Barnets initiativ-ret

Denne tekst handler om barnets initiativ-ret. Med dén kan barnet selv opstarte en sag via Familieretshuset.

Når en skilsmisse-sag behandles i f.eks. Familieretshuset og der er et barn involveret i sagen, indgår barnets behov og perspektiv i sagsbehandlingen. Det kan ske, at barnet inddrages direkte, f.eks. via et møde, men barnets perspektiv kan også inddrages på anden vis.

Ydermere kan barnet selvstændigt kontakte Familieretshuset, hvis barnet er fyldt 10 år og f.eks. ønsker at få samværet ændret, at få etableret kontakt til en forælder, som det ikke har kontakt med, eller tage bopælen op.

Med ”barnets initiativ-ret”, som det kaldes, kan barnet anmode Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær.

Børneenheden

Når barnet benytter sig af initiativretten og kontakter Familieretshuset (se telefonnummer nederst), behandles henvendelsen af Børneenheden. De yder støtte og rådgivning til børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger, samt at hjælpe barnet og understøtte barnets trivsel.

Børneenheden skal overveje på hvilken måde barnet skal inddrages i sagen. Der kan således afholdes en samtale med barnet (møde eller telefonisk) for at finde frem til de problemstillinger, som barnet ønsker, at forældrene forholder sig til. Det kan også overvejes, om barnet ønsker at blive inddraget yderligere i sagen, herunder om barnet vil eller bør deltage i mødet med forældrene.

Børneenheden skal være opmærksom på, om barnet har behov for andre former for støtte som f.eks. deltagelse i en børnegruppe. Børneenheden skal endvidere være opmærksom på den skærpede underretningspligt efter § 153 i serviceloven.

Initiativretten er barnets værktøj - ikke forældrenes

​Det er vigtigt at understrege, at initiativretten er barnets redskab - ikke forældrenes!

​Desværre forsøger nogle forældre at presse barnet til eller "overbevise" barnet om at bruge initiativretten, så forælderen muligvis opnår dét, som vedkommende selv ønsker. Dermed kan barnet blive fanget i forældrenes uenighed / konflikt eller dets egen loyalitetskonflikt, og dét må ikke ske.

​Initiativ-retten er barnets, og det skal derfor være barnets eget ønske at anmode om et møde i Familieretshuset.

Derfor skal forældre, der drøfter barnets behov med barnet selv, også være forsigtige med, at det faktisk er barnets egne overvejelser, tanker og perspektiv, det handler om.

Børnenes skilsmissetelefon

Barnet kan også ringe til "børnenes skilsmissetelefon" på telefonnummer 20 60 05 50, hvis vedkommende går rundt med tanker og spørgsmål. Dermed får barnet mulighed for hjælp til at sætte ord på sine tanker - og samtalen kan eventuelt føre til at opstarte en sag.

Få mere viden om ”Barnets initiativ-ret”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange ting i spil, når et barn tumler med overvejelser om bopælen, samværet og forældremyndigheden – og det eventuelt overvejer at benytte sig af sin initiativ-ret.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Bisidder og partsrepræsentant

I denne tekst beskrives de to vigtige funktioner, som kan være gavnlige, når man skal til møde i f.eks. Familieretshuset: bisidder og partsrepræsentant.

Samtaler med offentlige myndigheder kan være vanskelige, fordi de kan indeholde specifik viden og komplicerede sammenhænge samt være følelsesmæssigt udfordrende.

Med en bisidder har man mulighed for et sæt ekstra ører, der kan huske detaljer fra mødet, men også være der som støtte og opbakning – mens en partsrepræsentant kan føre sagen for én.

Med denne tekst får du en beskrivelse af begge funktioner, så man er rustet til et møde i f.eks. Familieretshuset (vær opmærksom på, at retten til bisidder ikke gælder i f.eks. Familieretten).

Desuden gives der svar på to spørgsmål, der ofte dukker op: kan modparten nægte min bisidder adgang? Og har en bisidder taleret på et møde?

Bisidder- og partsrepræsentant-funktionerne

Funktionen som hhv. bisidder og partsrepræsentant er beskrevet i Forvaltningsloven:

§ 8: Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

Man har en grundlæggende ret til at "lade sig repræsentere" (kaldes også parts-repræsentation). Det handler om, at en anden person så at sige overtager partens funktioner og rettigheder / forpligtelser. På et møde kan partsrepræsentanten eksempelvis tale på vegne af parten og dermed føre partens sag. Dog kan myndigheden kræve, at parten selv er til stede og evt. også selv afgiver informationer / forklaring.

Det kan være hensigtsmæssigt at have en partsrepræsentant med til et møde: dels kan der blive brugt mange forskellige fagudtryk og begreber, og dels kan det være svært at gennemskue konsekvenserne af de aftaler, der måske forventes indgået på mødet. En fagligt kompetent partsrepræsentant kan derfor forklare de forskellige ting for parten. Og vedkommende vil samtidig kunne medvirke til at få strikket eventuelle aftaler sammen, så de bliver hensigtsmæssige. Partsrepræsentanten kan derfor eksempelvis være en advokat, men enhver kan i princippet være partsrepræsentant.

Lader man sig "bistå af andre", som det også hedder i lovgivningen, har man en bisidder med til mødet til at støtte sig på forskellige måder. Det kan være i form af at lytte opmærksomt, tage noter, yde mental støtte og lignende. Det kan være en god hjælp, fordi et møde kan være følelsesmæssigt vanskeligt: der kan være meget på spil i sagen; man kan sidde over for en tidligere partner, man måske stadig har følelser (enten positive eller negative) for – eller man er påvirket af at skulle åbne for personlige sårbare sammenhænge over for fremmede. Her kan bisidderen yde mental støtte undervejs ved simpelthen at være til stede og inden for rækkevidde, så parten og bisidderen kan få kontakt til hinanden: en beroligende hånd eller et anerkendende blik kan således være en god hjælp til, at parten ikke lader følelserne gribe vedkommende eller får sagt noget i affekt.

Det vil samtidig være hensigtsmæssigt, at bisidderen forstår og anerkender sin rolle: at det nu engang er partens sag, og at bisidderen ikke overtager denne rolle, men derimod udelukkende er der som støtte for parten. Med dén forståelse og indstilling vil man hjælpe parten og mødelederen, så det bliver et godt møde, som skrider fornuftigt frem.

Det forventes selvfølgelig også, at bisidderen optræder korrekt og ordentligt under mødet.

Det skal nævnes, at der i lovgivningen er en afgrænsning af såvel bisidder- og partsrepræsentant-funktionen, som kan "vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser", som ikke berøres yderligere her.

​Partsrepræsentant eller bisidder?

Udgangspunktet er, at en partsrepræsentant deltager aktivt i partens sag, mens bisidderen støtter parten mentalt. På dén baggrund kan man sige, at partsrepræsentanten skal have de fornødne faglige kompetencer (som f.eks. en advokat) – mens det hos bisidderen handler om personlighed og tryghed (fra f.eks. en ven), som kan sikre den fornødne støtte, omsorg og kontakt.

Hjælp fra fagprofessionelle er ofte forbundet med ganske store udgifter. Nogle indboforsikringer dækker disse udgifter enten helt eller delvist. Desuden kan man overveje kun at bruge den fagprofessionelle i de sammenhænge, hvor man skønner, det er nødvendigt.

Det er ofte muligt at medbringe både partsrepræsentant og bisidder til et møde. Ofte kan bisidderen dække behovet, men det bør overvejes nøje, da de faglige kompetencer fra partsrepræsentanten kan være udgiften værd.

"Kan modparten nægte min bisidder adgang til mødet?"

Det er et spørgsmål, der ofte dukker op. Svaret er som udgangspunkt "nej". Som nævnt har en part under mødet en ret til at medbringe en bisidder. Det samme gælder i øvrigt partsrepræsentanten, som skal medvirke til at føre sagen og derfor selvsagt er til stede.

Her er det vigtigt at slå fast, at skønt funktionen knyttet til partsrepræsentanten og bisidderen ikke er nærmere beskrevet i lovgivningen, så ligger der en slags "forventning" i dem begge: partsrepræsentanten fører sagen, mens bisidderen støtter parten. Og denne hjælp til parten kan være så vigtig for vedkommendes deltagelse, at det kan være selve forudsætningen for at gennemføre det. Tænk eksempelvis på en part, der er hørehæmmet eller ikke dansk-talende og derfor har behov for en tolk, der så er partens bisidder: tolken er orienteret mod parten som en nødvendighed - i princippet skal bisidderen og modparten intet som helst have med hinanden at gøre under mødet.

Hvis din bisidder alligevel bliver bedt om at vente udenfor (og dét sker), skal mødelederen have en temmelig god grund til det - og der bør være opmærksomhed på sådan en beslutning, så lovgivningen bliver sikret.

Desuden skal det nævnes, at det er god skik i rimelig tid inden mødet at informere mødelederen og også modparten om, hvem man har med som bisidder. Man skal nemlig være opmærksom på, at dén, som parten selv finder hensigtsmæssig at medbringe som bisidder, ikke nødvendigvis bliver anerkendt af modparten. Det kan f.eks. være, hvis parten medbringer sin nye kæreste eller én, som modparten simpelthen ikke bryder sig om. Og her kan godt ligge en forklaring på, hvorfor mødelederen ikke accepterer enhver som bisidder.

I praksis vil mødelederen kunne vælge at dele mødet op, så vedkommende mødes med den ene part og dennes bisidder samt den anden part og dennes bisidder. Det skaber ikke de bedste betingelser for et hensigtsmæssigt og konstruktivt møde, idet parterne ikke er i samme rum som mødelederen, der skal vandre mellem to lokaler – og derfor bør man nok overveje at vælge en bisidder, som ikke er så ”kontroversiel”, at mødet bliver delt op.

"Har en bisidder taleret på et møde?"

Det er også et spørgsmål, der dukker op ganske tit. Svaret er som udgangspunkt "nej". En bisidder er der ikke som part i sagen eller tilsvarende, men ud fra en forventning om at støtte parten. Parten og partsrepræsentanten har ret til at tale, hvilket bisidderen ikke har.

Men at bisidderen ikke har ret til at tale betyder ikke, at bisidderen ikke må tale på et møde. Et afklarende spørgsmål, en omformulering eller lignende kan sagtens være på sin plads under et møde. Men om bisidderen får lov til at tale, afgøres reelt af mødelederen.

Få mere viden om ”Bisidder og partsrepræsentant”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Funktionen som bisidder / partsrepræsentant er dog kompliceret, og der er ofte meget på spil f.eks. i forhold til hvem, man overvejer at tage med, hvordan vedkommende hjælper én bedst og lignende.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Delt bopæl

Denne tekst handler om delt bopæl, som tager afsæt i det gode samarbejde mellem forældrene.

Når forældre går fra hinanden, skal de træffe en række beslutninger om deres fælles børn, herunder hvor de skal bo og hvor meget samvær, der skal være. På denne baggrund bliver den ene forælder bopælsforælder og den anden samværsforælder, med forskellige roller og forskelligt ansvar.

Men nogle forældre har efter samlivsbruddet forsat et udvidet (og godt) samarbejde, med fokus på børnenes behov, hvor alle afklaringer bliver foretaget uden større problemer. Derfor bliver opdelingen i bopæls- og samværsforældre så at sige påtvunget dem – og derfor blev den delte bopæl, der på forskellige måder fokuserer på fælles forældreskab, indført den 1. april 2019.

Den delte bopæl

Forældre, der har fælles forældremyndighed, kan aftale (dvs. være enige om), at deres barn har delt bopæl (jf. Forældreansvarsloven, § 18 a). Dermed bortfalder alle tidligere aftaler om bopæl og samvær, og det er op til forældrene som bopælsforældre at indgå de aftaler, der er nødvendige.

Den delte bopæl har ikke betydning for reglerne i CPR-loven om bopælsregistrering af barnet og lignende. Det betyder, at barnet fortsat har én bopælsregistrering, nemlig hos bopælsforælderen.

Samtidig har den delte bopæl ikke betydning for eksempelvis børne- og unge-ydelsen og børnebidrag, der håndteres som vanligt.

Desuden er der ifølge reglerne ikke delt bopæl, hvis afgørende hensyn til barnets bedste taler imod dette.

Desuden skal aftalen ikke anmeldes til Familieretshuset, men forældrene kan anmode Familieretshuset om, at det markeres i CPR, at barnet har delt bopæl.

Aftalen om delt bopæl

Der stilles ingen krav til aftalen om delt bopæl. For eksempel er det ikke et krav, at der er tale om en skriftlig aftale (dog opfordrer Familieretshuset til dette). Der stilles heller ikke krav til, at barnet f.eks. er lige lang tid hos begge forældre, eller at forældrene bor i nærheden af hinanden. Det er desuden uden betydning for aftalen om delt bopæl, hvis barnets folkeregisteradresse ændres.

​Forældrene kan fastsætte betingelser i aftalen, for eksempel om den geografiske placering af deres bopæle, herunder hvor mange kilometer, der maksimalt må være mellem bopælene. Sådanne betingelser og andre betingelser kan ikke registreres i Familieretshuset eller i CPR.

Her fremgår det af lovgivningen, at overholder en forælder ikke betingelserne i aftalen om den geografiske afstand (og ophøret sker inden for 1 måned efter den anden forælders flytning), vil barnet have bopæl hos dén forælder, der har overholdt aftalen”. Her skal det understreges, at der i praksis fortsat vil kunne foretages en vurdering af, hvor (dvs. hos hvilken forælder) det vil være bedst for barnet at have bopæl.

Ophør af aftalen om delt bopæl

Når forældrene har delt bopæl, vil de ikke kunne indlede en sag om barnets bopæl eller samvær. Ønsker man på et tidspunkt dette, skal man derfor først ophæve aftalen om delt bopæl – f.eks. ved blot at meddele dette til den anden forælder. Det skal derfor understreges, at den delte bopæl ikke er forpligtende. Men derefter vil barnet fortsat have delt bopæl, indtil forældrene har indgået en aftale om barnets bopæl eller samvær - eller der er truffet afgørelse om barnets bopæl.

Den obligatoriske delte bopæl

Samtidig med indførslen af delt bopæl i 2019, blev det blev det obligatorisk for forældre med børn, der ønskede at blive skilt, at have delt bopæl under den såkaldte ”refleksionsperiode” på 3 måneder. Dermed kunne forældrene simpelthen ikke blive skilt, før de havde overvejet skilsmissen i 3 måneder og herunder havde gennemført et digitalt læringsforløb.

Det viste sig imidlertid, at det fastholdt nogle forældre og børn i et dødvande. Derfor blev den tvungne delte bopæl fjernet fra lovgivningen, hvilket trådte i kraft den 1. juli 2020. Men det er stadig muligt for forældrene at have delt bopæl over barnet som beskrevet herover.

Få mere viden om ”Delt bopæl”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange overvejelser knyttet til den delte bopæl, som forældrene sammen og hver for sig bør afklare.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.