Folketinget behandler et beslutningsforslag om, at pensionsindbetalinger som udgangspunkt skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse.
Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.
Beslutningsforslaget er fremsat af Sólbjørg Jakobsen (Liberal Alliance), Lisbeth Bech-Nielsen (Socialistisk Folkeparti), Carl Valentin (Socialistisk Folkeparti) og Rosa Lund (Enhedslisten).
Beslutningsforslaget, der knyttes til Socialudvalget og minister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet), kan læses her.
Førstebehandling i Folketinget (8. januar 2025):
I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.
Der var umiddelbart opbakning til forslaget fra Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Alternativet.
Der var umiddelbart ikke opbakning til forslaget fra Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.
Debatten blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Socialudvalget, der nu vil lave en betænkning.
Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler:
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet):
”Det er sådan i dag, at det ved skilsmisse jo er udgangspunktet, at ægtefællerne ligeledes ligedeler deres formue, medmindre de har aftalt særeje ved en ægtepagt. Siden 2007 har det for pensionsordninger dog været sådan, at rimelige pensionsordninger ikke ligedeles. Hver ægtefælle udtager derfor som udgangspunkt sin egen pensionsopsparing, hvis den afspejler en rimelig pension baseret på ægtefællens uddannelse, job og lønningsforløb. Der er forskellige undtagelser, som sikrer, at en ægtefælle, som er dårligt stillet rent pensionsmæssigt, kan få en økonomisk kompensation fra den anden ægtefælle. Så hvis en ægtefælle har foretaget pensionsopsparinger, ud over hvad der er rimeligt, skal værdien af denne opsparing som udgangspunkt deles med den anden ægtefælle”.
”Her til sidst vil jeg gerne bemærke, at jeg er meget optaget af, at vi har velfungerende og hensigtsmæssige regler om deling af pensioner, hvis man går hen og bliver skilt, og det mener jeg også vi har. Men som jeg har talt om, har vi jo regler, der er udtryk for, at man bliver nødt til at have en balance omkring pensionsopsparinger og ægtefællers indretning af deres økonomi under ægteskabet. Vi bliver også nødt til at huske på, at man som ægtefæller allerede i dag kan indgå aftaler ved en ægtepagt – aftaler, som passer lige netop til ens konkrete økonomiske forhold. Efter min opfattelse vil det fremsatte beslutningsforslag ikke være hensigtsmæssigt, fordi vi allerede har et afbalanceret regelsæt på området, og som jeg redegør for, vil det kunne medføre nogle uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser for nogle ægtepar i tilfælde af skilsmisse. Derfor er vi også nødt til at kigge på det”.
Gunvor Wibroe (Socialdemokratiet):
”For de fleste er pensionen afgørende, fordi den giver en økonomisk sikkerhed. Den skal gerne kunne opretholde vores levestandard og dække udgifter til bolig, mad og andre livsnødvendigheder, når vi ikke længere er på arbejdsmarkedet. Jeg er også enig med forslagsstillerne i, at der skal være rimelighed og retfærdighed til, når det kommer til mænd og kvinders pensionsordninger. Kvinder har lavere pensionsordninger, og det bør ikke være sådan, at kvinder skal være mere utrygge og usikre på deres pensionisttilværelse end mænd. Vi mener dog ikke, at de løsninger, som det her beslutningsforslag lægger op til, er det, der er behov for lige nu”.
”I Socialdemokratiet mener vi derfor, at vi skal fortsætte med at skubbe på i forhold til at ændre de strukturelle forhold, som kan stå i vejen for en økonomisk ligestilling, herunder i forhold til pensioner, herunder det kønsopdelte arbejdsmarked. Det er f.eks. en faktor, og lønninger, arbejdstid og barsel har en stor betydning”.
Christian Friis Bach (Venstre):
”Der er masser af juridiske og tekniske ting, der skal afklares. Som ministeren og fru Gunvor Wibroe har sagt det, tog det 8 år, sidst man dykkede ned i det her; det er stærkt indviklet, og derfor tager det tid at kigge på. Så når vi har et beslutningsforslag, der siger, at det her fikser vi lige nu, her i den her folketingssamling, så er det jo ikke realistisk, og derfor kan vi jo ikke stemme for. Men vi ønsker da og med den åbenhed, ministeren har udtrykt, at få set på, om de her rimelighedsgrænser er rigtige. Lad os kigge på det – det vil tage lidt tid – og lad os så komme tilbage her i salen og se, om vi skal lave noget om”.
Marlene Harpsøe (Danmarksdemokraterne):
”Danmarksdemokraterne kan ikke støtte beslutningsforslaget. Vi stemmer imod, fordi vi ikke mener, at vi fra Folketingets side skal bestemme, hvordan ægtefæller vil dele deres pensioner mellem sig ved en eventuel skilsmisse. Der er, for at sige det rent ud, grænser for, hvad Folketinget skal blande sig i. Det her er et spørgsmål, som den enkelte familie må forholde sig til, og man må tage et personligt ansvar for at sikre pensionsforholdene i de her situationer. Pensionsopsparinger er individuelle og personlige, og de er modsat opsparinger ofte ikke delt mellem ægtefæller.
Danmarksdemokraterne anerkender dog, at nogle familier, hvor den ene ægtefælle arbejder mere end den anden, fordi den anden har taget flere opgaver i familielivet og på den måde ikke optjener den samme pension, kan have et ønske om at dele pensionen med hinanden. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor den ene ægtefælle betaler noget af egen pension til den anden i den periode, hvor den anden ægtefælle er væk fra arbejdsmarkedet. Det synes vi der skal være mulighed for, og derfor så vi også gerne, at det gøres nemmere for de her ægtefæller at dele pensioner mellem sig, når de er gift, så de kan indrette familielivet, som de har lyst til”.
Carl Valentin (Socialistisk Folkeparti):
”Siden 2007 har pensionsformuen været personligt særeje i ægteskabet i Danmark, og det betyder, at man altså ikke antager, at folk vil dele deres pension ved skilsmisse, selv om man antager, at folk vil dele stort set alt andet. For mig at se er det helt absurd, og det er det af tre grunde: For det første deler vi i dag allerede værdipapirer og fast ejendom ved skilsmisse. Vi ved, at mænds pensionsformuer i gennemsnit er 19 pct. højere end kvinders”.
”For det andet afspejler de ulige pensionsopsparinger i høj grad det løngab, som findes mellem mænd og kvinder”.
”For det tredje bliver 40 pct. af alle ægtepar i Danmark altså skilt. Vi lever simpelt hen bare i en anden virkelighed, end vi tidligere har gjort, og det betyder, at rigtig mange mennesker, oftest kvinder, står til at miste en større del af parrets samlede pensionsopsparing ved skilsmisse”.
Sólbjørg Jakobsen (Liberal Alliance):
”Indgåelse af ægteskab er typisk en meget romantisk og positiv begivenhed, men med forslaget i dag behandler vi det, som sjældent er lige så lyserødt og romantisk. Det er desværre en situation, som en del af os, som er blevet gift, havner i, nemlig skilsmisse og dermed reglerne om deling af den formue, ægtefællerne har inden skilsmissen”.
”Alle disse nævnte eksempler, herunder skæve pensionsformuer ved ægteskabsindgåelse, eller måske arvemæssige forhold, gør, at det kan være en rigtig god idé at forholde sig til, om udgangspunktet om formuefællesskab er det rigtige for præcis dig og din kommende ægtefælle. Men det er jo noget, parret selv skal bestemme og ikke Christiansborg. Det er netop det, vi foreslår. Så at begrunde, at man ikke bakker det her forslag op, med, at det bestemmer Christiansborg ikke, giver absolut ingen mening, hvis man mener, at vi skal have formuefællesskab. Det er en helt anden sag, hvis man mener, at vi ikke skal have formuefællesskab. Men at mene, at vi fra Christiansborg side skal bestemme en enkelt undtagelse, og at alt andet skal gælde, har jeg meget svært ved at se logikken i”.
Rosa Eriksen (Moderaterne):
”Jeg anerkender de intentioner, som LA, SF og Enhedslisten giver udtryk for med forslaget. For det kan synes uretfærdigt, at pensionen ikke deles ved skilsmisse, hvis man har haft ulige mulighed for at spare op. Det kan netop skyldes prisværdige formål, hvor den ene ægtefælle har brugt tid på at understøtte familiens hverdag, tid, som man ellers kunne have brugt på arbejdsmarkedet”.
”Det her er et vanskeligt teknisk område, som kræver, at vi finder balancen mellem de forskellige hensyn. Vi tror nu på, at balancen rammes fornuftigt gennem den eksisterende regulering. Vi ser ikke behov for at ændre standardindstillingen til automatisk deling af pension. Regeringen er dog åben over for at inddrage eksperterne på området og undersøge, hvorvidt de eksisterende kompensationsordninger kan justeres, så vi sikrer bedre økonomisk tryghed i urimelige situationer ved skilsmisse”.
Birgitte Bergman (Det Konservative Folkeparti):
”Vi støtter sådan set intentionen bag forslaget om at skabe større ligestilling mellem mænd og kvinder ved skilsmisse, men Det Konservative Folkeparti mener ikke, at den foreslåede løsning er den rette vej at gå for at opnå dette formål”.
”Uligheden i pensionsformuen kan allerede i dag løses, hvis ægteparret indgår en ægtepagt om ligelig deling af pensionsformuen ved skilsmisse. Politisk kan man også åbne op for nye muligheder for, at parterne kan indgå på hinandens pensionsordninger, så nedsat tid ikke koster på pensionsordning.
Ifølge Forsikring & Pension er der en række problemer i forbindelse med livrente, både teknisk og aftaleretligt, men de anbefaler også forskellige løsninger, f.eks. hvordan man kan udbrede ægtepagter, der sikrer ligelig deling og større tilskyndelse til, at ægtepar kan indbetale på en hinandens pensionsordninger, og det synes jeg er klogt. I Det Konservative Folkeparti kan vi ikke støtte forslaget, men vi bakker op om de anbefalinger fra Forsikring & Pension”.
Lotte Rod (Radikale Venstre):
”Jeg er for det her forslag. Imens jeg har siddet og lyttet til debatten, har jeg været lige ved at gå ud af mit gode skind. Regeringen er simpelt hen så gammeldags på det her spørgsmål. Altså, det er jo ikke et spørgsmål om teknik. Det her er ikke mere kompliceret end de mange andre ting, der er komplicerede, når man skal dele. Det her er ikke et spørgsmål om at tvinge. Det er heller ikke et spørgsmål om at være liberal. Det er jo et spørgsmål om at have en samlet lovgivning om, at som udgangspunkt deler man. Hvis der så er noget, der gør, at det ikke giver mening at dele, så aftaler man det. Men udgangspunktet er, at man deler.
Derfor synes jeg, at det kommer an på det helt principielle i, om man enten går ind for ligestilling, eller man ligesom regeringen fastholder en gammeldags tanke om, at hvis manden tjener flest penge, er det også rimeligt, at han skal have en større pension. Altså, det er det, det her handler om.
Jeg synes, det er et levn fra gamle dage. Jeg er glad for, der er partier, der har rejst det her forslag. Det mest ærgerlige, jeg kan sige om forslaget, er i virkeligheden, at jeg ikke selv har fremsat det. I Radikale Venstre ville vi gerne have været med, og vi kan som sagt varmt støtte forslaget”.
Mikkel Bjørn (Dansk Folkeparti):
”Hvis jeg har forstået det her forslag korrekt, betyder det jo i praksis, at lad os sige en 60- eller 70-årig mand finder en 10-15 år yngre kone og de måske er gift i 1 års tid og bliver skilt, så skal den person, der har sparet pension op i mange, mange flere år, måske årtier, end den anden partner, dele sin pension halvt-halvt med den anden. Det synes jeg ærlig talt er, ja, skørt og meget mærkværdigt. Det synes jeg, og jeg synes ikke, det er i tråd med det, Liberal Alliance tidligere har givet udtryk for at de mener på det her område, nemlig at du kan godt, at der er personligt ansvar, og at det her er noget, man kan aftale internt i familierne. Altså, en hustru og en ægtemand kan jo indbyrdes lave en aftale om, hvordan de vil fordele pensionen, og der er derfor ikke brug for at lave en ny regel, der handler om, at det skal være 50-50 i en eventuel skilsmisse”.
Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (Alternativet):
”I Alternativet støtter vi også forslaget om, at pensionsopsparinger skal indgå i formuefællesskabet i ægteskaber. Jeg har lyst til at snakke lidt om alt det usynlige arbejde, som foregår i vores samfund. Det er noget, der har været helt vildt meget til debat de sidste par år, og det er jeg glad for, for jeg mener, at det usynlige arbejde har en kæmpe værdiskabelse i vores samfund, om end den ikke følges af en stor økonomisk gevinst”.
Skriftlig fremsættelse (12. november 2024):
Overordnet fremgår det:
”Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, som fremadrettet ændrer formuefællesskabet i ægteskaber, således at pensionsformue indgår. I den forbindelse skal regeringen iværksætte et arbejde, som skal sikre juridisk klarhed for en retfærdig deling af forskellige typer af pensionsformuer”.
Herefter følger bemærkninger til forslaget, her bragt i sin helhed:
”I danske familier er der ofte forskel på størrelsen af ægtefællernes pensionsopsparing. Det skyldes typisk beslutninger, som er truffet for at understøtte familien som helhed, såsom at den ene ægtefælle eksempelvis holder mere barsel eller går på deltid for at få enderne til at mødes i en tilværelse med børn. Hertil kommer, at lønforskelle mellem mænd og kvinder stadig eksisterer, hvilket forværrer forskellene i pensionsopsparingen mellem ægtefæller.
Siden de nye regler trådte i kraft i 2007 (lov nr. 483 af 7. juni 2006), har pensionsopsparinger været undtaget for det formuefællesskab, der normalt gør sig gældende i et ægteskab. Det er efter forslagsstillernes opfattelse ikke hensigtsmæssigt, da det i tilfælde af skilsmisse stiller den ægtefælle, som bidrager til familien på anden vis end gennem lønindkomst, dårligere end den ægtefælle, der får mulighed for at betale mere til sin pension. Derfor bør pensionsopsparinger i udgangspunktet deles ved skilsmisse for de ægteskaber, der indgås i fremtiden, da pension på lige fod med fri opsparing, værdipapirer eller friværdi også bør indgå i ægteskabets formuefællesskab.
Når man ændrer på dette, skal det naturligvis ikke gøres med tilbagevirkende kraft. Denne ændring skal kun gælde for ægteskaber indgået, efter at dette forslag er vedtaget, medmindre et ægtepar selv vælger, at ændringen også skal gælde for dem.
Hertil kommer, at man i fremtidige ægteskaber fortsat skal kunne aftale andre omstændigheder for, hvorvidt pensionen skal indgå i formuefællesskabet gennem en ægtepagt. For visse pensionsopsparinger kan der desuden være udfordringer ved at fastslå, hvordan værdien skal deles ved en skilsmisse. Det kan eksempelvis være tilfældet for tjenestemandspensioner og livrenteordninger. Lovforslaget vil dermed kræve, at der iværksættes et arbejde, som skal sikre juridisk klarhed for en retfærdig deling af forskellige typer af pensionsformuer”.
Comentarios