- 2. dec. 2024
- 3 min læsning
Opdateret: 2. dec. 2024
Når et forældre-par går fra hinanden, skal de etablere sig som skilsmissefamilie med to separate hjem. Derfor bliver forældrene typisk henholdsvis bopælsforælder og samværsforælder.
Artiklen blev oprindelig udgivet i 2016 og er senest opdateret den 2. december 2024.
Når et par skilles, ligger det i sagens natur, at samhørigheden ophører: man er ikke længere én familie, men splittes i to nye familier.
Mange skilte par etablerer sig uden større problemer og samarbejder også fint fremadrettet, hvor de løser udfordringerne efterhånden, som de opstår. Andre skilte par har behov for klare aftaler for at undgå konflikter og for at klarlægge hvem, der har hvilket ansvar i relation til barnet.
I denne sammenhæng er det vigtigt at kende begreberne ”bopælsforælder” og ”samværsforælder”.
"Bopælsforælder" og "samværsforælder"
Barnet kan fysisk kun bo ét sted, hvor det også har folkeregister-adresse. Det skal som udgangspunkt være dér, hvor barnet opholder sig mest.
Forælderen, der deler adresse med barnet, er barnets bopælsforælder – og den anden forælder er samværsforælder.
Her skal man særligt være opmærksom på følgende:
Barnet bor formelt hos bopælsforælderen.
Barnet skal som minimum bo 7 dage hos bopælsforælderen og maksimum være 7 dage hos samværsforælderen.
Det er som udgangspunkt bopælsforælderen, der modtager de sociale ydelser (f.eks. børne- og ungeydelsen – dog er der kommet nye regler for nyskilte efter 1. januar 2022).
Bopæls- og samværsforælderens opgaver
Grundlæggende skal både bopælsforælderen og samværsforælderen varetage den daglige omsorg for barnet, når barnet er hos den enkelte forælder. Det vil sige, at vedkommende skal passe på barnet, sørge for mad, at det kommer i institution / skole osv. – altså de almindelige dagligdags-ting, som man ville sørge for uanset, om man var en skilsmisse-familie eller ej. Det omfatter også legeaftaler, fritidsaktiviteter, udflugter, sengetider og lignende.
Dette medfører også, at dét, der sker hos samværsforælderen, er dennes ansvar og derfor som udgangspunkt ikke vedkommer bopælsforælderen – og omvendt.
Der er dog en forskel i forældrenes ansvar og indflydelse i kraft af hvem, der er bopælsforælder, og hvem, der er samværsforælder. Bopælsforælderen har således beslutningskompetencen i en række sammenhænge, herunder flytning indenlands, daginstitution, skolepsykolog og børnesagkyndig rådgivning.
Samværsforælderen kan træffe afgørelser, der relaterer sig til samværet samt fritidsaktiviteter i samværs-perioden.
Dog har det betydning, om forældremyndigheden er hos forældrene i fællesskab eller blot hos den ene.
Økonomien mellem forældrene
Begge forældre har en pligt til at forsørge barnet. Samværsforælderen kan typisk opfylde forsørgelsespligten ved at påtage sig ansvaret for at betale specifikke regninger eller ved at betale børnebidrag til bopælsforælderen.
Delt bopæl
Den 1. april 2019 trådte en lovændring i kraft om, at barnet ved enighed mellem forældrene kan have delt bopæl.
Ordningen forudsætter, at forældrene er enige om, at barnets bopæl skal være delt mellem dem. Herefter er begge forældre bopælsforældre, der i fællesskab skal tage stilling til overordnede forhold i barnets liv.
Det skal bemærkes, at det stadig er forælderen, hvor barnet har sin folkeregisteradresse, der er barnets bopælsforælder.
Få mere viden om ”bopæls- og samværsforælder”
Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.
Der er dog mange ting i spil, når for eksempel forældrene skal afklare hvem af dem, der skal være henholdsvis bopælsforælder og samværsforælder – og også, hvordan forældrene skal få samarbejdet til at fungere fremadrettet.
Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.
Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.
