top of page

Nyheder

  • 13. jan.
  • 3 min læsning

En debat om et forbud mod flerkoneri udviklede sig pinligt, hvor der blev kommenteret på ”rullende øjne” og ”voksenskældud”.


ree

I torsdags behandlede et lovforslag om et bredere forbud mod polygami (flerkoneri). Dét kan du læse mere om i denne artikel.

 

Normalt er tonen både respektfuld og venlig under Folketingets debatter, selv om der også kan blive gået til hinanden. Men under torsdagens debat drejede dialogen i en højst overraskende retning.

 

Du kan se videoen af den usædvanlige dialog herunder.




Det skete, da Brigitte Klintskov Jerkel (Det Konservative Folkeparti) først kommenterede på, at udlændinge- og integrationsministeren Kaare Dybvad Bek (Socialdemokratiet) tilsyneladende grinede rystede på hovedet af én at hendes kommentar – og øjeblikket efter, da hun om Frederik Vad (Socialdemokratiet) udtalte sig om lovforslaget, at ”… det er ganske udmærket, at der bliver gjort noget i forhold til det her. Og det kan ordføreren så være uenig i, og det kan jeg jo så se på ordførerens øjne, der vender opad mod loftet, at han er”.

 


”Voksenskældud”


Men her sluttede det ikke. Da Zenia Stampe (Radikale Venstre) øjeblikke senere gik på talerstolen, præciserede hun kort, at alle ”er enige i, at det ikke skal være lovligt at bedrive flerkoneri i Danmark” – men fortsatte så betragtningen om, at politikerne ”spilder hinandens tid”.


Hun spurgte ud i salen, hvorfor det pågældende beslutningsforslag overhovedet var fremstillet uden forudgående dialog – og hun besvarede det for så vidt også: ”Det er da, fordi man bare gerne vil markere, at man er lidt mere aktiv på den her dagsorden eller vil det lidt mere end nogle andre, eller at man kom til at sige til et eller andet medie for et halvt år siden, at man ville fremsætte det her beslutningsforslag”.


Hun påpegede den manglende dialog ”… i stedet for straks at fare til tasterne og lave et beslutningsforslag, for at man kan sige i medierne, at man har fremsat det, og for at man kan stå her og spilde hinandens tid”.

 

Zenia Stampe sendte desuden en bredside af sted mod forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti: ”Desværre har jeg også Dansk Folkeparti mistænkt for jo ikke at være så optaget af de piger, det handler om”.

 

Det blev dog først Brigitte Klintskov Jerkel, der responderede på talen:


”Jeg bliver simpelt hen så træt, når jeg hele tiden skal høre fru Zenia Stampe komme med voksenskældud her i Folketingssalen. Så er der noget galt med de her beslutningsforslag, som partierne kommer med. Så er det sjusk, og så er det dårligt skrevet, og nu spilder vi også hinandens tid osv. Helt ærligt, kan vi ikke blive fri for det der voksenskældud hele tiden og så forholde os til indholdet i de forslag, som partierne kommer med. Det andet er simpelt hen træls at blive ved med at høre på”.

 

Zenia Stampe indledte sit svar med at forholde sig til den omtalte ”voksenskældud”:


”Nej, man kan ikke slippe for voksenskældud. Og når man selv kalder det for voksenskældud, må det være, fordi man selv føler sig som et barn; det står ikke for min regning. Det må da være det. Jeg ville da aldrig sige, at andre gav mig voksenskældud, medmindre det var, fordi jeg faktisk følte mig som et barn”.

 

Brigitte Klintskov Jerkel replicerede:


”Jamen jeg skal da gerne uddybe det, hvis ordføreren ikke forstår, hvad der menes med voksenskældud. Det er voksen til voksen. Men helt ærligt, fru Zenia Stampe, det er ved at være rimelig trættende at høre på; det er hver evig eneste gang, at der så kommer den der svada af skældud”.

 

Så blev det Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, der havde været med til at fremsætte beslutningsforslaget:


”Jeg får måske i lighed med fru Brigitte Klintskov Jerkel en smule hovedpine af de her meget, meget lange og påtaget indignerede tirader fra fru Zenia Stampe på talerstolen igen og igen. Men det skal Radikale Venstre være velkomne til, hvis det er det, de vil føre politik på”.

 

Det skal bemærkes, at der her er uddrag af dialogen. Vil du læse dialogen i sin helhed, fremgår denne af referatet af mødet. Dét kan du finde lige her (åbner eksternt).

 
 
 

Når børn udvikler følelses- og adfærdsmæssige problemer efter forældrenes brud, kan det for nogle børn spores i deres trivsel mere end 10 år senere. Samtidig peges der på, at ”ingen deleordning er entydigt bedre end den anden”.


ree

Et nyt forskningsstudie fra Rockwool Fonden har kigget på børn af opløste familier og er blandt andet nået frem til, at forældrenes brud kan spores i børnenes trivsel mere end 10 år senere.


Artiklen fra Rockwool Fonden tager afsæt i tidligere forskning, der har påvist, at børn i kernefamilier trives bedre og klarer sig bedre på en række punkter i livet end børn, hvis forældre går fra hinanden – og at de klarer sig bedre i skolen, de får længere uddannelser og begår også mindre kriminalitet.


Men samtidig påpeger artiklen, at sammenligner man børn fra kernefamilier og børn fra opløste familier, er der forskel.


”Der er derfor”, fremgår det af artiklen, ”reelt kun lidt viden om i hvor høj grad, det er selve forældrenes brud, der skaber trivselsproblemer for børnene – eller om problemerne skyldes andre forhold i familiens liv, fx økonomi og sociale forhold”.

 


Forældrenes samlivsophør i sig selv kan ses på børnenes trivsel


Forskerne bag udgivelsen (Mikkeline Munk Nielsen, Peter Fallesen og Michael Gähler) fra Rockwool Fonden og Stockholms Universitet har derfor undersøgt trivslen og adfærden hos cirka 1.800 børn af forældre, der er gået fra hinanden. Disse børn er efterfølgende blevet sammenlignet både med børn, som oplever forældrenes parforholdsophør senere i barndommen og med børn, hvis forældre forbliver sammen.

 

Og forskerne konkluderer, at forældrenes samlivsophør i sig selv kan ses på børnenes trivsel; både på kort sigt, men også mange år efter forældrenes samlivsophør.


Forskerne tog højde for dén del af børnenes mistrivsel, der kan tilskrives andre problemer i og omkring familiens liv. Det viste, at børnene i højere grad mistrives, både sammenlignet med deres egen trivsel inden bruddet og også sammenlignet med andre børn, der på analysetidspunktet stadig bor med begge forældre, men som vil opleve brud senere hen.


Og, understreger artiklen, dette er ”en mistrivsel, der kan spores op til 12 år efter, forældrene er gået fra hinanden”.

 

 

Ingen deleordning er entydigt bedre end den anden


Forskerne undersøgte også, i hvor høj grad børns trivsel efter skilsmissen er forskellig, alt efter om barnet lever i en tidsmæssigt nogenlunde ligelig samværsordning eller primært lever hos den ene forældre – og også om det gør en forskel, om forældrene lever sammen med nye partnere.

 

Det fremgår, at der umiddelbart er ”klare forskelle på mistrivsel mellem børn i deleordninger og børn. som bor hos en primær forælder”. Men når forskerne igen tager højde for forskelle børnene imellem, som ikke handler om parforholdsophøret, ”kan de ikke konstatere væsentlige forskelle i børns trivsel på tværs af deleordninger”.


Artiklen konkluderer: ”Det ser med andre ord ikke ud til – gennemsnitligt set – at gøre nogen forskel for børns trivsel, om barnet tilbringer sin barndom i en nogenlunde ligeligt fordelt deleordning (som f.eks. 5/9, 6/8 eller 7/7), eller om barnet bor mest hos den ene forælder”.

 

Artiklen fremhæver også, at der ikke blev fundet væsentlige forskelle i børns trivsel på tværs af de forskellige familie-former, der kan opstå efter forældrenes brud:


”Der er – igen gennemsnitligt set – ikke forskel på børns trivsel i familier, hvor mor og far vælger at bo alene, sammenlignet med børn, der lever sammen med en mor eller far, der har valgt at flytte sammen med en ny partner”.

 

 

Læs mere


Du kan læse Rockwool Fondens artikel ved at følge dette eksterne link (fører til Rockwool Fondens hjemmeside).

 

Du kan hente Rockwool Fondens vidensoverblik ved at følge dette eksterne link (fører til Rockwool Fondens hjemmeside).

 
 
 
  • 4. jan.
  • 4 min læsning

Se andre bidrag og tilskud, som kan være relevante i forbindelse med skilsmisse.


ree

Artiklen er oprindelig skrevet den 10. juli 2020 og senest revideret den 2. januar 2025.


Forældre kan søge en række bidrag og tilskud til forsørgelse af barnet.


I denne tekst nævnes dem, der umiddelbart har interesse for vores ”målgruppe” – og der er også en kort beskrivelse af det enkelte bidrag / tilskud.


Det drejer sig om:

  • Boligstøtte

  • Ekstra SU (ungdomsuddannelse og videregående uddannelse)

  • Fritidspas

  • Udgifter vedrørende bortførte børn

  • Udgifter vedrørende et barns forsørgelse

  • Udgifter vedrørende samvær og transport

  • Økonomisk friplads i dagtilbud

Siden omfatter dermed ikke de typiske bidrag, herunder børnebidrag, børne- og ungeydelsen, konfirmationsydelse og lignende. Dem kan du se i artiklen "Satser for 2025" på denne side.


Siden omfatter heller ikke barsel, orlov, syge- og omsorgsdage, børnepasning, anbringelse og plejefamilie samt støtte til udsatte børn og unge.

I slutningen af den enkelte beskrivelse er der et link til en officiel side, der beskriver det pågældende emne nærmere.



Boligstøtte


Boligstøtten er til lejere, der bor i boligen hele året og har eget køkken.


Boligstøtten afhænger af flere faktorer, herunder husleje (uden udgifter til bl.a. el, vand og varme, antal kvadratmeter, antallet af børn og voksne i boligen samt indkomst og formue for alle i boligen).


Det har desuden betydning, om man er førtidspensionist eller folkepensionist.


Boligstøttens omfang beskrives nærmere via linket.


Man skal ikke betale skat af boligstøtten.


Man kan måske få forhøjet boligstøtte, hvis man bor i en bolig anvist af kommunen, hvis man selv eller en anden i boligen får døgnhjælp efter servicelovens § 96 eller hvis man selv eller en anden i boligen er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er tilpasset til det.

Læs mere om boligstøtte på denne side.



Ekstra SU under ungdoms- eller videregående uddannelse


Hvis man som studerende på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse bliver forælder, kan man få ekstra SU i en periode.


Der er ordninger for såvel fædre og mødre. Eksempelvis kan en mor på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse få 12 måneders ekstra SU-rater, mens en far kan få 6 måneders ekstra SU-rater.

Der er en lang række kriterier, der skal være opfyldt, og det vil være for omfangsrigt at beskrive dem her. Men du kan læse mere om ekstra SU på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse på denne side.



Fritidspas


Det såkaldte ”fritidspas” kan give udsatte børn og unge mulighed for at få et aktivt og meningsfuldt fritidsliv på lige vilkår med deres jævnaldrende. Fritidspasset dækker foreningsaktiviteter, dvs. aktiviteter i en forening godkendt efter Folkeoplysningsloven.


Ordningen henvender sig primært til enlige forsørgere, og husstandens samlede indtægter må ikke overstige et vist beløb; typisk svarende til 90 % økonomisk friplads i et pasnings- / fritidstilbud.


Siden, der linkes til herunder, beskriver Socialstyrelsens arbejde med fritidspas-ordningen. Det anbefales at søge direkte efter ”fritidspas” i sin hjemkommune for at afklare, om éns egen kommune har konkrete fritidspas-tiltag.

Læs mere om fritidspas ved at trykke her.


Udgifter vedrørende bortførte børn


Kommunen kan yde hjælp til, at forældremyndighedens indehaver kan få kontakt med et barn, som er bortført til udlandet. Der kan således ydes hjælp til transportudgifter. Dette sker efter § 83, stk. 2, i ”Lov om aktiv socialpolitik”.


Det er en forudsætning, at ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften, at sagen er anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet.

Læs mere om udgifter til bortførte børn på denne side.



Udgifter vedrørende et barns forsørgelse


Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Dette sker efter § 83, stk. 1, i ”Lov om aktiv socialpolitik”.

Kommunen kan også yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Dette sker efter § 84 i ”Lov om aktiv socialpolitik”.


Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.

Læs mere om udgifter vedrørende et barns forsørgelse på denne side.



Udgifter vedrørende samvær og transport


Samværsforælderen kan søge om hjælp fra kommunen til udgifter til transport, kost og deltagelse i aktiviteter, i relation til egne børn under 18 år. Dette sker efter § 83 i ”Lov om aktiv socialpolitik”. Det er en betingelse, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for selv at betale udgifterne. Kommunen kan ikke ydes hjælp til udgifter, som ikke vil kunne afholdes af en normal lønindtægt.

Læs mere om udgifter vedrørende samvær og transport på denne side.



Økonomisk friplads i dagtilbud


Ligger den samlede husstandsindkomst under en vis grænse, kan forælderen / forældrene få et ekstra tilskud fra kommunen, så det bliver billigere eller helt gratis at have barnet i dagtilbud - her er tallene for 2025:


  • Hvis man tjener op til kr. 208.101 om året, kan man få fuld friplads

  • Hvis man tjener mellem kr. 208.101 og kr. 646.499 om året, kan man få delvis friplads

  • Hvis man tjener over kr. 646.500, er der fuld forældrebetaling


Læs mere om økonomisk friplads i dagtilbud på denne side.


 
 
 

Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page