Delt bopæl

Denne tekst handler om delt bopæl, som tager afsæt i det gode samarbejde mellem forældrene.

Når forældre går fra hinanden, skal de træffe en række beslutninger om deres fælles børn, herunder hvor de skal bo og hvor meget samvær, der skal være. På denne baggrund bliver den ene forælder bopælsforælder og den anden samværsforælder, med forskellige roller og forskelligt ansvar.

Men nogle forældre har efter samlivsbruddet forsat et udvidet (og godt) samarbejde, med fokus på børnenes behov, hvor alle afklaringer bliver foretaget uden større problemer. Derfor bliver opdelingen i bopæls- og samværsforældre så at sige påtvunget dem – og derfor blev den delte bopæl, der på forskellige måder fokuserer på fælles forældreskab, indført den 1. april 2019.

Den delte bopæl

Forældre, der har fælles forældremyndighed, kan aftale (dvs. være enige om), at deres barn har delt bopæl (jf. Forældreansvarsloven, § 18 a). Dermed bortfalder alle tidligere aftaler om bopæl og samvær, og det er op til forældrene som bopælsforældre at indgå de aftaler, der er nødvendige.

Den delte bopæl har ikke betydning for reglerne i CPR-loven om bopælsregistrering af barnet og lignende. Det betyder, at barnet fortsat har én bopælsregistrering, nemlig hos bopælsforælderen.

Samtidig har den delte bopæl ikke betydning for eksempelvis børne- og unge-ydelsen og børnebidrag, der håndteres som vanligt.

Desuden er der ifølge reglerne ikke delt bopæl, hvis afgørende hensyn til barnets bedste taler imod dette.

Desuden skal aftalen ikke anmeldes til Familieretshuset, men forældrene kan anmode Familieretshuset om, at det markeres i CPR, at barnet har delt bopæl.

Aftalen om delt bopæl

Der stilles ingen krav til aftalen om delt bopæl. For eksempel er det ikke et krav, at der er tale om en skriftlig aftale (dog opfordrer Familieretshuset til dette). Der stilles heller ikke krav til, at barnet f.eks. er lige lang tid hos begge forældre, eller at forældrene bor i nærheden af hinanden. Det er desuden uden betydning for aftalen om delt bopæl, hvis barnets folkeregisteradresse ændres.

​Forældrene kan fastsætte betingelser i aftalen, for eksempel om den geografiske placering af deres bopæle, herunder hvor mange kilometer, der maksimalt må være mellem bopælene. Sådanne betingelser og andre betingelser kan ikke registreres i Familieretshuset eller i CPR.

Her fremgår det af lovgivningen, at overholder en forælder ikke betingelserne i aftalen om den geografiske afstand (og ophøret sker inden for 1 måned efter den anden forælders flytning), vil barnet have bopæl hos dén forælder, der har overholdt aftalen”. Her skal det understreges, at der i praksis fortsat vil kunne foretages en vurdering af, hvor (dvs. hos hvilken forælder) det vil være bedst for barnet at have bopæl.

Ophør af aftalen om delt bopæl

Når forældrene har delt bopæl, vil de ikke kunne indlede en sag om barnets bopæl eller samvær. Ønsker man på et tidspunkt dette, skal man derfor først ophæve aftalen om delt bopæl – f.eks. ved blot at meddele dette til den anden forælder. Det skal derfor understreges, at den delte bopæl ikke er forpligtende. Men derefter vil barnet fortsat have delt bopæl, indtil forældrene har indgået en aftale om barnets bopæl eller samvær - eller der er truffet afgørelse om barnets bopæl.

Den obligatoriske delte bopæl

Samtidig med indførslen af delt bopæl i 2019, blev det blev det obligatorisk for forældre med børn, der ønskede at blive skilt, at have delt bopæl under den såkaldte ”refleksionsperiode” på 3 måneder. Dermed kunne forældrene simpelthen ikke blive skilt, før de havde overvejet skilsmissen i 3 måneder og herunder havde gennemført et digitalt læringsforløb.

Det viste sig imidlertid, at det fastholdt nogle forældre og børn i et dødvande. Derfor blev den tvungne delte bopæl fjernet fra lovgivningen, hvilket trådte i kraft den 1. juli 2020. Men det er stadig muligt for forældrene at have delt bopæl over barnet som beskrevet herover.

Få mere viden om ”Delt bopæl”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange overvejelser knyttet til den delte bopæl, som forældrene sammen og hver for sig bør afklare.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

At finde den "rigtige" advokat

For mange vil en skilsmisse være første gang, man har brug for en advokat – og derfor har ”Skilsmissefamilien” lavet denne artikel som hjælp til at finde den ”rigtige” advokat.

​Mange skilsmisser afklares mellem parterne, hvor de i fællesskab træffer de beslutninger, der gør dem i stand til at afslutte ægteskabet.

Andre skilsmisser vil have en større eller mindre grad af uenighed, tvister eller konflikt. I disse sager kan det ofte være hensigtsmæssigt med hjælp fra en fagperson som eksempelvis en advokat. Vedkommende bliver så en partsrepræsentant, der grundlæggende arbejder for at sikre partens (og eventuelle børns) interesser.

Men hvordan finder man den ”rigtige” advokat? Dét ser denne artikel nærmere på.

Andres erfaringer

”Skilsmissefamilien” får ofte spørgsmålet, om spørgeren kan få nogle anbefalinger af advokater – typisk fordi vedkommende har brug for juridisk bistand i enten Familieretshuset eller Familieretten.

Spørgsmålet er selvfølgelig logisk, fordi de fleste ikke i forvejen kender til advokater og heller ikke ved, hvordan advokaternes ekspertise osv. skal vurderes. Derfor vil andres erfaringer være en hjælp til at fokusere søgningen efter den ”rigtige” advokat.

Det er imidlertid et spørgsmål, hvor svarene vil basere sig på den enkelte persons umiddelbare oplevelser og erfaringer. De fleste vil have kendskab til blot én eller meget få advokater, og sagens udfald vil også have betydning for vurderingen. Det bliver med andre ord tvivlsomt, om spørgeren kan lægge vægt på sådanne anbefalinger.

Derimod vil ”Skilsmissefamilien” med denne artikel præcisere nogle af de pejlemærker, man kan tage med sig ind i afdækningen af potentielle advokater – og på denne baggrund forhåbentlig lette søgningen efter den ”rigtige” advokat. Det skal dog understreges, at man selvfølgelig skal gøre dét, der føles bedst i éns egen sag; nogle af punkterne kan derfor udelades, og rækkefølgen kan også være en anden.

Væsentlige faktorer

Inden man går i gang med afdækningen af potentielle emner, bør man overveje med sig selv hvilke faktorer, man tillægger betydning.

Det kan være faktorer som disse:

Prisen kan for mange være en udfordring. Advokater kan nemlig koste forholdsvis meget med et niveau mellem kr. 1.000 og kr. 2.500 – og dét er altså i timen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at få ikke kun selve prisen, men også forventningerne til tidsforbrug og så videre. Nogle advokater kører med ”pakke-løsninger”, især hvis sagen er forholdsvis sædvanlig; dermed kan man få en præcis og tydelig pris.

Den geografiske afstand kan medvirke til at øge udgifterne, fordi advokaten skal transportere sig til eksempelvis retten.

Nogle advokater har specialiseret sig i bestemte sammenhænge, f.eks. sager om bopæl, samvær og / eller bodeling. Man bør derfor sikre, at advokaten fagligt matcher éns sag.

Nogle sager udvikler sig, så de ikke kun tages i Familieretshuset eller Familieretten, men også videre instanser. Dette er ikke relevant i alle sager, men kan indgå som en faktor, om advokaten kan dette.

Spørgsmålet om kemi er ofte en afgørende og forholdsvis personlig faktor. Man vil hurtigt få en oplevelse af advokaten som person, hvorvidt kommunikationen fungerer hensigtsmæssigt, at advokaten kan forklare sig præcist og forståeligt, at man føler sig anerkendt og lyttet til osv. Det er derfor en god ide at kontakte potentielle emner direkte og få en fornemmelse af vedkommende.

Man kan eventuelt gå på Trustpilot eller lignende sider, hvor man kan se brugernes / klienternes meninger om den enkelte advokat. Det er dog ikke en metode, man bør tillægge afgørende betydning.

Og så kan der være artikler eller lignende i lokale medier om den enkelte advokat, hvor de omtaler deres tilgange, metoder og lignende, og hvor man kan få et indtryk af vedkommende.

Fra basis-liste til udvælgelse

Når man har et overblik over de faktorer, man tillægger betydning, kan man lave en ”basis-liste” over de advokater, der er i det pågældende område. Her kan man selv kaste sig ud i Google-søgninger og skrive alle ned, der dukker op.

Man kan også bruge hjemmesiden ”Danske Familieadvokater”. Det er en landsdækkende forening af specialiserede advokater, der rådgiver og bistår private med løsning af juridiske spørgsmål og konflikter. På deres hjemmeside har de blandt andet en søgefunktion baseret på advokatens speciale og postnr.

Når basis-listen er nogenlunde på plads, kan man så vende tilbage til de faktorer, man tillægger betydning, og gå listen igennem. Nogle advokater vil ikke matche éns behov og vil derfor ikke umiddelbart have interesse, mens andre ser mere lovende ud.

De mest interessante emner kan man derefter kontakte direkte (telefonisk) med henblik på at en fornemmelse af advokaten som person. Nogle advokater vil dog ikke have plads i kalenderen til at tage éns sag, så forhåbentlig har man flere egnede emner på listen.

Der vil ofte være mulighed for at give et hurtigt rids af sagen og få advokatens umiddelbare vurdering af den videre proces. Og her må man så vurdere, om man har behov for at fortsætte søgningen efter den ”rigtige” advokat – eller om vedkommende faktisk er dén, man vælger til at føre sagen.

Det hele kan virke som en både omfangsrig og omstændelig proces. Men det er ofte sager med meget på spil og potentielt store konsekvenser, og derfor bør man netop bestræbe sig på at finde den ”rigtige” advokat.

Varslingspligten

Når en forælder ønsker at skifte bopæl, kan der både være god grund til (og i yderste fald krav om) at varsle den anden forælder om den forestående flytning.

Varslingspligten handler grundlæggende om, at en forælder er forpligtet til at varsle den anden forælder om, at man påtænker at skifte bopæl for sig selv og (for bopælsforælderens vedkommende) for barnet.

Spørgsmålet er imidlertid knyttet til flytning, så for at få dét grundlag med, beskrives dét først herunder. Varslingspligten kommer i fokus længere nede.

Det skal også bemærkes, at der ikke er tale om det oprindelig brud, hvor forældrene flytter fra hinanden. Derimod er der her fokus på situationen, hvor forældrene allerede er fraflyttet det tidligere fælles hjem og en forælder derefter på et tidspunkt påtænker at flytte igen.

Her er det væsentligt for situationen, om forældrene er på god fod, eller om de er nødsaget til at følge reglerne på grund af eksempelvis uhensigtsmæssigt samarbejde og konflikt.

Den indbyrdes afklaring og aftale

I denne del er der derfor fokus på forældre med et fint samarbejde. For dem handler det grundlæggende om at afdække den forestående flytning og de overvejelser, ændringer og konsekvenser, dén kan have for hele skilsmissefamilien.

Der kan være forskel i overvejelserne, om det er bopælsforælderen eller samværsforælderen, der påtænker en flytning. Men i begge situationer gælder det, om flytningen vil få betydning for børnene og deres dagligdag.

Det kan især være spørgsmålet om geografiske afstande og hvor langt barnet dermed får til skole, sport, fritidsinteresser, kammerater og lignende – samt hvordan transporten her afklares.

Er det bopælsforælderen, der flytter, vil der også være overvejelser, om barnet kan opretholde sin hverdag – men på områder, der kan være mere indgribende, for eksempel om barnet skal skifte skole. Her går overvejelserne ikke kun på de konsekvenser, det har for barnet at skifte skole, men også mere overordnet, om barnet fortsat skal have bopæl hos bopælsforælderen – eller bopælsretten skal skifte til samværsforælderen.

Dette er selvfølgelig også muligt at afklare under den indbyrdes aftale. Men det er særligt her, at situationen kan stikke lidt af, fordi der pludselig er meget på spil. Og det vil stille store krav til forældrene.

Men generelt vil varslingen i denne sammenhæng typisk være noget med, at den fraflyttende forælder i god tid gør den anden forælder besked om den forestående flytning. Det giver familien mulighed for at rejse de ovenstående sammenhænge og spørgsmål i et praktisk perspektiv, så de kan afklares i god tid, ro og orden osv.

Varslingspligten

Lidt i den anden boldgade findes de forpligtelser, som en forælder, der påtænker at flytte, har.

De handler (som ovenfor) grundlæggende om, at den anden forælder skal have besked om den forestående flytning med henblik på at forberede sig herpå.

• En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i landet eller i udlandet, skal underrette den anden forælder herom senest seks uger inden flytningen

• Varslingspligten gælder også ved flytning til Grønland eller Færøerne

• Den fraflyttende forælder er som udgangspunkt ikke forpligtet til at oplyse den konkrete adresse

• Pligten til at varsle den anden forælder gælder både forældre, der har fælles forældremyndighed, en forælder, der har forældremyndigheden alene, og en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over barnet

• Ved fælles forældremyndighed kan den ene forælder som udgangspunkt ikke lovligt rejse til udlandet, Grønland eller Færøerne med barnet, hvis der er tvist om forældremyndigheden. Udrejser den ene forældremyndighedsindehaver med barnet i en situation, hvor der er tvist om forældremyndigheden, uden samtykke fra den anden forældremyndighedsindehaver, vil der være tale om en børnebortførelse

• Pligten til at varsle flytning gælder også i de tilfælde, hvor der på tidspunktet for flytningen ikke er kontakt mellem barnet og dén forælder, som barnet ikke har bopæl hos, f.eks. fordi der ikke er aftalt eller fastsat samvær, eller fordi et samvær er ophævet

• En manglende opfyldelse af varslingspligten kan ikke sanktioneres, men vil kunne indgå som et moment blandt flere, hvis familieretten skal vurdere, om barnets bopæl skal forblive hos den nuværende bopælsforælder, om den skal flyttes til den anden forælder, eller om der skal ske ændring af forældremyndigheden over barnet

• Hvis den forælder, der skal varsle flytning, ikke kender den anden forælders adresse, må vedkommende søge adressen oplyst hos kommunen

• Varslingen sker mellem forældrene og ikke gennem Familieretshuset

Få mere viden om ”varslingspligten”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden. Der er dog mange ting i spil, når en forælder påtænker en flytning og varslingspligten eventuelt er i spil.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.