Forældremyndighed

Denne tekst handler om forældremyndigheden, som begge forældrene typisk har over barnet – og som forpligter dem til at varetage barnets interesser i en række sammenhænge.

Forældre skal som udgangspunkt varetage barnets behov frem til det er myndigt, dvs. når det bliver 18 år. Det indebærer, at forældrene skal sørge for en masse praktiske ting som mad, tøj, bolig og lignende. Men med forældremyndigheden følger også mere grundlæggende forpligtelser til at sikre barnets personlige forhold.

Fælles forældremyndighed

Forældre vil som udgangspunkt have fælles forældremyndighed. Det betyder, at forældrene i fællesskab og enighed skal træffe visse beslutninger for barnet.

Efter samlivsbrud og skilsmisse skal forældrene (ved fælles forældremyndighed) være enige om væsentlige beslutninger vedrørende barnet. Det gælder ved flytning udenlands, valg af skole, skolefritidsordning, risikobetonet fritidsaktivitet, væsentlig medicinsk behandling / væsentlige indgreb, pas, navneændring, ægteskab, religiøse forhold og værgemål.

Begge forældre kan desuden medvirke i forældremøder, skole-hjem-samtaler og sociale arrangementer i skolen og fritidsordningen.

Hertil kommer, at bopælsforælderen har beslutningskompetence i forhold til flytning indenlands med varslingspligt, daginstitution, fritidsaktiviteter, skolepsykolog og børnesagkyndig rådgivning – mens samværsforælderen kan træffe afgørelser, der relaterer sig til samværet, samt fritidsaktiviteter i samværs-perioden (samværsforælderen har i øvrigt også varslingspligt ved flytning).

Ændring af forældremyndigheden

Der er mulighed for at ophæve den fælles forældremyndighed, så den ene forælder alene kan træffe alle beslutninger uafhængigt af den anden forælder. Om dette er hensigtsmæssigt, vil bero på en konkret vurdering; først af forældrene og efterfølgende eventuelt af myndighederne.

Forældrene kan selv beslutte at ændre forældremyndigheden, så den ene forælder har den alene. Til dette formål skal man udfylde en blanket på Familieretshusets hjemmeside. Her ligger også andre blanketter, eksempelvis at overdrage myndigheden til andre end forældrene.

Er forældrene ikke enige om forældremyndigheden, skal man udfylde og indsende et bestemt skema. Familieretshuset vil i første omgang hjælpe forældrene til at blive enige. Lykkes dét ikke, kan én af forældrene bede Familieretshuset om at sende sagen til retten.

Konkret kan der for eksempel være tale om uenighed om barnets pas eller skole. For at sikre barnets behov kan det derfor være hensigtsmæssigt at ophæve den fælles forældremyndighed (eventuelt midlertidigt) og tillægge den ene forælder den fulde forældremyndighed.

Det skal bemærkes, at reglerne for ophævelse af forældremyndigheden er blevet lempet. Tidligere skulle der være tungtvejende grunde til at ophæve forældremyndigheden – nu skal der være holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde for barnets bedste. Der skal dog stadig noget til for at ophæve forældremyndigheden, men det er vanskeligt at definere helt præcist, hvor "grænsen" er.

Ikke del i forældremyndigheden

Hvis man som samværsforælder ikke har del i forældremyndigheden, træffer den anden forælder, der har den fulde forældremyndighed, selv alle væsentlige beslutninger vedrørende barnet. Samværsforælderen har kun ret til eventuelt samvær, ligesom man har ret til at blive generelt orienteret om barnets skole og lægelige behandlinger samt fra sociale myndigheder. Institutionen kan selv bestemme, om orienteringen skal være mundtlig eller skriftlig. Bemærk, at man har samme ret som den anden forælder til at få kopi af egentlige dokumenter om barnet.

Bemærk også, at denne orienteringsret ikke giver juridisk ret til at få adgang til forældreintra og lignende.

Vær desuden opmærksom på, at man uden del i forældremyndigheden kan blive pålagt at udrede børnebidraget. Dette vil således også omfatte 7/7-ordninger, hvor samværsforælderen ellers normalt (dvs. med del i forældremyndigheden) løfter sin forsørgelsespligt. Baggrunden er, at forælderen med enemyndigheden har ret til at kræve den anden forælders forsørgelse omsat til et pengebeløb ved en bidragsafgørelse.

Vedrørende nyfødte

Hvis forældrene aldrig har været gift eller boet sammen, får moderen automatisk forældremyndigheden alene over barnet. Hvis forældrene inden for de seneste 10 måneder, inden barnet bliver født, har haft fælles folkeregister-adresse, får forældrene automatisk fælles forældremyndighed over barnet, når faderskabet er fastslået.

Få mere viden om ”Forældremyndigheden”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Spørgsmålet om forældremyndighed er dog forholdsvis komplekst, og det vil være et stort indgreb i barnets (og forældrenes) rettigheder, at der ændres på forældremyndigheden.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Barnets initiativ-ret

Denne tekst handler om barnets initiativ-ret. Med dén kan barnet selv opstarte en sag via Familieretshuset.

Når en skilsmisse-sag behandles i f.eks. Familieretshuset og der er et barn involveret i sagen, indgår barnets behov og perspektiv i sagsbehandlingen. Det kan ske, at barnet inddrages direkte, f.eks. via et møde, men barnets perspektiv kan også inddrages på anden vis.

Ydermere kan barnet selvstændigt kontakte Familieretshuset, hvis barnet er fyldt 10 år og f.eks. ønsker at få samværet ændret, at få etableret kontakt til en forælder, som det ikke har kontakt med, eller tage bopælen op.

Med ”barnets initiativ-ret”, som det kaldes, kan barnet anmode Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær.

Børneenheden

Når barnet benytter sig af initiativretten og kontakter Familieretshuset (se telefonnummer nederst), behandles henvendelsen af Børneenheden. De yder støtte og rådgivning til børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger, samt at hjælpe barnet og understøtte barnets trivsel.

Børneenheden skal overveje på hvilken måde barnet skal inddrages i sagen. Der kan således afholdes en samtale med barnet (møde eller telefonisk) for at finde frem til de problemstillinger, som barnet ønsker, at forældrene forholder sig til. Det kan også overvejes, om barnet ønsker at blive inddraget yderligere i sagen, herunder om barnet vil eller bør deltage i mødet med forældrene.

Børneenheden skal være opmærksom på, om barnet har behov for andre former for støtte som f.eks. deltagelse i en børnegruppe. Børneenheden skal endvidere være opmærksom på den skærpede underretningspligt efter § 153 i serviceloven.

Initiativretten er barnets værktøj - ikke forældrenes

​Det er vigtigt at understrege, at initiativretten er barnets redskab - ikke forældrenes!

​Desværre forsøger nogle forældre at presse barnet til eller "overbevise" barnet om at bruge initiativretten, så forælderen muligvis opnår dét, som vedkommende selv ønsker. Dermed kan barnet blive fanget i forældrenes uenighed / konflikt eller dets egen loyalitetskonflikt, og dét må ikke ske.

​Initiativ-retten er barnets, og det skal derfor være barnets eget ønske at anmode om et møde i Familieretshuset.

Derfor skal forældre, der drøfter barnets behov med barnet selv, også være forsigtige med, at det faktisk er barnets egne overvejelser, tanker og perspektiv, det handler om.

Børnenes skilsmissetelefon

Barnet kan også ringe til "børnenes skilsmissetelefon" på telefonnummer 20 60 05 50, hvis vedkommende går rundt med tanker og spørgsmål. Dermed får barnet mulighed for hjælp til at sætte ord på sine tanker - og samtalen kan eventuelt føre til at opstarte en sag.

Få mere viden om ”Barnets initiativ-ret”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange ting i spil, når et barn tumler med overvejelser om bopælen, samværet og forældremyndigheden – og det eventuelt overvejer at benytte sig af sin initiativ-ret.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Bisidder og partsrepræsentant

I denne tekst beskrives de to vigtige funktioner, som kan være gavnlige, når man skal til møde i f.eks. Familieretshuset: bisidder og partsrepræsentant.

Samtaler med offentlige myndigheder kan være vanskelige, fordi de kan indeholde specifik viden og komplicerede sammenhænge samt være følelsesmæssigt udfordrende.

Med en bisidder har man mulighed for et sæt ekstra ører, der kan huske detaljer fra mødet, men også være der som støtte og opbakning – mens en partsrepræsentant kan føre sagen for én.

Med denne tekst får du en beskrivelse af begge funktioner, så man er rustet til et møde i f.eks. Familieretshuset (vær opmærksom på, at retten til bisidder ikke gælder i f.eks. Familieretten).

Desuden gives der svar på to spørgsmål, der ofte dukker op: kan modparten nægte min bisidder adgang? Og har en bisidder taleret på et møde?

Bisidder- og partsrepræsentant-funktionerne

Funktionen som hhv. bisidder og partsrepræsentant er beskrevet i Forvaltningsloven:

§ 8: Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

Man har en grundlæggende ret til at "lade sig repræsentere" (kaldes også parts-repræsentation). Det handler om, at en anden person så at sige overtager partens funktioner og rettigheder / forpligtelser. På et møde kan partsrepræsentanten eksempelvis tale på vegne af parten og dermed føre partens sag. Dog kan myndigheden kræve, at parten selv er til stede og evt. også selv afgiver informationer / forklaring.

Det kan være hensigtsmæssigt at have en partsrepræsentant med til et møde: dels kan der blive brugt mange forskellige fagudtryk og begreber, og dels kan det være svært at gennemskue konsekvenserne af de aftaler, der måske forventes indgået på mødet. En fagligt kompetent partsrepræsentant kan derfor forklare de forskellige ting for parten. Og vedkommende vil samtidig kunne medvirke til at få strikket eventuelle aftaler sammen, så de bliver hensigtsmæssige. Partsrepræsentanten kan derfor eksempelvis være en advokat, men enhver kan i princippet være partsrepræsentant.

Lader man sig "bistå af andre", som det også hedder i lovgivningen, har man en bisidder med til mødet til at støtte sig på forskellige måder. Det kan være i form af at lytte opmærksomt, tage noter, yde mental støtte og lignende. Det kan være en god hjælp, fordi et møde kan være følelsesmæssigt vanskeligt: der kan være meget på spil i sagen; man kan sidde over for en tidligere partner, man måske stadig har følelser (enten positive eller negative) for – eller man er påvirket af at skulle åbne for personlige sårbare sammenhænge over for fremmede. Her kan bisidderen yde mental støtte undervejs ved simpelthen at være til stede og inden for rækkevidde, så parten og bisidderen kan få kontakt til hinanden: en beroligende hånd eller et anerkendende blik kan således være en god hjælp til, at parten ikke lader følelserne gribe vedkommende eller får sagt noget i affekt.

Det vil samtidig være hensigtsmæssigt, at bisidderen forstår og anerkender sin rolle: at det nu engang er partens sag, og at bisidderen ikke overtager denne rolle, men derimod udelukkende er der som støtte for parten. Med dén forståelse og indstilling vil man hjælpe parten og mødelederen, så det bliver et godt møde, som skrider fornuftigt frem.

Det forventes selvfølgelig også, at bisidderen optræder korrekt og ordentligt under mødet.

Det skal nævnes, at der i lovgivningen er en afgrænsning af såvel bisidder- og partsrepræsentant-funktionen, som kan "vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser", som ikke berøres yderligere her.

​Partsrepræsentant eller bisidder?

Udgangspunktet er, at en partsrepræsentant deltager aktivt i partens sag, mens bisidderen støtter parten mentalt. På dén baggrund kan man sige, at partsrepræsentanten skal have de fornødne faglige kompetencer (som f.eks. en advokat) – mens det hos bisidderen handler om personlighed og tryghed (fra f.eks. en ven), som kan sikre den fornødne støtte, omsorg og kontakt.

Hjælp fra fagprofessionelle er ofte forbundet med ganske store udgifter. Nogle indboforsikringer dækker disse udgifter enten helt eller delvist. Desuden kan man overveje kun at bruge den fagprofessionelle i de sammenhænge, hvor man skønner, det er nødvendigt.

Det er ofte muligt at medbringe både partsrepræsentant og bisidder til et møde. Ofte kan bisidderen dække behovet, men det bør overvejes nøje, da de faglige kompetencer fra partsrepræsentanten kan være udgiften værd.

"Kan modparten nægte min bisidder adgang til mødet?"

Det er et spørgsmål, der ofte dukker op. Svaret er som udgangspunkt "nej". Som nævnt har en part under mødet en ret til at medbringe en bisidder. Det samme gælder i øvrigt partsrepræsentanten, som skal medvirke til at føre sagen og derfor selvsagt er til stede.

Her er det vigtigt at slå fast, at skønt funktionen knyttet til partsrepræsentanten og bisidderen ikke er nærmere beskrevet i lovgivningen, så ligger der en slags "forventning" i dem begge: partsrepræsentanten fører sagen, mens bisidderen støtter parten. Og denne hjælp til parten kan være så vigtig for vedkommendes deltagelse, at det kan være selve forudsætningen for at gennemføre det. Tænk eksempelvis på en part, der er hørehæmmet eller ikke dansk-talende og derfor har behov for en tolk, der så er partens bisidder: tolken er orienteret mod parten som en nødvendighed - i princippet skal bisidderen og modparten intet som helst have med hinanden at gøre under mødet.

Hvis din bisidder alligevel bliver bedt om at vente udenfor (og dét sker), skal mødelederen have en temmelig god grund til det - og der bør være opmærksomhed på sådan en beslutning, så lovgivningen bliver sikret.

Desuden skal det nævnes, at det er god skik i rimelig tid inden mødet at informere mødelederen og også modparten om, hvem man har med som bisidder. Man skal nemlig være opmærksom på, at dén, som parten selv finder hensigtsmæssig at medbringe som bisidder, ikke nødvendigvis bliver anerkendt af modparten. Det kan f.eks. være, hvis parten medbringer sin nye kæreste eller én, som modparten simpelthen ikke bryder sig om. Og her kan godt ligge en forklaring på, hvorfor mødelederen ikke accepterer enhver som bisidder.

I praksis vil mødelederen kunne vælge at dele mødet op, så vedkommende mødes med den ene part og dennes bisidder samt den anden part og dennes bisidder. Det skaber ikke de bedste betingelser for et hensigtsmæssigt og konstruktivt møde, idet parterne ikke er i samme rum som mødelederen, der skal vandre mellem to lokaler – og derfor bør man nok overveje at vælge en bisidder, som ikke er så ”kontroversiel”, at mødet bliver delt op.

"Har en bisidder taleret på et møde?"

Det er også et spørgsmål, der dukker op ganske tit. Svaret er som udgangspunkt "nej". En bisidder er der ikke som part i sagen eller tilsvarende, men ud fra en forventning om at støtte parten. Parten og partsrepræsentanten har ret til at tale, hvilket bisidderen ikke har.

Men at bisidderen ikke har ret til at tale betyder ikke, at bisidderen ikke må tale på et møde. Et afklarende spørgsmål, en omformulering eller lignende kan sagtens være på sin plads under et møde. Men om bisidderen får lov til at tale, afgøres reelt af mødelederen.

Få mere viden om ”Bisidder og partsrepræsentant”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Funktionen som bisidder / partsrepræsentant er dog kompliceret, og der er ofte meget på spil f.eks. i forhold til hvem, man overvejer at tage med, hvordan vedkommende hjælper én bedst og lignende.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.