Ekstra SU på ungdomsuddannelse

Hvis du bliver forælder under en ungdomsuddannelse, kan du muligvis få ekstra SU.

Hvis du (og det gælder både mødre og fædre) får et barn, mens du er i gang med en ungdomsuddannelse, kan du få ekstra SU - såkaldte "fødsels-rater" - i en begrænset periode. Mødre kan således få 12 måneders ekstra SU-rater og SU-lån, mens fædre kan få 6 måneders ekstra SU-rater og SU-lån.

Informationerne om den ekstra SU er hentet fra denne side hos SU.dk. Du henvises til den pågældende side, hvis du har spørgsmål eller lignende.

Emnet hører ikke til de sammenhænge, vi normalt dækker - men er taget med, da mange ikke er klar over muligheden for ekstra SU.

Kriterier

Hjemmesiden beskriver kriterierne således:

"For at få de ekstra SU-fødselsrater må du ikke være erklæret studieinaktiv i måneden inden, vi udbetaler pengene. For eksempel skal du være studieaktiv i april for at få ekstra SU i maj. Derimod behøver du ikke være studieaktiv i den periode, hvor du får den ekstra SU udbetalt – det bestemmer du selv".

"Du kan ikke få de ekstra SU-rater udbetalt samtidig med, at du 1) får almindelig SU (uanset om du er studieaktiv eller ej), 2) holder orlov eller 3) får anden offentlig støtte", som eksempelvis kan være arbejdsløsheds-dagpenge, ressourceforløbs-ydelse, integrations-ydelse og flere andre.

Hvis du skal være mor

"Hvis du bliver mor, mens du går på en ungdomsuddannelse, kan du

1. få 12 måneders ekstra SU-rater

2. tidligst søge om ekstra SU-rater tre måneder før termins-datoen

3. få de ekstra SU-rater udbetalt fra to måneder før, du får barnet til tolv måneder efter (men maksimalt i 12 måneder i alt) og

4. få de ekstra SU-rater udbetalt som enkeltrater i 12 måneder eller som dobbelt-rater i seks måneder. Du kan også kombinere enkelt- og dobbelt-rater og for eksempel få udbetalt enkeltrater i seks måneder og dobbelt-rater i tre måneder.

Du skal aflevere dokumentation i form af en vandrejournal, fødselsattest/personattest eller eventuelt omsorgs- eller ansvarserklæring med myndigheds-påtegning".

Hvis du skal være far

"Hvis du bliver far, mens du går på en ungdomsuddannelse, kan du

1. få seks måneders ekstra SU-rater

2. få udbetalt de ekstra SU-rater inden for de første seks måneder efter, du får barnet og

3. få de ekstra SU-rater udbetalt som enkeltrater i seks måneder og/eller som dobbelt-rater i tre måneder. Du kan også kombinere enkelt- og dobbelt-rater og for eksempel få udbetalt enkeltrater i to måneder og dobbelt-rater i to måneder.

Hvis du er gift med moren, er det tilstrækkeligt at dokumentere det forventede faderskab ved at vedlægge en kopi af vandrejournal og vielsesattest.

Hvis du ikke er gift med moren, skal du aflevere dokumentation i form af en kopi af fødselsattesten / personattesten på dit uddannelses-sted. Står dit navn ikke på fødselsattesten / personattesten, skal du også vedlægge en kopi af faderskabs erklæring eller omsorgs- eller ansvarserklæring med myndigheds-påtegning".

​

Dispensation

"I nogle tilfælde kan du ikke genoptage din uddannelse lige efter, du har brugt den ekstra SU, fordi dit uddannelses-sted ikke ønsker at modtage dig på det tidspunkt af året. Hvis det sker, kan du søge om dispensation til at få almindelig SU, i perioden indtil du igen er tilbage på din uddannelse. Du søger dispensation på dit uddannelses-sted".

Tænk på pensionen – især, hvis du er kvinde

Du bør overveje, om din økonomi og særligt pensionen er sikret ved skilsmisse.

Har du talt med din ægtefælle om mulige fremtidige udfordringer som alvorlig sygdom, skilsmisse og død?

Hvis svaret er nej, så er I bestemt ikke alene.

Ét af de største danske pensionsselskaber, PKA, har netop lavet en undersøgelse blandt sine medlemmer (kilde nederst). Her fremgår det, at næsten to ud af tre medlemmer ikke har talt med partneren om, hvad de gør, hvis de skal skilles. Halvdelen af medlemmerne havde ikke skænket det en tanke.

Det er eller en god ide at drøfte disse vigtige sammenhænge allerede nu, hvor mulighederne og tiden er til det, og således ikke vente, til man står midt i det. Det gælder ikke mindst pensionen – og mest for kvinden.

Løn, skilsmisse og pension

Mange par oplever, at manden og kvinden har forskellige lønninger. Det skyldes først og fremmest, at kvinder med børn ofte ikke har samme fodfæste på arbejdsmarkedet som mænd, fordi kvinderne selvfølgelig føder børnene, men også oftere er på deltid og oftere er på orlov – og derfor opnår de ikke samme anciennitet og dermed ikke samme løn.

Konsekvensen er derfor, siger seniorspecialist i Nykredit, Camilla Schjølin Poulsen (kilde nederst), at ”kvinder sparer mindre op til pension end mænd” og i sidste ende står ”med en mindre pensionsopsparing end mænd”.

Og det er ifølge Børsen store forskelle: ”Kvinders pensionsopsparinger er i gennemsnit 25 pct. mindre end mænds, og den forskel har ikke rykket sig i årevis”.

Pension og skilsmisse

En anden vigtig sammenhæng er, at éns pension er éns egen. Ved skilsmisse indgår pensionen således ikke i bodelingen.

Forudsætningen er dog, at pensionen skal være ”rimelig”. Herom skriver PKA: ”Som udgangspunkt er en pensionsopsparing gennem arbejdsgiver rimelig, hvis den svarer til, hvad der er normalt for faget, uddannelsesniveauet, lønnen og opsparingsforløbet. Gør den det, ses der bort fra den ved skilsmisse – også selvom der er stor forskel på værdien af pensionerne, fordi den ene fx er direktør og den anden socialpædagog”.

Udgangspunktet er ofte, at der er tale om en rimelig pensionsordning, men på grund af forskellen i indtægt, bliver der også forskelle i pensionen. Og det er en stor forskel.

Den store forskel – og hvordan den udlignes

Nogle familier vælger, at den ene part (oftest kvinden) enten går på nedsat tid eller helt er hjemmegående: hun tager sig forholdsvist meget af børnene, mens manden primært sørger for indtægten til familien. Og når de når pensionsalderen, vil deres pensioner også være derefter. Går de fra hinanden, kan han tage sin forholdsvis høje pension med sig, mens hun omvendt ikke har nogen nævneværdig pension.

Derfor er det hensigtsmæssigt allerede nu at overveje pensionen i fællesskab.

Når parret drøfter pensionen, bør det eksempelvis overvejes, at de hver især indbetaler en rimelig pension. PKA forklarer (kilde nederst): ”Det kan altid betale sig at spare ekstra op til pensionen. Er du fx på deltid, og er der en relativ stor forskel på dig og din ægtefælles indkomst og pension, kan I overveje at spare ekstra op på din pensionsopsparing”.

Det foreslås at tage sit pensionsselskab med på råd for at få et overblik over sin økonomi – og særligt afklare, hvordan éns egen økonomi matcher sin ægtefælles pension. Dermed kan man udligne de eventuelle forskelle, der er i pensionsindbetalingerne.

Kilder:

”Højt­løn­ne­de mænd og lav­t­løn­ne­de kvin­der er for­an med pen­sions­op­spa­ring”.

Børsen, 1. februar 2020.

Du kommer til artiklen ved at trykke her.

”Kvinde – få styr på din pension”.

Nykredit, 6. december 2018.

Du kommer til artiklen ved at trykke her.

”Tag snakken om de svære emner i god tid”.

Socialpædagogen, 22. juni 2020.

Du kommer til artiklen ved at trykke her.

Film til børn om mødet med Familieretshuset

Tre korte animations-film skal hjælpe børn med viden om mødet med Familieretshuset.

Bemærk: artiklen er skrevet den 13. september 2019 og opdateret den 4. juni 2020.

Det kan være både overvældende og grænseoverskridende for et barn at komme til et møde i Familieretshuset. Møderne har ofte til hensigt at få barnets syn på og holdning til de spørgsmål, som sagen handler om - men barnet kan være så påvirket af situationen, at det bliver et uhensigtsmæssigt møde.

Familieretshusets medarbejdere i almindelighed (og børnesagkyndige i særdeleshed) gør i forvejen en stor indsats for at hjælpe børnene i den ofte svære situation - og nu kommer der yderligere hjælp. 

Animations-film.

Familieretshuset har således fået lavet 3 korte animations-film til børnenes hjemmeside ("migimidten").

Familieretshuset skriver på deres hjemmeside om filmene, at de er lavet for "at give børnene mulighed for at forberede sig og få et lille indblik i, hvad der venter dem i Familieretshuset" og give svar på spørgsmål som: "Hvad handler det (red.: mødet) om? Hvem skal jeg møde? Hvordan ser der ud?".

Lone Tams Gildberg, som er kontorchef i Børneenheden, siger: "Jeg er rigtig glad for, at vi også på den måde kan kommunikere med børnene i øjenhøjde og give dem et rum, hvor de har mulighed for at forberede sig og få lidt viden. Det kan være hjælpsomt og give mere tryghed i en situation, som kan være svær".

Filmene handler om at skulle til børnesamtale, om at være med i en børnegruppe og om at få tildelt en kontaktperson.

Se filmene her.

Filmene kan ses via nedenstående eksterne links:

- Om at skulle til børnesamtale.

- Om at være med i en børnegruppe.

- Om at få tildelt en kontaktperson.