top of page

Nyheder

Folketingethar FORKASTET et lovforslag om at forhindre, at udenlandske ægteskaber mellem voksne og mindreårige anerkendes i Danmark.


ree

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

 


Beslutningsforslaget er fremsat af Mikkel Bjørn, Alex Ahrendtsen, Pia Kjærsgaard, Peter Kofod, Morten Messerschmidt, Mette Thiesen og Nick Zimmermann (alle fra Dansk Folkeparti).


Beslutningsforslaget, der knyttes til Socialudvalget og social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet), kan læses her.


 

Andenbehandling i Folketinget (13. maj 2025):

 

I dag blev beslutningsforslaget forkastet af Folketinget.


For forslaget stemte 4 (Dansk Folkeparti og Borgernes Parti).


Imod forslaget stemte 85 (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Mike Villa Fonseca (uden for grupperne).


Hverken for eller imod forslaget stemte 18 (Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti samt Jon Stephensen og Jeppe Søe (uden for grupperne).



Førstebehandling i Folketinget (1. april 2025):

 

I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.


Der var umiddelbart opbakning til forslaget fra Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.


Der var umiddelbart ikke opbakning til forslaget fra socialminister Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Moderaterne.

 

Debatten blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Udlændinge- og Integrationsudvalget, der nu vil lave en betænkning.


 

Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler:

 

Mikkel Bjørn (Dansk Folkeparti):


”Dansk Folkeparti har fremsat et forslag, der burde være helt uproblematisk for enhver regering, der påstår, at den tager børns rettigheder og danske værdier alvorligt, og hvis egen statsminister hævder, at hun er børnenes statsminister. Vi foreslår nemlig, at Danmark ikke længere anerkender ægteskaber, hvor en eller begge parter er mindreårige, uanset hvor i verden disse ægteskaber måtte være indgået. Når børn ankommer til Danmark som hustruer til voksne mænd, er det pædofili, intet mindre, og det skal ikke have juridisk gyldighed i Danmark”.

 


Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet):


”Jeg læser beslutningsforslaget som en klar afstandtagen fra, at børn indgår ægteskab, og jeg tror, alle her i salen er enige om, at ægteskaber mellem børn og mellem børn og voksne ikke er noget, vi bakker op om i Danmark, og det er også noget, jeg tager klart afstand fra”.

 

”Det er altså allerede efter gældende regler kun i ekstremt begrænset omfang muligt at anerkende udenlandske ægteskaber med mindreårige, og jeg mener, at der bør være denne begrænsede mulighed for anerkendelse i helt, helt særlige situationer”.

 

”Afslutningsvis vil jeg gøre det helt klart, at det er afgørende for mig, at der lægges en streng og meget klar linje over for udenlandske ægteskaber med mindreårige og dermed også i forhold til administrationen af de snævre undtagelser. Vi er nemlig helt enige i, at vi i Danmark er imod ægteskaber mellem børn og voksne. Efter min vurdering er det som sagt tilgangen i praksis, der skal kigges nærmere på og holdes øje med, og ikke en ændring af lovgivningen. På den baggrund kan regeringen ikke støtte lovforslaget”.

 


Frederik Vad (Socialdemokratiet):


”Hvis man kigger rundtomkring i den vestlige verden og på nogle af de lande, som orienterer sig mere mod Rusland, kan vi se, at abortrettigheder bliver smadret og rullet tilbage osv. Men i den her del af verden er det ikke abortmodstand og andet i den dur, der ligesom truer helt grundlæggende rettigheder for kvinder, for børn, for minoriteter af enhver slags, nej, det er den religiøse vækkelse og mobilisering, som jo er kommet med islams tilstedeværelse i ikke mindst Nordeuropa”.

 

”Vi har nogle stramme regler på ægteskabsområdet i dag, som skal forhindre de her ting, men hvis der er steder i systemet stadig væk, hvor man ikke kan finde ud af at overholde de regler, der er, eller hvis der er smuthuller i de regler, er vi sådan set meget villige til fra Socialdemokratiets side at kigge på det og sørge for at få strammet op dér, hvor der eventuelt skal strammes op. For børn skal være børn, børn skal ikke seksualiseres, piger skal ikke seksualiseres, hvad enten det er i svømmehallen eller på fodboldbanen eller i en vielsessituation. Så vi afventer den undersøgelse, som ministeren var inde på”.

 

 

Christian Friis Bach (Venstre):


”Der er jo ingen, der er uenige i, at problemstillingen om ægteskaber med mindreårige er vigtig, og derfor er reglerne stramme”.

 

”Her ønsker man så at lave et noget sådan rigidt lovforslag, som i virkeligheden bare cementerer den praksis, der er, men uden de nødvendige helt, helt særlige undtagelser, som man har. Det ønsker vi ikke i Venstre, og derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget”.

 

 

Kim Edberg Andersen (Danmarksdemokraterne):


”Barnebrude er et ret alvorligt problem, som vi under ingen omstændigheder skal acceptere her i Danmark. Det er dybt problematisk, at man som tvangsgift kvinde fra Mellemøsten kan komme til et land som Danmark, som siger, at vi er et land med ligestilling, og simpelt hen opleve, at i stedet for at hjælpe dem med at komme væk fra deres dobbelt så gamle ægtemand, så fastholder vi dem i et ægteskab, der aldrig har set skyggen af, hvad vi i Danmark forstår som et ægteskab”.

 

”Vi bakker derfor grundlæggende op om intentionen i forslaget, da alt for mange ægteskaber med mindreårige er blevet anerkendt i Danmark, men vi anerkender faktisk også samtidig, at der er nogle udfordringer forbundet med fremgangsmåden, hvis man pr. automatik vil underkende ægteskaber indgået i udlandet, hvor den ene part var mindreårig på vielsestidspunktet”.

 

”Derfor vil Danmarksdemokraterne som udgangspunkt stemme gult til forslaget, men vi vil faktisk gerne i løbet af udvalgsbehandlingen vurdere konsekvenserne af forslaget i sin helhed, for som jeg også sagde til Dansk Folkeparti, anerkender vi faktisk intentionen til fulde”.

 

 

Mads Olsen (Socialistisk Folkeparti):


”Lad mig lige slå fast, at ægteskaber, der involverer børn, er vederstyggelige og afskyelige og må og skal ikke finde sted”.

 

”Siden 2017 har det stort set været udelukket at kunne anerkende de her ægteskaber, men alligevel er det sket. Hvorfor? Hvilke ægteskaber er der tale om? Vi ved det groft sagt ikke. Det forekommer at være vigtige spørgsmål at have i hvert fald indikationer af et svar på”.

 


Steffen Larsen (Liberal Alliance):


”Vi afskaffede i 2017 i Danmark muligheden for, at mindreårige kan blive gift. Det var her, vi afskaffede muligheden for den type indgåelse af ægteskaber under den her gamle ordning, som nogle gange blev kaldt for kongebrev.

Forslaget er også en måde at løse det problem, som Inger Støjberg jo reelt set fik, og som sendte hende i Rigsretten. Det gør forslaget her ved at sige, at vi slet ikke anerkender udenlandske ægteskaber, hvor den ene part er mindreårig, for den slags skal jo ske ved lov og ikke ved kommando fra en minister. Men det er besynderligt, at vi i nogle tilfælde alligevel anerkender ægteskaber, som vi aldrig ville godkende normalt, bare fordi de er indgået i udlandet.

Vi skal altså ikke acceptere den slags, og derfor støtter vi i Liberal Alliance naturligvis Dansk Folkepartis forslag”.

 

 

Charlotte Bagge Hansen (Moderaterne):


”I Moderaterne ser vi frem til resultaterne af den tilsynsundersøgelse, der for nuværende pågår. Vi mener, det er utrolig vigtigt, at vi får afdækket, hvor det er, og hvorfor og hvordan det kan lade sig gøre, at der er over 270 sager af denne karakter, omend vi så også hører her i dag, at en del af dem er fejlbehæftet. Men det, der jo er vigtigt, er at finde ud af at få afdækket, hvorfor der er givet dispensationer, og få gjort op med det. Og som jeg kunne forstå på ministeren, er resultaterne på vej.


Så selv om vi stemmer imod det her beslutningsforslag, er vores holdning klar: Børn har ret til at være børn, børn har ret til en tryg og god opvækst, og børn skal aldrig – som i aldrig – forpligtes til et ægteskab med en voksen”.

 

 

Birgitte Bergman (Det Konservative Folkeparti):


”Det bør undersøges nærmere, om undersøgelserne bliver brugt efter hensigten eller reelt udgør en smutvej til at omgå reglerne. Samtidig må man også anerkende, at en fuldstændig nultolerancepolitik kan skabe urimelige konsekvenser i særlige situationer. Skal et hollandsk ægtepar på 75 og 76 år, der har været lykkeligt gift i næsten 60 år, pludselig få deres ægteskab underkendt i Danmark, fordi hustruen var 17 år og 11 måneder ved vielsen? Derfor er det afgørende at finde en balance”.

 

”Det er en legitim bekymring, om de nuværende undtagelser i lovgivningen bliver misbrugt. Det bør undersøges nærmere, så vi kan sikre, at lovens intention respekteres, men vi er ikke overbevist om, at det konkrete forslag er den rette vej at gå. Derfor stemmer Det Konservative Folkeparti gult til forslaget”.

 

 

 

Skriftlig fremsættelse (7. november 2024):

 

Den indledende beskrivende tekst lyder i sin helhed:

 

”Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, som sikrer, at Danmark ikke anerkender ægteskaber, der er indgået i udlandet, og hvor den ene part eller begge parter er mindreårige”.

 

 

Herunder følger uddrag fra bemærkningerne til forslaget:

 

”Beslutningsforslaget blev udarbejdet på baggrund af instrukssagen, hvor forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg afsonede med fodlænke i eget hjem for at overtræde ministeransvarsloven, fordi hun havde givet myndighederne instruks om automatisk at adskille gifte asylpar, hvis den ene var mindreårig”.

 

”Af eksempler på par, der ikke blev adskilt ved ankomsten til Danmark, kan fremhæves et par, der kom til Danmark, da hun var 17 og han var 29 år. Parret havde et barn på 4 år og 2 måneder, hvilket vil sige, at hun var var ca. 12 år og han var ca. 24 år, da hun blev gravid med parrets første barn”.

 

”Forslagsstillerne mener, at sådanne par slet ikke bør anerkendes som ægtefolk i Danmark, da det ikke er rimeligt at anse børn gift med voksne som ægtefolk uanset hvad”.

 

”Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at Danmark skal stoppe med at anerkende ægteskaber, der er indgået i udlandet, hvis den ene eller begge parter er mindreårige, uanset om et par er borgerligt eller religiøst viet. Det indebærer bl.a., at par, som har indgået ægteskabet i udlandet, ikke skal opnå samme juridiske forhold og fordele, som ægteskaber der er indgået af to myndige personer”.

 

”Helt grundlæggende hører ægteskabet til mellem myndige personer og ikke mellem personer, hvor den ene eller begge er mindreårige. Hertil kommer, at praksis er, at det altid er manden, der er den myndige, og kvinden eller pigen, der er den umyndige, og i mange tilfælde er aldersforskellen voldsomt høj. Det er efter forslagsstillernes opfattelse helt uforeneligt med danske værdier”.

 
 
 

Fredag faldt der dom i en usædvanlig skilsmissesag, der omfatter børnebortførsel og mulig forældre-fremmedgørelse. Og det blev en markant afgørelse.


ree

Der er sat et midlertidigt punktum i den bemærkelsesværdige sag, der omfatter det mediekendte tyske par Christina Block og hendes eksmand Stephan Hensel. Sidstnævnte bor i Sønderjylland.


Fredag afsagde Familieretten i Sønderborg dom, og den går markant imod moderen. Hun har således mistet forældremyndigheden, ligesom der ikke fastsættes samvær over to af deres børn; parret har herudover to andre børn sammen. Christina Blocks advokat, Elisabeth Unger, bekræfter dommen til tyske medier, blandt andre ”Hamburger Morgen Post”.


Retten fandt, at børnene ikke er blevet udsat for forældre-fremmedgørelse, som moderen har argumenteret for. Retten fandt også, at det var børnenes ønske at bo hos faderen.

 

Sagen har været kompliceret af, at den involverer myndighederne i to lande, nemlig Danmark og Tyskland. Sagen er afgjort i Danmark, fordi børnene opholder sig hos deres far i Sønderjylland.

 

Det fremgår endnu ikke, hvorvidt Christina Block og hendes advokat vil anke dommen eller lignende. Advokaten siger dog til "Stern":


”Min klient, fru Block, er dybt chokeret. Den danske domstols afgørelse er en direkte hån og sender et forkert signal til befolkningen om, at den ikke skal rette sig efter domstolsafgørelser”.

 


Bortført på åben gade


Sagen kulminerede nytårsaften 2024, hvor de to børn, der dengang var 10 og 13 år gamle, blev bortført på åben gade.


De var sammen med deres far udenfor en café i Gråsten for at affyre fyrværkeri, da faderen pludselig blev overfaldet af flere personer og skubbet omkuld. Samtidig blev børnene tvunget ind i en bil, hvorefter gerningspersonerne flygtede fra stedet.


Det er senere kommet frem, at børnenes hænder under bortførslen blev bundet, ligesom de fik tape for munden.


Christina Block har altid nægtet at have noget med kidnapningen at gøre. Tyske medier skriver dog, at det i sidste uge blev kendt, at anklagemyndigheden i Hamborg har rejst tiltale mod Christina Block og hendes partner, Gerhard Dilling, blandt andet på mistanke om børnebortførsel. Dette har hendes forsvarsadvokat, Otmar Kury, dog kritiseret i kraftige vendinger.

 


Mulig forældre-fremmedgørelse


Det har desuden fremgået af sagen, at sønnens reaktioner sætter fokus på mulig forældre-fremmedgørelse. I januar 2024 ønskede sønnen ikke at forlade moderen og klamrede sig til hende. Men efter at have været i faderens varetægt gennem flere måneder, var sønnens modstand mod moderen markant.

 

”Skilsmissefamilien” følger fortsat sagen.

 
 
 

I Norge er en ny børnelov om skilsmissebørn ved at blive behandlet. Men barneombud Mina Gerhardsen udtrykker bekymring for, at lovforslaget kan gøre det værre for nogle børn.


ree

For to uger siden fremlagde den norske regering et forslag til en ny barnelov.

 

Den indeholder blandt andet et nyt kapitel om børns rettigheder (herunder barnets ret til medvirken i egen sag og retten til familieliv), forældreansvar og -myndighed, bopæl og dagligt myndighedsansvar, samvær, mægling og børnebidrag.

 

Omkring forældreansvar og -myndighed fremgår det blandt andet:


”Lovens udgangspunkt om, at alle forældre har forældremyndigheden uanset deres civilstand på tidspunktet for barnets fødsel, videreføres”.


Og videre: ”Indholdet af omsorgspligten, der følger med forældremyndigheden, videreføres. Der foreslås en ny samarbejdsbestemmelse, der præciserer, at forældre skal samarbejde mest muligt for at sikre barnets sundhed, livskvalitet og udvikling, og en præcisering af, at forældre skal tage højde for, at det, der er bedst for barnet, kan ændre sig over tid. Beslutningskompetence under forældremyndighed videreføres”.

 

Lovforslaget er i øjeblikket til komitébehandling med høring i starten af maj og vil derefter blive behandlet politisk.

 


”Et påtvunget samarbejde vil ikke fungere”


Men i fredags udkom en artikel, der rejser bekymring for det nye lovforslag. Den er skrevet af Mina Gerhardsen, der sidste år blev udnævnt til ”barneombud”, der kan betragtes som ombudsmand for børns rettigheder.

 

Hun tager udgangspunkt i de 10.000 norske børn, der hvert år oplever højkonflikter i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Og hun frygter, at lovforslaget vil ”skabe flere argumenter og konflikter under brud”; en frygt, som hun også finder hos ”familieretlige mæglere, psykologer og dommere, som mødes med børn fra familier, hvor der er konflikt”.

 

Hun anerkender tilgangen bag lovforslaget, at det er ”godt for børn at have begge forældre som ligeværdige og ligeværdige. Børneombudsmanden er enig i hensigten og vil gerne minde om, at børn har en selvstændig ret til familieliv, og til at modtage omsorg fra begge deres forældre. Det får de fleste også, og skilsmisseforældre samarbejder generelt godt”.


Men hun fortsætter:


”Udfordringen er, når forældrene ikke samarbejder. Så skal vi finde løsninger, der er i børnenes tarv, og sikre, at deres rettigheder beskyttes. Forslaget ser ud til at være baseret på at starte et brud med en blank tavle uden nogen tidligere historie. Det er ikke virkeligheden. Advarslerne fra dem, der møder disse familier, er klare: et påtvunget samarbejde vil ikke fungere”.

 

Mina Gerhardsen advarer derfor mod lovforslaget: ”Vi skal ikke vedtage en lov, der gør noget, der i forvejen er byrdefuldt og svært for børn, endnu sværere. En børnelov skal være i barnets tarv; det handler ikke om at gøre tingene retfærdige mellem forældre. Nu skal Stortinget tage ansvar for, at det endelige resultat bidrager til en lov, der gør tingene bedre og ikke værre for børn”.

 

”Skilsmissefamilien” følger sagen og dens behandling i Stortinget.

 
 
 

Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page