Minister: sådan håndteres forældre-fremmedgørelse

Socialministeren har i et skriftligt svar forklaret, hvordan sager om forældre-fremmedgørelse skal håndteres af Familieretshuset, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

Én af de sager, der har optaget Folketinget i den senere tid, handler om forældre-fremmedgørelse: altså de situationer, hvor en forælder påvirker barnet til at vende sig mod den anden forælder.

Dialogen i Folketinget har blandt andet handlet om selve definitionen på begrebet, som der bestemt ikke er enighed om. Og så har det også været uklart, præcis hvordan tiltagene mod forældre-fremmedgørelse overhovedet skal være.

Men nu har to folketingsmedlemmer spurgt ind til netop dette forhold. Den 19. november 2024 stillede Katrine Daugaard (Liberal Alliance) og Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne) således dette skriftlige spørgsmål til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet):

”Vil ministeren redegøre for, hvordan det forventes, at Familieretshusets sagsbehandling af en § 7-sag med påstande om komplekse faktorer og om forældrefremmedgørelse vil se ud efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget med dets nuværende ordlyd, sammenholdt med den nuværende sagsbehandling?”

Svaret fra ministeren kom den 2. december 2024 – her bragt i sin helhed:

”Jeg kan oplyse, at ved modtagelsen af en sag efter forældreansvarsloven, hvor forældrene ikke er enige, foretager Familieretshuset en visitation af sagen. Når der er tale om en kompleks sag efter forældreansvarsloven, der f.eks. indeholder spørgsmål om vold, misbrugsproblemer og psykiske problemer, visiteres sagen til behandling som en § 7-sag og ellers som en § 6-sager.

Den foreslåede bestemmelse om forældrefremmedgørelse vil i forbindelse med visitationen skærpe Familieretshusets opmærksomhed på sager, hvori der indgår problematikker om forældrefremmedgørelse.

Dette vil blive understøttet af den faglige guideline om forældrefremmedgørelse, der følger af aftalen om et forbedret familieretligt system. Formålet med guidelinen er således at højne fagligheden med henblik på hurtigere identifikation af sager, hvori der indgår forældrefremmedgørelse. Samtidig vil guidelinen understøtte afdækningen af, hvorfor der er modstand mod samvær for på den måde at kunne arbejde med familien, inden situationen bliver mere kompleks og fastlåst og således sikre, at barnet ikke mister kontakten med den anden forælder.

Det bemærkes i den forbindelse, at det også fremgår af aftalen, at det gennem efteruddannelse skal sikres, at Familieretshuset har de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne identificere psykisk vold og forældrefremmedgørelse samt for at støtte forældrene i at håndtere de udfordringer, psykisk vold medfører for familiens relationer og for barnet.

Dette vil også kunne bidrage til Familieretshusets arbejde med hurtigt at genetablere kontakten mellem barnet og den anden forælder, når kontakten er blevet afbrudt, eventuelt gennem overvåget samvær. Også i disse situationer forudsætter fastsættelse af overvåget samvær dog, at samværet er til barnets bedste. Familieretshusets afgørelser om overvåget samvær kan indbringes for familieretten til prøvelse.

Familieretshusets afdækning af sagen, herunder af barnets perspektiv, vil ske som i andre sager efter forældreansvarsloven, herunder bl.a. gennem indhentelse af oplysninger fra sociale myndigheder, sundhedsmyndigheder og politiet, hvor det er relevant. Endvidere vil barnet skulle inddrages i sagen. Denne faglige guideline vil understøtte denne sagsafdækning i relation til spørgsmål om forældrefremmedgørelse.

Hvor der er behov for det, vil der kunne foretages en børnesagkyndig undersøgelse m.v. Det bemærkes hertil, at det også følger af aftalen, at brugen af sagkyndige erklæringer skal øges, sådan at en forælders eller forældrenes forudsætninger for at tage vare på barnet, herunder i forhold til at kunne samarbejde om barnet med den anden forælder, afdækkes ved mistanke om forældrefremmedgørelse.

Når sagen er oplyst, indbringer Familieretshuset den for familieretten til afgørelse. Ved afgørelsen vil familieretten skulle tage stilling til, om der foreligger forældrefremmedgørelse som defineret i lovforslaget, eller om der er reelle grunde til, at den ene forælder har afbrudt barnets kontakt med den anden forælder, eksempelvis for at beskytte barnet mod vold, psykiske problemer og misbrugsproblemer m.v.

Har en forælder uberettiget afbrudt barnets kontakt med den anden forælder, følger det af lovforslaget, at familieretten vil skulle overveje konsekvenserne af denne forældrefremmedgørelse, navnlig i form af at forældremyndigheden tillægges den anden forælder alene, eller at barnets bopæl flyttes til den anden

forælder. En sådan afgørelse om ændring af forældremyndighed eller barnets bopæl vil dog kun kunne træffes, når afgørelsen konkret vurderes at være bedst for barnet.

Endelig kan jeg oplyse, at lovforslaget vil medføre behov for at opdatere den gældende vejledning nr. 10090 af 11. december 2023 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, navnlig i relation til de juridiske processer ved Familieretshusets behandling af sager, hvori der indgår forældrefremmedgørelse. Denne vejledning vil således supplere den faglige guideline”.

Orienterings-retten

Har man ikke del i forældremyndigheden over sit barn, er man umiddelbart afskåret fra viden om barnet. Man vil dog fortsat have mulighed for at blive orienteret om forskellige forhold i sagen.

Når et par får et barn, er det udgangspunktet, at begge forældre får del i forældremyndigheden over barnet. Dét indebærer, at de begge skal varetage barnets behov og tarv, hvor de særligt skal træffe beslutninger for barnet.

Det sker imidlertid nogle gange, at den ene forælder mister sin del af forældremyndigheden, og at den anden forælder dermed får den fulde forældremyndighed over barnet. Det kan for eksempel skyldes uenighed om forhold vedrørende barnet, hvor Familieretten har fundet grundlag for at tildele den ene forælder den fulde myndighed over barnet.

Dét vil betyde, at dén forælder, der ikke længere har del i forældremyndigheden, også har mistet den grundlæggende ret til viden om barnet. På mange måder er den pågældende forælder at betragte som en udenforstående i barnets liv. Der vil f.eks. ikke være mulighed for at få aktindsigt i barnets sag.

Orienterings-retten

Men der er stadig mulighed for at blive orientereret om vigtige sider af barnets liv gennem den såkaldte ”orienterings-ret”. Der er tale om en lovgivningsbestemt ret.

En forælder vil således have ret til at blive orienteret om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger.

Anmodningen skal være konkret og individuel, og den skal rettes direkte mod det pågældende sted. Herfra vil man ikke være forpligtet til at give orientering om barnets forhold løbende.

Det skal understreges, at det ikke har nogen betydning for orienterings-retten, om den pågældende forælder har ret til samvær med barnet eller ej.

Forælderen uden del i forældremyndigheden har ret til at få kopi af f.eks. barnets karakterudskrifter, elevhandleplaner, sprogvurderinger eller andre skriftlige dokumenter vedrørende barnet.

Desuden har forælderen ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner.

Samtidig skal det sikres, at den pågældende forælder ikke får fortrolige oplysninger om indehaveren af forældremyndigheden.

Det pågældende sted, der er nævnt her, kan dog nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet.

Samtidig kan de nævnte steder samt indehaveren af forældremyndigheden i særlige tilfælde og efter anmodning træffe afgørelse om at fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og få udleveret.

Hvordan finder orienteringen sted?

Det er op til den pågældende institution m.v. at beslutte, på hvilken måde orienteringen om barnets forhold foregår. Det kan f.eks. ske mundtligt eller skriftligt.

Det skal bemærkes, at retten til at få udleveret dokumenter fra skoler og børneinstitutioner alene er en ret til at få udleveret eksisterende dokumenter. Bestemmelsen medfører således ikke, at den pågældende forælder har krav på at modtage en særlig redegørelse el.lign. om barnets forhold i øvrigt.

Få mere viden om ”orienterings-retten”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der kan imidlertid være behov for at dykke mere ned i sagens omstændigheder. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Samvær

Denne tekst handler om samvær – og dermed tiden, hvor barnet er hos henholdsvis bopælsforælderen og samværsforælderen.

Artiklen blev oprindelig udgivet i 2016 og er senest opdateret den 2. december 2024.

Når forældrene er gået fra hinanden, bør de afklare, i hvilket omfang barnet fremover skal opholde sig hos respektive forælder. Det kan ske enten gennem en indbyrdes aftale – eller gennem den formelle resolution hos Familieretshuset.

Grundlæggende om samvær skal det nævnes, at barnets tid med forældrene gerne bliver betragtet hen over en 14-dages periode. Har samværsforælderen eksempelvis barnet hver anden weekend fra fredag til søndag, så kaldes det en 12/2-ordning. Man tæller nemlig antallet af overnatninger, som barnet har hos forælderen.

Den indbyrdes aftale

En indbyrdes aftale om samvær (altså i enighed) tager typisk udgangspunkt i et godt, nært og tillidsfuldt samarbejde mellem forældrene. Her er skilsmissefamilien på mange måder stadig en familie, selv om de nu har separate hjem, og de bestræber sig på at sætte barnet i centrum og dække dets behov.

Forældrene kan grundlæggende aftale dét, der passer bedst til dem. Men de bør grundlæggende indtænke barnets behov og familiens karakteristika.

Barnets behov kan eksempelvis omfatte dets behov for en base, tilknytningen mellem barnet og respektive forælder, behovet for kontakt (til forælder og søskende) samt barnets eget ønske.

Og familiens karakteristika kan eksempelvis omfatte fastsættelse af bopælsretten, afstanden mellem hjemmene, afstanden til skole og at barnet kan pleje sit netværk, forældrenes økonomi samt mulighederne for fleksibilitet.

Når samværsordningen er valgt og kører, bør forældrene løbende forholde sig til, hvordan barnet trives med ordningen. Nogle børn vil trives allerede fra starten, mens andre skal bruge lidt tid til at tilvænne sig – og andre vil måske aldrig trives med ordningen.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tage ordningen op til revision og justere efter behov.

Den formelle resolution

Kan forældrene ikke indgå en indbyrdes aftale, kan det være nødvendigt og hensigtsmæssigt at involvere Familieretshuset. Med en resolution får forældrene en formel aftale, de kan falde tilbage på ved uenighed.

Den formelle samværsaftale hviler på en række forståelser:

• Samvær er ikke en grundlæggende rettighed, som forælderen har (dén ligger hos barnet).

• Barnet har grundlæggende ret til samvær med dén forælder, som det ikke har bopæl hos, dvs. samværsforælderen.

• Begge forældre har et fælles ansvar for samværet og for afklaringen af transport.

• En tommelfinger-regel hedder, at der fastsættes én overnatning for hvert år barnet er - og således 2 nætter for en 2-årig. Der foretages dog altid en konkret og individuel vurdering.

Få mere viden om ”samvær”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange ting i spil, når forældrene for eksempel skal afklare tiden, som barnet skal være hos respektive forælder.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.