Personligheden

Denne artikel giver en grundlæggende indføring i personligheden og herunder hvordan man kan afdække, om personen har en ”sund” personlighed.

Dette er den første artikel i en serie om personlighedsforstyrrelser – og hvad det kan betyde for et samlivsbrud eller en skilsmisse, hvis den ene part har en personlighedsforstyrrelse som eksempelvis narcissisme.

Men vi starter med at forholde os til personligheden i almindelighed, dvs. hos den raske eller sunde person.

Persontype-tests

Vi starter med en jobsamtale.

Ansøgeren vil meget gerne have jobbet og forsøger at vise sine gode sider, for det er selvfølgelig dem, der skal overbevise virksomheden om at ansætte ham. Udover at have de formelle ansøgningskriterier på plads sørger han derfor for den rette påklædning, fremtoning, kommunikation og væremåde i det hele taget.

For mange virksomheder vil de ting nok være vigtige, men deres fokus ligger et helt andet sted – nemlig om ansøgeren har den rette personlighed og de personlige egenskaber, som jobbet kræver.

Det gør sig især gældende ved jobs, der er særligt krævende, og hvor der derfor kræves særlige kompetencer.

Vil man f.eks. være flyveleder, der skal overvåge og dirigere lufttrafikken i en lufthavn, vil man blive mødt med enorme krav.

Naviair, der netop står for uddannelse af flyveledere, skriver eksempelvis: ”Det er et specielt job med et vigtigt ansvar, derfor leder vi efter særlige personlige kompetencer når vi rekrutterer. Det kan f.eks. være overblik, forudseenhed, samarbejde, multitasking, handlekraft og stresstolerance”.

Men hvordan afklarer man overhovedet, at man kan ”multitaske” og har høj ”stresstolerance”?

Måske har ansøgeren tidligere arbejdet med ting, hvor netop de kompetencer var relevante? Måske har ansøgeren ikke tidligere arbejdet med netop disse kompetencer, men har som soldat lavet noget, der minder om det? Eller hvad med moderen, der har planlagt og afviklet utallige børnefødselsdage, hvor samme kompetencer har været afgørende forudsætninger?

Det kan være en kompleks opgave at afdække en ansøgers kompetencer, og derfor vælger mange virksomheder også at benytte et konsulentfirma.

De lader ofte ansøgerne gennemgå en persontype-test, hvor ansøgeren skal besvare spørgsmål eller forholde sig til modsatrettede udfald. Det giver samlet en profil af ansøgerens personlighed.

For eksempel har Jobindex deres egen persontypetest på denne side, som du selv kan prøve. Her møder man en stribe emner, hvor man har to svarmuligheder: f.eks. ”Jeg kommer som regel altid til tiden og helst lidt før” kontra ”Jeg kommer som regel lige til tiden eller lidt senere end det aftalte tidspunkt”.

Bagefter får man en angivelse af, i hvilket omfang (dvs. målt i procent) man er ekstrovert (udadvendt) eller introvert (indadvendt), om man er ”tænkende” eller ”følende” og så videre. Og derefter følger en forklaring af dén personlighed, man har – og endda også en henvisning til kendte, der har samme type-profil som dig.

Personligheden er kompleks

Disse tests er ikke usædvanlige, og de er skabt på baggrund af stor forskning på området.

De nyere forskningsmæssige tilgange er IKKE, at vi kan reduceres til ”en type”, f.eks. at man er indadvendt eller udadvendt. Dét er personligheden simpelthen for kompleks til.

I stedet er det udgangspunktet, at vi indeholder mange typer i mindre eller større grad – og at vores personlighed derfor bliver en kombination af de forskellige træk.

Der findes flere tilgange til og modeller af, hvordan man så når frem til, hvad éns personlighed kan defineres som. Men ofte henvises til arbejdet af psykologerne Paul T. Costa Jr. og Robert R. McCrae, som har udviklet en model, der er bred anerkendelse af – men det skal understreges, at der er mange andre modeller.

Modellen af Costa og McCrae kaldes ”fem-faktor-modellen”.

Fem-faktor-modellen

Modellen består som nævnt af fem overordnede dimensioner. Og inden for hver af dem er der så flere mere konkrete personligheds-træk:

Det skal understreges, at de forskellige træk rummer såvel positive som negative sider – i vores illustration herover er det kun den positive version, der er taget med. For eksempel er trækket ”ærlig” under faktoren ”Venlighed” den positive version; den negative version er så, at personen er uærlig.

Firkantet sagt: jo mere positivt personens resultater er, jo mere sund er personen også.

Fem faktor-modellen i praksis

Nu vi har den konkrete ”Fem faktor model” i spil, så lad os se nærmere på endnu en konkret måde at bruge den på i praksis. Her er det ”Psykologerne Johansen og Kristoffersen”, der bruger en personligheds-test. Den består af 50 emner, hvor testpersonen skal svare, om vedkommende er enig eller uenig.

Det første emne lyder ”Jeg er festens midtpunkt”, hvor testpersonen så skal erklære sig enten ”Meget uenig”, ”Uenig”, ”Hverken enig eller uenig”, ”Enig” eller ”Meget enig”.

Det konkrete emne i testen udspringer af fem faktor-modellen, men hvor? Ja, dette emne passer fint ind under faktoren ”Udadvendthed” og trækket ”Selskabelighed”.

Det næste emne lyder ”Jeg bekymrer mig ikke så meget for andre” og igen med de fem svarmuligheder. Hvor passer dette emne ind i modellen? Her kunne det være knyttet til faktoren ”Robusthed” og trækket ”Bekymring”, men det kunne også være under faktoren ”Venlighed” og trækket ”Empatisk”.

Men dét behøver testpersonen ikke at forholde sig til. Vedkommende skal blot forholde sig til de 50 emner, og så sørger programmet selv for at koble de enkelte svar til en endelig profil.

”Den sunde personlighed”

Modeller som ”Fem faktor-modellen” er med til at give et samlet billede af, i hvilket omfang man kan siges at have en ”sund personlighed”. Modellen handler om at afklare personens fem overordnede faktorer (robusthed, udadvendthed, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed) samt de underliggende og mere konkrete træk.

Samtidig vil modsatte resultater også sige noget om tilstedeværelsen af en personlighedsforstyrrelse eller psykisk lidelse hos personen. For eksempel har forskere påvist, at negative udfald under ”Robusthed” kan kobles til angst.

Denne artikel har fokuseret på ”den sunde personlighed” for at give et grundlag for forståelsen af personligheden. I kommende artikler ser vi nærmere på dét, der kan kaldes ”usunde” personligheder – med fokus på narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Hvis du vil læse mere om ”personligheden”

Du kan f.eks. læse videre om personligheden på disse sider:

• E-stimate: ”Hvad er Femfaktormodellen?”

• Psychologs: ”The Five-Factor Model of Personality: All You Need To Know”

• Making Business Matter: “The Big 5 Personality Traits”

Ny forskning: skilsmissebørns tid med mor og far

En australsk undersøgelse kaster lys over, hvor meget tid henholdsvis mor og far bruger sammen med deres børn efter et samlivsbrud – og på hvad. Og der er en klar kønsmæssig forskel.

Modelfoto

Artiklen blev oprindelig udgivet i ”Skilsmisse-magasinet” nummer 8, 1. februar 2023.

Den australske undersøgelse er lavet af Tomás Cano og Pablo Gracia, og den udkom for et par måneder siden i ”European Journal of Population”.

Der er tale om en undersøgelse, der baserer sig på data fra det såkaldte ”Longitudinal Study of Australian Children” med 10.000 børn og deres familier fra hele Australien.

I denne undersøgelse ville forskerne have et billede af dén tid, som henholdsvis mor og far bruger på barnet efter et samlivsbrud.

Undersøgelsen viser, at:

• Tiden, som mor bruger sammen med børnene, fordobles.

• Børnene bruger 3 gange mindre tid sammen med begge forældre.

• Tiden, som far bruger sammen med børnene, forbliver lav.

• Børnenes tid brugt på uddannelsesmæssige aktiviteter (som lektier og læsning) falder, mens deres tid brugt på ustrukturerede aktiviteter (som at se TV, spille computer og lignende) stiger. Dette er dobbelt så ud[1]bredt blandt drenge som blandt piger.

• Mødre ender med at bruge en tilsvarende mængde tid med børnene efter samlivsbruddet, som de havde gjort inden – men der går til 4 år, før dét sker.

Melissa Santos fra ”the University of Connecticut School of Medicine” siger, at resultatet ikke er overraskende – og fortsætter: “Vi ved, at børn på lang sigt klarer sig bedre, når forældre skilles eller skilles, end at blive i et forhold, der er præget af konstant konflikt og uenighed. Men vejen til disse langsigtede fordele kan være ujævn”.

Du kan læse en artikel om den pågældende undersøgelse ved at trykke her.

Far: "Min ekskone havde behandlet mig ad helvede til"

Frank oplevede, at hustruen forsvandt med børnene og ville skilles. Han er ”ok” nu, men stadig påvirket af sagen. Her fortæller han om sine erfaringer, eksklusivt til ”Skilsmisse-magasinet”.

Modelfoto

Artiklen blev oprindelig udgivet i ”Skilsmisse-magasinet” nummer 8, 1. februar 2023, som en del af temaet "Krise / Sorg".

Frank er midt i 40´erne, far til to og bor i Jylland. ”Frank” er ikke hans rigtige navn, men benyttes i artiklen af hensyn til anonymiteten.

Her er hans historie:

En dag, han kom hjem fra arbejde, var huset tomt. Hustruen og børnene var der ikke som aftalt. Han kunne se, der var fjernet tøj og enkelte andre ting. Forvirret ringede og skrev han til hustruen, men der kom intet svar. Ikke før om aftenen.

”Hvordan reagerede du på, at din hustru fortalte, hun ville skilles?”

”I starten troede jeg, at jeg havde misforstået ét eller andet. Og at der var en logisk forklaring, at hun ikke var til at få fat på. Men jeg havde en knude i maven, så jeg vidste det nok godt. Vi havde jo skændtes i lang tid”.

”Da hun skrev tilbage om aftenen, var hendes formuleringer sådan… advokatagtige. At hun ikke ønskede at fortsætte ægteskabet, at hun var på krisecenter med børnene for at få ro og at hun ville skilles. Hun skrev også, at hun ville kontakte mig gennem sin advokat for at få vores ægteskab afsluttet. Og så skrev hun, at af hensyn til børnene skulle jeg lade dem være i fred og ikke kontakte hende eller dem”.

”På dét tidspunkt havde jeg set en kammerat opleve det samme. Han blev anklaget for alt muligt, og dét blev jeg så ikke. Men det var en enormt svær situation at stå i, at jeg bare skulle holde mig væk og være ude af deres liv”.

”Jeg fik fat i en advokat, og han var fin nok, men også ret negativ i forhold til sagen. At jeg skulle samarbejde med min eks og ikke kæmpe imod, fordi dét ville blive brugt imod mig. Og dét kom bag på mig, for jeg ville kun have børnene hjem – dét var jo ikke at kæmpe imod”.

”Nogle måneder senere skulle vi til møde i dét, der dengang hed Statsforvaltningen. Og dér fik jeg endelig samvær osv. Men indtil da sov jeg rigtig dårligt, mistede appetitten og var også bange for hvad, der skulle ske. Det stod faktisk på i flere år, indtil vores sag var helt slut, for jeg følte, at Statsforvaltningen ikke ligefrem traf de rigtige beslutninger”.

”Hvornår begyndte du at bearbejde krisen, du var i? ”

”Dét gjorde jeg nok aldrig. Jeg var så optaget af sagen, at jeg ikke bearbejdede noget som helst, i hvert fald ikke bevidst. Jeg tog ekstra-timer på arbejde for at få råd til advokat. Og når jeg var alene, savnede jeg børnene så meget, at jeg aldrig rigtig tænkte på mig selv”.

”Hvornår nåede du til, at det ikke længere handlede om jeres skilsmisse, men mere om fremtiden som skilsmissefamilie?”

”Dét var ikke en beslutning, jeg traf. Min ekskone havde behandlet mig ad helvede til igennem lang tid. Ting, hun fortalte om mig, som ikke var rigtige, og hun sendte en masse breve ind til Statsforvaltningen, der bare var brok, og sådan noget. Og Statsforvaltningen labbede det i sig. Men da sagen var slut og hun havde fået det, som hun ville, så ændrede hun sig fuldstændig. Så ville hun pludselig samarbejde og være den gode mor. Kort efter fik hun også en kæreste. Over for ham var hun ”normal”, og så virkede jeg pludselig bindegal, når jeg talte om de ting, hun havde gjort. For de ting så han jo ikke”.

”Selv om hun ændrede opførsel, så var jeg stadigvæk meget forsigtig og mistænksom over for hende. Jeg stolede ikke en meter på hende. Men der kom ro på; på nær de situationer, hvor hun ikke fik sin vilje. Men jeg kunne bedre forholde mig til mit normale liv, mine venner, min fritid”.

”Hvor er du henne nu, mentalt set, i forhold til skilsmissen og den efterfølgende proces?”

”Det er stadig hårdt for mig at se tilbage på de år. Det er altså svært, når man er skilt fra sine børn og ikke ved, hvornår man kommer til at se dem igen. Hvis man da nogensinde ser dem igen. Dét anede jeg jo ikke dengang. Så ja, det var hårdt, og jeg er stadigvæk påvirket af sagen. Skal jeg tale om det eller kommer til at tænke på det, så kan jeg godt mærke det i maven igen”.

”Men jeg har det ok nu. Jeg er ok. Det skyldes nok også, at børnene valgte mig mere og mere til efterhånden, som de blev større. Vi endte faktisk med 7/7 for dem begge to, fordi det var, hvad de ønskede. Nogle gange var de endda hos mig mere end dét. Det gav mig troen på, at jeg gjorde det rigtigt – som far og som forælder. Sådan tænker jeg stadig. Det var hårdt med min ekskone, men børnene valgte at have mig i deres liv. Og dét er det vigtigste”.

”Du havde også en pointe udover din egen sag?”

”Ja, grunden til, at jeg meldte mig til denne her artikel, var også for at komme med et budskab. At man fandeme skal opføre sig ordentligt, når man skal skilles. Det er ikke en krig mod hinanden. Man skal ikke vinde over hinanden. Der skal ikke være en vinder og en taber”.

”Man skal ikke være blind for, at en forælder altså godt kan ”vinde” på at opføre sig dårligt. Men man risikerer, at børnene bliver fanget i midten. Så vil man sine børn det bedste, så skal man fokusere på dem – hele vejen”.