approaches with children and parents. Clinical Child psychology and psychiatry 18 (185)

 

Drozd, L. M. & Olesen, N., W. (2004). Is it abuse, alienation and/ or estrangement? Journal of Child Custody 1(3), DOI: 10.1300/J190v01n03_05

 

Frafjord, J. F. (2024). Feilslått validering i samværskonflikter. Tidsskrift for norsk psykologforening. 2. april 2024

 

Frafjord, J. F., Nygaard, A. B., Norbye, H., Moldestad, L., Sylvarnes, K. L. & Elvevoll, V. (2020). Samværsvegring Faglig forståelse og intervensjoner når barn avviser en forelder etter samlivsbrudd. Familievernet – Bufetat

 

Fidler, B. J., & Bala, N. (2010). Children resisting postseparation contact with a parent: Concepts, controversies, and conundrums. Family Court Review, 48(1), 10–47.

https://doi.org/10.1111/j.1744-1617.2009.01287.x

 

Garber, B. D. (2020). Sherlock Holmes and the case of resist/refuse dynamics: Confirmatory bias and abductive inference in child custody evaluations. Family Court Review, 58(2), 386– 402.

https://doi.org/10.1111/fcre.12478

 

Garber, B. D. (2024). A structured rubric for evaluating the many systemic variables that can contribute to parent–child contact problems (PCCP). Family Court Review. Advance online publication. https://doi.org/10.1111/fcre.12785

 

Garber, B. D., Prescott, D. & Mulchay, C. (2022). The family law professional’s field guide to High-conflict litigation – dynamics, not diagnosis.

ABA

 

Gardner, R. A. (2002). Parental alienation syndrome vs. parental alienation: Which diagnosis should evaluators use in child-custody disputes? American Journal of Family Therapy, 30(2), 93– 115.

https://doi.org/10.1080/019261802753573821

 

Jaffe, P., Crooks, C., & Bala, N. (2009). A Framework for Addressing Allegations of Domestic Violence in Child Custody Disputes. Journal of Child Custody. 6. 169-188. 10.1080/15379410903084517.

 

Jevne, K. & Andenæs, A. (2017). Parents in high-conflict custodial cases: Negotiating shared care across households. Child & Family Social Work. 22. 10.1111/cfs.12240.

 

Johnston, J. R. (2005). Children of Divorce Who Reject a Parent and Refuse Visitation: Recent Research and Social Policy Implications for the Alienated Child. In Family Law Quarterly, 38(4), s.757-775

 

Johnston, J. R. & Sullivan, M. J. (2020). Parental alienation: In search of common ground for a more differentiated theory. Family court review 58(2)

 

Johnston, J. R., Walters, M. G., & Olesen, N. W. (2005). Is it alienating parenting, role reversal or child abuse? A study of children's rejection of a parent in child custody disputes. Journal of Emotional Abuse, 5(4), 191–218. https://doi.org/10.1300/J135v05n04_02

 

Kelly, J. B. & Johnston, J. R. (2001). The alienated child: A reformulation of a parental alienation syndrome. Family Court Review 39(3), s. 249-266

 

Lee, S. M. & Olesen, N. W. (2001). Assesing for alienation in child custody and acces evaluations. Family Court Review. 39(3) s. 282-298

 

Meier, J. S. (2010). Getting Real About Abuse and Alienation: A Critique of Drozd and Olesen's Decision Tree. Journal of Child Custody. 7. 10.1080/15379418.2010.521032.

 

Meier, J. S. (2020). U.S. child custody outcomes in cases involving parental alienation and abuse allegations: what do the data show? Journal of Social Welfare and Family Law. 42. 1-14. 10.1080/09649069.2020.1701941.

 

Polak, S., & Moran, J. A. (2017). The current status of outpatient approaches to parent-child contact problems. In A. M. Judge & R. M. Deutsch (Eds.), Overcoming parent-child contact problems: Family-based interventions for resistance, rejection, and alienation (pp. 63–90). Oxford University Press.

 

Pruett, M. K., Williams, T. Y., Insabella, G. & Little, T. D. (2003). Family and Legal Indicators of Child Adjustment to Divorce Among Families With Young Children. Journal of Family Psychology, 17(2), 169-180

 

Reiter, S., Hjörleifsson, S., Breidablik, H. J. & Meland, E. (2013). Impact of divorce and loss of parental contact on health complaints among adolescents. Journal of public health (Oxford, England). 35. 10.1093/pubmed/fds101.

 

Reuven‐Krispin, H., Lassri, D., Luyten, P., & Shahar, G. (2020). Consequences of divorce‐based father absence during childhood for young adult well‐being and romantic relationships. Family Relations: An Interdisciplinary Journal of Applied Family Studies, 70(2), 452–466.

https://doi.org/10.111/fare.12516

 

Rowen, J., & Emery, R. (2018). Parental denigration: A form of conflict that typically backfires. Family Court Review, 56(2), 258–268.

https://doi.org/10.1111/fcre.12339

 

Rygaard, N. P. & Rasmussen, P. D. (2021). Kort og godt om tilknytning. Dansk Psykologisk Forlag.

 

Sandberg K. (2023). Shared parenting and father involvement after divorce in Denmark. Frontier Psychology. 7(14).

 

Social- Bolig- og ældreministeriet (2023). Aftale mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om et forbedret familieretligt system. Udgivet af Social- bolig- og ældreministeriet d. 30.11.2023

 

Steinbach, A. (2019). Children’s and parents’ well-being in joint physical custody: A literature review. Family Process, 58(2), 353–369.

https://doi.org/10.1111/famp.12372

 

Steinsvåg, P. Ø., Stokkebekk, J. & Frafjord, J. S. (2022). Begrepsbruk når det er langvarige vansker med eller stans i samvær. Bufdir

 

Van Dijk, R., van der Valk, I. E., Deković, M., & Branje, S. (2020). A meta-analysis on interparental conflict, parenting, and child adjustment in divorced families: Examining mediation using meta-analytic structural equation models. Clinical Psychology Review, 79, Article 101861.

https://doi.org/10.1016/j.cpr.2020.10186

 
 
 

Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page