top of page

Nyheder

  • 7. dec. 2020
  • 2 min læsning

Familieretshuset modtager næste år en stor merbevilling, og samtidig bliver implementeringen af den familieretlige reform sat i bero.


ree

Næste år modtager Familieretshuset en merbevilling på 238,4 millioner kroner. Pengene skal først og fremmest fjerne dén sagspukkel og dermed de lange ventetider, som Familieretshuset har været plaget af ganske længe.


De ekstra penge giver Familieretshuset mulighed for at ansætte over 100 nye medarbejdere.


Desuden er det politisk besluttet i en periode at sætte implementeringen af den familieretlige reform i bero. Det betyder ifølge Familieretshuset, at man således fastholder det nuværende antal møder pr. sag, hvilket svarer til 60 procent af det, der oprindeligt var tanken med reformen.


Dermed får Familieretshuset mulighed for at afvikle de mange sager, der har hobet sig op og skabt de lange ventetider.


Aftalen er indgået af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.



”… det klogeste at give Familieretshuset ro”


Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) kommenterer situationen i en artikel på ministeriets hjemmeside:


”Børn er de store tabere i en skilsmisse, selvom de er uden skyld i situationen. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe børnene og familierne skånsomt gennem skilsmissen. Derfor bliver vi nødt til at nedbringe ventetiderne. Vi har i dag et system, der hjælper børnene og familierne langt bedre end det tidligere system, men det hjælper ikke noget, hvis familierne skal vente alt for længe på at få hjælp. Derfor er det klogeste at give Familieretshuset ro til at skrue op for sagsbehandlingen, uden at de skal bruge kræfter på at udrulle resten af reformen samtidigt. Familiers trivsel og fremtid er på spil, og jeg håber, at vi med de her tiltag kan vende udviklingen i de kommende år”.


De sociale ordførere kommenterer på udviklingen i artiklen på ministeriets hjemmeside.

 
 
 
  • 5. dec. 2020
  • 3 min læsning

Et lovforslag i Norge vil nægte skilsmisse-forældre at flytte langt væk fra hinanden.


ree

TV2 skrev i går i denne artikel, at et lovudvalg i Norge i øjeblikket arbejder på et nyt lovforslag. Det skal forhindre, at skilsmisseforældre kan flytte langt væk fra hinanden og dermed skabe lang afstand mellem respektive forælder og børnene.


Som det beskrives i artiklen: ”Lovudvalget foreslår at lave en grænse, så det er muligt at flytte inden for en times kørsel af den anden forælder”.



Skal varsles, men...


Som det er i Danmark i dag, kan bopælsforælderen forholdsvis frit flytte med barnet inden for landets grænser. Her er der en forpligtelse til at varsle flytningen 6 uger før, men overholdes dette ikke, har det umiddelbart ingen konsekvenser. Dét har i flere sager medført, at bopælsforælderen har kunnet flytte med barnet og eventuelt ganske langt væk fra samværsforælderen, hvilket har gjort det vanskeligt eller umuligt at opretholde en god kontakt til barnet – og det er blandt andet i lyset af en sådan situation, at overvejelserne i Norge skal ses.


Men når man på denne måde forsøger at dæmme op for udfordringer, hvor legitimt det så måtte være (og dét er det givetvis her), så bør man samtidig overveje de konsekvenser, som sådan et lovforslag kan føre med sig.


Eksempelvis kan et lovforslag som dette være en form for stavnsbinding, hvor en person vil være forpligtet til at blive boende på et bestemt sted eller i et bestemt område – hvilket ellers blev ophævet for århundreder siden. Desuden kan der være forhold, som netop taler for, at afstanden ikke skal være den afgørende parameter. Det kan eksempelvis være ved små børn, der endnu ikke har større tilknytning til det pågældende område, og hvor forhold hos bopælsforælderen reelt bør vægtes højere, herunder muligheden for at flytte tilbage til sin hjemegn / familie og lignende.


Men nu er debatten i hvert fald i gang, og det bliver interessant at følge fremover, om politikerne tager problemstillingen op.



Vigtigste parameter?


Dog er det vigtigt at påpege, at det næppe er hensigtsmæssigt at fremhæve én parameter i ofte komplekse sager og gøre dén til den mest fremtrædende eller afgørende. Det ses i sammenhænge, hvor deleordninger udråbes som ”den bedste” (hvilket man ikke kan hævde som generel betragtning), og det sker her, hvor den fysiske afstand mellem forældrene gøres til sagernes udgangspunkt.


Sager rummer ofte en lang række faktorer, der så kan vægtes i større eller mindre grad. Her inddrages alle parametre og fører til en samlet vurdering. Dermed kan den fysiske afstand bestemt indgå i sagen, men andre faktorer kan alligevel føre til et samlet resultat, hvor det skønnes bedst for barnet f.eks. at have bopæl hos en forælder, der flytter væk med barnet.


Barnet bør være sagens udgangs- og omdrejningspunkt. Og et barn bør være i præcis dén ordning, der passer til barnet.

Det medfører, at bopælsretten skal være hos dén forælder, der samlet set vurderes bedst egnet til opgaven (som potentielt kan være begge forældre samtidig) – og at samværsordningen skal tilgodese barnets behov for kontakt.


Sætter man på denne måde en teknikalitet ind i ligningen, risikerer man at tildele bopælsretten, samværet og lignende på andre parametre end netop barnets behov – og dermed risikerer man at fastsætte en ordning, der ikke entydigt passer til barnet.


Det forekommer derfor ikke hensigtsmæssigt at definere udgangspunkter for, hvordan en sag skal håndteres og udmøntes i en afgørelse – men at det fortsat er hensigtsmæssigt at foretage en faglig vurdering som grundlag for den endelige afgørelse.


 
 
 
  • 19. okt. 2020
  • 4 min læsning

En ny hjemmeside tilbyder at hjælpe med at få informationer om sit barn. Hjemmesidens metoder er dog problematiske, og personen bag er lidt af en overraskelse….


ree

I dag har Familieretshuset via deres hjemmeside udsendt en nyhed om dét, de selv kalder ”spam-mails”, og at de i øjeblikket modtager ”en del henvendelser vedrørende mails sendt via hjemmesiden orienteringsret.dk”.


Samtidig opfordrer de til, at ”institutioner kun anvender de almindelige kanaler, som bl.a. sikker post og e-Boks, til kommunikation omkring børn”.

”Skilsmissefamilien” blev for nogle dage siden opmærksom på hjemmesiden orienteringsret.dk og var ved at undersøge dens legitimitet.


Og det er af flere grunde en hjemmeside, man skal være forsigtig omkring. Det gælder således både i forhold de tjenester, som den pågældende hjemmeside tilbyder – men også fordi, at personen, som angiveligt står bag den pågældende hjemmeside, har lavet en lignende ”happening” før…

Orientering om sit barn


Men lad os først se på, hvad orienteringsret.dk beskæftiger sig med.


Orienteringsret.dk er en ny hjemmeside (den blev domæne-registreret i onsdags), der tilbyder hjælp til forældre, der har mistet sin del af forældremyndigheden over barnet.


Hjemmesiden oplyser, at myndighederne ikke har selvstændig pligt til at informere forældre uden del i forældremyndigheden om barnet – men at den pågældende kan rette henvendelse til den pågældende myndighed og dermed få ret til at blive orienteret om barnet. Dette er efter § 23 i Forældreansvarsloven.


Og det er netop denne henvendelse til myndigheden på den pågældendes vegne, som hjemmesiden tilbyder sin hjælp omkring.


Forælderen kan således indtaste sin mail-adresse samt sit eget og evt. barnets CPR-nummer ”så de respektive myndigheder kan fastlægge din identitet og svare dig”, som det beskrives på hjemmesiden. Desuden kan man angive med afkrydsning, hvem der skal modtage mailen, herunder Familieretshuset, skoler, kommuner, ministerier og lignende.


Hjemmesiden oplyser i øvrigt, at den i skrivende stund har udsendt ”17.927 meddelelser”.



Spørgsmål om sidens metoder


Men selv om hjemmesiden ved første øjekast ser legitim ud, så rejser den også en række spørgsmål om netop hjemmesidens metoder og troværdighed:

  • Det fremgår ikke af hjemmesiden, hvem afsenderen faktuelt er.

  • Hjemmesiden består af én forholdsvis kort side, der giver enkelte oplysninger om orienteringsretten og hvilke informationer man kan efterspørge hos forskellige myndigheder – og er således yderst sparsom med informationer.

  • Hjemmesiden starter med ordene ”Tusindvis af forældre har mistet forældremyndigheden over deres barn. I 88% af tilfældene er det fædrene”. Her henviser hjemmesiden til en SFI-rapport fra 2012, men det er i så fald en misforståelse. De 88 % handler således om 15-årige, som havde bopælsadresse hos moderen, og dermed ikke om fordelingen af forældremyndighed.

Desuden fremgår det ikke af hjemmesiden, hvordan den håndterer en henvendelse fra en person, der ønsker hjemmesidens hjælp til at kontakte myndighederne på vedkommendes vegne. Det vil sige om og hvordan hjemmesiden retter henvendelse til personens barns skole, kommune eller lignende – og hvordan hjemmesiden i det hele taget håndterer indhentningen af informationer.

Og desuden fremgår det ikke, hvordan samspillet mellem hjemmesiden og den pågældende person reelt er etableret. Hvis en person vil lade en udenforstående aktør handle på sine vegne, skal personen overdrage handlekompetencen til vedkommende. Det kan ske gennem en samtykkeerklæring, hvor den udenforstående aktør bliver personens partsrepræsentant og således kan handle på personens vegne.


Hjemmesiden omtaler imidlertid ikke denne omstændighed, og det er således tvivlsomt, om orienteringsret.dk reelt kan handle på andres vegne uden samtykkeerklæring.


GDPR-lovgivningen


Hertil kommer i øvrigt det problematiske i at oplyse sit eget og evt. barnets CPR-nummer via Gmail-kommunikation – selv om hjemmesiden oplyser, at ”Vi sletter dit CPR omgående fra vores system når dine mails bliver udsendt og vi opbevarer ingen personfølsomme data herefter”.


”Skilsmissefamilien” har undervejs hørt forlydender om, at flere skoleledere overvejer at anmelde orienteringsret.dk til Datatilsynet for overskridelse af GDPR-lovgivningen. Dette er dog ikke formelt afklaret, men vi følger sagen.

Bemærk i øvrigt, at denne artikel ikke er en juridisk afklaring af, hvorvidt orienteringsret.dk handler rigtigt eller forkert, men dog en form for opråb om forsigtighed til eventuelle brugere af hjemmesiden tjenester... ”Skilsmissefamilien” deler som beskrevet samme bekymring, som Familieretshuset løfter, ved, at man udleverer sit (og evt. sit barns) CPR-nummer.


Personen bag og den ”rigtige” historie


”Skilsmissefamilien” har været i kontakt med en person, der hævder at være den reelle afsender. Denne person stod også bag en anden hjemmeside (MorsManual.dk), der giver en drejebog for, hvordan man som kvinde kan ”snyde” børnene væk fra faderen. Vedkommende går under navnet ”Linda Kallerup Vangede”, men har tidligere erkendt at være en mand.

I denne artikel har der været fokus på orienteringsret.dk og de medfølgende metoder, man øjensynligt kan stille spørgsmålstegn ved. Dermed kommer der nemt mere fokus på dén side af historien – og således ikke ”Linda”´s bevæggrunde for overhovedet at lancere de to nævnte hjemmesider.
Og dén side af historien bør efter vores mening også løftes.

”Linda” har indskrevet denne besked i koderne til hjemmesiden orienteringsret.dk: ”Jeg frygter for min retssikkerhed, hvis jeg giver mig til kende i offentligheden, men jeg vil rigtig gerne hjælpe til at gøre verden lettere for de forældre, som er strandet samme sted som jeg selv. Mvh. Linda”.


”Skilsmissefamilien” har tidligere skrevet med ”Linda” om mulighederne for at rette fokus på bevæggrundene for MorsManual.dk. Dette har ”Linda” tidligere været positiv over for. Når denne artikel udsendes, tager ”Skilsmissefamilien” igen kontakt til ”Linda” med fokus på de to hjemmesider – samt den ”rigtige” historie, som er ”Linda”´s grundlæggende ærinde.


"Skilsmissefamilien" håber derfor på at kunne bringe et interview med "Linda" inden længe.

 
 
 

Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page