Barnets tarv

I skilsmisselovgivningen indgår ”barnets tarv” som et vigtigt omdrejningspunkt. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad begrebet dækker over.

”Barnets tarv” er en samlet betegnelse, der blandt andet dækker over barnets behov (f.eks. et sted at bo, mad og transport) samt de mere ”bløde” behov som tryghed, omsorg og kærlighed. Sikringen af disse tarv er typisk en opgave for forældrene, men kan også ligge hos andre med del i forældremyndigheden, værge og lignende eller hos myndighederne.

I de fleste familier er barnets tarv normalvis ikke en faktor, der er særlig meget opmærksomhed omkring, fordi forældrene, barnet selv og andre omkring barnet ganske udramatisk sørger for barnet. Men der kan opstå udfordringer, som rejser tvivl om barnets velbefindende.

Og her bliver det meget tydeligt, at forældrene og evt. andre har har et meget stort ansvar for at sikre barnets behov i bred forstand.

FN´s Børnekonvention

I ”Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder” (eller blot ”Børnekonventionen”) dukker begrebet ”barnets tarv” op enten direkte eller indirekte en del gange, f.eks. i disse enkelt-artikler (med egne fremhævninger):

• Artikel 3, stk. 1: ”I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række”.

  
  

• Artikel 9, stk. 1: ”Deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. En sådan beslutning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning om barnets bopæl”.

  
  

• Artikel 9, stk. 3: ”Deltagerstaterne skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv”.

  
  

• Artikel 12, stk. 1: ”Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed”.

  
  

• Artikel 18, stk. 1: ”Deltagerstaterne skal bestræbe sig på at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar for barnets opdragelse og udvikling. Forældrene, eller i givet fald værgen, har hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling. Barnets tarv skal for dem komme i første række”.

  
  

• Artikel 27, stk. 4: ”Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler til at sikre inddrivelse af underholdsbidrag til barnet fra forældrene eller andre personer med økonomisk ansvar for barnet, både i deltagerstaten og i udlandet”.

Danmark tiltrådte Børnekonventionen i 1989 og har derfor forpligtet sig til at efterleve konventionen, selv om Danmark aldrig har ratificeret den og dermed ikke har gjort den til en naturlig del af lovgivningen.

Skilsmissesager

Der er derfor flere sammenfald mellem FN´s børnekonvention og eksempelvis Forældreansvarsloven, f.eks.:

• § 1: ”I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række”.

  
  

• § 2, stk. 1: ”Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov”.

  
  

• § 2, stk. 2: ”Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling”.

  
  

• § 4: ”Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold”.

  
  

• § 5: ”I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed”.

  
  

• § 19: ”Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos”.

  
  

• § 34: ”Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk”.

Der er derfor en række krav til, at barnets behov og interesser sikres i en skilsmissesag – hvad enten det handler om at sikre barnets perspektiv, rettigheder eller dækningen af dets behov, eller det handler om at beskytte barnet fra forskellige uhensigtsmæssige forhold.

Disse kan f.eks. omfatte:

• Barnet får bopæl hos dén forælder, hvor dette samlet set skønnes bedst for barnet, herunder på baggrund af barnets tilknytning og relation til begge forældre, geografi og barnets eget synspunkt

  
  

• Barnet får samvær med samværsforælderen for at sikre dets ret til begge forældre

  
  

• Barnet inddrages via eksempelvis en samtale med en børnesagkyndig medarbejder fra Familieretshuset, så dets perspektiv belyses – og perspektivet vægtes ud fra alder, modenhed osv.

Modsatrettede hensyn

Men der er mange forskellige og ofte modsatrettede hensyn, og det kan derfor være en udfordring entydigt at definere barnets tarv og sikre dem efterfølgende. Det kan føre til afgørelser, der afhjælper nogle udfordringer, men bevarer eller forstærker andre:

• Barnets behov for kontakt til samværsforælderen bliver ikke nødvendigvis mødt, fordi den geografiske afstand mellem dem er for stor (kan barnet reelt ikke komme i skole, bliver udgangspunktet formodentlig samvær hver anden weekend)

  
  

• Barnets behov for kontakt til samværsforælderen bliver ikke mødt, fordi kontakten modarbejdes af bopælsforælderen, myndighederne eller andre, f.eks. fordi barnet uretmæssigt holdes væk fra samværsforælderen (forældre-fremmedgørelse)

  
  

• Barnets behov for kontakt til samværsforælderens bliver ikke mødt, fordi sidstnævnte har en ringe forældreevne, har begået visse former for kriminalitet uforeneligt med samvær og lignende

  
  

• Påstande om, at en forælder udsætter barnet for f.eks. vold, kan tages for pålydende af myndighederne – selv om påstandene ikke er faktuelt korrekte

  
  

• Andre tilgange som ligestilling mellem forældrene samt forældrenes individuelle rettigheder, behov og ønsker bliver ofte sekundære, eftersom hensynet til barnet skal stå forrest

At sikre barnets tarv

Det er hensigtsmæssigt, at forældrene fokuserer på og indtænker barnets tarv. Dette gælder, når forældrene generelt skal afklare barnets behov for fremtiden som skilsmissebarn. Der kan f.eks. være behov for, at en forælder tilbyder at betale f.eks. et efterskole-ophold fuldt ud for barnet, hvis den anden forælders økonomi er begrænset – eller at den ene forælder alene sikrer transporten af barnet.

At indtænke barnets tarv gælder f.eks. også under et møde i Familieretshuset, hvor en eventuel uenighed med den anden forælder risikerer at dreje fokus over på andre (irrelevante) sammenhænge.

Forældrene vil dermed sagtens kunne opleve, at de må tage et skridt tilbage fra egne ønsker og tilgange, fordi de reelt kan være uforenelige med sikringen af barnets tarv.

Det omfatter eksempelvis spørgsmålet om bopæl, samvær, det økonomiske forhold mellem forældrene og transport.

Begge forældre vil eksempelvis kunne ønske sig udvidet kontakt med et forholdsvis nyfødt barn, men her kan det være myndighedernes tilgang at sikre en ”tryg base” for barnet med begrænset samvær, der så med tiden kan udvides (afhængig af forholdene i den enkelte sag).

Også myndighederne

Forældrene skal sikre barnets tarv, og dét skal myndighederne også. Her vil det selvsagt være afgørende, at myndighederne træffer den ”rigtige afgørelse”. Fejlkilder / bias er ikke usædvanlige, og der kan rejses berettiget tvivl, når myndighederne dels vægter forholdene i sagen og dels træffer afgørelser på denne (tvivlsomme) baggrund.

Det kan f.eks. være situationen, når myndighederne suspenderer samværet for at holde et barn ude af forældrenes konflikt... for er det reelt en hjælp for barnet at bryde kontakten til den ene forælder, eller holder man faktisk en vigtig ressource i den anden forælder ude af barnets liv?

Det stiller store krav til myndighederne, og de skal honoreres i det familieretlige system. Ikke at der stæbes efter at nå bestemte udfald, men at der er stor sikkerhed omkring, at dét udfald, der nu engang bliver i sagen, er konklusionen af en faktuel og tilstrækkelig oplysning af sagen, stor refleksion på tværs af mulige løsninger og stor sagsbehandlingsmæssig ekspertise.

Derfor bør skilsmissesystemet kontinuerligt sikres både den rette opmærksomhed, men også sikring af økonomi, faglige kompetencer osv. Der er jo tilført yderligere ressourcer til Familieretshuset for at få tiden til sagsbehandling og ventetiden ned, men der forestår givetvis endnu større pukler: eksempelvis kan det overvejes, om alle sager bør screenes psykologisk for at afklare, om forældreevnen omfatter et klart og vedholdende fokus på barnets tarv – og således sikre, at en forælder ikke fører skilsmissekrig mod den anden forælder, udøver forældre-fremmedgørelse og lignende.

Og netop forældre-fremmedgørelse viser én af de store udfordringer. For når et barn netop er blevet eller fortsat bliver påvirket af den ene forælder, så det vender sig mod den anden forælder, står man reelt i en vanskelig situation. For hvad er den korrekte løsning? At lytte til barnets perspektiv og ord, fordi man i højere grad anerkender disse og tillægger dem væsentligt / afgørende vægt – selv om det reelt kan dække over, at der netop ikke er tale om barnets perspektiv, eftersom barnet er manipuleret til at indtage den pågældende holdning…

Det kan med andre ord være en særdeles vanskelig opgave både at definere og sikre barnets tarv. Der skal derfor være ganske stor opmærksomhed omkring, hvad barnets tarv er i den konkrete sag. Dét gælder både forældrene, myndighederne, Retten og andre aktører. 

Få mere viden om ”barnets tarv”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden om, hvordan barnets tarv skal defineres, beskyttes, sikres osv.

Men det er selvsagt ikke praktisk muligt at beskrive alle sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.