• skilsmissefamilien

Barnets tarv

Opdateret: nov. 20

I skilsmisse-lovgivningen indgår ”barnets tarv” som et vigtigt omdrejningspunkt. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad begrebet dækker over.



”Barnets tarv” er en samlet betegnelse, herunder for barnets behov, som omfatter et sted at bo, mad og transport samt de mere ”bløde” behov som tryghed, omsorg og kærlighed. Sikringen af disse tarv er typisk en opgave for forældrene, men kan også ligge hos andre med del i forældremyndigheden, værge eller lignende.


I de fleste familier er barnets tarv normalvis ikke en faktor, der er særlig meget opmærksomhed omkring, fordi forældrene, barnet selv og andre omkring barnet ganske udramatisk sørger for barnet. Men der kan opstå udfordringer, som rejser en vis tvivl om barnets velbefindende: faglige eller sociale udfordringer i skolen, helbredsmæssige udfordringer og lignende.



FN´s Børnekonvention


I ”Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder” (eller blot ”Børnekonventionen”) dukker begrebet ”barnets tarv” op enten direkte eller indirekte en del gange, f.eks. i disse enkelt-artikler:


  • Artikel 3, stk. 1: ”I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række”.

  • Artikel 9, stk. 1: ”Deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. En sådan beslutning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning om barnets bopæl”.

  • Artikel 9, stk. 3: ”Deltagerstaterne skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv”.

  • Artikel 12, stk. 1: ”Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed”.

  • Artikel 18, stk. 1: ”Deltagerstaterne skal bestræbe sig på at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar for barnets opdragelse og udvikling. Forældrene, eller i givet fald værgen, har hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling. Barnets tarv skal for dem komme i første række”.

  • Artikel 27, stk. 4: ”Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler til at sikre inddrivelse af underholdsbidrag til barnet fra forældrene eller andre personer med økonomisk ansvar for barnet, både i deltagerstaten og i udlandet”.


Danmark tiltrådte Børnekonventionen i 1989 og har derfor forpligtet sig til at efterleve konventionen.


Men Børnekonventionen er (i modsætning til de andre nordiske lande) aldrig blevet ratificeret i Danmark og således ikke gjort til en naturlig del af lovgivningen. Det er dog blevet pointeret, at den politiske lovgivningsproces netop indtænker barnets tarv, så der bevidst tages hensyn til dem. Dette gælder eksempelvis i skilsmisse-sammenhænge, idet f.eks. Forældreansvarsloven og Lov om Familieretshuset indeholder forskellige paragraffer om, at barnet skal inddrages, dets synspunkter vægtes og dets rettigheder i det hele taget sikres i skilsmisse-sagen.



Skilsmisse-sager


Og dét er givetvis en god og nødvendig tilgang, for en skilsmisse kan også indebære svære situationer for barnet. Her ses flere sammenfald mellem FN´s børnekonvention og eksempelvis Forældreansvarsloven, f.eks.:


  • § 1: ”I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række”.

  • § 2, stk. 1: ”Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov”.

  • § 2, stk. 2: ”Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling”.

  • § 4: ”Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold”.

  • § 5: ”I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed”.

  • § 19: ”Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos”.

  • § 34: ”Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk”.


Der er derfor en række udgangspunkter og omdrejningspunkter, der skal sikre barnets behov og interesser i en skilsmisse-sag. Og ofte ses det, hvordan disse forhold udmønter sig netop for at sikre barnets tarv – hvad enten det handler om at sikre barnets perspektiv, rettigheder eller dækningen af dets behov, eller det handler om at beskytte barnet fra forskellige uhensigtsmæssige forhold.


Disse kan f.eks. omfatte:

  • Barnet får bopæl hos dén forælder, som barnet typisk er knyttet mest til

  • Barnet får samvær med samværsforælderen for at sikre dets ret til begge forældre

  • Barnet inddrages via eksempelvis en samtale med en børnesagkyndig medarbejder fra Familieretshuset, så dets perspektiv belyses – og perspektivet vægtes ud fra alder, modenhed osv.


Barnets tarv står således forrest i en række sammenhænge og således over f.eks. spørgsmålet om ligestilling mellem forældrene samt forældrenes individuelle rettigheder, behov og ønsker.



Modsatrettede hensyn


Men der er mange forskellige og ofte modsatrettede hensyn, og det kan derfor være en udfordring entydigt at definere barnets tarv – og dermed også at sikre disse hensyn. Det kan føre til afgørelser, der afhjælper nogle udfordringer, men bevarer eller forstærker andre:


  • Barnets behov for kontakt til samværsforælderen bliver ikke nødvendigvis mødt, fordi den geografiske afstand mellem dem er for stor (kan barnet reelt ikke komme i skole, bliver udgangspunktet muligvis ikke mere samvær end hver anden weekend)

  • Barnets behov for kontakt til samværsforælderen bliver ikke mødt, fordi kontakten modarbejdes af bopælsforælderen, myndighederne eller andre (f.eks. fordi barnet uretmæssigt holdes væk fra samværsforælderen)

  • Barnets behov for kontakt til samværsforælderens bliver ikke mødt, fordi sidstnævnte har en ringe forældreevne, har begået visse former for kriminalitet uforenelig med samvær og lignende

  • Påstande om, at en forælder udsætter barnet for f.eks. vold, kan tages for pålydende af myndighederne – selv om påstandene ikke er faktuelt korrekte


At sikre barnets tarv


Det er hensigtsmæssigt, at forældrene formår at fokusere på barnets tarv. Dette gælder både, når forældrene skal afklare barnets behov for fremtiden som skilsmisse-barn – og det gælder også under et møde i f.eks. Familieretshuset, hvor en eventuel uenighed med den anden forælder truer med at dreje fokus over på andre sammenhænge.


Forældrene vil dermed sagtens kunne opleve, at de må tage et skridt tilbage fra egne ønsker og tilgange, fordi de reelt kan være uforenelige i sikringen af barnets tarv. Det omfatter eksempelvis spørgsmålet om bopæl, samvær, det økonomiske forhold mellem forældrene og transport.


Begge forældre vil eksempelvis kunne ønske sig udvidet kontakt med et forholdsvis nyfødt barn, men her kan det være barnets tarv at sikre en ”tryg base” med begrænset samvær, der så med tiden kan udvides.


Der kan også være behov for, at en forælder tilbyder at betale f.eks. et efterskole-ophold fuldt ud for barnet, hvis den anden forælders økonomi er begrænset – eller at den ene forælder alene sikrer transporten af barnet.



Også myndighederne


Men det samme gør sig naturligvis også gældende for myndighederne. Når de skal sikre barnets tarv, er det selvsagt essentielt, at de faktuelt træffer den ”rigtige afgørelse”. Og udgangspunktet kan lyde udfordrende, når samværet suspenderes for at holde et barn ude af forældrenes konflikt. For er det reelt en hjælp for barnet, eller holder man faktisk en vigtig ressource i den anden forælder ude af barnets liv?


Der kan være forholdsvis voldsomme tiltag og tilsvarende konsekvenser i skilsmisse-sagerne, og derfor bør skilsmisse-systemet kontinuerligt sikres både den rette opmærksomhed – men også sikring af økonomi, faglige kompetencer osv. Der er jo tilført yderligere ressourcer til Familieretshuset for at få ventetiden ned, men der forestår givetvis endnu større pukler: eksempelvis kan det overvejes, om alle sager bør screenes psykologisk for at afklare, om forældreevnen omfatter et klart og vedholdende fokus på barnets tarv – og således sikre, at en forælder ikke fører skilsmisse-krig mod den anden forælder, udøver forældre-fremmedgørelse og lignende.

Regeringen har netop lanceret ”Barnet først” med yderligere fokus på og sikring af børns rettigheder, om end på anbringelses-området. Det kan lyde besnærende, at børns indflydelse skal være større, men det bør ske med forsigtighed, fordi der med den stigende indflydelse følger et større ansvar – og dét er det ikke givet, at barnet kan løfte.


”Barnets tarv” har et velment og simpelt udgangspunkt, men bør tilsvarende indgå med forsigtighed – fordi faren for at påføre barnet det stik modsatte er til stede.

66 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle