top of page

Nyheder

  • 29. aug. 2024
  • 3 min læsning

En skilsmisse kan være indgribende på barnet, men dets alder kan have en væsentlig betydning for, hvorvidt og hvordan barnet påvirkes af bruddet.


ree

Artiklen blev oprindelig skrevet den 30. april 2021, men er blevet revideret og genudgivet den 30. august 2024.


Det er vigtigt at understrege, at overvejelserne i artiklen kke skal betragtes som en facitliste. Børn er individuelle, og der kan således være udsving i forhold til dét, man kan betegne den ”typiske” adfærd.



Opsplitning af familien, skift mellem to hjem, følelsesmæssige udfordringer… en skilsmisse kan bestemt godt være traumatiserende for et barn. Men i hvilken alder vil det være værst for barnet, at forældrene bryder familien op?

 

Dét spørgsmål har det amerikanske medie ”Fatherly” taget op.

 

Her slås det indledningsvis fast, at en skilsmisse i sit udgangspunkt er indgribende på barnet uanset alder. Men den mere nuancerede forklaring er, at der faktisk er alderstrin, hvor forældrenes skilsmisse kan være mere traumatiserende for barnet end andre alderstrin.


Som det beskrives i artiklen: ”Babyer og teenagere kan måske være i stand til at modstå en skilsmisse, men de yngre børn (red.: 3-11 år, se herunder) har brug for særlig pleje, når familien går i stykker”.

 

 

Forskellige indvirkninger


Ifølge den amerikanske psykolog dr. Scott Carroll vil et barn under 2 år kun marginalt blive traumatiseret, fordi barnet ikke vil have de fornødne kognitive evner. Han tilføjer dog: ”Selv 2-årige har en hukommelse, så de er opmærksomme på ændringerne på et følelsesmæssigt snarere end et kognitivt niveau”.


Dén uro, som et mindre barn eventuelt måtte føle, kan således registreres og huskes emotionelt fremadrettet. Det ses i øvrigt hos adoptivbørn og særligt dem, der har oplevet flere skift af omsorgspersoner i den tidlige barndom.


I den tidlige del af barndommen knytter barnet sig til de primære omsorgspersoner. Og gennem opvæksten (og ifølge artiklen særligt ved alderen 3 til 11 år) lærer barnet om den betydningsfulde relation mellem forældrene og knytter sig yderligere til begge forældrene og familien som helhed. Derfor kan en skilsmisse netop i denne periode give særlige udfordringer.


Samtidig har barnet ikke udviklet uafhængighed og er egocentrisk / selvoptaget, og dét kan medføre en risiko for, at barnet kan tage opbruddet på sig i forhold til ansvar, skyld osv.


 

Konflikt den sværeste del


Scott Carroll udtaler desuden, at skilsmissen i sig selv ikke er den sværeste del. Dét er derimod den eventuelle konflikt. Han forklarer, at konflikten især påvirker barnet, hvis den udspiller sig foran barnet – og endnu værre, hvis forældrene kommunikerer via barnet eller nedgør den anden forælder.


Dét betyder imidlertid også, at alvorlige / konfliktfulde problemer i en familie, der leder til en skilsmisse, faktisk kan være befriende for barnet. For da vil skilsmissen umiddelbart kunne afslutte den umiddelbare konflikt, som barnet dermed ikke længere er direkte del af.

 


Når kontakten brydes


Der er dog også en risiko for, at en forælder efter en skilsmisse glider ud af barnets liv – ikke nødvendigvis på grund af konflikt, men af andre grunde: fysiske afstande, personlige udfordringer hos den pågældende forælder, andre prioriteringer og lignende.


Og dét kan især være problematisk i de mere egocentriske / selvoptagne dele af barnets opvækst, hvor det retter spekulationerne indad, herunder om forælderens exit fra barnets liv skyldes barnet selv.

 


Teenagere


Det vil dog ofte forholde sig anderledes hos ældre børn. Som dr. Scott Carroll udtaler: “Når et barn går gennem puberteten, er der mere potentiale til at acceptere og forstå forældrenes skilsmisse. Jeg har været i kontakt med teenagere, der talte for deres forældres skilsmisse. Nogle gange er de unge de klogeste i rummet”.

Han understreger, at børn ofte kan sørge og tilpasse sig i et år eller længere, men at de ofte formår at tilpasse sig den nye virkelighed.


Det skyldes særligt dén modstandskraft / resiliens, som typisk følger af modenheden, og som gør den unge i stand til at forstå, begribe, håndtere og måske acceptere forældrenes skilsmisse.

 
 
 
  • 24. apr. 2024
  • 4 min læsning

I denne artikel beskrives partshøring, som sikrer dig retten til at få vigtige informationer i din sag.


ree

Partshøring handler grundlæggende om, at man som part i en sag hos offentlige myndigheder har ret til at blive gjort bekendt med alle informationer i sagen og til at blive hørt før, at der kan træffes afgørelse.

 

​Partshøring giver parten grundlag for at forholde sig til informationer, som myndigheden har indsamlet til vedkommendes sag. Dermed kan parten sikre sig, at myndigheden senere træffer en rigtig og lovlig afgørelse på et korrekt grundlag.


Partshøring som et vigtigt redskab i en skilsmisse-sag


Når Familieretshusets medarbejdere skal behandle en sag og træffe afgørelse, er de afhængige af viden. Denne viden kommer fra forældrene, evt. barnet selv, barnets skole, lægen og mange andre aktører. Ofte får myndighederne en masse informationer, som de lader indgå i sagen og bruger som grundlag for deres afgørelse.

Det er ifølge Ombudsmanden af betydning for tilliden til den offentlige forvaltning, at myndighederne ikke kun partshører borgeren, men også, at dette sker på eget initiativ. Borgeren er ikke nødvendigvis klar over, at der er (bestemte) informationer i sagen, og derfor skal myndigheden på eget initiativ sikre partshøringen og dermed delingen af informationer.

 

Partshøring kaldes en "garantiforskrift", hvilket betyder en regel, som er med til at garantere, at en afgørelse er lovlig og korrekt. Partshøring er således med til at sikre, at sagen afgøres på et fyldestgørende grundlag - og er reglen om partshøring ikke overholdt, kan det betyde, at afgørelsen i sagen er ugyldig, og at myndigheden må behandle sagen igen.

Partshøring er en rettighed, man har som borger via Forvaltningsloven.

Vigtige pointer ved partshøring


Der er en række vigtige forudsætninger, sagsmæssige pointer og lignende knyttet til partshøringen:

Myndigheden har pligt til at partshøre i sager, hvor 1) myndigheden skal træffe en afgørelse i Forvaltningslovens forstand, 2) til parten i sagen og 3) i relation til afgørelsens hovedspørgsmål (og ikke sagens proces).

Myndigheden har pligt til at partshøre, når disse 4 betingelser er opfyldt: 1) parten er ikke bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger eller vurderinger, 2) oplysningerne handler om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, 3) oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for parten og 4) oplysningerne eller vurderingerne er af væsentlig betydning for afgørelsen af sagen.

En partshøring kan gennemføres både skriftligt og mundtligt, men der er ingen formkrav knyttet til høringsproceduren.

Myndigheden kan fastsætte en frist for, hvornår parten skal afgive en udtalelse. Hvis parten anmoder om at få fristen forlænget, bør en sådan anmodning normalt imødekommes, medmindre det vil være væsentligt i strid med de hensyn, der lå til grund for fastsættelsen af fristen. 

​Sådan foregår partshøring


I modsætning til eksempelvis aktindsigt er partshøring ikke noget, du som part i en sag skal anmode om. Det er derimod en opgave og forpligtelse, som myndighederne har, når de bearbejder en sag.

​​

Folketingets Ombudsmand har på sin hjemmeside denne beskrivelse af, hvordan en partshøring kan forløbe:

1. Sagen indledes – enten på baggrund af en henvendelse fra en borger eller på myndighedens eget initiativ (f.eks. som led i kontrol- eller tilsynsvirksomhed).​

2. Myndigheden undersøger sagen og indsamler de oplysninger, den skal bruge for at kunne træffe afgørelse.

3. Når myndigheden har indsamlet de nødvendige oplysninger, overvejer myndigheden, om borgeren og eventuelle andre parter i sagen skal partshøres.

4. Hvis der efter betingelserne i forvaltningsloven er pligt til at partshøre, sender myndigheden et partshøringsbrev med de relevante sagsakter til den eller de borgere, der skal høres. Der fastsættes en rimelig frist for parten til at afgive en udtalelse, f.eks. 14 dage.

5. I det omfang det er relevant, hører myndigheden eventuelle andre parter over de indkomne partshøringssvar.

6. Myndigheden vurderer, om der er grund til yderligere undersøgelser på baggrund af partshøringen.

7. Hvis myndigheden iværksætter yderligere undersøgelser, skal myndigheden overveje, om der er behov for at partshøre igen.

8. Ved en eventuel supplerende partshøring sørger myndigheden for, at det fremgår af partshøringsbrevet og de vedlagte akter eller oplysninger, hvorfor myndigheden partshører igen, og hvilke oplysninger der giver myndigheden grundlag for at partshøre på ny.

9. Myndigheden vurderer, om der er grund til yderligere undersøgelser på baggrund af partshøringen og gentager eventuelt trin 7 og 8.

10. Myndigheden sikrer sig, at den har indsamlet de oplysninger, der er nødvendige for at have et tilstrækkeligt og fyldestgørende grundlag for at træffe afgørelse.

11. Myndigheden afslutter sin behandling af sagen og træffer afgørelse i forhold til den eller de berørte borgere.

​​

Klage


Skriftlige afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis man fuldt ud får medhold.

Man kan klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i den pågældende sag, Folketingets Ombudsmand eller evt. domstolene.

 

Få mere viden om ”partshøring”


Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.


Partshøring indeholder imidlertid ofte en del komplicerede sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.Der er dog mange vigtige forhold i spil, når når det gælder det kontaktbevarende samvær.


Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.





 
 
 
  • 6. mar. 2024
  • 4 min læsning

En skilsmisse eller et samlivsbrud medfører typisk en lang række overvejelser, når huset skal sælges, børnenes bopæl og samværsordning fastlægges og meget andet.


ree

​Når man går fra hinanden, er der en række konkrete udfordringer og overvejelser, man bør få styr på. Det kan være en kompleks opgave, og derfor har "Skilsmissefamilien" lavet en slags tjekliste.

 

Bemærk, at det ikke er givet, at alle punkter på tjeklisten er aktuelle i den konkrete situation; at punkterne kan være relevante i sagen i en anden rækkefølge; at der kan være særlige forhold, der ikke fremgår af listen; samt at konfliktfyldte skilsmisser gør nogle af punkterne vanskelige / umulige at følge. Vær desuden opmærksom på, at betegnelsen "skilsmisse" anvendes, men at enhver form for samlivsbrud kan kræve flere af de nævnte overvejelser.

 

Forholdet til din eks


  • Selv om ægteskabet er slut, så kan I overveje parterapi for at gå fra hinanden på en god måde – og dermed starte forholdet som skilsmisseforældre fra et neutralt udgangspunkt

  • Vær bevidste og tal om, hvordan I forældre hver for sig og sammen kan pleje skilsmissefamilien

  • Overvej om skilsmissefamilien bør fastholde konkrete ”familie-happenings” og dermed fejre højtider, fødselsdage osv. de kommende år

  • Overvej om jeres indbyrdes kommunikation bør eller skal tilpasses – særligt hvis forholdet mellem jer forældre ikke er det bedste

 

 

At blive skilt


  • Overvej om en advokat eller anden repræsentation kan være hensigtsmæssig / nødvendig, både i forhold til enkelte afklaringer eller større sager

  • Indsend separations- / skilsmisse-papirerne

  • Skift adresse i forbindelse med flytning og få nyt sygesikringsbevis

  • Afklar, om der (fortsat) skal være delt forældremyndighed (det er givetvis ofte hensigtsmæssigt at bevare den delte forældremyndighed)

  • Indgå eventuelt en indbyrdes aftale om, hvornår og hvordan I informerer jeres generelle omgivelser (familie, venner, institutioner osv.) om skilsmissen

  • Søg evt. boligstøtte, børnetilskud, friplads og andre tilskud

  • Overvej om du skal skifte navn i forbindelse med skilsmissen, f.eks. fordi du ønsker at tage dit tidligere efternavn igen

  • Afklar om du har behov for nyt pas – særligt i forbindelse med navneskifte

  • Sørg for at få emotionel opbakning, så du mentalt kan komme gennem skilsmissen

  • Overvej at blive indskrevet i boligforeninger, hvis du søger anden bolig

 


Børnene


  • Overvej den mest hensigtsmæssige måde, tidspunkt osv. at fortælle børnene, at I skal skilles

  • Vær bevidst om samarbejdet med din eks, så I er i stand til at vurdere børnenes reaktioner på jeres skilsmisse – særligt hvis de reagerer negativt og får behov for hjælp

  • Lav eventuelt en indbyrdes aftale om, hvordan samværsforælderen løfter sin forpligtelse til at forsørge barnet, dvs. via børnebidrag, at tage ansvaret for specifikke udgifter og lignende (evt. via Familieretshuset)

 


Samværsordning

  • Afklar eventuelt, om I ønsker delt bopæl

  • Afklar hvem af jer, der skal være bopælsforælder, og hvem af jer, der skal være samværsforælder

  • Lav en aftale om samværet, indtil den permanente ordning er på plads

  • Lav en fremtidig plan for samværet og gerne baseret på fleksibilitet, udvikling osv.

  • Sørg for at melde flytning af børnene på rette tidspunkt, så formalia er på plads

 

 

Økonomi


Når jeres fælles-økonomi ophører, skal du være opmærksom på at foretage de nødvendige tilretninger, så din økonomi kun er din egen:

  • Adskil jeres økonomi, både i praksis og formelt. I kan sagtens lave økonomiske aftaler, men udgangspunktet skal være, at jeres økonomi ikke længere er fælles, men separate

  • Opsig tidligere fælleskonti og opret nye konti

  • Gennemgå alle aftaler i betalingsservice: hvilke poster skal fortsat være dine, hvilke skal være din tidligere partners og hvilke skal fortsat være fælles (f.eks. fordi I fortsat har fælles gæld)?

  • Behold en fælles budgetkonto til betaling af faste udgifter i overgangsperioden, indtil jeres økonomi er endeligt adskilt; evt. med to betalingskort til kontoen

  • Lav et nyt budget. Måske kan det være hensigtsmæssigt at lave flere budgetter, der tager højde for din mulige fremtidige økonomi (der er stor forskel på at være bopælsforælder og samværsforælder)

  • Lav evt. aftaler om børneopsparinger

  • Undersøg, om du har adgang til din tidligere partners konti og omvendt - og slet eventuelle fuldmagter

  • Overvej, om begunstigelsen på pensioner og livsforsikringer skal ændres (dvs. hvem, der skal have eventuelle udbetalinger f.eks. fra dine pensionsordninger ved din død)

  • Står skilsmisse-parret på samme police hos ”Sygesikring Danmark”, skal man kontakte dem. Desuden skal man dels tjekke, om kontonummeret skal ændres, og dels skal børnene følge dén forældre, som har forældremyndigheden og samme folkeregister-adresse som børnene

  • Husk at tilpasse din forskudsregistrering, så der er styr på skatten

  • Afklar om bilen skal omregistreres

  • Afklar hvem af jer, der overtager specifikke abonnementer og kontingenter osv. på telefon, blade, licens osv.

  • Sørg for at skifte passwords osv., så du er sikker på, at kun du fremadrettet har adgang til egne konti

 


Bodeling


  • Afklar, om den hidtidige fælles-bolig skal afhændes, sælges eller lignende

  • Afklar eventuelt hvem af jer, der bliver boende i den tidligere fælles-bolig

  • Overvej at lade en professionel (f.eks. advokat) stå for bodelingen

  • Lav en oversigt over alle værdier, ejendele osv. som grundlag for den konkrete bodeling

  • Afklar, hvordan I konkret vil dele indboet

  • Overvej det hensigtsmæssige i at se bodelingen som en 50/50-øvelse. Nogle skilsmissefamilier kan med fordel, f.eks. af hensyn til børnene, lave en skæv fordeling. Har børnene base hos bopælsforælderen, skal børnenes ting som udgangspunkt følge dem

Yderligere punkter


Kender du til andre sammenhænge, som med fordel kan blive føjet til tjeklisten?


Så er du meget velkommen til at skrive til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

 


 
 
 

Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page