Uddannelsesbidrag

Denne tekst handler om uddannelsesbidraget, som lader samværsforælderen løfte forsørgelsen af sit barn under dets uddannelse efter, det er fyldt 18 år.

Artiklen er senest blevet opdateret den 2. januar 2025.

Både bopælsforælderen og samværsforælderen har en forpligtelse til at forsørge deres barn. Her har vi fokus på samværsforælderen, der ikke (som bopælsforælderen) automatisk betragtes som løftende denne forpligtelse.

Samværsforælderen kan enten forsørge barnet direkte gennem afholdelsen af specifikke udgifter eller ved at betale børnebidrag. Dette gøres så i perioden fra samlivets afslutning og til, at barnet fylder 18 år. Men forsørgelsen af barnet kan forlænges udover de 18 år gennem uddannelsesbidraget, hvis den unge er under uddannelse.

Det skal indledningsvis bemærkes, at det er en forudsætning for fastsættelsen af uddannelsesbidrag, at samværsforælderen ikke opfylder sin pligt til at forsørge den unge – og dermed, at bopælsforælderen stadig har forsørgelsesudgifter til den unge.

Desuden betales uddannelsesbidraget af samværsforælderen til bopælsforælderen og dermed ikke til den unge, men det er den unge, der skal betale skat af bidraget.

​Kriterier

Familieretshuset kan fastsætte uddannelsesbidrag, hvis barnets egen indkomst ikke er særlig høj, og hvis betaler har en rimelig høj indkomst.

I denne sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at den unges egen indkomst (herunder SU) regnes med som vedkommendes indtægt – og at der ikke fastsættes uddannelsesbidrag, hvis indtægten væsentligt overstiger ca. kr. 7.000 (2025) om måneden.

Ansøgning

Hvis samværsforælderen ikke opfylder sin pligt til at forsørge den unge, kan der som nævnt fastsættes uddannelsesbidrag.

Her tages der afsæt i ”den bidragsudløsende begivenhed”. Dette kan være

• Uddannelsens start

• Barnets 18-års fødselsdag, hvis uddannelsen er påbegyndt forinden

• Ophør af forsørgelse, herunder udløb af børneopsparing

Samtidig er tidspunktet for indsendelse af ansøgningen vigtig:

Ansøger man senest 2 måneder efter den bidragsudløsende begivenhed, fastsætter Familieretshuset uddannelsesbidraget fra datoen for denne – og ansøger man senere end 2 måneder efter den bidragsudløsende begivenhed, fastsætter Familieretshuset bidraget fra dén dato, hvor de fik ansøgningen.

Desuden er det vigtigt at bemærke, at har Familieretshuset (eller Statsforvaltningen) tidligere behandlet en sag om børnebidrag eller uddannelsesbidrag, og man søger om ændring af dette bidrag, skal man i de fleste tilfælde betale et gebyr på 3.100 kr (i 2025).

Uddannelsesbidragets størrelse

Normalt vil uddannelsesbidraget blive fastsat til normalbidraget, som i 2025 er kr. 1.603 pr. måned.

Men har samværsforælderen en høj indtægt, kan Familieretshuset fastsætte et højere uddannelsesbidrag. Dette vil tage udgangspunkt i normalbidragets grundbeløb, der i 2025 er kr. 1.419, og en procentsats heraf.

Det er et forholdsvis komplekst regnestykke. Der kan højst fastsættes et uddannelsesbidrag, der beløber sig til normalbidraget plus 100 %.

Bemærk i øvrigt, at samværsforælderen ikke kan trække uddannelsesbidraget fra i skat, der dermed gør uddannelsesbidraget højere end børnebidraget.

Ophør af uddannelsesbidraget

Hvis den unge følger uddannelsen, vil uddannelsesbidraget automatisk ophøre, når den under fylder 24 år.

Hvis den unge afslutter eller afbryder uddannelsen, vil uddannelsesbidraget også automatisk ophøre.

Få mere viden om ”uddannelsesbidraget”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Som det fremgår, er der mange kriterier i spil knyttet til bidraget. Og derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Børnebidrag

Denne tekst handler om børnebidraget, som er én af måderne, hvorpå samværsforælderen kan løfte sin forpligtelse til at sørge for barnet.

Artiklen er senest blevet opdateret den 2. januar 2025.

Forældre har naturligvis en grundlæggende forpligtelse til at tage vare på deres barn. Dette betegnes ”forsørgelsespligten”. Og forældrene skulle sørge for barnet, mens familien var samlet, og det skal de også, når forældrene er gået fra hinanden. Det vil sige, at begge forældre skal sørge for barnet i relation til eksempelvis mad, husly, beskyttelse osv. – og det handler også om, at der kan være en række udgifter knyttet til barnet, eksempelvis i form af SFO, fritidsaktiviteter, lejrskole, efterskole, lommepenge osv.

Men forsørgelsespligten og børnebidraget kan være vigtige begreber, særligt hvis forældrene ikke kan blive enige.

Forsørgelsespligten ved enighed

Mange forældrepar, der er gået fra hinanden, samarbejder omkring barnet og deles om udgifterne knyttet til barnet på måder, som de nu kan blive enige om. Nogle forældre deler udgifterne ligeligt mellem sig, mens andre forældre deler udgifterne skævt, f.eks. ved at lade forælderen med det største økonomiske råderum dække en større del af udgifterne.

Når man på denne måde er enige, behøver man ikke kontakte Familieretshuset.

Forsørgelsespligten ved uenighed

Kan forældrene ikke blive enige om fordelingen af udgifterne knyttet til barnet og / eller om samværsforælderen løfter sin forsørgelsespligt over for barnet, kan det være hensigtsmæssigt at anmode Familieretshuset om at fastsætte børnebidrag. Det er en månedlig betaling fra samværsforælderen til bopælsforælderen, typisk indtil barnet fylder 18 år.

De fleste fastsættelser består af normalbidraget, som er minimum-beløbet, som samværsforælderen skal betale til bopælsforælderen. I 2025 beløber det sig til kr. 1.603 hver måned. Er samværsforælderens indtægt høj, kan der fastsættes forhøjet børnebidrag. Dette beskrives nærmere på Familieretshuset hjemmeside og på Borger.dk.

Det skal i denne sammenhæng understreges, at børnebidraget nok betales til den anden forælder, men at beløbet ikke er tiltænkt vedkommende. Det er derimod et beløb, som bopælsforælderen grundlæggende skal lade indgå i forsørgelsen af barnet.

Opfyldelse af forsørgelsespligten med undtagelser

Når samværsforælderen betaler børnebidrag, opfylder vedkommende som udgangspunkt sin forsørgelsespligt og kan ikke pålægges andre udgifter. Der er dog flere vigtige pointer i denne sammenhæng:

• Samværsforælderen kan udover børnebidraget blive pålagt forskellige bidrag som fødselsbidrag, konfirmationsbidrag og flere andre efter anmodning fra bopælsforælderen

• Det er ikke givet, at bopælsforælderen er forpligtet til at afholde den pågældende udgift

• Samværsforælderen skal afholde alle udgifter til barnet, der udspringer direkte af samværet, herunder mad, arrangementer og lignende. Bemærk, at bleer, baby-mad og ikke-receptpligtig medicin også er omfattet

• Samværsforælderen skal afholde alle udgifter til barnet, som vedkommende selv pålægger barnet, herunder tilmelding til et arrangement, sport og lignende

Særligt om deleordninger

Én af de hyppigste misforståelser omkring børnebidraget er, at det bortfalder, hvis man har en 7/7-ordning eller endda en 8/6-ordning.

Det er ganske vist udgangspunktet, at en ligelig fordeling af tid umiddelbart medfører, at der ikke fastsættes børnebidrag. Men det er ikke givet, at samværsforælderen opfylder sin forsørgelsespligt. Hvis det gennem en konkret vurdering bliver fastslået, at det netop ikke er tilfældet, kan der godt fastsættes børnebidrag alligevel.

Vurderingen omfatter flere ting:

• Hvor meget barnet opholder sig hos forældrene og hvor fast ordningen er

• Om forældrene hver især deltager i den daglige og basale forsørgelse af barnet (f.eks. hvem, der betaler de større faste udgifter såsom daginstitution, skolegang, fritidsaktiviteter og lignende samt hvem, der køber tøj, betaler for mobiltelefon, giver lommepenge og lignende)

• De udgifter, som den ene forælder afholder til forsørgelse, kan tillægges betydning, også selvom den anden forælder ikke er enig i, at barnet forsørges gennem disse udgifter

• Der er som udgangspunkt ikke tale om, at hver forælders forsørgelsesudgifter skal sammenholdes, men at der skal foretages en konkret vurdering af, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt i forhold til barnets konkrete forsørgelsesbehov

• Det indgår også i vurderingen, om en af forældrene modtager børnetilskud og børne- og ungeydelse til barnet

• Det er uden betydning for vurderingen, om barnet har delt bopæl

​Betydningen af ene-forældremyndighed

Hvis der ikke er fælles forældremyndighed, kan indehaveren af den fulde forældremyndighed anmode Familieretshuset om at pålægge forælderen uden del i forældremyndigheden at betale bidrag til barnets forsørgelse. Førstnævnte har nemlig ret til at få sidstnævntes forsørgelsespligt omsat til et pengebeløb ved en bidragsafgørelse.

Dermed kan der selv i tilfælde med deleordninger, og hvor forælderen uden del i forældremyndigheden faktisk løfter forsørgelsespligten, alligevel blive fastsat børnebidrag.

​Andre pointer

Det skal bemærkes, at børnebidraget er fradragsberettiget, og at samværsforælderen dermed kan trække bidraget fra i skat.

Bemærk også, at forældrene selv (og dermed uden at inddrage myndighederne) kan lave et krydsende børnebidrag ved flere børn, hvor mindst ét barn bor hos bopælsforælderen og mindst ét barn bor hos samværsforælderen. Dét betyder, at forældrene ikke behøver at overføre børnebidraget til hinanden i praksis, men alligevel kan trække det fra i skat.

Forældrene kan desuden selv fastsætte børnebidrag. Dog tillader SKAT ikke nødvendigvis fradrag for børnebidrag, som er højere end dét, som Familieretshuset ville fastsætte.

Få mere viden om ”børnebidraget”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange sammenhænge omkring børnebidraget, som kan give udfordringer, herunder hvilke udgifter, der er indbefattet i børnebidraget, og hvilke, der ikke er. Og derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

VEDTAGET: samværschikane og forældre-fremmedgørelse

Folketinget har VEDTAGET et lovforslag angående ændring af forældreansvarsloven, hvorved der kan gribes mere ind over for samværschikane og forældre-fremmedgørelse.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger lovforslaget.

Lovforslaget, der blev fremsat af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet) den 24. oktober 2024, kan læses her.

Tredjebehandling i Folketinget (19. december 2024):

I dag blev lovforslaget tredjebehandlet i Folketinget.

Stemmerne var 85 for, 10 imod og 14 hverken for eller imod.

Dermed er lovforslaget VEDTAGET. Det træder i kraft den 1. januar 2025.

Det vedtagne lovforslags hovedpointe ser således ud:

”I § 4 indsættes som stk. 2: ”Stk. 2. Familieretshuset og familieretten skal ved vurderingen af barnets bedste, jf. stk. 1, endvidere inddrage hensynet til barnets ret til begge forældre og i den forbindelse samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, som er kommet til udtryk ved barnets adfærd. Samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, tillægges konsekvenser, hvis dette er til barnets bedste”.

Andenbehandling i Folketinget (17. december 2024):

Tonen var direkte og hård fra flere folketingsmedlemmer, da lovforslaget om samarbejdschikane og forældre-fremmedgørelse i dag blev andenbehandlet i Folketinget.

Kritikken gik særligt på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (der i øvrigt ikke selv var til stede i Folketingssalen). Hun havde ønsket at ændre lovforslagets definition af forældre-fremmedgørelse, som aftalekredsen bag aftalen ellers var enige om; her sagde Katrine Daugaard fra Liberal Alliance, at der var tale om aftalebrud. Desuden blev det af flere påpeget, at kvinden bag den norske definition af forældre-fremmedgørelse selv havde udtalt, at deres definition ikke havde haft indvirkning på praksis. Og flere kritikere (især Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne, Katrine Daugaard fra Liberal Alliance og Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti) efterlyste mere tid til en mere grundig afklaring af lovforslaget.

Der var derfor tale om flere ændringsforslag til lovforslaget: først gjaldt det socialministerens forslag om at ændre definitionen af forældre-fremmedgørelse, hvorved der kommer fokus på ”samarbejdschikane, herunder forældre-fremmedgørelse, som er kommet til udtryk ved barnets adfærd” og således ikke forælderens handlinger (dette blev vedtaget med 84 stemmer for og 24 imod). Og dernæst var der forslaget om at udskyde lovforslagets ikrafttrædelse fra den 1. januar 2025 til den 1. marts 2025 (dette blev forkastet med 31 stemmer for og 75 imod).

På trods af kritikken og debatten skal lovforslaget nu tredjebehandles i Folketinget allerede på torsdag den 19. december 2024 med afstemning til forkastelse eller vedtagelse. 

Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2024):

I forældreansvarsloven indsættes som ny § 4, stk. 2: ”Familieretshuset og familieretten skal ved vurderingen af barnets bedste, jf. stk. 1, endvidere inddrage hensynet til barnets ret til begge forældre og i den forbindelse konsekvenserne af samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse”.

I forældreansvarsloven indsættes som ny § 29a, stk. 2: ”Afslår Familieretshuset at fastsætte kontaktbevarende samvær efter stk. 1, skal Familieretshuset træffe afgørelse om midlertidigt samvær efter § 29 hurtigst muligt og senest 4 måneder efter modtagelsen af anmodningen om fastsættelse af samvær. 1. pkt. gælder ikke, hvis anmodningen om fastsættelse af samvær ikke er omfattet af stk. 1, eller den forælder, der har anmodet om fastsættelse af samvær, meddeler Familieretshuset, at midlertidigt samvær ikke ønskes fastsat”.

Desuden fremgår det, at ”Loven træder i kraft den 1. januar 2025”.

Herunder følger enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse:

”Med aftalen ønsker partierne at fastholde den familieretlige reforms fokus på barnets bedste og barnets trivsel i brudsituationer og at fortsætte arbejdet med forbedringer set fra barnets perspektiv. Aftalen skal således styrke barnets ret til begge forældre og understrege forældrenes ansvar for at skærme barnet mod deres indbyrdes konflikter”.

”Videre fremgår det af aftalen, at konsekvens af chikane skal gøres til et af lovens helt grundlæggende principper. Dette må dog ikke betyde, at en forælder, som har reelle grunde til at afbryde barnets kontakt med den anden forælder, afholder sig fra at gøre det af frygt for at blive beskyldt for samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse. Alle afgørelser efter forældreansvarsloven skal således fortsat træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet”.

Om lovforslaget

Lovforslaget blev fremsat den 24. oktober 2024 af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet).

Det skal behandles tre gange i Folketinget – og det bliver til lov, hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres.