"Skilsmissefamilien" indsender notat til Folketinget (delt bopæl)

Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag om, at delt bopæl bør være normen for børn af skilsmisseforældre. ”Skilsmissefamilien” er uenig og har indsendt et notat til Folketingets Socialudvalg.

I november 2024 fremsatte en række politikere fra Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om, at ”delt bopæl bør være normen for børn af skilsmisseforældre”.

”Skilsmissefamilien” er uenig i flere af forslagsstillernes betragtninger og underbygning heraf og har derfor indsendt et notat til Folketinget. Det er nu offentliggjort dagen før, at sagen førstebehandles i Folketinget den 21. januar 2025.

Notater er borgernes mulighed for at kommentere på Folketingets arbejde i relation til lovforslag. Sådan er dette notat også tiltænkt fra ”Skilsmissefamiliens” side. Folketingets politikere og offentligheden har således mulighed for at læse notatet, og det kan eventuelt indgå i de politiske drøftelser.

Senere vil socialminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet) have mulighed for at kommentere skriftligt på notatet, som ministrene også gerne plejer at gøre.

Notatet bringes i sin helhed herunder.

Hvis du vil se notatet, som det ser ud i Folketingets system, kan du finde det på denne side.

Det skal bemærkes, at der selvfølgelig er mulighed for at spørge nærmere ind til ”Skilsmissefamiliens” betragtninger, formuleringer, kilder osv. Ønskes dette, kan ”Skilsmissefamilien” kontaktes direkte.

Notat om beslutningsforslag B48

Undertegnede ønsker at bidrage med dette notat til beslutningsforslag B48 om, at ”delt bopæl bør være normen for børn af skilsmisseforældre”.

”Skilsmissefamilien” har siden 2015 fulgt og dækket skilsmisseområdet intensivt, herunder Folketingets arbejde og relevant forskning, samt rådgivet og hjulpet forældre (vederlagsfrit) gennem skilsmissens udfordringer som bopæl, samvær, transport osv. og psykisk mestring.

På baggrund heraf ser jeg mig forpligtet til at kommentere på flere af lovforslagets pointer og samtidig bringe yderligere væsentlige pointer i betragtning. Herunder, at det er uhensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i almene løsninger, men at forældre og myndigheder derimod er nødt til at afklare forhold og omstændigheder i den konkrete sag og på baggrund heraf vurdere, hvad den bedste løsning for det specifikke barn er.

”Delt bopæl” og ”lige forældretid”

Forslagsstillerne benytter termen ”delt bopæl”, der allerede benyttes i det familieretlige system. Dette beskrives således på Familieretshusets hjemmeside:

”Ved delt bopæl er I fælles om alle overordnede beslutninger i forhold til barnets daglige liv. Den ene forælder kan fx ikke på egen hånd beslutte, hvilken daginstitution barnet skal gå i, eller hvor i landet barnet skal bo. I behøver ikke have en deleordning eller bo tæt ved hinanden for at få delt bopæl. Omfanget af samværet med barnet har heller ingen betydning. Aftalen er helt op til jeres egne betingelser”.

Der er således klart tale om forhold knyttet til forældremyndigheden, som begge forældre som udgangspunkt deler, også efter skilsmisse.

Forslagsstillerne inddrager imidlertid også ”lige forældretid”, som er klart knyttet til samværsordningen. For eksempel bemærkes det, at ” Ved at have lige meget tid med hver forælder kan børn opbygge dybere og stærkere relationer til begge”.

Der er således tale om samværsordningen og dermed tiden, som barnet har med begge forældre.

Og der er dermed tale om en kombination / sammenblanding af afgrænsede forhold med på den ene side forældremyndigheden (delt bopæl) og på den anden side samværsordningen (tiden med forældrene). Og disse to forhold har ikke nødvendigvis relevans i forhold til hinanden. Der kan således godt være tale om, at en forælder har del i forældremyndigheden uden nødvendigvis at have samvær.

Det er derfor afgørende at skelne mellem de to forhold, når lovforslaget inddrager begge. Og der bør samtidig være opmærksomhed omkring, hvad den fremlagte forskning faktisk forholder sig til og undersøger – f.eks. fordi flere undersøgelser taler om ”deleordninger”, selv om fordelingen af tid kan være ganske skæv.

Litteraturen og forskningen er ikke ”entydig”

Forslagsstillerne bemærker (mine fremhævninger), at ”den videnskabelige litteratur entydigt viser, at børn af forældre med delt forældreskab trives og klarer sig bedre på tværs af flere parametre” – og at ”dansk lovgivning bør følge den omfattende videnskabelige litteratur på området, da det absolut er det bedste for barnets tarv”.

Forslagsstillerne henviser til Richard Warshak og hans konsensusrapport, der blev fagfællebedømt af 110 forskere og praktikere. Men forslaget nævner imidlertid ikke rapportens centrale punkt 7 på side 22, der indeholder en afgørende afgrænsning (min oversættelse): ”Vores anbefalinger gælder under normale omstændigheder for de fleste børn med de fleste forældre”.

Det samme gør sig gældende for Kristian Sandbergs rapport. De fleste rapporter, der henvises til, fremhæves på de forhold, der understøtter pointen om at have deleordninger som standardløsninger. Men de enkelte rapporter peger ikke selv entydigt på dén konklusion, ligesom forbehold, undtagelser osv. er udeladt.

Det er således langt fra tilfældet, at forskning, litteratur osv. peger så entydigt på delt bopæl / forældreskab, som lovforslaget angiver.

Her er et uddrag af eksempler:

• I en artikel fra Illustreret Videnskab (2024) citeres ph.d. i pædagogisk psykologi, Pernelle Rose Hansen: ”Konkret mener hun heller ikke, at der er evidens for at sige, at lige deleordninger er bedst for børnene”.

• I en anden artikel fra Illustreret Videnskab (2017) bemærkes det om ph.d. og forsker ved Center for Health Equity Studies ved Stockholm Universitet og Karolinska Institutet i Sverige, Emma Fransson: ”Selv om studiet viser, at børn generelt trives bedre og er sundere, når de tilbringer lige meget tid hos mor og far, mener Emma Fransson ikke, at det er grundlag nok til at lave deciderede anbefalinger. Det, der fungerer for én familie, fungerer ikke nødvendigvis for en anden, påpeger hun”.

• I november 2024 nåede en norsk undersøgelse frem til, at børn med skæve samværsordninger havde færre symptomer på depression end børn i deleordninger – og dermed, at andre forhold end samværsordningen i sig selv kan have betydning.

Hertil kommer flere nationale ændringer:

• Sidste år reviderede Australien den familieretlige lovgivning ved at fjerne tilgangen om, at forældre skal have ligeligt delt forældreansvar for deres børn.

• Det samme skete i Albanien, også sidste år: ”Reformerne fjerner formodningen om lige delt forældreansvar, som ofte er blevet misforstået som om, at forældre har ret til lige fælles tid. Dette har tvunget nogle forældre til at acceptere ordninger med lige tid, der er usikre. Ændringen gør det klart, at alle beslutninger om forældreordninger bør tage udgangspunkt i hvilke ordninger, der bedst opfylder det enkelte barns behov”.

Forslagsstillerne henviser til forskellige ”gevinster ved delt forældreskab”. De anfægtes ikke i dette notat. Der kan således, såfremt omstændighederne underbygger det, være tale om en lang række forhold i sagen, der samlet set fører til sådanne gevinster.

Men da der ikke er tale om entydige forståelser, bliver tilgangen om at udrulle almene sammenhænge på et område med konkrete enkeltsager problematisk:

Fra almene sammenhænge til konkrete sager

I mange undersøgelser betragtes ”børn” som en umiddelbart homogen størrelse og angiver f.eks., at der kan være fordele for disse ”børn” ved at indrette sig på en bestemt måde i en given sammenhæng. Dermed træder forbehold, undtagelser og de børn, der ikke opnår de nævnte fordele, i baggrunden – og konsekvensen bliver, at den pågældende indretning i sig selv bliver ”løsningen”: at fordi deleordninger generelt rummer forskellige goder, har et barn bedst af at være i en deleordning.

Forslagsstillerne skriver f.eks.: ”Når et barn ser begge forældre regelmæssigt og i lige stor grad, undgår de potentielt at blive en »budbringer« mellem forældrene”.

”Potentielt”, ja, for dét afhænger selvsagt af den konkrete sag. Det er et forbehold, man er nødt til at indtænke, før man kan afklare, hvad den konkrete sag faktuelt indeholder. Og det er derfor ikke nødvendigvis det delte forældreskab, der sikrer gevinsterne, men f.eks., at barnet er i dén ordning, der passer til barnets konkrete behov og ønsker – uanset ordning.

Fokus: samværsordning ikke udgangspunkt, men konklusion

At tage udgangspunkt i en konkret samværsordning er således ikke hensigtsmæssigt, fordi man derved ikke tager hensyn til sagens karakteristika. I stedet bør man fastholde dén håndtering, der allerede praktiseres i denne sammenhæng:

Tilgangen er, at forældrene og myndighederne skal oplyse sagen tilstrækkeligt og på baggrund heraf vurdere, hvad den bedste løsning for det pågældende barn er.

Der kan være flere omstændigheder, der peger i forskellige retninger: geografiske afstande, eventuelle søskende, barnets relationer i øvrigt, barnets perspektiv, barnets dagligdag (herunder fritidsinteresser), forældrenes samarbejde osv. Det er dem, der skal vægtes og vurderes, for at nå en afklaring af den ”bedste løsning” i den pågældende sag.

For nogle børn vil den bedste ordning være en deleordning (7/7 eller 8/6). For andre børn vil en weekendordning være den bedste løsning (12/2 eller 11/3). Og så er der alle de andre ordninger mellem 7/7 og 14/0 samt de mere kreative ordninger som 14/14, 3/3/3/3 osv.

Men samværsordningen kan ikke være udgangspunktet – den er konklusionen af en grundig analyse.

Desuden skal man betragte sagen i et udviklingsperspektiv og således justere ordningen ud fra barnets alder og stigende modenhed, hvis barnet ændrer holdning, hvis andre forhold medfører behov for ændringer osv.

For snæver ramme for undtagelser

Forslagsstillerne angiver selv, at ”undtagelser kun bør ske ved anden aftale eller hvor særlige forhold gør sig gældende som f.eks. vold eller forsømmelse”.

Denne afgrænsning er ikke hensigtsmæssig, fordi der kan være yderligere forhold. Et banalt eksempel kan handle om geografi: hvis forældrene flytter til hver sin ende af landet kan det i praksis være umuligt at praktisere en deleordning for et skolebarn.

Og det samme kan gøre i de andre sammenhænge, som Familieretshuset inddrager til at vurdere den bedst muligt samværsordning i den enkelte sag. For eksempel vægtes barnets perspektiv og egen tilgang forholdsvis meget i kraft af alder og modenhed. Dette er heller ikke omfattet af afgrænsningen.

Hertil kommer i øvrigt den nuværende håndtering af delt bopæl og Familieretshusets beskrivelse heraf: ”Når I aftaler delt bopæl, så bortfalder alle jeres tidligere aftaler og afgørelser om bopæl og samvær, og det er op jer selv at indgå de aftaler, der er nødvendige”.

Der lægges således op til et udvidet samarbejde, som ikke kan forventes i alle sager, herunder særligt sager med et højt konfliktniveau.

Afslutning

”Skilsmissefamilien” har altid haft fokus på barnets behov og barnets bedste, når forældrenes skilsmisserelaterede udfordringer skal løftes og løses. Også med hensyn til bopæl, samværsordning og alle de øvrige konkrete problemfelter, der kan opstå: nemlig at det er sagens konkrete omstændigheder, der afgør, hvordan de enkelte punkter skal afklares.

Specifikt omkring samværsordning: barnet skal være i dén samværsordning, der på baggrund af en grundig afklaring af sagens faktuelle omstændigheder vurderes bedst til det pågældende barn.

Sådanne vurderinger kan ikke afløses eller blot anfægtes af almene tilgange. Sådan har det været i årevis, og sådan bør det også være fremover.

Undertegnede og ”Skilsmissefamilien” bidrager gerne yderligere til såvel dette beslutningsforslag som skilsmisseområdet generelt, ligesom eventuelle spørgsmål, dialog og lignende også er velkomne.

Med venlig hilsen

John Bugge

”Skilsmissefamilien” – www.skilsmissefamilien.dk

Henvisninger:

• Familieretshuset: ”Delt bopæl”.

  https://familieretshuset.dk/foraeldreansvar/foraeldreansvar/barnets-bopael/%C3%B8nsker-i-at-dele-barnets-bopael-aendring

• FCFCOA: ”Landmark Family Law Act reforms come into effect” (Albanien) (2023)

  https://www.fcfcoa.gov.au/news-and-media-centre/media-releases/ag-mr060524

• Illustreret Videnskab (2024): ”Ny forskning i skilsmissebørn deler vandene: Bør fædre få ret til mere samvær?”.

  https://videnskab.dk/kultur-samfund/ny-forskning-i-skilsmisseboern-deler-vandene-boer-faedre-faa-ret-til-mere-samvaer/

• Illustreret Videnskab (2017): ”Skilsmissebørn med lige tid hos mor og far klarer sig bedst”

  https://videnskab.dk/kultur-samfund/skilsmisseboern-med-lige-tid-hos-mor-og-far-klarer-sig-bedst/

• Landers, Australien (2023):

  https://www.landers.com.au/legal-insights-news/equal-shared-parental-responsibility-set-to-be-abolished

• Sandberg, Kristian (2023): ”Shared Parenting and Father Involvement after Divorce in Denmark”. Frontiers in Psychology, vol. 14, 2023.

• Skilsmissefamilien (2024): ”Børn i deleordninger klarede sig dårligere”.

  https://www.skilsmissefamilien.dk/post/born-i-deleordninger-klarede-sig-daarligere

• Warshak, Richard (2014): ”Social science and parenting plans for young children: A consensus report”. Psychology, Public Policy, and Law, 2014, vol. 20.

• Warshak, Richard (2016): ”Stemming the tide of misinformation: international consensus on shared parenting and overnighting”.

Pinlig dialog i Folketinget

En debat om et forbud mod flerkoneri udviklede sig pinligt, hvor der blev kommenteret på ”rullende øjne” og ”voksenskældud”.

I torsdags behandlede et lovforslag om et bredere forbud mod polygami (flerkoneri). Dét kan du læse mere om i denne artikel.

Normalt er tonen både respektfuld og venlig under Folketingets debatter, selv om der også kan blive gået til hinanden. Men under torsdagens debat drejede dialogen i en højst overraskende retning.

Du kan se videoen af den usædvanlige dialog herunder.

https://www.youtube.com/watch?v=0NDLcG4CNHQ

Det skete, da Brigitte Klintskov Jerkel (Det Konservative Folkeparti) først kommenterede på, at udlændinge- og integrationsministeren Kaare Dybvad Bek (Socialdemokratiet) tilsyneladende grinede rystede på hovedet af én at hendes kommentar – og øjeblikket efter, da hun om Frederik Vad (Socialdemokratiet) udtalte sig om lovforslaget, at ”… det er ganske udmærket, at der bliver gjort noget i forhold til det her. Og det kan ordføreren så være uenig i, og det kan jeg jo så se på ordførerens øjne, der vender opad mod loftet, at han er”.

”Voksenskældud”

Men her sluttede det ikke. Da Zenia Stampe (Radikale Venstre) øjeblikke senere gik på talerstolen, præciserede hun kort, at alle ”er enige i, at det ikke skal være lovligt at bedrive flerkoneri i Danmark” – men fortsatte så betragtningen om, at politikerne ”spilder hinandens tid”.

Hun spurgte ud i salen, hvorfor det pågældende beslutningsforslag overhovedet var fremstillet uden forudgående dialog – og hun besvarede det for så vidt også: ”Det er da, fordi man bare gerne vil markere, at man er lidt mere aktiv på den her dagsorden eller vil det lidt mere end nogle andre, eller at man kom til at sige til et eller andet medie for et halvt år siden, at man ville fremsætte det her beslutningsforslag”.

Hun påpegede den manglende dialog ”… i stedet for straks at fare til tasterne og lave et beslutningsforslag, for at man kan sige i medierne, at man har fremsat det, og for at man kan stå her og spilde hinandens tid”.

Zenia Stampe sendte desuden en bredside af sted mod forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti: ”Desværre har jeg også Dansk Folkeparti mistænkt for jo ikke at være så optaget af de piger, det handler om”.

Det blev dog først Brigitte Klintskov Jerkel, der responderede på talen:

”Jeg bliver simpelt hen så træt, når jeg hele tiden skal høre fru Zenia Stampe komme med voksenskældud her i Folketingssalen. Så er der noget galt med de her beslutningsforslag, som partierne kommer med. Så er det sjusk, og så er det dårligt skrevet, og nu spilder vi også hinandens tid osv. Helt ærligt, kan vi ikke blive fri for det der voksenskældud hele tiden og så forholde os til indholdet i de forslag, som partierne kommer med. Det andet er simpelt hen træls at blive ved med at høre på”.

Zenia Stampe indledte sit svar med at forholde sig til den omtalte ”voksenskældud”:

”Nej, man kan ikke slippe for voksenskældud. Og når man selv kalder det for voksenskældud, må det være, fordi man selv føler sig som et barn; det står ikke for min regning. Det må da være det. Jeg ville da aldrig sige, at andre gav mig voksenskældud, medmindre det var, fordi jeg faktisk følte mig som et barn”.

Brigitte Klintskov Jerkel replicerede:

”Jamen jeg skal da gerne uddybe det, hvis ordføreren ikke forstår, hvad der menes med voksenskældud. Det er voksen til voksen. Men helt ærligt, fru Zenia Stampe, det er ved at være rimelig trættende at høre på; det er hver evig eneste gang, at der så kommer den der svada af skældud”.

Så blev det Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, der havde været med til at fremsætte beslutningsforslaget:

”Jeg får måske i lighed med fru Brigitte Klintskov Jerkel en smule hovedpine af de her meget, meget lange og påtaget indignerede tirader fra fru Zenia Stampe på talerstolen igen og igen. Men det skal Radikale Venstre være velkomne til, hvis det er det, de vil føre politik på”.

Det skal bemærkes, at der her er uddrag af dialogen. Vil du læse dialogen i sin helhed, fremgår denne af referatet af mødet. Dét kan du finde lige her (åbner eksternt).

Ny forskning: børns mistrivsel efter brud

Når børn udvikler følelses- og adfærdsmæssige problemer efter forældrenes brud, kan det for nogle børn spores i deres trivsel mere end 10 år senere. Samtidig peges der på, at ”ingen deleordning er entydigt bedre end den anden”.

Et nyt forskningsstudie fra Rockwool Fonden har kigget på børn af opløste familier og er blandt andet nået frem til, at forældrenes brud kan spores i børnenes trivsel mere end 10 år senere.

Artiklen fra Rockwool Fonden tager afsæt i tidligere forskning, der har påvist, at børn i kernefamilier trives bedre og klarer sig bedre på en række punkter i livet end børn, hvis forældre går fra hinanden – og at de klarer sig bedre i skolen, de får længere uddannelser og begår også mindre kriminalitet.

Men samtidig påpeger artiklen, at sammenligner man børn fra kernefamilier og børn fra opløste familier, er der forskel.

”Der er derfor”, fremgår det af artiklen, ”reelt kun lidt viden om i hvor høj grad, det er selve forældrenes brud, der skaber trivselsproblemer for børnene – eller om problemerne skyldes andre forhold i familiens liv, fx økonomi og sociale forhold”.

Forældrenes samlivsophør i sig selv kan ses på børnenes trivsel

Forskerne bag udgivelsen (Mikkeline Munk Nielsen, Peter Fallesen og Michael Gähler) fra Rockwool Fonden og Stockholms Universitet har derfor undersøgt trivslen og adfærden hos cirka 1.800 børn af forældre, der er gået fra hinanden. Disse børn er efterfølgende blevet sammenlignet både med børn, som oplever forældrenes parforholdsophør senere i barndommen og med børn, hvis forældre forbliver sammen.

Og forskerne konkluderer, at forældrenes samlivsophør i sig selv kan ses på børnenes trivsel; både på kort sigt, men også mange år efter forældrenes samlivsophør.

Forskerne tog højde for dén del af børnenes mistrivsel, der kan tilskrives andre problemer i og omkring familiens liv. Det viste, at børnene i højere grad mistrives, både sammenlignet med deres egen trivsel inden bruddet og også sammenlignet med andre børn, der på analysetidspunktet stadig bor med begge forældre, men som vil opleve brud senere hen.

Og, understreger artiklen, dette er ”en mistrivsel, der kan spores op til 12 år efter, forældrene er gået fra hinanden”.

Ingen deleordning er entydigt bedre end den anden

Forskerne undersøgte også, i hvor høj grad børns trivsel efter skilsmissen er forskellig, alt efter om barnet lever i en tidsmæssigt nogenlunde ligelig samværsordning eller primært lever hos den ene forældre – og også om det gør en forskel, om forældrene lever sammen med nye partnere.

Det fremgår, at der umiddelbart er ”klare forskelle på mistrivsel mellem børn i deleordninger og børn. som bor hos en primær forælder”. Men når forskerne igen tager højde for forskelle børnene imellem, som ikke handler om parforholdsophøret, ”kan de ikke konstatere væsentlige forskelle i børns trivsel på tværs af deleordninger”.

Artiklen konkluderer: ”Det ser med andre ord ikke ud til – gennemsnitligt set – at gøre nogen forskel for børns trivsel, om barnet tilbringer sin barndom i en nogenlunde ligeligt fordelt deleordning (som f.eks. 5/9, 6/8 eller 7/7), eller om barnet bor mest hos den ene forælder”.

Artiklen fremhæver også, at der ikke blev fundet væsentlige forskelle i børns trivsel på tværs af de forskellige familie-former, der kan opstå efter forældrenes brud:

”Der er – igen gennemsnitligt set – ikke forskel på børns trivsel i familier, hvor mor og far vælger at bo alene, sammenlignet med børn, der lever sammen med en mor eller far, der har valgt at flytte sammen med en ny partner”.

Læs mere

Du kan læse Rockwool Fondens artikel ved at følge dette eksterne link (fører til Rockwool Fondens hjemmeside).

Du kan hente Rockwool Fondens vidensoverblik ved at følge dette eksterne link (fører til Rockwool Fondens hjemmeside).