top of page

Nyheder

  • 2. jan.
  • 4 min læsning

Opdateret: 5. jan.

Denne tekst handler om børnebidraget, som er én af måderne, hvorpå samværsforælderen kan løfte sin forpligtelse til at sørge for barnet.

ree

Artiklen er senest blevet opdateret den 2. januar 2025.


Forældre har naturligvis en grundlæggende forpligtelse til at tage vare på deres barn. Dette betegnes ”forsørgelsespligten”. Og forældrene skulle sørge for barnet, mens familien var samlet, og det skal de også, når forældrene er gået fra hinanden. Det vil sige, at begge forældre skal sørge for barnet i relation til eksempelvis mad, husly, beskyttelse osv. – og det handler også om, at der kan være en række udgifter knyttet til barnet, eksempelvis i form af SFO, fritidsaktiviteter, lejrskole, efterskole, lommepenge osv.


Men forsørgelsespligten og børnebidraget kan være vigtige begreber, særligt hvis forældrene ikke kan blive enige.



Forsørgelsespligten ved enighed


Mange forældrepar, der er gået fra hinanden, samarbejder omkring barnet og deles om udgifterne knyttet til barnet på måder, som de nu kan blive enige om. Nogle forældre deler udgifterne ligeligt mellem sig, mens andre forældre deler udgifterne skævt, f.eks. ved at lade forælderen med det største økonomiske råderum dække en større del af udgifterne.


Når man på denne måde er enige, behøver man ikke kontakte Familieretshuset.


Forsørgelsespligten ved uenighed


Kan forældrene ikke blive enige om fordelingen af udgifterne knyttet til barnet og / eller om samværsforælderen løfter sin forsørgelsespligt over for barnet, kan det være hensigtsmæssigt at anmode Familieretshuset om at fastsætte børnebidrag. Det er en månedlig betaling fra samværsforælderen til bopælsforælderen, typisk indtil barnet fylder 18 år.


De fleste fastsættelser består af normalbidraget, som er minimum-beløbet, som samværsforælderen skal betale til bopælsforælderen. I 2025 beløber det sig til kr. 1.603 hver måned. Er samværsforælderens indtægt høj, kan der fastsættes forhøjet børnebidrag. Dette beskrives nærmere på Familieretshuset hjemmeside og på Borger.dk.


Det skal i denne sammenhæng understreges, at børnebidraget nok betales til den anden forælder, men at beløbet ikke er tiltænkt vedkommende. Det er derimod et beløb, som bopælsforælderen grundlæggende skal lade indgå i forsørgelsen af barnet.



Opfyldelse af forsørgelsespligten med undtagelser


Når samværsforælderen betaler børnebidrag, opfylder vedkommende som udgangspunkt sin forsørgelsespligt og kan ikke pålægges andre udgifter. Der er dog flere vigtige pointer i denne sammenhæng:

  • Samværsforælderen kan udover børnebidraget blive pålagt forskellige bidrag som fødselsbidrag, konfirmationsbidrag og flere andre efter anmodning fra bopælsforælderen

  • Det er ikke givet, at bopælsforælderen er forpligtet til at afholde den pågældende udgift

  • Samværsforælderen skal afholde alle udgifter til barnet, der udspringer direkte af samværet, herunder mad, arrangementer og lignende. Bemærk, at bleer, baby-mad og ikke-receptpligtig medicin også er omfattet

  • Samværsforælderen skal afholde alle udgifter til barnet, som vedkommende selv pålægger barnet, herunder tilmelding til et arrangement, sport og lignende

Særligt om deleordninger


Én af de hyppigste misforståelser omkring børnebidraget er, at det bortfalder, hvis man har en 7/7-ordning eller endda en 8/6-ordning.


Det er ganske vist udgangspunktet, at en ligelig fordeling af tid umiddelbart medfører, at der ikke fastsættes børnebidrag. Men det er ikke givet, at samværsforælderen opfylder sin forsørgelsespligt. Hvis det gennem en konkret vurdering bliver fastslået, at det netop ikke er tilfældet, kan der godt fastsættes børnebidrag alligevel.


Vurderingen omfatter flere ting:

  • Hvor meget barnet opholder sig hos forældrene og hvor fast ordningen er

  • Om forældrene hver især deltager i den daglige og basale forsørgelse af barnet (f.eks. hvem, der betaler de større faste udgifter såsom daginstitution, skolegang, fritidsaktiviteter og lignende samt hvem, der køber tøj, betaler for mobiltelefon, giver lommepenge og lignende)

  • De udgifter, som den ene forælder afholder til forsørgelse, kan tillægges betydning, også selvom den anden forælder ikke er enig i, at barnet forsørges gennem disse udgifter

  • Der er som udgangspunkt ikke tale om, at hver forælders forsørgelsesudgifter skal sammenholdes, men at der skal foretages en konkret vurdering af, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt i forhold til barnets konkrete forsørgelsesbehov

  • Det indgår også i vurderingen, om en af forældrene modtager børnetilskud og børne- og ungeydelse til barnet

  • Det er uden betydning for vurderingen, om barnet har delt bopæl


​Betydningen af ene-forældremyndighed


Hvis der ikke er fælles forældremyndighed, kan indehaveren af den fulde forældremyndighed anmode Familieretshuset om at pålægge forælderen uden del i forældremyndigheden at betale bidrag til barnets forsørgelse. Førstnævnte har nemlig ret til at få sidstnævntes forsørgelsespligt omsat til et pengebeløb ved en bidragsafgørelse.


Dermed kan der selv i tilfælde med deleordninger, og hvor forælderen uden del i forældremyndigheden faktisk løfter forsørgelsespligten, alligevel blive fastsat børnebidrag.


​Andre pointer

Det skal bemærkes, at børnebidraget er fradragsberettiget, og at samværsforælderen dermed kan trække bidraget fra i skat.


Bemærk også, at forældrene selv (og dermed uden at inddrage myndighederne) kan lave et krydsende børnebidrag ved flere børn, hvor mindst ét barn bor hos bopælsforælderen og mindst ét barn bor hos samværsforælderen. Dét betyder, at forældrene ikke behøver at overføre børnebidraget til hinanden i praksis, men alligevel kan trække det fra i skat.


Forældrene kan desuden selv fastsætte børnebidrag. Dog tillader SKAT ikke nødvendigvis fradrag for børnebidrag, som er højere end dét, som Familieretshuset ville fastsætte.



Få mere viden om ”børnebidraget”


Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.


Der er dog mange sammenhænge omkring børnebidraget, som kan give udfordringer, herunder hvilke udgifter, der er indbefattet i børnebidraget, og hvilke, der ikke er. Og derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.


Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

 
 
 
  • 12. dec. 2024
  • 5 min læsning

Opdateret: 2. jan.

I denne artikel finder du satserne for diverse bidrag gældende i 2025, herunder børnebidrag, uddannelsesbidrag samt konfirmations- og beklædningsbidrag.


ree

​Mod slutningen af året frigives satserne, som typisk ændres fra nytår. Der er tale om en regulering af en række eksisterende satser, der foretages i takt med bl.a. inflationen.


Denne gennemgang vil kun omfatte skilsmisse-området og tilknyttede områder:


  • Børnebidrag

  • Gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag

  • Forhøjet børnebidrag

  • Børne- og ungeydelsen

  • Børnetilskud

  • Gebyr for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne

  • ​Gebyr for behandling af anmodning om separation

  • ​Gebyr for behandling af anmodning om skilsmisse

  • ​Gebyr for vilkårsforhandling ved anmodning om separation eller skilsmisse

  • Uddannelsesbidrag

  • Konfirmations- og beklædningsbidrag

  • Fødsels-, barsels- og navngivningsbidrag

  • Ægtefællebidrag

  • Gebyr for ansøgning om navneændring

 

De angivne tal er satserne for 2025. Tallene i parentes er satserne, som de var i 2024.

 

​"Lov om børns forsørgelse" - børnebidrag (normalbidrag).


  • Normalbidrag: kr. 1.603 pr. måned (2024: kr. 1.548).


  • Normalbidragets grundbeløb: kr. 1.419 pr. måned (2024: kr. 1.370).


  • Tillæg til normalbidraget: kr. 184 pr. måned (2024: kr. 178).

 

 

​"Lov om børns forsørgelse" - gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag.

  • Gebyr: kr. 3.100 (2024: kr. 3.000).

 

 

"Lov om børns forsørgelse" - børnebidrag (forhøjet).


  • 100 procent: 1 barn ca. kr. 590.000, 2 børn ca. kr. 650.000, 3 børn ca. kr. 750.000, 4 børn ca. kr. 870.000 og 5 børn ca. kr. 1.000.000.


  • 200 procent: 1 barn ca. kr. 800.000, 2 børn ca. kr. 1.000.000, 3 børn ca. kr. 1.200.000, 4 børn ca. kr. 1.300.000 og 5 børn ca. kr. 1.400.000.


  • 300 procent: 1 barn ca. kr. 1.500.000, 2 børn ca. kr. 1.800.000, 3 børn ca. kr. 2.100.000, 4 børn ca. kr. 2.300.000 og 5 børn ca. kr. 2.600.000. 

 


”Børne- og ungeydelsesloven” – børne- og ungeydelsen


  • Børneydelse 0-2-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 5.292 (2024: pr. kvartal kr. 5.124) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 2.646.


  • Børneydelse 3-6-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 4.191 (2024: pr. kvartal kr. 4.056) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 2.095.


  • Børneydelse 7-14-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 3.297 (2024: pr. kvartal kr. 3.192) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 1.648.


  • Ungeydelse 15-17-årige, udbetalt månedsvis: pr. måned kr. 1.099 (2024: pr. måned kr. 1.064) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 549.

 

 

 "Lov om børnetilskud" - ordinære tilskud, særlige tilskud m.v.

  • Ordinært børnetilskud: kr. 6.664 pr. år (2024: kr. 6.432).


  • Ekstra børnetilskud: kr. 6.792 pr. år (2024: kr. 6.556).


  • Særligt børnetilskud, grundbeløb: kr. 17.028 pr. år (2024: kr. 16.440).


  • Særligt børnetilskud, tillæg: kr. 2.208 pr. år (2024: kr. 2.136).


  • Særligt børnetilskud, ingen forældre, grundbeløb: kr. 34.056 pr. år (2024: kr. 32.880).


  • Særligt børnetilskud, ingen forældre, tillæg: kr. 4.416 pr. år (2024: kr. 4.272).


  • Flerbørnstilskud: kr. 11.000 pr. år (2024: kr. 10.616).


  • Adoptionstilskud: engangsbeløb på kr. 63.284 (2024: kr. 61.085).


  • Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre: kr. 8.756 pr. år (2024: kr. 8.452).


  • Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, enlig forsørger: kr. 175.200 pr. år (2024: kr. 169.100).


  • Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, ikke-enlig forsørger: kr. 262.700 pr. år (2024: kr. 253.600).

 


​"Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning".​


  • Gebyr for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne: kr. 2.100 (2024: kr. 1.900).


  • Gebyr for behandling af anmodning om separation / skilsmisse: kr. 875 (2024: kr. 825).


  • Gebyr for vilkårsforhandling ved anmodning om separation eller skilsmisse: kr. 2.150 (2024: kr. 2.150).

 

 

​”Lov om børns forsørgelse" - uddannelsesbidrag.


Uddannelsesbidraget er på kr. 1.419 (normalbidragets grundbeløb) pr. måned.


Uddannelsesbidrag fastsættes ud fra bidragsbetalerens indtægt med følgende vejledende indkomstbeløb:


  • Normalbidragets grundbeløb: 1 barn ca. kr. 450.000, 2 børn: ca. kr. 510.000, 3 børn: ca. kr. 590.000, 4 børn: ca. kr. 690.000 og 5 børn: ca. kr. 830.000.


  • 50 procent: 1 barn ca. kr. 700.000, 2 børn ca. kr. 800.000, 3 børn ca. kr. 900.000, 4 børn ca. kr. 1.100.000 og 5 børn ca. kr. 1.300.000.


  • 100 procent: 1 barn ca. kr. 1.100.000, 2 børn ca. kr. 1.300.000, 3 børn ca. kr. 1.500.000, 4 børn ca. kr. 1.700.000 og 5 børn ca. kr. 2.000.000

 

Er barnets indkomst i 2025 ca. kr. 7.000 om måneden, kan et uddannelsesbidrag, der er fastsat til normalbidragets grundbeløb, bortfalde.


Hvis et bidrag er fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget blive nedsat, hvis barnet har en indkomst, der er ca. kr. 6.000 om måneden.


Er et bidrag fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget efter en konkret vurdering normalt kun bortfalde, hvis barnet har en indkomst, der væsentligt overstiger ca. kr. 7.000 om måneden

 

 

"Lov om børns forsørgelse" - konfirmations- og beklædningsbidrag.

  • Konfirmations- og beklædningsbidrag: kr. 4.257 (2024: kr. 4.110), svarende til 3 gange normalbidragets grundbeløb.

​​

 

"Lov om børns forsørgelse" - fødsels-, barsels- og navngivningsbidrag.

  • Fødselsbidrag: kr. 976 (2024: kr. 942).


  • Barselsbidrag: kr. 1.699 (2024: kr. 1.640).


  • Navngivningsbidrag, herunder til dåb: kr. 1.419 (2024: kr. 1.370).

  

Ægtefællebidrag:


Fastsættelsen af ægtefællebidrag sker efter de regler, der er beskrevet af ”Skilsmissefamilien” (se under ”Emner”).


I forlængelse heraf gælder følgende:


  • Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst, vil Familieretshuset normalt ikke fastsætte et bidrag, da bidragsbetaleren skal have mulighed for at forsørge sig selv. Overstiger bidragsbetalerens årlige indkomst i 2025 ikke ca. kr. 340.000, bør der ikke fastsættes bidrag.


  • Er bidragsbetalerens indkomst i 2025 mellem ca. kr. 340.000 og ca. kr. 360.000 om året, fastsætter Familieretshuset skønsmæssigt bidraget til et mindre beløb end ellers.


  • Familieretshuset vil som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag så højt, at bidragsbetalerens bruttoindkomst – efter fradrag af ægtefællebidrag samt bidrags- og forsørgelsespligter over for børn – bringes ned under ca. kr. 340.000 om året.

 

 

Omkring ”bidragsloftet” ved ægtefællebidrag:


  • Hvis bidragsmodtageren i 2025 har en årlig indkomst på ca. kr. 340.000 kr. til ca. kr. 380.000 eller derover, anses bidragsmodtagerens økonomiske forhold for at være så gode, at bidragsmodtageren ikke har et rimeligt behov for bidrag. Familieretshuset vil i en sådan situation normalt afslå at fastsætte bidrag.

 

Omkring bidragsbetalerens indkomst:


  • Hvis der er grundlag for at fastsætte bidrag, og hvis bidragsbetalerens indkomst i 2025 er under ca. kr. 1.000.000 om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den nedre halvdel af intervallet – det vil sige ca. kr. 340.000 til ca. kr. 360.000 om året.


  • Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. kr. 1.000.000 om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet – det vil sige ca. kr. 360.000 til ca. kr. 380.000 om året.


  • Har bidragsbetaleren en meget høj indkomst, kan der være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom bidragsmodtagerens samlede indkomst derved overstiger ca. kr. 380.000 om året.


  • Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. kr. 1.600.000 mio. om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag er ca. kr. 380.000 kr. til ca. kr. 400.000 om året.


  • Har bidragsbetaleren en væsentlig højere indkomst, kan Familieretshuset efter en konkret vurdering fastsætte bidrag sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag overstiger ca. kr. 400.000 om året.

 

 

"Navneloven".


  • Gebyr for ansøgning om navneændring: kr. 611,80 (2024: kr. 585,66).

 

 
 
 

Familieretshuset tilbyder nu telefonisk rådgivning fra én af deres rådgivere, før man ansøger om fastsættelse eller ændring af forældremyndighed, samvær eller bopæl.

ree

Familieretshuset har udsendt en pressemeddelelse om en ny håndtering for forældre, der overvejer at søge om fastsættelse eller ændring af forældremyndigheden, samværet eller bopælen – nemlig at man kan få telefonisk rådgivning FØR man sender sin ansøgning.

 

Heidi Astrup, der er funktionsleder i Familieretshuset, udtaler:


”Vi ønsker at give forældrene den bedst mulige hjælp, når de står i en situation, hvor de overvejer at ansøge om en ændring, der kan have store konsekvenser for deres barn. Det kan være relevant at tale om, hvilke andre muligheder der også er, hvordan processen vil forløbe, og ellers helt lavpraktisk at hjælpe forælderen med at vælge den rigtige ansøgning til den aktuelle situation”.

 

 

Den tidlige telefoniske rådgivning er kun relevant for forældre, der søger om fastsættelse eller ændring af enten forældremyndighed, bopæl og samvær – og hvor forældrene er uenige om ændringerne.

 


Hvordan?


Opfylder man disse kriterier og ønsker den tidlige telefoniske rådgivning, skal man udfylde en kontaktformular på f.eks. denne side.


Herefter kan man vente et opkald inden for tre hverdage. Opkaldet vil placeres inden for tidsrummet mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-16.



Få mere viden om møder i Familieretshuset


Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden. Der kan imidlertid være behov for at dykke mere ned i sagens omstændigheder, når man f.eks. er i tvivl om møder i Familieretshuset.


Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.


Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

 
 
 

Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page